Skrevet af: Beyza Erdem
Folkevisen Åge og Else er gengivet efter Jørgen Lorenzens ”folkeviser ” i 1978, men er muligvis blevet nedskrevet af en adelsdame første gang mellem år 1400-1900. Genren er en episk lyrisk folkevise fra middelalderen, da den for det første består af vers og strofer, som man kan synge og danse til, men den fortæller også en historie, hvilket også er et af kendetegnene for en folkevise. For det andet er den oprindelige tekstform ikke kendt, og den findes muligvis i flere forskellige varianter; den er opstået på baggrund af visens mundtlige fremførsel og overlevering. Før i tiden brugte man viser som underholdning i de højere socialklasser, først fortalte man en historie gennem en sang, og derefter dansede man til den. Der er forskellige typer af folkeviser, og Åge og Else er en tryllevise, da der indgår en masse overnaturligt, som da døde Åge tager kisten på ryggen og opsøger Else: ”Op står ridder hr. Åge, tager kisten på bag; så lakker han til sin fæstemøs bur med så megen umag” (Strofe 7). Desuden er det som læser lidt svært at tro på, at han genopstår fra de døde, så det er i det hele taget overnaturligt, at Åge bliver beskrevet som et levende menneske, der udfører rigtige handlinger. Det er typisk for trylleviser, at de har en tragisk slutning, og det er også tilfældet her, da Else til sidst i historien bliver syg og dør: ”Det var stalten Elselille, blev syg, hun lå; det var inden månedsdag, hun lagdes på bår. Hun haver trolovet den rige” (strofe 34). [Læs mere…]