Indholdsfortegnelse
Luftbombardementet af Guernica
Indledning & Problemformulering
Efter adskillige års politisk uro og stigende spændinger brød den ”Den spanske borgerkrig” ud i 1937. Under borgerkrigen blev civilbefolkningen udsat for de mest uhyrlige ting man kan forestille sig. En episode har præget historien mere en de fleste andre, nemlig bombningen af Guernica. Tilfældigvis var krigskorrespondent, George L. Steer, i Bilbao, der ligger i Baskerlandet, på dagen for bombningen. Han skrev en artikel om episoden der gjorde stort indtryk på omverden. Blandt andet inspirerede den Pablo Picasso til at male mesterværket ’Guernica’.
Jeg vil undersøge årsagen til hvorfor Tyskerne bombarderede Guernica under den Spanske borgerkrig, samt hvilke betydning Picassos ’Guernica’ og George L. Steers artikel havde.
Opgaveformulering
Jeg vil redegøre for luftangrebet på byen Guernica, og Fransisco Francos medvirken.
Jeg vil analysere Picassos maleri ’Guernica’ og dets betydning, samt analysere George Steers artikel i The London Times.
Til sidst vil jeg vurdere konsekvenserne af luftangrebet samt betydningen af Picassos maleri og Steers artikel.
Metode
Opgaven er opbygget efter Blooms taksonomi hvor man bevæger sig fra det kendte til det ukendte. Man bygger på en fundamental viden, redegøre, analyserer og til sidst vurderer.
Jeg vil benytte en primær historisk kilde i form af en beretning for at få en bedre viden omkring de hændelser der fandt sted i analyse perioden. Jeg vil forholde mig kritisk til kilden for at vurdere deres troværdighed.
Jeg vil benytte det hermeneutiske princip, ved at kigge nærmere på de enkelte dele i stoffet for at få en udvidet helhedsforståelse. Derudover vil jeg benytte forskellige analyse modeller til at analysere en artikel, hvor jeg vil kigge på bl.a. sproglige virkemidler, og en billedanalysemodel, hvor jeg vil gå i dybden med komposition og symbolik.
Redegørelse
Den 26. april 1937 blev den lille baskiske by, Guernica, bombarderet af det tyske Luftwaffe. For at få en bedre forståelse af hvorfor dette angreb fandt sted, er vi nødt til at kigge på de begivenheder der førte til denne frygtlige gerning.
Et særkende for perioden omkring starten af den 20. århundrede, og særligt i Spanien, var de skarpe politiske modsætninger. Især i Spanien var der markant afstand mellem venstre og højre, og med lige meget idealisme og opofrelse på hver side. Befolkningen var ved at miste titroen til demokratiet, da utallige eksempler på valgsvindel og forfalskning af valgresultater blev tydeliggjort. Arbejderklassen var trætte af de uretfærdige vilkår de skulle underordne sig, og utilfredsheden voksede. Republikanerne og socialisterne blev betydningsfulde i denne perioden, og arbejderne begyndte at organisere sig. To fagforeninger, CNT (Anarkister) og UGT (Socialister) pressede systemet på hver sin side for at forbedre deres vilkår og bekæmpe valgsvindel[1]. Befolkningen var i oprør og det førte til et meget kaotisk Spanien.
Den 14. april 1931 blev det spanske monarki væltet og en provisorisk regering tog magten. I de følgende år, blev regeringen i stigende grad adskilt mellem socialisterne i det yderste venstre og monarkisterne i den yderste højrefløj. Ved valget i februar 1936 vandt venstre, folkefronten, med et klart flertal. Højrefløjen reagerede med iver. Generalerne Goded, Mola og Francisco Franco var uenige i de venstreorienterede bestræbelser på en militærreform, og afskyede det vold og anarki som herskede i Spaniens gader. Derfor besluttede disse generaler sig for at vælte regeringen og tage magten.
Den 17. juli 1936 udtalte de militære nationalister deres hensigt og den Spansk borgerkrig begyndte. Oprørerne blev let besejret i mange ubeskyttede byer, hvor den loyale Civil Garde ikke var til stede, og nationalisterne tog hurtigt kontrol, i mange tilfælde ved hjælp af forsyninger fra Benito Mussolini og Adolf Hitler.
Mange Spaniere omkom under den Spanske borgerkrig som varede indtil marts 1939. Det samlede tabstal i menneskeliv var opgjort af sejrherrerne til ca. en million, hvoraf mindre end 500,000 var soldater, og resten var civile. Civilbefolknings store tab skyldes bl.a. sult og sygdom forårsaget af krigen, men først og fremmest pga. de hensynsløse luftbombardementer på forskellige byer[2]. En af de byer der blev angrebet var Guernica.
Guernica var baskernes åndelige hovedstad, hvor Spanske konger plejede at aflægge ed foran byens berømte egetræ, om at de ville respektere Baskerlandets særrettigheder. Baskerne var separatister, og var i stærk modstand til de nationalistiske generaler, især efter de fik delvis selvstyre i oktober 1936[3]. På den ugentlige markedsdag hvor byens centrum vrimlede med folk, klokken 16:40 mandag den 26. april 1937 blev denne lille forsvarsløse by bombaderet af Tysklands Legion Condor. Ca. 1650 døde og 900 blev såret. Hændelsen vandt omverdenens sympati på republikanernes side, idet der var tale om første gang at en civil by uden militær betydning var blevet udraderet fra luften i så massivt et angreb[4]. Først, blev der brugt granater og bomber for at bisse befolkningen. Derefter beskød lavt flyvende jagerfly befolkningen for at dræbe dem der flygtede samt at drive resten inde i bygningerne, hvorefter disse blev bombarderet af tunge bomber og brandbomber. Alt i alt blev der brugte ca. 22,000kg bomber og 70 % af byen blev ødelagt.
Franco benægtede at have medvirkede i angrebet, og det samme gjorde Tyskerne da dette ville bevise et brud på den ikke-interventionsaftale der var mellem de internationale lande. Ti dage senere, efter en tysk pilot var bleven skudt ned af baskerne, fandt de pilotens flyverbog hvori navnet ’Guernica’ var skrevet efterfulgte af datoen den 26. april. Tyskland kunne ikke længere benægte at de stod bag angrebet, og Göring (medlem af Hitlers inderkreds der opbyggede det tyske luftvåben) indrømmede at Guernica var en førsteklasses øvelsesplads[5]. Den Spansk Nationalistiske ledelse prøvede stadig at overbevise alle om at det var baskerne selv der havde underminiret byen med dynamit, og ydermere at det var en republikansk indsats for at vinde internationale støtte. Efter krigen blev der fundet et telegram udsendt fra Francos hovedkvarter med en anmodning til tyskerne om at udføre bombningen. Motivet formodes at være for at demoralisere de baskiske folk[6].
Angrebet fik stor international opmærksomhed efter bl.a. en artikel skrevet af George L. Steer blev trykt i The London Times, men primært pga. Picassos maleri ’Guernica’ som eviggjorde tragedien.
Picassos Guernica
”I det vægmaleri, som jeg arbejder på, og som jeg vil kalde ’Guernica’, og i alle mine seneste værker udtrykker jeg tydeligt min afsky for den militære kaste, som har styrtet Spanien i et ocean af lidelse og død.”
Pablo Picasso[7]
Jeg vil nu analysere Pablo Picassos oliemaleri ’Guernica’ fra den 4. juni 1937[8]. Maleriet måler 776cm x 349cm og udstilles i Museo Reina Sofia i Madrid. Picasso blev bedt af regeringen i begyndelsen af 1937, om at male et maleri til den Spanske pavillon på verdensudstillingen, der skulle åbne i Paris i juli samme år. Efterretningerne om terrorbombardementet i Guernica gav Picasso temaet til sit opsigtvækkende værk[9].
Billedet viser sceneriet over Guernica dagen af bombardementet. Det er et meget kaotisk billede med figurer og linjer i alle retninger. På venstre siden af billedet ser vi en kvinde der sørger over sit døde barn der ligger i hendes arme. Oppe over hende ses en tyr der kigger væk fra sceneriet. Foran kvinden og tyren ligger der en død kriger hvis arm er afskåret fra kroppen. Hånden griber stadig omkring skaftet på det knækkede sværd. Fra krigerens knækkede sværd vokser der en lille blomst. På højre side af billedet er der tre kvinder. Kvinden længst til højre har armene udstrakt og rettet mod himlen, ligesom hendes ansigt. Hun befinder sig i en brændende bygning og skriger. Fra et vindue i en bygning kommer der en anden kvinde som rækker et lys frem i mørket. Nedenunder løber der en tredje kvinde væk fra ilden. I billedets centrum ses en vildt stejlende hest der er blevet gennemboret af et spyd, og oppe over dens hoved lyser en øjenformet lampe med en glødepære. Sceneriet tager sted i et mørkt rum hvor der i højre væg er en åben dør.
Det kaos der er forårsaget af Spaniens politiske ustabilitet er tydeligt i maleriets sammensætning. Mennesker og dyr er rodet sammen med knækkede og skarpt kantede geometriske former, der kendetegner kubisme. Picassos brug af analytisk kubisme i Guernica, hvor han tager det tredimensionelles centralperspektiv, og ændre det til todimensionelt på sådan en abstrakte måde, er med til at skabe den følelse af kaos, angst og panik der herskede den 26. april 1937. Figurerne og genstande ses fra flere forskellige synsvinkler på samme tid; oppe fra, forfra, bagfra, og profil. De mørke farver brugt i maleriet fortæller også om den dystre stemning. Picasso bruger forskellige nuancer af sort, grå, og hvid for at fremhæve døden, ondskabet, og de rædsler befolkningen i Guernica led.
Der er meget symbolik i ’Guernica’, noget af symbolikken er skjult mens noget af det virker åbenlyst. Tyren i billedet er den eneste figur der ikke er et offer. Tyren er et meget traditionelt symbol i Spanien og, på grund af sin styrke og sit temperament, anses den for at være et meget magtfuldt dyr. Franco, på det tidspunkt, var også meget magtfuld og hans idealisme var grundlagt i at bevare Spaniens traditioner og derfor kunne tyren i maleriet repræsentere den nationalistiske Franco. Ligesom tyren i maleriet, kiggede Franco også den anden vej imens Tyskland destruerede Guernica. Tyrens position i billedet, længst til venstre, kan måske fortælle noget om Francos lyst til at kontrollere og vælte venstrefløjen. Fra en bredere vinkel, kunne tyren også være symbol på stormagterne i de andre europæiske lande, der også kiggede den anden vej og kun tilbød republikanerne begrænset hjælp.
Kvinden der sørger over sit død barn viser det frygtelige mareridt som mange mødre skulle igennem denne dag, at miste deres børn og dem de elsker. Hendes øjne er formet som tårer, og hendes ansigt vender mod himlen og hun skriger. Hendes tunge er formet som en dolk, der fremhæver hendes smerte. Spaniens befolkning var meget religiøse katolikker, så kvinden og barnet kunne også være et symbol på Jomfru Maria og Jesus, der lider over den død og ødelæggelse der fandt sted. I denne sammenhæng kunne det at barnet, Jesus, er dødt betyde at hændelserne er stik modsatte af kerneværdierne i katolicisme.
Den døde kriger med den afskårne arm og det knækkede sværd viser Guernicas nederlag. Den lille blomst der voksker fra sværdet er tegn på håb. Kvinden der rækker lyset frem mod midten af sceneriet er også et tegn på håb.
Heste har stor betydning for den Spanske kultur, og derfor tror jeg at hesten i maleriet repræsenterer den spanske befolkning. Hesten er positioneret i centrum i billedet, og befolkningen var centrum i den spanske borgerkrig. Hesten er gennemboret af et spyd og viser den massakrerede civilbefolkning af Guernica. Skjult i hestens figur findes der også det der ligner to dødningehoveder. Den første kan ses på hestens næse. Det andet er mindre tydeligt men er dannet fra hestens krop og bukkede forben[10], og ses i profil. Hestens tunge er malet som en dolk der fremhæver smerten og lidelsen. Endnu et skjult symbol er et tyrhoved[11], hvis horn stikker hesten i nakken. Igen her kan tyrhovedet repræsenterer Franco der i det skjulte angriber Guernicas befolkning.
Kvinden der brænder i bygningen til højre i billedet har tårerformede øjne og en dolkformet tunge, der igen fremhæver hendes smerte. Kvindens hånd længst til højre ligner lidt en flyvemaskine, der kan være symbol for de tyske flyvere der bombaderede byen. Det at den er placeret yderst til højre kan betyde at angrebet kom fra højrefløjen.
Lampen med glødepæren kan repræsentere et øje. Jeg er tilbøjelig til at tro at det er et ondskabens øje, da den nederste del af øjet ser ud til at have flammer. Udover at repræsentere et øje der overvåger byen og rædslerne, og netop pga. flammerne, kan det repræsentere de brandbomber der blev smidt. Glødepæren repræsenterer moderne teknologi, og derved moderne krigsførelse.
’Guernica’ er et af Picassos mest berømte værker. Picassos hensigt med maleriet var at gøre opmærksom på den terror befolkningen led under, under den spanske borgerkrig. Det må man sige er lykkedes ham. ’Guernica’ har fået en monumental status, og er blevet en evig påmindelse om de tragedier og lidelser, krig medfører, for uskyldige civile. ’Guernica’ er kendt verdenen over som et anti-krigs symbol, samt et symbol for demokrati og frihed. Efter pavillon udstillingen i Paris blev maleriet vist rundt om i hele verden i en kort turné og fik meget ros. Denne turné hjalp med at gøre verden opmærksom på hændelserne under den spanske borgerkrig.
George L. Steer’s reportage
George L. Steer (1909 – 1944) var en sydafrikansk født britisk journalist, forfatter og krigskorrespondent, der skrev beretninger om krige forud for anden verdenskrig.
I 1937 arbejdede George Steer for The London Times og blev sendt til Spanien for at rapportere om den spanske borgerkrig. Den 26. april 1937 befandt han sig i Bilbao, kun 35km fra Guernica der blev angrebet af Tyskerne. Den samme aften tog han til Guernica og blev øjnevidne til konsekvenserne af terrorbombardementet. Her samlede han beretninger fra de overlevende, og dagen efter skrev han artiklen der blev trykt i The London Times. Den er efterfølgende blevet verdens kendt. Hans rapportering om massakren gjorde meget for at inspirere Pablo Picasso til hans mesterværk ’Guernica’.
Artiklen blev skrevet i Bilbao, den 27. april 1937, er trykt i The London Times, og har overskriften ’The tragedy of Guernica: Town destroyed in air attack’[12].
Artiklen oplyser omkring angrebet. En flåde af tyske flyvemaskiner fløj over byen ved 16:40 tiden og begyndte at smide bomber, efterfulgt af en periode hvor lavtflyvende maskiner beskød befolkningen med maskingeværer og drev dem ind i bygningerne som kvæg, hvorefter de blev bombarderet af brandbomber. Angrebet varede ca. 3 timer. Da Steer ankom til byen kl. 2 om natten, var mange af de overlevende på vej til Bilbao, resten sørgede over og samlede de døde, og prøvede at finde deres kære. Byen brændte og lå i ruiner. Alt undtagen det gamle egetræ samt det historisk Casa de Juntas, hvor den baskiske regering sad, blev smadret. I artiklen beskrives den måde bombardementet var udført på, som et taktisk militært eksperiment, idet Guernica intet forsvar havde og derfor ikke var nogen trussel. Desuden var ammunitionsfabrikken der lå lige udenfor byen uberørt af angrebet. Artiklen slutter af med en udtalelse fra Præsident Aguirre, hvor han prøver at opløfte befolkningen og opfordrer dem til at forblive stærke trods nederlaget.
Artiklen er delt op i fire sektioner med mellemoverskrifter, og der er i alt 14 afsnit. Da originalartiklen ikke er tilgængelig kan jeg ikke komme så meget ind på kompositionen. Sproget brugt i artiklen er et let forståligt sprog, som der kan forventes af en avis reportage. Steers valg af ord forholder sig neutralt til emnet. Artiklen er meget præget af patos, og har til formål at påvirke læseren på det følelsesmæssige plan. Folk får sympati for ofrene og måske afsky for fascisterne af at læse artiklen.
The London Times var en avis der skulle forholde sig neutralt til krige og trykte kun objektive artikler. George Steers artikel blev anset for at være subjektiv idet der synes at være en antifascistisk tone, og af denne grund blev Steer afskediget fra avisen[13]. Steer havde sympati for republikanerne, og det kan også mærkes i artiklen. Franco og tyskerne nægtede sig skyldige i luftbombardementet af Guernica, og Steers budskab var klart at fortælle sandheden til verdenen, og afsløre fascisternes gerning. Den subjektive tone gøre at læseren bliver nødt til at være lidt kritisk med denne kilde, idet Steer ville måske gerne påvirke læseren i en bestemt retning og udstille tyskerne som uhyrer. Øjnevidnerne, som har informeret Steer om hændelserne, har måske også til formål at påvirke læserne i en bestemt retning. På det tidspunkt artiklen blev skrevet var der ikke konkret bevis på at det var tyskerne der angreb Guernica. Beviserne kom først frem 10 dage senere[14], og Francos medvirken kom først frem da borgerkrigen var slut[15].
Vurdering
Konsekvenskerne af luftangrebet på Guernica var værst for den Basiske befolkning. Guernica blev overtaget af Franco få dage efter angrebet, og snart derefter også hele Baskerlandet. Mange af de overlevende tropper blev sendt til fængselslejre eller henrettet. I lejrene blev fangerne brutalt tortureret og sultet[16].
Der var ingen negative konsekvenser for de tyske soldater der udførte bombningen, eller de generaler der gav ordren. Selvom det var et klart brud på ikke-interventionsaftalen, var der ingen der kom for at hjælpe de basiske folk eller de spanske republikanere. Tyskerne slap billigt og ca. 19,000 af deres soldater fik dyrebar kamperfaring og træning under borgerkrigen. Göring udtalte sig om at angrebet på Guernica var et eksperiment og en øvelse af teknikken Blitzkrieg, som det tyske Luftwaffe senere skulle anvende i anden verdenskrig[17].
George Steers artikel og Picassos maleri ’Guernica’ havde stor betydning for Guernica. De gjorde gerningen kendt verden over, så alle kunne tage stilling til de rædsler tyskerne og de spanske nationalister havde påført Guernicas forsvarsløse og uskyldige civile befolkning. På grund af Steer og Picasso kom hændelserne frem i lyset, og vandt verdens sympati. Deres værker er et evigt minde om uretfærdigheden af krig, og den mørke og umenneskelig side ved kampen om magt.
Konklusion
Bombningen af Guernica var langtfra den eneste, og nok heller ikke den mest forfærdelige episode, hvor uskyldige civile blev ofre for Francisco Francos hensynsløse krigsførelse. Men det er velsagtens den mest kendte episode. Grunden til at det er blevet så kendt en episode er, som så meget andet i historien, lidt af en tilfældighed. Havde det ikke været for at George Steer var i Baskerlandet på tidspunktet for bombningen, havde omverdenen måske troet på Francos påstand om at baskerne selv havde sprunget Guernica i luften, og ingen ville have vidst at det var tyskerne der øvede sig i Blitzkrieg og udførte bombardementerne på Francos anmodning. Picasso havde nok heller ikke lavet mesterværket ’Guernica’ og derigennem gjort hele verden opmærksom på den skrækkelige begivenhed.
Selvom både George Steers artikel og Pablo Picassos mesterværk vakte stor opsigt i tiden, ændrede det ikke meget på forholdene i Spanien under borgerkrigen. De øvrige europæiske stormagter blev ved at se den anden vej. Franco fik lov at tyrannisere sit folk, og Tyskland og Italien mødte ingen konsekvenser ved at overtræde ikke-interventionsaftalen.
At George Steer har betydet utroligt meget for Baskerne giver sig til udtryk ved at han, i både Guernica og i Bilbao, har fået gader opkaldt efter sig.
Picasso har også betydet meget for især baskerne men også det spanske folk idet mesterværket ’Guernica’ var på verdensturne og dermed gjorde opmærksom på situationen.
Litteraturliste
Bøger:
Elke Linda Buchholz & Beate Zimmermann, og Könemann, “Picasso – hans liv og værker”, den danske udgave 2000
Stig Pedersen og Frydenlund, ”Den Spanske Borgerkrig – mellem stormagtspolitik og idealisme”, 1. udgave, 1. oplag 2005
Torben Riis Petersen og Informations Forlag, ”Den Spanske Borgerkrig – baggrunden, krigen og verden omkring”,1. udgave, 1. oplag 2013
Artikler:
George Steer, “The tragedy of Guernica – town destroyed in air attack”, The London Times, den 27. april 1937
http://www.poieinkaiprattein.org/kids-guernica-guernica-youth/picasso-s-guernica-and-guernica-1937/news-report-by-george-steer-for-the-times-about-guernica-1937/
Lokaliseret den 4. Dec. 2014
Om George Lowther Steer, den 22. december 2012, Service number 152641: http://www.chch.ox.ac.uk/cathedral/memorials/WW2/george-steer&print=true
Lokaliseret den 7. dec. 2014
Videoklip:
Guernica billedet, uploadet den 16/08/2011:
https://www.youtube.com/watch?v=-7NGmk0D17Q
Lokaliseret den 7. dec. 2014
Bilag 1: Maleriet ’Guernica’
Bilag 2: News Report By George Steer For The The Times About Guernica 1937
[1] Stig Pedersen, Den Spanske Borgerkrig, 2005 s. 16
[2] Torben Riis Petersen, Den Spanske Borgerkrig, 2013 s. 282
[3] Torben Riis Petersen, Den Spanske Borgerkrig, 2013 s. 232
[4] Torben Riis Petersen, Den Spanske Borgerkrig, 2013 s. 234
[5] Stig Pedersen, Den Spanske Borgerkrig, 2005 s. 111
[6] Torben Riis Petersen, Den Spanske Borgerkrig, 2013 s. 234
[7] Citat af Pablo Picasso, Elke Linda Buchholz & Beate Zimmermann, Picasso, 2000 s. 68
[8] Bilag 1, ‘Guernica’ af Pablo Picasso, juni 1937
[9] Elke Linda Buchholz & Beate Zimmermann, Picasso, 2000 s. 68
[10] Billedet taget fra et video klip: https://www.youtube.com/watch?v=-7NGmk0D17Q
[11] Billedet taget fra et video klip: https://www.youtube.com/watch?v=-7NGmk0D17Q
[12] Bilag 2: George Steer, The tragedy of Guernica, den 27. april 1937
[13] Om George Steer, den 22. december 2012: http://www.chch.ox.ac.uk/cathedral/memorials/WW2/george-steer&print=true
[14] Stig Pedersen, Den Spanske Borgerkrig, 2005 s. 111
[15] Torben Riis Petersen, Den Spanske Borgerkrig, 2013 s. 234
[16] Stig Pedersen, Den Spanske Borgerkrig, 2005 s. 165
[17] Torben Riis Petersen, Den Spanske Borgerkrig, 2013 s. 233
Skriv et svar