Indholdsfortegnelse
Den store depression
Abstract
The Wall Street Crash on 24th and 29th October 1929, otherwise known as Black Thursday and Black Tuesday, threw the American stock market into a frenzy when stock market prices suddenly plummeted. Thousands of traders rushed to sell their shares, but to their dismay ended up losing their fortunes. The economic depression that followed quickly developed into a worldwide depression, which had devastating effects on many countries. This widespread financial crisis was, therefore named The Great depression. This rapport accounts for the cause of the depression, and its impact on the socio-economy of Denmark. Relevant statistics and policies will be utilised in order to examine this situation. Through an analysis of H.C. Branners novel Legetøj from 1936, the fascistic work environment at Kejserboderne is exposed, and sheds a realistic light on the power struggles that reigned in the 30’s labour market. The terror tactics used to subdue the main characters has them fearing for their sanity, and their livelihood. Finally, this rapport shows how the current state of the Danish labour market has improved by comparison to that of the 1930’s.
Indledning
I slutningen af oktober 1929 startede en snebold med at rulle. Den udviklede sig til en lavine der rev den amerikanske økonomi med sig. Den store depression var en realitet. Krisen bredte sig i løbet af et par år til Europa og Danmark og medførte fattigdom og elendighed. Men hvordan påvirkede krisen det danske arbejdsmarked? Og hvordan så beskæftigelsen og de generelle arbejdsvilkår ud?
Problemformulering
Jeg vil i min rapport undersøge årsagerne til krisen i Danmark i 30’erne. Derudover vil jeg analysere en socialrealistisk roman fra perioden for at blive klogere på arbejdsmiljøet og dets påvirkning af lønmodtagerne. Slutteligt vil jeg perspektivere til forholdene på nutidens arbejdsmarked.
Opgaveformulering
Der ønskes en redegørelse for årsagerne til krisen i Danmark 1930’erne. Derudover ønskes en redegørelse af de samfundsøkonomiske virkninger af krisen, herunder udviklingen på arbejdsmarkedet, beskæftigelsen og de generelle arbejdsvilkår i Danmark i samme periode
Herefter ønskes en analyse af H.C. Branners roman Legetøj fra 1936 med særlig vægt på fremstillingen af arbejdsmiljøet og dets konsekvenser for romanens vigtigste personer.
Endelig ønskes en perspektivering til det danske arbejdsmarked i dag.
Metode
Ved udførelsen af min rapport vil jeg bruge de metoder der er bedst egnet for fagene International Økonomi (IØ) og Dansk. Da IØ er et samfundsvidenskabeligt fag og Dansk er et humanistisk fag vil jeg benytte mig af både kvantitative data og kvalitative data. De kvantitative data kaldes også hårde data. Disse data finder jeg i form af statistikker og love der findes i den virkelig verden, som jeg vil bruge for at oplyse omkring den faktiske situation. Da man altid skal forholde sig kildekritisk, er de valgte data pålidelige da de er udarbejdet af troværdige kilder. Udfordringen med denne metode i forhold til min opgave, er at det kan være svært at finde de nødvendige danske statistikker omkring 30’erne. De kvalitative ’bløde’ data vil jeg bruge for at får en dybere forståelse på mit emne. Til behandling af de kvalitative data fra romanen Legetøj vil jeg benytte mig af en analyse model. Udfordringen ved at benytte denne slags data er at romanen er fiktiv, dog afspejler den det virkelige samfund i 30’erne. Forfatteren er kendte for sine socialrealistiske romaner og derfor anser jeg hans fortolkning af emnet for at være troværdig. Fordelen ved at bruge begge typer data er, at jeg kan anvende de hårde data til at underbygge de bløde data. Dette vil jeg gøre ved at benytte det hermeneutiske princip og kigge nærmere på de enkelte dele i stoffet for derved at få en udvidet helhedsforståelse over mit emne.
Optakt til krisen
I 1930erne befandt Danmark sig i økonomisk krise. Krisen kaldes den store depression, eller verdenskrisen, og er hidtil den største og vigtigste økonomiske depression i verdenshistorie. Årsagerne til denne verdensomspændende recession starter helt tilbage ved første verdenskrig.
Inden første verdenskrigsudbrud blomstrede industriens udvikling hvor produktion, handel og befolkningstallet var stigende i den vestlige verden. Handelsstrukturen mellem de europæiske lande, såvel som landene på den anden side af Atlantahavet, var god og levestandarden for manges vedkommende forbedret. Da første verdenskrig ramte havde det store økonomiske konsekvenser og mange europæiske lande blev tvunget til at omlægge deres industri til krigsformål. Disse lande stiftede stor udlandsgæld, primært til USA, for at finansiere krigsførelse og genopbygning af landene efter krigen. USA lånte de krigsramte lande penge og tilbyd hjælpepakker, og var i stand til at erobre markeder og eksportere flere varer end nogensinde. USA kom til at fremstå som den førende økonomiske magt, i medens Europa sakkede bagud.
Det var gode tider for USA som befandt sig i et kraftigt opsving med højkonjunktur. Efterspørgslen efter amerikanske vare steg og industriproduktion blev sat i vejret. Masseproduktion af bl.a. biler og landbrugsmaskiner skabte en multiplikatorvirkning[1] i andre erhverv der forsynede disse producenter med rå,- og halvfabrikatvarer, samtidig steg beskæftigelsen og forbruget. Effektiviteten blev øgede for at udbuddet kunne følge med den stigende efterspørgsel og derved blev varerne bedre og billigere. Folk købte forbrugsvarer som aldrig før, og dem der umiddelbart ikke havde råd til at forbrug i stor stil, finansierede bare deres køb på afbetaling.
Øgningen i produktion under denne industrielle udvikling fik aktiekurserne til at stige i vejret, og fik mange borgere til at investere deres formuer i aktier. Dem der ikke havde nogen formue lånte penge i banken til at investere for. De stigende aktiekurser fristede også udenlandske investorer til at investere deres penge i Amerikanske virksomheder. Den øgede produktion var dog ikke uden problemer. Især inden for landbruget hvor teknologien var forbedret, lykkedes det landmændene at imødekomme den stigende efterspørgsel, men den kraftige stigning i udbuddet pressede priserne langt ned. I stræben efter at tjene flere penge forøgede landmændene produktion, så meget at der opstod overproduktion. Store overskudslagre af bl.a. korn, kaffe, te og bomuld begyndte at ophobe sig og skabte uro på børsmarkedet i slutningen af, de ellers brølende, 1920ere[2].
Børskrakket
Den 24. oktober 1929, ellers kendt som sorte torsdag, nået flere års himmelflugt i aktiekurserne sin grænse. Aktierne faldt i værdi med en astronomiske 9 mia. dollars, og aktionærerne stimede foran børspaladset på Wall Street i New York i forsøge på at sælge deres aktier og redde deres formuer[3]. Seks af USA’s største banker besluttede at slå deres værdier sammen og købte aktier for 20 mio. dollars for at genskabe tillid til børsmarkedet, og det virkede til en vis grad, i hvert fald i nogle dage. Allerede den 29 oktober 1929, kendt som sorte tirsdag, var den gal igen og aktierne faldt yderligere 14 mia. dollars i værdi. Mange banker gik fallit da de ikke nåede at opsige de lån de havde stående med private investorer, og havde derved ingen mulighed for at få pengene tilbage efter børskrakket ramte. Ligeledes gik mange virksomheder fallit. Krakket på børsmarkedet påvirkede hele det amerikanske pengevæsen, og produktionen indskrænkedes. Alene i USA faldt BNP med ca. en tredjedel, og en fjerdedel af arbejdsstyrken mistede deres arbejde[4].
Krisens påvirkning i Danmark
Danmark nød godt af de lave priser på importerede råvarer de første par år efter børskrakket, da prisen på disse var meget lavere end prisen på Danmarks eksportvarer. Dette gunstige bytteforhold varede dog ikke længe og i begyndelsen af 1931blev Danmark ramt af konsekvenserne af børskrakket der havde udviklet sig til en økonomisk verdenskrise[5]. Et berømt ordsprog ”når de nyser på fondsbørsen i New York, får alle andre lungebetændelse[6]” viste sig at holde skik. Bankerne trak deres udenlandske lån i land, og uden investeringer til videre udvikling af de europæiske virksomheder begyndte disse virksomheder også at gå fallit. Drastiske prisfald kendetegnede perioden i de vestlige lande, og da USA øvede protektionisme[7], blev følgen at andre lande fandt det nødvendigt at indføre protektionisme[8]. Denne indskrænkning af importen, både i Danmark og andre lande, ramte hårdt. Eksporten af danske varer faldt kraftigt og især landbruget, som var datidens bærende erhverv, led af krisen og forværrede forsyningsbalancen. Den danske produktion var helt afhængig af importen af forskellige råvarer og hjælpestoffer samt eksport af forarbejdede varer. Import og eksport udgjorde ca. 45% af den samlede produktion, hvor ca. 80% af det samlede eksport bestod af landbrugsvarer[9]. Danmark var især afhængig af handlen med England som modtog ca. 60% af det samlede eksport, og Tyskland som modtog ca. 20%[10]. Disse lande blev dog også kraftig påvirket af krisen da Tyskland havde et stort lånebehov i USA for at kunne betale krigserstatninger til de allierede, og Englands pund var blevet svækket så meget i forhold til dollars under 1. verdens krig at de måtte devaluere pundet flere gange. Det Engelsk pund måtte til sidste forlade guldindløseligheden, og blandt mange gjorde Danmark det samme. Den liberale økonomis fundament var væk[11].
Prisnedsættelser på de meste efterspurgte og eksporterede danske landbrugsvarer slog bønderne hårdt. De efterfølgende år faldt priserne på smør med ca. 35 % og flæsk ca. 50 %[12]. De lave priser resulterede i at eksporten af disse varer steg kortvarigt, efterfulgte at et kraftig fald. Svineeksporten faldt fra 1930-32 med ca. to tredjedele[13]. Landbrugets forrentningsprocent faldt fra 4,3 til -0,5 i samme periode, og bønderne havde herved ikke råd til at betale renter og afdrag. Tvangsauktionernes antal på landbrugsejendomme steg fra 324 i 1930 til 2043 i 1932[14]. Da bøndernes købekraft blev svækket, forplantede krisen sig til hele befolkning. 1930’erne i Danmark var præget at stigende arbejdsløshed hvor den steg fra 14 % i 1930 og toppede ved udgangen af 1932 på 32 %[15] hvorefter den faldt langsomt år for år. Mange borgere mistede deres hjem i denne periode og måtte gå sulten i seng de fleste aftener. I byerne stod mange tusinde mennesker hver dag i kø i håb om at får noget arbejde og tjene lidt penge til at brødføde deres familier[16]. For dem der var heldige nok at have et arbejde, var arbejdsvilkårene barske. I byens industrier var dagene lange, 8-9 timer om dagen 6 dage om ugen, med ca. 25 minutters strengt kontrollerede pauser fordelt over en hel arbejdsdag. Hvis ordrene på varer faldet, eller arbejdsreglerne ikke blev nøje overholdt blev arbejderne enten fyret eller kom på arbejdsfordeling med lavere indtjening til følge[17]. Hvis man blev fyret skulle man have 21 karensdage, efterfulgte af yderligere 7 dage, og derefter kunne man søge understøttelse til i alt 90 dage[18]. I landbruget var det endnu mere barsk, en arbejdsuge kunne sagtens lyde på 110 arbejdstimer, alt efter hvilke gårdmand man arbejdede for og lønnen var ikke bedre trods det mange arbejdstimer, også selvom landbrugsvirksomheder fik tilskud af det offentlige. I perioden 1931-39 fik landbruget tilskud fra staten på ca. 224 mio. kr. i direkte tilskud, 210 mio. kr. i indirekte tilskud, især til gældsanering, og ca. 200 mio. kr. som lån[19].
Regeringen søgte også at lette krisen ved at lave tosidede handelsaftaler med England og Tyskland, men Englands økonomi var i ringe stand og havde devaluerede deres valuta adskillige gange til ulempe for de dansk virksomheder der havde tilgodehavende penge hos de engelske kunder. Tyskland som handelsparter var ikke meget bedre, efter at de allerede havde forhøjet kreaturtolden nogle år forinden, indførte de i 1932 en næsten tredobling af smørtolden. Det betød at dansk smør blev nærmest udelukket på det tyske marked. Valutabeholdningen, der var skrøbelig i forvejen, gik fra at have en beholdning fra 63 millioner nede på kun tre millioner[20]. Danmark var næsten ude af stand til at kunne betale hvad der blev købt i udlandet, derfor blev et økonomisk-politisk indgreb sat i gang der hed ”Lov og foranstaltninger til værn for den danske valuta”[21]. Loven gik ud på at fremmed valuta blev rationeret og hvert enkelt importforretning krævedes tilladelse fra Valutacentralen. Kun beskæftigelsesfremmende varer og nødvendige råvarer for at skabe eksport blev tilladt at importere. Disse snævre kriseforanstaltninger blev heftigt kritiseret, men alligevel dannede de krise fremtvungne omstruktureringer af det danske erhvervsliv grundlag for en stærk vækst i byerhvervene. Opgangen her kom fortrinsvis hurtigt på grund af importreguleringen, rentesænkningen, samt devalueringen af kronen, hvor produktion og beskæftigelse voksede som helhed i 30’erne med 20 %[22]. Valutacentralens beslutning gavnede den danske hjemmemarkedsindustri og gav flere penge til det almindelige forbrug.
I 1933 stod der nye vanskeligheder for døren; Arbejdsmarkedskonflikter. Ved udgangen af januar udløb overenskomster, og fagbevægelsen havde afvist arbejdsgivernes krav om en lønnedgang på 20 %. Arbejdsgiverne varslede lockout og igen måtte regeringen gribe ind. Socialdemokratiet og Det radikale Venstre indgik i et forlig med partiet Venstre, og den 28. januar forelagde Stauning et forslag bl.a. om lov til forlængelse af overenskomster og forbud mod arbejdsstandsninger[23]. Den 31. januar blev Kanslergadeforliget vedtaget med hensigt på en ekspansiv finanspolitik[24] for at holde gang i beskæftigelsen. Ud over devaluering, rentesænkning, ejendomsskattelettelser, forlængelser af overenskomster, forbud mod strejke og lockout, var der en række forbedringer for de arbejdsløse og andre af samfundets svageste i form af offentlige støtte og vinterpakker. For at bekæmpe arbejdsløsheden blev offentlige investeringer sat i gang i form af store projekter såsom bygningen af boliger og Lillebæltsbroen. Finansiering kom fra en forøgelse i indkomstskatten samt forhøjede punktafgifter[25]. Kanslergadeforliget er et af Danmarks bredeste politiske forlig og dets nytænkende socialreform ses som et led i udviklingen af den danske velfærdstat, og er grunden til at der i 30’ernes årti var vækst i Danmark trods krisen.
Legetøj
Legetøj er H. C. Branners debutroman fra 1936 og er en socialrealistisk kollektivroman der handler om et københavnsk engros-legetøjsfirma.
Socialrealismen er ofte forbundet med 30’erne, hvor kunstnere gerne vil vise nød, elendighed og konflikter mellem klasserne i samfundet, i håbet om at oplyse om den sociale uretfærdighed. I mellemkrigstiden havde værkerne ofte en Marxistisk inspireret synsvinkel hvor man holder med de dårligste socialt stillede i samfundet, og er imod kapitalismen[26]. Branner gøre ingen undtagelser i sin debutroman hvor det psykologiske og sociale samspil giver læserne et indblik i datidens danske hierarkiske samfund.
En kollektivroman har ikke en enkelt hovedperson, men et fællesskab med en gruppe personer som centrum. Karakteristisk for denne genre er at gruppen som regel er drevet frem af samme tilhørsforhold til en bestemt klasse og ideologi, som medfører et stærkt bånd mellem medlemmerne. Indbyrdes harmoni er skabt i kraft af deres fælles traditioner og vaner, og hvor alle betragtes som lige[27]. I Legetøj er det derimod manglen på fællesskab i det lille samfund på fabrikken, og dets konsekvenser der er i fokus. Den interne konkurrence og stræben efter magt fører til dannelser af kortvarige alliancer med den hensigt at undertrykke og overtage hinandens magtterritorier. Denne mangel af fællesskab og fælles udvikling placerer ’Legetøj’ i en undergenre af kollektivromaner kaldet antikollektiv,-[28] eller vertikal[29] kollektivromaner.
Legetøj er fortalt fra fleres synsvinkler da der benyttes den alvidende fortællertype som har total viden om personernes indre liv. Det gør at vi er i stand til at følge med i alle karakterernes følelser, tanker og erindringer, og herved bevidne den psykologiske tilstand og evt. ændring der sker i dem hver især. Historien er skrevet kronologisk og giver et indblik i de enkeltes privatliv, samt deres fortid i form af erindringer og enkelte flashbacks. Ved at kende lidt til personernes fortid får læseren også en idé om hvorfor de er blevet til de mennesker de er, og gør de ting de gøre.
Firmaet, som er omdrejningspunktet for hele historien, hedder Kejserboderne og er en middelstor forretning med tyve ansat. I bogen bliver forretningen beskrevet som ”en stat i staten med tyve indbyggere”[30], et minisamfund præget af klasseskel, magtbegær, terror og angst. Legetøj beskæftiger sig med de hierarkiske relationer og undertrykkelser der er på selve arbejdspladsen, men også i medarbejdernes tilknyttede sfærer. Den danner et forfærdende billede på klassesamfundet og den politiske situation i 30’ernes Danmark med fascismens fremvækst.
Branner bruger navnsymbolik for at forstærke den fascistiske vinkel i bogen. F.eks. er der Adolf Kaiser der deler navn med den magtfulde Hitler, og Wilhelm Kejser der uden tvivl skal forbindes med den tyske Kejser Wilhelm, begge var nådesløse autoritære ledere. Endvidere er der Klara Kvistgaard, hvis navn kan fortolkes fra flere vinkler; hun giver den spaltede Martin klar syn, Kvistgaard kan repræsentere frugtbarhed ligesom en kvist på en gren. Derudover er der igen sammenhænge med Hitler, i det Hitlers mor hed Klara, og ligesom Kvistgaard var hun omsorgsfuld og modsætningen til Hitlers tyranniserende far. Og så er der Fru Ejerman, hvis navn fortæller om hendes behov for at styre alt.
Herman Kejser
Den første person der bliver præsenteret i bogen, er manden med den øverste placering i den hierarkiske pyramide, nemlig Herman Kejser. Kejserboderne, som har været i familien i tre generationer, arvede Herman Kejser efter sin fars død. Hermans farfar, Adolf Gottlieb Kaiser, grundlagde butikken som en cigarbutik. Cigarbutikken var nærmest bare en facade for at skjule den bagliggende forretning som var salg af pornografiske sager og bordel aktiviteter. Noget tid efter at Hermans far, Wilhelm Kejser, overtog butikken omdøbte han forretningen til ’Kejserboderne’ og handlede derefter kun med lovlige varer.
Bogen starter med at Herman har flyttet virksomheden til en ny større bygning hvor han mener at forretningen kan udfolde sig. Midt i krisetiderne havde han lånt store summer penge for at finansiere ekspansionen af virksomheden. Pengestrømmen havde han kun haft til rådighed gennem sin kones, Agnes’, familie som er i bankbranchen. Herman har nemlig forventninger om at erobre en større markedsandel og blive den førende legetøjsudbyder. Herman er hårdt presset økonomisk da salget af det billige masseproducerede legetøj går ikke fremragende, og en truende konkurs vil ødelægge hans status, og ikke mindst hans evne til at forsørge sin familie. Vi møder Herman på sit nye prestigefuldt kontor hvor han prøver at skrive en tale til indvielsesfesten af den nye ejendom samt virksomhedens 50års jubilæum. Hans store kontor var blevet nøje udsmykket for at give en facade af magt; et rødt tæppe som viser luksuriøsitet også selvom det var købt brugt, renæssancestolen med udskæringer der ligner en slags kongestol bag et kæmpe skrivebord, store malerier på væggen, portrætter af folk som Herman ikke kendte men det var lige meget så længe de så vigtige ud. Det var således også vigtigt for Herman at han gav en god tale med vægt på traditioner der satte ham i et prestigefuldt lys, selvom inderst inde følte han sig som en lille dreng. Som barn blev han banket og nedgjort af sin far der beskrev ham som ”dovne, indesluttet, løgnagtig og fej”[31], og det gav Herman et mindreværds kompleks. Moderen, som var ligeså bange for sin tyranniserende mand, gemte sig i køkkenet med fingrene i ørene hver gang Herman fik tæsk med faderens ridepisk.
Hermans stræben efter magt er resultatet af den afmagt han følte i sit barndom. Selvom Herman ser ud til at have opnået prestige som direktør i sin egen virksomhed, ved han selv at bag facaden er en anden historie. Ægteskabet til Agnes er afstumpet og koldt. Kort efter de blev gift satte Agnes en skillevæg op i deres soveværelse der resulteret i et barnløst ægteskab, hvor Herman ikke får tilfredsstillet sine naturlige behov. Selvom han elsker sin kone og længes efter nærvær, tør han ikke sige det til hende af frygt for at blive afvist. Herman har ikke et naturligt forhold til sin seksualitet. Hans første oplevelser af seksuelle lyster var da han fandt nogle af de pornografiske billeder som hans farfar solgte. Disse skjulte han i sin skuffe og følte sig skamfuldt over det fornøjelse de gave ham. Billederne har Herman stadigvæk som voksen, og hver gang han tager dem frem bliver den skamfulde dreng han var en gang vækket i ham ”… en strøm, som burde gaa lysende ligeud, søgte sig i stedet en bagvej gennem den skuffe og aflejrede papir og krimskrams, og Herman Kejser voksede sig ikke fra sin barndom”[32]. Det er ikke kun i forhold til sin seksualitet at den indre barn kommer frem, men hver gang han mindes om sin far. F.eks. når Feddersen er på vej til Hermans kontor, ”Herman Kejser gik et par skridt baglæns, og en pludselig skræk fløj igennem ham – et sekund eller to styrtede han hovedkulds tilbage i sin barndom. For netop sådan var det, hans far plejede at komme over ham: sort og hård og uventet, en streg i luften, en ridepisk med læderstrop… ”[33] bliver han helt ved siden af sig selv og mister sin magt. Den indre splittelse i Herman gør at han ikke rigtig kan danne en egentlig identitet, og er en konfliktsky chef der ikke bryder sig om at være beslutningstageren. Denne indesluttethed påvirker virksomhedens identitet negativt, og den velvidende magtsyge Feddersen udnytter dette til sin egen gavn.
Johan Feddersen
Johan Feddersen, gedden, en lille sluttet mand, med glat, sort hår der skinnede som en hjelm[34] var salgschefen på Kejserboderne. Et frygtindbydende menneske der disciplinært straffer sine medarbejdere og spreder angst med sine terror taktikker. Alene synet af Feddersen får folk til at agere som om han var chef over liv og død, ”Forresten kom Feddersen ikke, han var der (…) cigaretterne kom ud af munden og om på ryggen, Feddersens øjne simpelthen saa dem væk (…) fem hatte kom af, Herman Kejser havde aldrig faaet saa ærbødig en hilsen”[35]. Feddersen overvågede, kontrollerede, og truede dem der lå under ham på rangstigen. Han hersekede med snigende terror og hans tilsynekomst var som et uhyre, lydløst brøl af magt og maskulinitet[36]. Feddersens fascistiske karakterer og udseende kan sammenlignes med Hitler, da de begge brugte terror for at opnå deres mål om magt over andre. Hitler var set som en stærke frelser der skulle føre folket ud af nøden, men ligesom Feddersen, førte han dem til en skæbnesvanger krig med katastrofale følger. Ligesom Hitler, finder den fascistiske Feddersen også sine tilhængere blandt ’statens’ småborgere. Adskillige gange i bogen bliver Feddersen beskrevet som en mørk i mørket, som en tavs ædende ondskab. Denne måde at skabe frygt i folk var ikke kun forbeholdt hans arbejdsliv.
Hans kone, Jelva, var så skrækslagen for ham at hun aldrig blev til en voksen kvinde i sindet. Hun var som et barn der næsten intet kunne fortage sig for frygten af at gøre noget forkert. Selv i ægtesengen er der ingen nåde hvor Feddersen aggressivt kaster sig over sin kone ”som et rovdyr med tænder og klør”[37]. Lilian, parrets to årige datter, får samme behandling som alle andre, f.eks. når hun smider dukken uden for kravlegården for at få lidt opmærksomhed, disciplinere Feddersen hende med vold ”der kom tre meget haarde og præcis smæk – saa var alting graad og lange skrig og gurglende hoste. Ti stille! Sagde Feddersen og anfaldet hakkede sig forskrækket i staa”[38]. Feddersen var ikke særlig uddannet, han forstod ikke altid komplicerede ord, dog brugte han fremmedord hist og her for at virke mere intellektuel. Andre folks uddannelses niveau havde han ikke så meget respekt for, og da hans datter blev syg, holdt op med at spise og generelt havde mistet livslysten, nægtede han at kontakte lægen og forbød Jelva det, ”… lægerne: hvad viste de, naar det kom til stykket, og hvad formaaede de med deres ophøjede og nedladende væsen? (…) Nej, han regnede ikke videnskab overhovedet… ”[39]. Kort efter døde Lilian. Feddersen ærgrede sig men lod det ikke vise, magtfulde mænd viser jo ikke svagheder. Årsagen til hans forkastelse af læglige kunnen findes i Feddersens ’hobby’ hvor han søger at får anerkendt sin prestige og magt i en respektable loge, De syv sværds orden. En loge hvor kun uberygtede danskfødte mænd med en dokumenteret årsindtægt på ikke under syv tusinde kunne blive medlem. Her motiverer de hinanden til at kæmpe for den sande tro, den sande ret og den sande magt, ”Om du bliver syg, kan ingen læge hjælpe dig, men om du for alvor tror du bliver rask, saa er du allerede rask. ”[40]. Denne religion og tro der bliver prædiket i logen koster i sidste ende Feddersens barn og kone livet, hans job og derved hans magt og prestige.
Ingolf Trane
I modsætning til den magtsyge Feddersen, er der Ingolf Trane. En gammel militær mand, også kaldet kaptajnen, der har stillingen som fuldmægtig prokurist i Kejserboderne. Trane har ingen ønsker om at undertrykke de medarbejdere han er overordnet for, men ser dem som sine soldater og prøver at skabe et stort fællesskab i firmaet hvor arbejdsgang og menneskerne trives. Han er et hjælpsomt og moralsk vanemenneske, og er altid chevaleresk over for damer[41], dog kræver han samtidig at folk følger reglerne og opfylder deres pligt. Som følge af sin karriere i militæret er han et ordensmenneske, en stivstikker og pedant. Selvom Trane er korrekt og menneskelig imod sine underordnede, bliver han alligevel gjorde lidt grin af ”… i kælderen hed det med rene ord, at kaptajnen var dum”[42]. Feddersen synes ikke godt om Trane, eller den høj gage han får, og heller ikke det at Trane har sit eget kontor ved siden af Hermans. Som fætter til Hermans kone var Trane blevet skænket en magtfulde stilling i Kejserboderne, og sådan en umoderne forrentnings mand hørte ikke hjemme i en virksomhed i vækst, syntes Feddersen. Trane affejer Feddersens fjendtlighed og bruger kraften på sit arbejde, men Feddersen går til angreb for at vinde Tranes terræn. Med Feddersens kontraordrer, og en usikre direktør der nægter at gribe ind i den udfoldende magtkamp, mister Trane mere og mere magt og begynder at tvivl sine egne kompetencer som prokurist i Kejserboderne. Til sidste kaster Trane håndklædet i ringen og siger op.
Henry Avnsøe
I Kejserboderne er personerne fysisk placeret i forhold til deres placering i den hierarkiske pyramide. Direktøren og ledelsen er placeret øverst i bygningen, kontordamerne der varetager administrationen i stue etagen, og lager folkene i kælderen. Også i kælderen er der kamp om magt og prestige. Henry Avnsøe gør hvad han kan for at komme op ad rangstigen, render i rumpen på Trane og overordnede, og sælger sine egne for fem kroner mere om ugen. Avnsøe prøver at fungere som en slags under officer og bindeled mellem Trane og ’de menige’[43], ”Avnsøe gjorde sig til grin ved at staa der som korporal og svare, Javel kaptajn! ”[44]. Det lykkedes ham at blive forfremmet af Trane til pakmester, og var ansvarlig i Tranes fravær. Han fik endda lov til at benytte et fyrretræs skrivebord i hjørnet af pakkeriet, hvilket var meget prestigefuldt og det frydede Avnsøe. Hans stræben efter at opnå højere status var drevet af hans behov for sin kone Evelyns anerkendelse, men han kunne ikke engang glæde sin kone med nyhederne om sin forfremmelse, da han tidligere havde løjet om at han var lagerchef som er højere stillet end pakmester. Evelyn og hendes moder er meget overbærende, og som den svage mand han er, underkaster han sig disse stærke kvinders magt.
Ejvind Bauer
Den løgnagtig Bauer er ikke spor bedre. Ejvind Bauer, ”en middelmådig elsker, men en helt elendig forsørger”[45]. Han løj også til sin kone, Kitty, da Feddersen gav ham jobbet som postbesørger og en gageforhøjelse til 250 kr. om måneden. Kitty fik at vide at han var blevet til pakmester, med en gage på 275 kr. om måneden, og Bauer er derefter tvunget til at stjæle og låne penge for at opretholde sit bedrageri. Feddersen tog Bauer til sig, gav ham lønforhøjelse og en smule magt for at sikre Bauers alliance. Da Bauer stjæler en 20 kr. opdages det af Feddersen, som straks udnytter situation og gør Bauer til sin stikker. Ligesom Avnsøe, bliver Bauer over noget tid holdt uden for fællesskabet i kælderen. I stræben efter en forbedret velstand, skaber Bauer et stressende arbejdsmiljø, økonomiske sorger og ”en hverdag fuld af løgn, kneb og elendighed”[46].
De andre
De andre medarbejdere i kælderen er ikke så splittede som de øvrige karakterer. De er stærke mænd og tager ikke så stor del i den magtkamp der udvikler sig i firmaet. De har tilfredsstillende familiære liv, og ønsker bare en retfærdig behandling på arbejdspladsen. Én af dem der gør meget for at kæmpe for deres rettigheder og er åbenlyst politisk bevidst omkring medarbejdernes rolle i Kejserboderne er Kommunisten Emil. Han er passioneret omkring sin sag, og ihærdigt prøver at motiverer de andre til at tage kampen om retfærdighed op. Desværre står han oftest alene i sin stræben, og da Feddersen afskaffede overarbejdsbetalingen og i stedet forlængede arbejdstiden, tog Kommunisten kampen op alene. Med et protestbrev og en fuldmagt til at tale arbejdernes sag marcherede han op til chefens kontor, men kom ned igen med den korte besked at ”den der var utilfreds kunde gaa”[47]. Næste lønningsdag fik Kommunisten to ugers løn og et afskedsbrev, han havde tabt kampen mod magten og derved sit eksistensgrundlag.
Karl Svendsen, Kejserbodernes chauffør, var som den eneste medarbejder medlem af en fagforening, og havde derved gjort hvad han kunne for at beskytte sit eksistensgrundlag. Med kone og børn, og en misundelsesværdig lejlighed skabt af sine egne hænder, var der alt for meget at sætte på spil ved at følge med Kommunisten op til chefens kontor. Men en loyal kammerat var han, og da det blev opdaget at han havde lånt firmaets bil for at hjælpe nogle arbejdskammerater, dækkede han over sine venner. Under Feddersens krydsforhør stod Svendsen fast og sindig ”der gik Svendsen fra valpladsen som sejrherre og havde endda ikke fået sin afsked”[48].
På stueetagen sidder kontordamerne. Også her foregår der kamp om magt, i hvert fald for fru Ejermans vedkomne. Hun havde mødt op på den nye ejendom tidligt for at mødes med Feddersen, hvor de lavede om på Tranes generalstabsplan over damernes pladser i det store åbne fælleskontor. Fru Ejerman havde indgået en alliance med Feddersen, og som belønning fik hun den bedste plads til sig selv hvor hun kunne sidde og kontrollere og herske. De andre klagede men Fru Ejerman frydede sig ”enhver kunde se, hvor det bar hen: fru Ejerman som hovedbogholderske med bøgerne og hele magten under sig”[49]. En af de personer i romanen som virker indifferent med at få magt og prestige er Klara.
Klara Kvistgaard
Klara Kvistgaard er omstillingsdamen, en syttenårig pige med et sundt sind og i fuldstændig balance med sig selv. Smuk og guddommelig er hun, det går ikke ubemærket hen. Et omsorgsfuldt væsen der gerne vil gøre det hele bedre for dem i nød ”Lille Klara Kvistgaard paa sytten år – det blev hende som gjorde det ud for politi og ambulance og reddede verden fra undergang”[50]. F.eks. smed hun alt hvad hun havde en hænderne for at trøste et grædende barn på gaden, og da Trane mistede forstand og gik til angreb på Feddersen var hun den eneste der brød ind, tog en kærlig hånd om Trane og fulgte ham hjem hvor hun blev hos ham til sen eftermiddag. Uddannet var hun ikke, og for at få lidt afstand mellem hende og Martin, skænkede Herman Kejser hende kurser i stenografi og sprog og skaffede hende et nyt job på et sagførerkontor til det dobbelte i løn, hvilke hun var overlykkelig og taknemmelig for. Hun har integritet er ikke villig til at gå på kompromis med sine holdninger for at blev accepteret eller for at få del i magten. Tværtimod er hun glad for at komme væk fra det tåbelige magtspil i firmaet ”Gud i himlen ja, den forretning! Den maa de nu begge to le ad (hende og Martin), for den er saa helt latterlig med de gale mennesker”[51].
Martin Lind
Martin Lind, også kaldet kandidaten, er lærling i Kejserboderne og indtrådt i firmaet en måned inden indvielsen af de nye lokaler. Hans familie var velhavende. Martin havde gået på dyre kostskoler. Den treogtyve årige Martin havde forsømt sine medicinske studier og var droppet ud, og blev opfordret af sin far der havde benyttet sig en tjeneste af sin gamle skolekammerat, Herman Kejser, til at blive oplært som forretningsmand i Kejserboderne. Martins far var selv en stor købmand i Horsens, og havde planer om at sin søn skulle gå samme vej og arbejde sig op i samfundshierarkiet. Faderen, som blev kaldet Kong Knud, var meget streng og Martin fik ofte bank, men moderen var meget kærlig og omsorgsfuld. Martins moder døde da han kun var fjorten år, og det er han ikke kommet over. Hans kærlighed til og længsel efter sin afdøde moder er så stærk at det grænser til et ødipuskompleks, og Martin søger nærvær hos den smukke Klara hvis omsorgsfulde person eventuelt kan fylde dette tomrum, ”… hvis han nu var et barn og kunde lægge hovedet i hendes skød, og hendes glatte, kølige hænder vilde kærtegne hans ansigt lidt”[52]. Martin har et meget splittet sind, og er den person der udvikler sig mest i Legetøj. Han er præget af sin faders og samfundets normer om at stræbe efter prestige og magt, men kan samtidig se det umoralske foretagne ved at kæmpe om magten, og vil gerne tage afstand fra det. I starten af sin tid på Kejserboderne er han under Tranes vinger og lærer om bogholderi ved at kalkulere fiktive regnskaber. Han er glad for Trane og har ondt af ham når andre gør nar af ham bag ryggen ”han havde altid følt sig tiltalt af kaptajnens trohjertede soldatervæsen og var slet ikke glad for at sidde der og smæde ham”[53]. Men da Martin begynder at lave rigtig arbejde og får et skrivebord ind hos Feddersen begynder han så småt at tage Feddersens parti ”der var noget lokkende ved Feddersens fortrolighed – noget farligt men lokkende: Ja, kandidaten sad i syv sind, og før han vidste af det, havde han selv givet sit bidrag og fortalt noget – en lille oplevelse i gaar – den stillede ikke kaptajnens forstand i noget gunstigt lys”[54]. Feddersen planer om at få Trane fyret og at Martin derved kunne få en vigtigere post i virksomheden var det rene lokkemad, og Martin var solgt. Da Martin endeligt fik den eftertragtede højere stilling begyndte han at ændre sig. Kælderfolkene behandlet ham anderledes, nedgjorde ham bag hans ryg, og Martin besluttede sig for at adoptere Feddersens terrortaktikker. Han var også splittet i sit kærligheds liv. På sin første date med Klara følte han sig mindreværdig og åbnede sin sjæl til Klara, men efter Klara fortalte lidt om sig selv og Martin indså at hun var uuddannet og kom fra en beskeden familien uden prestige ændrede han sig fuldstændig. Lige pludselig følte han sig hævet højt op over Klara, og åbenlyst så ned på hende ”han spillede spraglet i sit storternede tøj og var verdensklog og nedladende saa hun knap turde lukke munden op til sidst”[55]. Alligevel endte de med at de blev kærester og forelsket, men Martin har fortsat indre konflikter idet Herman Kejser fraråder ham på det kraftigste at etablere sig under sin stand. Hermans råd resulterer i at Martin ikke kan overgive sig helt til Klara, og der opstår en indre magtkamp om prestige mod kærlighed. Deres forhold er derfor meget turbulent, men til sidst vinder kærligheden kampen.
Eric Ditmarc
Kejserbodernes ansigt udadtil er den charmerende disponent Eric Ditmarc. Venlig mod alle og vellidt. Ditmarc sørgede for at virksomheden var forsynet med varer, godt nok var det masseproducerede legetøj af ringe kvalitet til konkurrencedygtige priser, men i tiderne af lavkonjunktur havde kunderne heller ikke råd til andet. Ditmarc er tit ud at rejse for at finde nye spændende produkter og etablere et handelsnetværk. Selvom Ditmarc ikke ret tit er tilstede i Kejserboderne, er han en af de vigtigste personer for firmaets overlevelse, og har samtidig en del skyld i dens fallit. Firmaets elskede Ditmarc med en af det højeste gager var ikke loyal overfor Kejserboderne. Han afsatte de samme varer til adskillige legetøjsvirksomheder efter at have overbevidst dem om, at hvis de købte stort ind kunne de erobre markedsandele over de enkelte varer. Udover at sælge det samme legetøj til flere engrosfirmaer, tillod han sig i al hemmelighed at fakturere handelsvirksomhederne en vis procent i provision af de varer han afsatte for Kejserboderne. En ekstraomkostning der på disse varer øgede købs-, og salgsprisen, og endte med at Kejserboderne mistede deres konkurrencefordel og ikke kunne få afsat deres varer. Den hensynsløse Ditmarc var ikke videre bekymret om ophobningen på varelageret, eller Kejserbodernes manglende indtjening, for Ditmarc var ansat flere steder og skummede fløden i smug alle vegne. Kejserboderne lå på fallittens randen, men Ditmarc skulle nok klare den.
Arbejdsmiljøets påvirkning
Samfundsstrukturen og arbejdsmiljøet i Legetøj minder om fascismens samfundsorden med totalitær styreform. Trane styrer med både respekt for fælleskabet og den enkelte. Feddersen derimod har en kapitalistisk samfundsånd og mener at frihed for den enkelte kun er gældende for kapitalejerne. Denne ideologikamp i firmaet reflekterer Danmarks politiske situation i 30’erne. Kejserboderne er en virksomhed uden sammenhold hvor alle er mod alle, og det gør arbejdsmiljøet meget anspændt. Danmark var stadig under påvirkning af krisen og folk frygtede at blive arbejdsløse og miste alt, og det var derfor Kejserbodernes ansatte ikke turde gør Feddersen modstand.
Herman er en svag leder og derved får magtspillet i firmaet frit lejde. Trusler, kontrol, undertrykkelse, frygt og favorisering styrer de ansatte der spilles ud mod hinanden. Et typisk billede af 30’ernes arbejdsvilkår. Den sygelige kamp om magt i Kejserboderne efterlader ingen upåvirket. Trane måtte under frivillig tvang forlade firmaet efter flere måneders tyrannisering fra Feddersen. Den ellers anstændige og beherskede Kaptajn kunne ikke længere holde på sin vrede da han så Feddersen juble og vifte rundt med sin vundne fuldmagt som salt i såret, og Trane gik bersærk på ham. Han tog sit spanskrør og tævede løs på Feddersen, og med skrækslagne øjne krøb Feddersen og flygtede for sit liv ind på WC’et hvor han skreg og skreg efter hjælp.
Trane var ikke den eneste der var presset til ekstremer. Avnsøes længsel efter prestige og magt kørte helt af sporet til sidst hvor han indrettede et hemmelig kontor til sig selv på loftet hvor varelageret lå. Det varede ikke længe inden Feddersen opdagede det og fyrede den ynkelige og selvbedrageriske Avnsøe. Hans brændende behov for og stræben efter anerkendelse resulterede i tabet af sit job, sine arbejdskammerater, sin familie og sit hjem.
Arbejdsmiljøet ramte også Martin Lind hårdt. Han ændrede personlighed fuldstændig og begyndte at afspejle Feddersens personlighed. Heldigvis for Martin nåede han at opdage dette i tide, og med Klara som et lys i mørket, fandt han vej tilbage til sig selv og det der var vigtigst i livet for ham: etiske værdier, sunde instinkter, ren menneskelighed og kærlighed[56]. Martins tid på Kejserboderne havde alligevel en positiv drejning. Magtkampen fik ham til at undre sig over menneskernes opførsel og psykiske tilstand. Fastbesluttet sagde han sin stilling op og bestemte sig for at læse videre til psykiater.
Feddersen, som havde til mål at gøre virksomheden stor, endte med at være medvirkende til dens undergang. En splittet arbejdsstyrke med indbyrdes kampe og mangel på fællesideologi øger ikke effektivitet og produktivitet, tværtimod. Når Feddersen står over for et valg om at gøre noget for at rette op på virksomhedens konkurrenceevne, eller får del i Ditmarcs skjulte provisioner, vælger han til gavn for sig selv. Hans beslutning skader Kejserboderne, hvis konkurs til sidst er uundgåelig. Feddersens stræben efter prestige og magt over andre ender med at koste ham alt; hans familie, hans eksistensgrundlag, og derved også hans plads i logen. I et sidste forsøg på at redde sit eget skind, brænder han Kejserboderne ned i håbet om at Herman bruger forsikringspengene til at etablere en ny virksomhed sammen med Feddersen.
Set ud fra Freuds personlighedsmodel, har de fleste karakterer i Legetøj et ubalanceret jeg, med undtagelsen af Klara og Svendsen. De samfundsnormer der var i 30’erne var meget anderledes end i dag, og overjeget havde andre idealer og krav at forholde sig til. For de flestes vedkomne i Kejserboderne, har deres kraftige undertrykkelse i barndommen forårsaget en fortrængt id, og når disse fortrængte drifter bindes med overjeget opstår der ekstreme reaktionsmåder som overdreven lydighed, idealisme, aggression og skyldfølelse som fremherskende karaktertræk. Disse ekstremiteter i både overjeget og id’et, og ubalancen i jeget, gør at personerne er ude af stand til at forhindre deres umoralske handlinger.
Den påvirkning Kejserboderne havde på sine folk, kan måske bedst beskrives med Martins metafor:
”en koloni af hvide mus (…) de havde et staaltraadshjul, hvor de løb rundt og rundt, men hjulet drejede under dem og de kom ingen vegne, de havde bare fornemmelsen af at løbe (…) der boede de i etager og var underligt fremmede for lyset, blegehvide og rødøjede og altid med rystninger igennem sig, de førte et unaturligt liv og aad hinanden skønt de ikke fik føde nok”[57]
Perspektivering
Det danske arbejdsmarked ser noget anderledes ud i dag end det gjorde i 30’erne. I 1930’erne var det sociale sikkerhedsnet meget svagere udbygget. Nedenstående graf viser at der ikke var så mange der havde en arbejdsløshedsforsikring og derved ret til dagpenge, i modsætning til i dag hvor over 80 % af arbejdsstyrken er medlemmer af en a-kasse. Derfor medførte en stigende arbejdsløshed i 1930’erne et kraftigt fald i forbruget, med faldende produktion og BNP, fyringer og en yderligere stigende arbejdsløshed.
I dagens Danmark er der meget mere hjælp at hente i tiderne med lavkonjunktur, såsom ret til en lang periode på dagpenge eller kontanthjælp. Ufaglærte har nu også mulighed for at få uddannelsesstøtte og derved forbedre deres chancer for at komme i arbejde. Disse velfærdsordninger sikrer en vis indkomst til de arbejdsløse, og opretteholder forbruget i krisetider samt stabilisere landets økonomi. Her er der tale om automatiske stabilisator[58].
Fagbevægelsen har også kæmpet for at forbedre arbejdernes vilkår siden 30’erne. F.eks. har de forlænget ferien, og reduceret arbejdstiden, især i perioden 1960-1980 hvor kvinderne indtrådte på arbejdsmarkedet. I 30’erne var den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 48 timer hvor den i dag er på 37 timer. I 1938 blev den første ferielov vedtaget, og lønmodtagerne fik ret til at holde to ugers ferie med løn. I 1979 blev loven ændret så alle fik ikke kun ret men pligt til at holde fem ugers ferie[59].
Overenskomstforhandlinger har også sørget for en mere lige løn for mænd og kvinder. I nedenstående graf ser man udviklingen af løngabet inden for håndværk og industri mellem mænd og kvinders løn som andel af mænds løn[60]. Løngabet er faldet fra ca. 40 % i 30’erne til under 5 % i dag, som er en klar forbedring. Det at mænd og kvinder i vores moderne tider stadig ikke får samme løn for samme arbejde kan evt. skyldes mændenes evne til at forhandle sig til en bedre løn.
De fleste lønmodtagere på det private arbejdsmarked forhandler løn efter minimallønssystemet, som er et fleksibelt lønsystem da der kan forhandles løn under en overenskomstperiode hvor mindstelønnen er fastsat[61]. Men det er ikke kun fagbevægelsen der bestemmer løndannelsen. Ligesom regeringen gjorde i 30’erne, er politikerne nødt til at lave et økonomisk indgreb hvis landets konkurrenceevne er i fare. Her er der tale om indkomstpolitik der har til formål at sænke virksomhedernes lønomkostninger ved at begrænse lønstigninger, og kan derfor forbedre betalingsbalancen, beskæftigelsen og inflationen[62]. Udbud og efterspørgsel er de væsentligste faktorer når det kommer til løndannelse. Jo mindre udbuddet af arbejdskraft er, des højre bliver lønnen. Når arbejdsløsheden er stigende, eller hvis der opstår strukturarbejdsløshed, falder lønniveauet, ligesom var tilfældet under depressionen i 30’erne. For at vedligeholde forbruget under tider med lavkonjunktur, er løndannelsen i Danmark nu bygget op efter en flad lønstruktur, hvor lønspredningen er meget lille. Den flad lønstruktur er med til at udligne sociale uligheder, og skyldes dels Danmarks veluddannede arbejdsstyrke, og dels fagbevægelsens solidariske lønpolitik der kræver større procentvise lønstigninger til de lavtlønnede end de højtlønnede[63].
Købekraften har ændret sig markant siden 30’erne. I dag kan man få meget mere for sine penge end før i tiden. Nedenstående graf giver et billede af hvad man kan købe for en timeløn i industrien. F.eks. kunne man i 1935 købe 18-20 æg for en timeløn, hvor i 2013 kunne man købe 120 æg (20*6 æg). I samme periode er rugbrød steget med 7kg, mens smør og kaffe er steget fra 200g til ca. 4kg[64].
Endnu en faktor der gavner Danmarks konkurrenceevne er dens flexicurity. Flexicurity kombinere et fleksibelt arbejdsmarked hvor der benyttes lempelige fyringsregler, med gunstige dagpengeregler med høje kompensations grad[65]. Det vil sige, at ligesom i 30’erne har lønmodtagerne lav jobbeskyttelse og i mange brancher kan blive fyret uden varsel, men i modsætningen til 30’erne får man som arbejdsløs betydelig mere økonomiske hjælp. Det at danske virksomheder hurtigt kan justere arbejdskraften betyder at de i perioder med høj konjunktur ikke er nervøs for at ansatte nye medarbejdere, da de nemt kan nedjustere hvis det viser sig at opsvinget var bare en midlertidig boble i økonomien.
Danmark har gjort stor indsats inden for det strukturelle konkurrenceevne med veluddannede arbejdere og gode betingelser og vilkår for virksomheder, og bare fordi det er et lille land med en høj lønniveau er ikke ensbetydende med en ringe priskonkurrenceevne. Hvis arbejderne og teknologien er effektive, øger det produktiviteten og derved nedsættes omkostninger og salgspriser.
Ovenstående graf viser Danmarks timeproduktivitet. I forhold til Vesteuropa klare Danmark sig fint, men i forhold til USA halter vi bagefter med 15 procentpoint. Produktivitetskommissionen peger på, at det er den danske servicesektor der trækker Danmark ned pga. for lille konkurrence på det dansk hjemmemarked, dårlig effektivisering, og en lavere uddannelsesniveau i den private servicesektor sammenlignet med USA[66]. Da den tertiær sektor er den største erhverv i Danmark, påvirker den haltende servicesektor Danmarks samlede produktivitet markant.
Konklusion
Den økonomisk vækst der prægede perioden op til 30’erne kunne ikke vare ved og da børsmarkedet på Wall Street krakkede spredte det sig til de øvrige vestlige lande som bølger i havet. Nogle af de lande som Danmark handlede mest med var allerede inden krisen hårdt økonomiske ramt af første verdenskrig, og efterspørgsel efter varer dalede. Danmark havde et af Europas mest åbne økonomier, hvor eksport og import udgjorde ca. 45 % af landets samlede produktion. Derved var krisens påvirkning på den danske økonomi uundgåelig. Den store depression nåede til Danmark i 1931 og medførte en kraftigt stigende arbejdsløshed, tusindevis af tvangsauktioner og fattigdom. Den kapitalistiske ideologi der styrede samfundet og økonomien i 30’erne, banede vejen for grådighed og undertrykkelse. Kriser skaber grobund for fascisme, og i krisetider er folk mere tilbøjelige til at vælge ekstreme løsninger for at overleve. Det var i hvert fald tilfældet i Legetøj hvor den fascistiske Feddersen griber til modbydelig gerninger for at opnå den magt og prestige han så inderligt begærede. Kejserbodernes personer og arbejdsmiljø afspejlede vilkårene i 30’ernes erhvervsliv samt samfundets normer. Som lønmodtagere havde man ikke særlig mange rettigheder, og de flest tiede for frygten af at blive arbejdsløse og ude af standen til at forsørge familien.
Takket være regeringens indblanding og de kriseforanstaltninger der blev vedtaget, så som devalueringer og indførelse af protektionisme og fattigdomshjælp, var Danmark hurtigt på vej ud af krisen igen og vækstede. Det var her at udviklingen af den danske velfærdstat virkelig tog fart. Siden 30’erne er vilkårene for befolkningen blevet bedre og bedre. Den socialistiske ideologi har udlignet ulighed i samfundet og været medvirkende i at forbedre forholdene på arbejdsmarkedet. Dette giver ikke kun tryghed til de enkelte, men er også til gavn for markedskræfterne og landets økonomi. Krisen gav anledning til at foretage forbedringer over alt i samfundet. Disse forbedringer startede en udvikling der sikrede velfærd, vækst og tryghed for fremtidens Danmark.
Litteraturliste
Bøger:
Haue, Olsen, Aarup-Kristensen, Munksgaard:
Det Moderne Danmark 1840-1992, 1. udgave, 2. oplag, 1993
Olsen, Olaf:
Gyldendal og politikkens: Danmarks historie, Bind 13: Krise og krig, 1991
- C. Branner:
Legetøj, Gyldendals Tranebøger, fra 1936
Henrik Kureer:
International økonomi A1, systimeiBog
Artikler og hjemmesider:
Af journalist Ghita Borring, Introduktion til Wall Street-krakket 1929, 2003:
http://www.faktalink.dk/titelliste/wall/wallhele
Niels Thorsen, Børskrakket 1929:
http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/USA_og_Nordamerika/USA_1920-1945/B%C3%B8rskrakket_1929
Jakob Heuseler, Optakt til den danske besættelsestid, iBureauet/Dagbladet Information. Februar 2015:
http://www.faktalink.dk/titelliste/besa/besaopta
Aage Trommer, Tage Kaarsted, Vækst trods krisen, Den Store Dansk:
http://www.denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/Krise_og_krig/Krise_og_v%C3%A6kst/Socialdemokratiet_kulminerer/V%C3%A6kst_trods_krise
Vibeke Skov, ‘Socialrealisme’, Den Store Dansk, 06/03/2012
http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Stilretninger_og_perioder_i_kunsten/socialrealisme
Tina Brødsgaard Andersen, ’Dansk litteratur i 30’erne’, 06.11.2013
http://www.litteratursiden.dk/artikler/dansk-litteratur-i-30-erne
Jörg Seidel, ‘Hans Kirk og Dansk litteratur’:
http://www.hans-kirk.de/index.php/da/vaerker/bga-dk2
Gunnar Mühlmann, ’Socialrealismen – 30´erne’, Dansk-net:
http://www.da-net.dk/SocialrealismenNoter.htm
Jørgen Elmeskov, Henrik Bang, Kvinder og mænd i 100 år – fra ligeret mod ligestilling, udgivet af Danmarks Statistik, oplag: 2.000, juni 2015: http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=22699&sid=kvind
Bilag 1
Tal om udvikling og arbejdsløsheden:
Haue, Olsen, Aarup-Kristensen, Munksgaard: Det Moderne Danmark 1840-1992
[1] En ændring i strømmen af penge i det økonomiske kredsløb, f.eks. øget eksport, fald i investeringerne, stigende forbrugskvote, øgede offentlige udgifter, nye afgifter osv. vil dels have en primær virkning på andre størrelser i kredsløbet, dels en række afledte virkninger.
[2] Ghita Borring, Introduktion til Wall Street-krakket 1929. 2003
[3] Ghita Borring, Introduktion til Wall Street-krakket 1929. 2003
[4] Niels Thorsen, Børskrakket 1929,
[5] Haue, Olsen, Aarup-Kristensen, Munksgaard: Det Moderne Danmark 1840-1992, 1. udgave, 2. oplag, 1993, s 88
[6] Ghita Borring, Hvad skete der på Wall Street 1929, 2003
[7] Protektionisme: Beskyttelse af erhvervslivet i et land og indenlandske produktion ved hjælp af told eller afgifter, importbegrænsning m.v.
[8] Olsen, Olaf, Gyldendal og politikkens: Danmarks historie, Bind 13: Krise og krig, 1991, s 75
[9] Olsen, Olaf, Gyldendal og politikkens: Danmarks historie, Bind 13: Krise og krig, 1991, s 75
[10] Jakob Heuseler, Optakt til den danske besættelsestid, iBureauet/Dagbladet Information. Februar 2015
[11] Haue, Olsen, Aarup-Kristensen, Munksgaard: Det Moderne Danmark 1840-1992, 1. udgave, 2. oplag, 1993, s 88
[12] Olsen, Olaf, Gyldendal og politikkens: Danmarks historie, Bind 13: Krise og krig, 1991, s 75
[13] Bilag 1, Haue, Olsen, Aarup-Kristensen, Munksgaard: Det Moderne Danmark 1840-1992, 1. udgave, 2. oplag, 1993, s 107
[14] Olsen, Olaf, Gyldendal og politikkens: Danmarks historie, Bind 13: Krise og krig, 1991, s 75
[15] Bilag 1, Haue, Olsen, Aarup-Kristensen, Munksgaard: Det Moderne Danmark 1840-1992, 1. udgave, 2. oplag, 1993, s 107
[16] Olsen, Olaf, Gyldendal og politikkens: Danmarks historie, Bind 13: Krise og krig, 1991, s 89
[17] Aage Trommer, Tage Kaarsted, Vækst trods krisen, Den Store Dansk,
[18] Haue, Olsen, Aarup-Kristensen, Munksgaard: Det Moderne Danmark 1840-1992, 1. udgave, 2. oplag, 1993, s 110
[19] Aage Trommer, Tage Kaarsted, Vækst trods krisen, Den Store Dansk,
[20] Olsen, Olaf, Gyldendal og politikkens: Danmarks historie, Bind 13: Krise og krig, 1991, s 81
[21] Olsen, Olaf, Gyldendal og politikkens: Danmarks historie, Bind 13: Krise og krig, 1991, s 80
[22] Aage Trommer, Tage Kaarsted, Vækst trods krisen, Den Store Dansk,
[23] Olsen, Olaf, Gyldendal og politikkens: Danmarks historie, Bind 13: Krise og krig, 1991, s 89
[24] Med ekspansiv finanspolitik menes at regeringen forsøger at udvide den samlede samfundsøkonomi ved at øge statens efterspørgsel, primært ved flere offentlige ansættelser, en forøgelse af overførselsindkomster, ved at købe flere ydelser hos det private erhvervsliv eller nedsætte skatterne for derved at øge det private forbrug.
[25] Olsen, Olaf, Gyldendal og politikkens: Danmarks historie, Bind 13: Krise og krig, 1991, s 89
[26] Vibeke Skov, Socialrealisme, Den Store Dansk, 06/03/2012
[27] Tina Brødsgaard Andersen, Dansk litteratur i 30’erne, 06.11.2013
[28] Jörg Seidel, Hans Kirk og Dansk litteratur,
[29] Gunnar Mühlmann, Socialrealismen – 30´erne, Dansk-net
[30] H. C. Branner, Legetøj, Gyldendals Tranebøger, fra 1936, s. 120
[31] H. C. Branner, Legetøj, Gyldendals Tranebøger, fra 1936, s. 17
[32] H. C. Branner, Legetøj, Gyldendals Tranebøger, fra 1936, s. 21
[33] H. C. Branner, Legetøj, Gyldendals Tranebøger, fra 1936, s. 27
[34] H. C. Branner, Legetøj, Gyldendals Tranebøger, fra 1936, s. 27
[35] H. C. Branner, Legetøj, Gyldendals Tranebøger, fra 1936, s. 33
[36] H. C. Branner, Legetøj, Gyldendals Tranebøger, fra 1936, s. 34
[37] H. C. Branner, Legetøj, Gyldendals Tranebøger, fra 1936, s. 33
[38] H. C. Branner, Legetøj, Gyldendals Tranebøger, fra 1936, s. 106
[39] H. C. Branner, Legetøj, Gyldendals Tranebøger, fra 1936, s. 244
[40] H. C. Branner, Legetøj, Gyldendals Tranebøger, fra 1936, s. 107
[41] H. C. Branner, Legetøj, Gyldendals Tranebøger, fra 1936, s. 37
[42] H. C. Branner, Legetøj, Gyldendals Tranebøger, fra 1936, s. 39
[43] H. C. Branner, Legetøj, Gyldendals Tranebøger, fra 1936, s. 40
[44] H. C. Branner, Legetøj, Gyldendals Tranebøger, fra 1936, s. 40
[45] H. C. Branner, Legetøj, Gyldendals Tranebøger, fra 1936, s. 295
[46] H. C. Branner, Legetøj, Gyldendals Tranebøger, fra 1936, s. 69
[47] H. C. Branner, Legetøj, Gyldendals Tranebøger, fra 1936, s. 192
[48] H. C. Branner, Legetøj, Gyldendals Tranebøger, fra 1936, s. 271
[49] H. C. Branner, Legetøj, Gyldendals Tranebøger, fra 1936, s. 43
[50] H. C. Branner, Legetøj, Gyldendals Tranebøger, fra 1936, s. 218
[51] H. C. Branner, Legetøj, Gyldendals Tranebøger, fra 1936, s. 166
[52] H. C. Branner, Legetøj, Gyldendals Tranebøger, fra 1936, s. 79
[53] H. C. Branner, Legetøj, Gyldendals Tranebøger, fra 1936, s. 134
[54] H. C. Branner, Legetøj, Gyldendals Tranebøger, fra 1936, s. 135
[55] H. C. Branner, Legetøj, Gyldendals Tranebøger, fra 1936, s. 83
[56] H. C. Branner, Legetøj, Gyldendals Tranebøger, fra 1936, s. 288
[57] H. C. Branner, Legetøj, Gyldendals Tranebøger, fra 1936, s. 285
[58] Henrik Kureer, International økonomi A1, systimeiBog, kap. 1.3
[59] Jørgen Elmeskov, Henrik Bang, Kvinder og mænd i 100 år – fra ligeret mod ligestilling, udgivet af Danmarks Statistik, oplag: 2.000, juni, s.29 2015
[60] Jørgen Elmeskov, Henrik Bang, Kvinder og mænd i 100 år – fra ligeret mod ligestilling, udgivet af Danmarks Statistik, oplag: 2.000, juni 2015, s.29
[61] Henrik Kureer, International økonomi A1, systimeiBog, kap. 6.3
[62] Henrik Kureer, International økonomi A1, systimeiBog, kap. 15.4
[63] Henrik Kureer, International økonomi A1, systimeiBog, kap. 6.3
[64] Jørgen Elmeskov, Henrik Bang, Kvinder og mænd i 100 år – fra ligeret mod ligestilling, udgivet af Danmarks Statistik, oplag: 2.000, juni 2015, s.7
[65] Henrik Kureer, International økonomi A1, systimeiBog, kap. 15.2
[66] Henrik Kureer, International økonomi A1, systimeiBog, kap. 33.1
Skriv et svar