Indholdsfortegnelse
Virksomhedsanalyse af Pandora
Abstract
This study examines Pandora’s strategic decisions through the financial crisis. Pandora has had a big loss in 2011 where the share price for Pandora’s stocks fall and a lot of investors lost a lot of money. Pandora went through a big crisis which started in 2011 and kept going through 2012. The economy of Pandora was dropping a lot in 2012.
All these losses came from the strategic decision Pandora made in the start of 2010, where Pandora decided to raise the prices on their products. This decision where made at a point where it did not in accordance to the macroeconomic situation in Denmark. The GDP is dropping, the unemployment rate is increasing and the disposable income is dropping in Pandora’s market segment, this leads to that the demand for expensive luxury jewelry was dropping. Denmark were in an economic depression, which also lead to that the consumers save their money, because of the financial crisis.
Pandora started in the end of 2012 to change their strategy back to “Affordable Luxury”, to meet the demand on jewelry. The people of Denmark want to buy jewelry through the financial crisis, but they did not want to pay a fortune for them. This second strategic decision was a good decision. Their market segment had the money and the lust to buy Pandora’s products.
The future for Pandora is bright, the sale is increasing and the share prices are increasing. Pandora is going to grow a lot in the future, and this is just the start of something amazing.
Hent gratis eksemplar af SRP opgave om Virksomhedsanalyse af Pandora
Du kan med fordel hente opgaven som en PDF-fil, så du kan få et bedre overblik over opgaven, og samtidig have opgaven liggende på computeren, og have mulighed for at søge i opgaven.
Indledning
Pandora A/S erhvervede sig sine aktiviteter i USA, Canada, Thailand og Danmark den 7 marts 2008[1]. Nærmere betegnet skete der en fusion mellem Populair A/S og Pandora Jewelry America ApS, som førte til en ny koncernstruktur. Det var dette som skabte, det vi i dag kender som Pandora A/S.
Her påbegyndte en god tid for selskabet. Pandora oplevede massiv vækst, gennem de følgende år, med deres luksus produkter til lave priser. I 2010 mødte Pandora dog modstand. En stigning på guld og sølv medførte, at Pandora lavede en drastisk strategi ændring, som fik stor indflydelse på den fremtidige drift. Omsætningen stod stille og aktierne faldt.
Denne opgave vil undersøge, om Pandora tog disse strategiske valg på de rigtige tidspunkter, i forhold til makroøkonomien i Danmark, hvilken indvirkning det havde på Pandoras økonomiske situation og deres aktiekurs, for derefter at vurdere Pandoras fremtid.
Metode- og Materialevalg
Når der snakkes IØ, vil der i denne opgave både blive gjort brug af den kvantitative og den kvalitative metode. Den kvantitative metode er brugt til indsamling og bearbejdelse af data. Den kvalitative metode er brugt i form af indsamling af testmateriale, her til at indsamle viden omkring udviklingen i den danske makroøkonomiske situation.
I VØ bliver der også gjort brug af både den kvalitative og kvantitative metode. Den kvantitative metode er brugt, til indsamling af data til beregning af nøgletal. Den kvalitative metode er brugt til, at finde viden gennem tekstmateriale til udarbejdelsen af Porters Five Forces, PESTEL og Porters Værdikæde.
Materialet er valgt ud fra kilder, som er troværdige. Dette omhandler bl.a. Business.dk, Borsen.dk og Politiken.dk. Der er ikke gjort brug af Ekstrabladet eller bt, da disse to aviser ikke er troværdige, i samme grad som de anvendte. Samtidig er der ikke gjort brug af Wikipedia, da alle har mulighed for at gå ind og ændre i teksten.
Der er blevet gjort brug af Danmarks Statistik, til at indsamle tabeller til udarbejdelse af den makroøkonomiske analyse af Danmark.
Opgaven er bygget op begyndende med en redegørelse, der efter følger analysen, som vil ende over i en vurdering. Alt dette vil til sidst blive samlet i en konklusion.
Virksomheden Pandora A/S
Pandora A/S blev stiftet i 1982 af Per Enevoldsen og hans kone Winnie[2]. De startede med, at have en lille beskeden butik i København. Dette skulle senere ende ud i, at blive et af de førende smykkeselskaber i hele verdenen. Pandora A/S havde i 2012, 5754 medarbejdere fordelt på 4 kontinenter.
Pandora bliver i dag styrret af CEO, Bjørn Gulden[3].
Pandora henvender sig til kvinder i alderen 25 til 50 år[4], men anses i offentligheden ofte som et produkt til kvinder i en yngre alder. Pandora har siden 2010 fokuseret på, at øge kendskabsgraden for Pandora, ved at positionere produkterne som ”Affordable Luxury”[5], hvilket betyder luksus som alle har råd til.
Pandoras primære konkurrenter ses som Trollbeads[6], Ole Lynggaard[7] og Krenz og Ziegler[8], der alle har produkter der ligner Pandoras Charms. Pandora er den største i smykkebranchen af de 37 analyserede virksomheder, da deres aktiver udgør 83 % af hele smykkebrancheudsnittets aktiver[9].
Branchen består af få store virksomheder, samt en masse små. Georg Jensen er den næststørste virksomhed i branchen. Deres aktiver udgør 8 % af de samlede aktiver i branchen. De næste store virksomheder i branchen er førnævnte Trollbeads og Ole Lynggaard, samt Jens J. Aagaard. Disse 5 virksomheder udgør 95 % af brancheudsnittets aktivmasse.
Pandoras Produktportefølje
Pandora er en produktionsvirksomhed, som producere sine egne smykker[10]. Deres sortiment består af 3 hovedprodukter og derudover nogle andre små produkter. De 3 hovedprodukter er charms, charms armbånd og ringe. Disse udgør tilsammen 93,7 % af det samlede salg[11].
Hvis vi tager udgangspunkt i de 3 hovedprodukter og placere dem i Boston Matricen, som ses i figuren til højre, vil vi kunne konkludere følgende:
Den grønne cirkel symboliserer charms, den blå cirkel charms armbånd og den gule cirkel, ringe.
Charms og Charms Armbånd- Pandoras bestseller
Charms og charms armbåndene er de produkter som Pandora lever på. Selve charmsne står for 74,6 % af omsætningen[12], og der er stadig vækst i salget. Charms og charms armbånd er malkekøer, da det er her Pandora henter sin indtjening. Der bliver ikke brugt mange penge på markedsføring, da målgruppen kender produktet. Der er samtidig vækst i salget, hvilket gør, at de er solide malkekøer, som ikke er i fare for, at blive hunde.
Ringe – Den kommende stjerne
Pandoras udvalg af ringe er ikke et produkt, som virksomheden pt satser lige så meget på. Det er et produkt, som de gerne vil have bliver til noget større, hvilket gør, at der bliver brugt penge på markedsføring[13].
Der er vækst i salget fra 2011 til 2012[14], hvilket gør, at ringene bevæger sig mod stjernestatus. Dette kunne altså være et produkt, som i fremtiden vil få stor succes for Pandora.
Strategiske ændringer
2008 – Starten på noget godt
I 2008 ændres koncernstrukturen, hvilket skyldes en fusion mellem Populair A/S og Pandora Jewelry America ApS. Denne fusion skaber det firma, som vi i dag kender som Pandora A/S.
Denne fusion løfter virksomheden, som firedobler omsætningen i løbet af de følgende 2 år.
2010 – Børsnotering og Prishævelser
Pandora vælger den 5. oktober 2010, at blive børsnoteret. Dette skaber en merindtjening på 600 mio. kr.[15] Denne børsintroduktion kommer lige efter, at Pandora vælger at hæve priserne på deres produkter.
Dette gøres grundet stigende kurser på guld og sølv[16],[17]. Stigningerne på specielt guld, skyldes finanskrisen, da guldprisen stiger når alt andet falder, og påvirker hermed virksomheder som Pandora, der handler med guld. I september 2010 satte prisen for 1 ounce guld (31,1 gram) rekord, da det nåede en pris på 7.121,36 kr.[18].
Denne beslutning om prisstigninger, kunne også have noget at gøre med, at Pandora anses for at være et smykke til unge mellem 12 og 25, men helst vil ses, som et smykke til kvinder mellem 25 og 50[19]. Pandora vil gerne ses som et mere eksklusivt produkt, og hæver derfor priserne, for at ændre målgruppen.
Ved siden af de stigende priser. Ønsker Pandora, at styrke deres brand. Dette gøres ved, at etablere konceptbutikker og Shop-in-shops på udvalgte markeder[20].
2011 – Krise året
Denne strategiske beslutning følges op i det første halvår af 2011[21], hvor priserne igen hæves. Dette fører til et lavere salg, og derved ingen udvikling i omsætningen. Pandora havde en forventning om, at omsætningen skulle øges med 25 % i løbet af 2011[22]. Den 2. august 2011 meddeler Pandora at denne forventning ikke opnås, og aktierne falder, fra kurs 152,5 den 29. juli 2011, til kurs 50 den 2. august 2011[23]. Dette er også illustreret i figuren nedenfor. Pandora bliver den dag i dag stadig sagsøgt, for at melde denne information for sent ud, da mange investorer ikke nåede at rykke deres investeringer[24].
Denne begivenhed for også konsekvenser for daværende CEO, Mikkel Vendelin Olesen, der træder tilbage som CEO for Pandora A/S, den 2. august 2011.
Efter hans aftrædning, ansættes en konstitueret CEO ved navn Marcello Vittorio Bottoli. I den kommende periode ændres strategien, og priserne sænkes, og for at komme tilbage til deres oprindelige vision, om at sælge billig luksus[25]. Det er også her de sætter en turnaround plan i vandet, for at rette på deres fejl, ved at bevæge sig væk fra deres kerneværdi ”Affordable Luxury”. Denne turnaround bygger på flere tiltag. Balancering af lagre ude på markederne, tilpasning af pris- og produktarkitektur, forbedring af like-to-like salget i deres Konceptbutikker. Samt fastlæggelse af den optimale kapitalstruktur og udbyttepolitik for Pandora. Planen indeholdte også, en introduktion af to nye bestyrelsesmedlemmer og en ny CEO[26].
Priserne sættes derfor ned, i slutningen af 2011, for at genvinde Pandoras førende position i segmentet Affordable Luxury[27]. Denne turnaround plan gør også, at Pandora ikke forventer en stigning i omsætningen i løbet af 2012[28].
2012 – Genoprettelsen af den fejlagtige strategi
Denne turnaround plan påvirker også aktiekurserne positivt. De begynder at stige stille og roligt i løbet af 2012, dette fortsætter i 2013, og de er nået op på kurs 280, den 5. december 2013.
2012 bliver også året, hvor Pandora igen når sit omsætningsmål[29]. Dette gør, at forventningerne til 2013 skydes i vejret, hvor Pandora forventer, at omsætningen for 2013 vil blive på 7,2 milliarder, hvilket svarer til en stigning på 8,2 %. Samtidig med at de åbner 150 nye konceptbutikker verden over[30] i 2013.
Dette ser lovende ud, da Pandora i 3. kvartal har øget sin omsætning med 25,7 %, i forhold til 3. kvartal 2012[31].
SWOT-analyse
En SWOT-analyse er en god måde, at samle oplysningerne der haves om Pandora, for at få et billede af, hvordan det står til i virksomheden, både internt og eksternt.
Stærke sider
Pandora sidder på 83 % af det samlede antal aktiver i de 37 største virksomheder i branchen[32].
Pandoras produkter er udbredt i store dele af verdenen[33].
Pandora havde nogle rigtige gode regnskabsår i 2008, 2009 og 2010[34].
Pandora har visse uddannelsesprogrammer til deres medarbejdere, som skal styrke den fremtidige drift af virksomheden[35].
Pandoras charms er en stærk malkeko[36].
Pandora har stordriftsfordele ved deres produktion i Thailand[37].
Pandoras konceptbutikker er i vækst[38].
Svage sider
Pandora har en lille produktportefølje, som står for størstedelen af omsætningen[39].
Pandora har haft problemer økonomisk, grundet strategiændringer, hvilket kan ses på den økonomiske udvikling[40].
Pandora er afhængige af, at kunne få råvarer til Thailand og de færdige produkter ud af Thailand[41].
Nedgang i Pandoras økonomi i 2011 og 2012[42].
Pandora havde problemer med et strategivalg i 2010 og 2011[43].
Muligheder
Mange leverandører ser det som attraktivt, at arbejde sammen med Pandora[44].
Pandora er certificeret i forhold til RJC’s ”Code of Practices”[45].
Vækst i smykkemarkedet[46].
Der kan forekomme nedgange i råvarekurser, så som guld og sølv.
Trusler
Pandora har mange konkurrenter på markedet, som har produkter der ligner Pandoras[47].
Forbruget i Danmark er faldende[48].
Der bliver flere arbejdsløse i Danmark[49].
Der kan forekomme stigninger i råvarekurser, så som guld og sølv.
Global økonomisk krise.
Analyse af Pandoras strategiske udfordringer
Strategiske valg i en virksomhed, så som de tidligere prisstigninger, bliver påvirket af mange faktorer. Disse faktorer er både interne i virksomheder og eksterne.
Her startes der med at blive kigget nærmere på de eksterne forhold, i form af den makroøkonomiske udvikling i Danmark gennem perioden 2008 til 2012. Her efter kigges der på de eksterne forhold for Pandora i form af Porters Five Forces og PESTEL. Så ses der på de interne forhold i forhold til værdikæden. For at ende med en analyse af den økonomiske situation i Pandora i de sidste 5 år.
Den makroøkonomiske udvikling i Danmark 2008-2012
Her tages der et kig på udviklingen i makroøkonomien i Danmark. Der tages udgangspunkt i de makroøkonomiske nøgletal, BNP, ledighed og den disponible indkomst. Disse tre nøgletal giver et godt billede af de forhold, som Pandora skal være opmærksomme på, når de foretager strategiændringer.
Den fulde analyse af den makroøkonomiske situation i Danmark findes i bilag 4, makroøkonomisk landeanalyse – Danmark.
Diagrammet ovenfor viser væksten i BNP i forhold til året før, det vil sige, at fra 2006 til 2007 er BNP steget med 0,9 %. Når man kigger på BNP i en makroøkonomisk analyse, kigger man på BNP i faste priser. Hvilket betyder, at BNP er blevet renset for inflation. En stigning i BNP hænger ofte sammen med, at der føres for lempelig finanspolitik[50].
Da finanskrisen rammer Danmark i 2008, falder den danske BNP drastisk. Den falder med 1,4 % i 2008 og med 2,2 % i 2009. Det siges, at et land kan øge sin produktion med 1,5 % om året, uden at få flere personer i arbejde. Det vil sige at BNP kan stige med 1,5 %, uden at ledigheden bevæger sig. Hvis vi ser en stigning der er mindre end 1,5 %, eller et fald i BNP, følger der ofte en stigning i ledigheden[51].
Som vi ser i diagrammet ovenfor, stiger ledigheden i 2009, hvor vi også har et stort fald i BNP. Der er altså tale om en økonomisk krise, også kaldet lav konjunktur. BNP fortsætter med ikke, at stige med mere end 1,5 % i de kommende år, samtidig stiger ledigheden fortsat. Der er altså tale om en længere varende økonomisk krise, som også kaldes en depression. Denne depression fortsætter ind i 2012, hvor ledigheden stadig stiger, og produktionen øges med 0,2 %.
Når der er tale om lav konjunktur, hvor produktiviteten ikke stiger med over 1,5 % og ledigheden stiger, betyder det også, at der er flere der får et lavere rådighedsbeløb[52]. Hvilket gør at der er færre penge til luksusvarer.
Hvis vi kigger på den disponible indkomst i Pandoras målgruppe, de 25 til 50-årige, samt de 15-25 årige, som også dækker en stor del af Pandoras salg, så vil vi kunne se denne udvikling. Den disponible indkomst viser, hvor meget en given person tjener efter skat[53].
Det kan her ses, at selv om produktionen (BNP) falder og ledigheden stiger, sker der samlet set, en stigning i de 15 til 49 årige gennemsnitlige disponible indkomst. Selv om der sker denne stigning, falder efterspørgslen på luksusvarer som smykker. Dette skyldes den globale krise, da vi gerne vil have noget at stå i mod med. Derfor bliver luksusvarer som smykker og ure valgt fra. I perioden 2007 til 2010 er salget af smykker faldet med 26 % [54]. Hvis vi kigger nærmere på de forskellige aldersgrupper, vil vi se en anden udvikling for de yngre aldersgrupper, hvor den disponible indkomst faktisk falder.
Her ses det, at det er de ældre af Pandoras kunder, der har hævet den gennemsnitlige disponible indkomst. De personer som står for størstedelen af Pandoras salg er de 15 til 30 årige. For både gruppen af 15 til 19 årige og de 20 til 24 årige er der sket et fald i den disponible indkomst, hvilket bestemt ikke er positivt for Pandora, da det derfor ikke kun er efterspørgslen, men også målgruppens rådighedsbeløb der bliver mindre.
Samlet set, sker der altså en negativ udvikling i den makroøkonomiske situation i Danmark. BNP falder, ledigheden stiger, og købelysten falder. Grundet den globale krise, falder den disponible indkomst også, for den del af Pandoras målgruppe, der står for størstedelen af salget.
Porters Five Forces
Porters Five Forces beskriver konkurrencesituationen i smykkebranchen. En udvidet analyse findes i Bilag 2 – Porters Five Forces.
Delkonklusion Porters Five Forces
Smykkebranchen anses som et attraktivt marked, grundet den massive vækst. Det vurderes også, at denne vækst fortsætter, og at der derved vil komme flere konkurrenter på markedet, i form af små nystartede virksomheder.
Leverandørernes forhandlingsstyrke er ikke stor, da Pandora har mulighed for selektivt at vælge og vrage leverandører.
På samme måde er kundernes forhandlingsstyrke ikke tilstedeværende. Dette skyldes at Pandoras produkter er attraktive, hvilket gør, at kunderne ikke har mulig for, at få sænket priserne.
Substituerende produkter er en trussel for Pandora, grundet de mange aktører og heraf forskellige produkter på markedet. Dette giver forbrugeren mulighed for, at vælge i et meget bredt udvalg.
Potentielle indtrængere er også en trussel. Markedet er i vækst, hvilket gør, at mange nye små virksomheder blomstrer op rundt omkring i landet. Dette er dog ikke den store trussel for Pandora, da de er så store på markedet, og har en massiv kendskabsgrad.
Dette er også skyld i, at konkurrencesituationen i branchen er høj, da der er mange aktører og mange forskellige produkter. Det kræver altså et stort stykke arbejde og en stor kapital, at blive store på markedet.
På baggrund af denne analyse vurderes branchen til at være attraktiv for Pandora, da der er stor indtjenings mulighed på markedet, når man har den størrelse, som Pandora har. Den viser samtidig, at Pandora skal være opmærksom på, at der er konkurrencen i branchen er høj, og truslen for substituerende produkter også er høj. Dette skal der også tænkes på, når Pandora vælger nye strategier. En prisstigning er ikke det bedste træk, når konkurrencen er så stor på markedet.
PESTEL
De vigtigste forhold fra PESTEL-analysen er valgt ud og analyseret nedenfor, de øvrige findes under Bilag 4 – PESTEL.
Politiske forhold
Pandora bliver påvirket af mange forskellige politiske forhold, da Pandora er udbredt i mange lande. Det primære land er Danmark, da det er her Pandora har hovedsæde[55]. Der ud over er der også politiske forhold der påvirker virksomheden i Thailand, da det er her Pandora har sin produktion[56]. Politisk uro i Thailand vil derfor også påvirke virksomheden. For eksempel var der i 2008 politisk uro i Thailand, som endte med, at lufthavnene i Thailand lukkede i 2 dage. Dette betød en midlertidig afbrydelse af forsyningskæden[57] for Pandora.
Det er dog ikke kun negativt, at holde produktionen i Thailand. Pandora drager fordele af, at det er muligt at søge om skattemæssige incitamenter, skatte- og afgiftsfritagelse. Dette søgte Pandora om, og fik godkendt denne ansøgning, som gør, at de i 1. kvartal 2010 kun havde en gennemsnitlig effektiv skatteprocent på 18 %, i stedet for de 30 %, som Pandora beregnede at den vil være, hvis de ikke havde fået disse fritagelser[58].
Økonomiske forhold
Økonomiske forhold spiller også en stor rolle for virksomheder. Her ser man på den økonomiske situation i de lande, hvor virksomhederne handler. Her ser man specielt på BNP. Denne påvirker nemlig efterspørgslen på produkter, da BNP påvirker ledigheden, inflationen, renteniveauet og lønniveauet. Dette påvirker nemlig efterspørgslen. Det kan bedst betale sig for Pandora, at befinde sig på et marked der er i høj konjunktur, da dette betyder at efterspørgslen på luksus varer er højere, end på et marked med lav konjunktur. Til gengæld vil et marked i lav konjunktur, føre til en lav rente, hvilket gør det nemmere at opkøbe andre virksomheder[59].
Danmark befinder sig lige nu i lav konjunktur, som derved sænker efterspørgslen på luksus varer[60]. Dette skyldes finanskrisen, som har påvirket Danmarks BNP. Dette skal også tages i betragtning når man vælger sin strategi, da forbrugerne hermed ikke har så stort et rådighedsbeløb til smykker. BNP har derved en faktor som Pandora skal holde øje med, når de planlægger deres strategi.
Sociale og kulturelle forhold
De sociale og kulturelle forhold bør også påvirke Pandoras strategivalg. Når man vælger sin strategi skal man kigge nærmere på demografien, i det aktuelle land, hvilket vil sige befolkningens sammensætning i aldersgrupper. Der ud over skal det også overvejes om uddannelses niveauet og indkomstniveauet lever op til den valgte strategiske plan. Når man snakker luksusvarer i form af smykker, er det også vigtigt at kigge nærmere på livsstile og værdier hos forbrugerne på markedet. I Danmark er forbrugerne nået et punkt, hvor man skal vise sig frem. Dette gøres ofte via de smykker og det tøj man har på. Derfor er det positivt for Pandora, at have billige luksus produkter, da dette viser høj klasse, uden at deres produkter koster meget, hvilket Pandora kalder ”Affordable Luxury”[61].
Lovmæssige forhold
Lovmæssige forhold er også en vigtig faktor. Der kan være love, som kan have indflydelse på de strategiske valg. De lovmæssige forhold er også meget aktuelle lige nu, i forhold til Pandora. De bliver sagsøgt af investorer, for at holde aktiekursen kunstigt oppe, ved at holde det hemmeligt, at man ikke forventede, at leve op til forventninger for væksten i 2011. Dette var også skyld i det pludselige fald i Pandoras aktiekurs[62].
Det er derfor vigtigt for Pandora, at overholde de lovmæssige forhold, for at undgå at blive sagsøgt i fremtiden.
Porters Værdikæde
I Porters Værdikæde er de faktorer, som har stor betydning for de strategiske beslutninger i virksomheden, blevet valgt ud. De andre faktorer er beskrevet i Bilag 5 – Porters Værdikæde.
De primære aktiviteter
Der er 5 primære aktiviteter i porters værdikæde. De enkelte aktiviteter er forklaret i Bilag 5 – Porters Værdikæde. Der er her valgt 3 primære aktiviteter ud, Den indgående logistik, den udgående logistik og Marketing og Salg.
Indgående logistik
For Pandora er den indgående logistik, leverancer fra deres leverandører til produktionen i Thailand. Her modtager de råvarer og kontrollerer om disse er i ordentlig stand, og lever op til kvaliteten.
Det er også her vi finder transporten til deres egne konceptbutikker.
Den udgående logistik
I Pandoras tilfælde taler man her om modtagelsen af de færdigproducerede smykker fra produktionen. Vi ser også her transporten fra færdigvarelageret og til de eksterne forhandlere som for eksempel guldsmedene og Shop-in-Shopsne. Denne transport foregår oftest via fly fra Thailand[63]. Ordrerne fra disse kunder findes også under den udgående logistik. Ekspeditionen i deres konceptbutikker er også en del af den udgående logistik.
Disse tre dele af de primære aktiviteter danner virksomhedens fremadrettede logistik.
Marketing og salg
Gennem perioden 2009 til 2012 er der sket meget på denne post. Det er specielt prisen på deres produkter, der har svinget meget gennem denne periode.
Reklamer gør Pandora det ikke meget i, hvilket hænger sammen med deres kendskabsgrad. Man ser dog reklamer en gang i mellem, enten i form af tv spot, eller som oftest mest i reklameblade for smykke forretninger.
Støtteaktiviteter
I Porters værdikæde findes 4 støtteaktiviteter, de forskellige faktorer her er også beskrevet i Bilag 5 – Porters Værdikæde
De menneskelige resurser
Indenfor HR har Pandora 3 kerne værdier: Pride, Passion and Performance. Det er nemlig Pandoras opfattelse, at medarbejderudvikling er en vigtig faktor i en velfungerende virksomhed, der sigter efter vækst. Medarbejderne skal udvikles, for at gøre dem i stand til at klare de fremtidige udfordringer, som Pandora står overfor. Dette er også grunden til, at Pandora har lanceret en række uddannelsesprogrammer for sine medarbejdere. Der er forskellige programmer, formet til forskellige niveauer i virksomheden. Dette menes at styrke virksomheden på længere sigt[64].
Produkt- og teknologiudvikling
Her ud over handler produkt- og teknologiudviklingen også om, at virksomheden skal være foran på teknologiudviklingen. Virksomheden råder over et effektivt produktionsanlæg, og dette produktionsanlæg skal vedligeholdes og repareres og fornyes.
Pandora nævner selv, at denne produktudvikling er meget vigtig, for at nå de fremtidige mål for virksomheden. Pandora skal udvikle produkter der afspejler markedstendenserne og forbrugernes præferencer. Der ud over skal produkterne være i tråd med forbrugernes opfattelse af Pandora som brand[65].
Teknologiudvikling omfatter Pandoras arbejde for at effektivisere deres produktion ved selve produktionsanlægget, samt vedligeholdelse og reparationer af dette.
Indkøb/Forsyninger
Når Pandora skal vælge leverandører, er det meget vigtigt, at disse overholder normerne for CSR enten direkte eller indirekte[66]. Pandora har visse leverandørstandarder. Derfor har Pandora lavet et program kaldet ”Four Step CSR Supplier Program”, som er med til at kategorisere, træne og auditere deres leverandører. For at følge op på dette program, har indkøbsafdelingerne i Danmark og Thailand besluttet, at lave uafhængige kontrolbesøg af alle deres strategiske leverandører inden udgangen af 2013[67].
Den økonomiske udvikling i Pandora
Den dybdegående regnskabsanalyse, som går gennem samtlige nøgletal, findes i Bilag 1 – Regnskabsanalyse.
Økonomien i Pandora udvikler sig positivt gennem de første år 2008-2010, herefter sker et fald i 2011 og et endnu større fald i 2012. Rentabiliteten får et stort fald i 2012, grundet at indtjeningsevnen forværres. Dette skyldes deres strategiændring, hvor de satte priserne op på deres produkter. Dette skyldes en stigning i råvarepriserne på guld og sølv, som skyder omkostningerne i vejret, omsætningen udvikler sig ikke, og salget forværres. Dette påvirker overskudsgraden negativt, som så påvirker rentabiliteten negativt.
For at se hvad det er der er skyld i faldet i indtjeningsevnen, kigger man på omsætningen og de forskellige omkostninger, og sætter dem i forhold til hinanden.
Her kan vi se de store stigninger i omkostningerne, som stiger markant i år 3 (2010), mens nettoomsætningen forbliver uændret. Dette påvirker som sagt overskudsgraden negativt, som det også fremgår diagrammet, hvor man ser, at overskudsgraden (den grønne linje) falder.
En anden faktor som påvirker rentabiliteten er kapitaltilpasningsevnen. Denne består hovedsageligt af aktivernes omsætningshastighed, da denne påvirker afkastningsgraden, ligesom overskudsgraden. For Pandora har kapitaltilpasningsevnen ikke den store indvirkning på deres rentabilitet, da der ikke sker den store udvikling i denne, i forhold til indtjeningsevnen, som er den hovedsagelige grund til udviklingen i rentabiliteten.
Som det illustreres her, falder overskudsgraden, hvilket får afkastningsgraden til at falde, samtidig med at aktivernes omsætningshastighed ikke har den store udvikling.
Andre vigtige faktorer i rentabiliteten, er gældsrenten og gearingen, som viser om Pandora tjener penge på at arbejde med gæld.
Her ses udviklingen i rentabiliteten. Da gældsrenten er mindre end afkastningsgraden, tjener Pandora på at arbejde med gæld. Derfor ville det være positivt for Pandora, at have en høj gearing, da dette giver mulighed for en høj indtjening. Da denne falder ligesom afkastningsgraden, påvirkes egenkapitalens forrentning også negativt, som det også er illustreret ovenfor. Dette giver også en meget god fornemmelse af, hvordan rentabiliteten i Pandora har været igennem de seneste år, hvor der har været en yderst negativ udvikling.
Udover rentabiliteten og de to faktorer der påvirker denne, indtjeningsevnen og kapitaltilpasningsevnen, kigges der også på balancestrukturen.
Balancestrukturen består af to dele: den vertikale og den horisontale balancestruktur.
Udviklingen i den vertikale balance struktur er illustreret ovenfor. Som man kan se, er det første år, 2008, ikke så positivt, da soliditetsgraden og gældsætningsgraden ligger på et utilfredsstillende niveau. Dette forbedres gennem de kommende år, og ender med at være meget stabilt i de sidste par år. Dog skal Pandora være opmærksom på, at deres soliditetsgrad bliver meget høj, da at deres rentemarginal er positiv, og de derfor tjener på at arbejde med gæld. Det er derfor ikke altid positivt, at have en meget høj soliditetsgrad og en meget lav gældsætningsgrad. Det gør dog ikke, at den vertikale balancestruktur ikke er stabil.
Hvad angår den horisontale balancestruktur, svinger likviditetsgraden meget. Den er dog aldrig under de 100 %, som ville gøre den meget utilfredsstillende. Kapitalbindingsgraden er også positiv, da den holder sig under de 100 % gennem hele årrækken.
Balancestrukturen udvikler sig gennem de 5 år, til at være yderst tilfredsstillende. I hvilket giver tegn på en sikker økonomi. Selvom soliditetsgraden og gældsætningsgraden ikke er tilfredsstillende i 2008, så betyder det ikke det store, da de hurtigt bliver forbedret i de kommende år.
De kortfristede gældsforpligtelser er ikke for store i forhold til omsætningsaktiverne hvilket aflæses fra likviditetsgraden, samtidig er anlægsaktiverne ikke for store i forhold til den langfristede kapital, hvilket aflæses af kapitalbindingsgraden.
Balancestrukturen fungerer derved optimalt for Pandora.
Den forkerte strategi på det forkerte tidspunkt
Valget om at hæve priserne i takt med råvarepriserne i 2010 og igen i starten af 2011, kan vi derfor vurdere til, at være det forkerte valg, taget på det forkerte tidspunkt. Hvis vi først kigger på den makroøkonomiske situation i Danmark, vælger Pandora at hæve priserne lige efter et kæmpe fald i BNP, og de kommende år øges produktionen ikke. Situationen i Danmark gør også, at ledigheden er meget høj, hvilket gør at mange personer i Pandoras målgruppe, får et mindre rådighedsbeløb. Dette kan også ses i modellen for den gennemsnitlige disponible indkomst, som falder for de 15 til 29 årige, som er Pandoras primære kunder.
I starten af 2011 fortsætter Pandora med prisstigninger, hvor produktionen i Danmark stadig ikke øges. De foretager altså disse prisstigninger midt i en periode med lav konjunktur, hvilket samtidig er en depression, da Danmark har været inde i en længere periode med lav konjunktur.
Denne længere varende depression, er ikke noget man nemt kan forudse en slutning på, ligesom den ikke var til at forudse, da den kom. Der er en vis usikkerhed i samfundsøkonomiske modeller. Dette gør, at hændelser som finanskrisen, ikke kan forudses. Donald Rumsfeld sagde noget, som godt beskriver, at man ikke kender til det ubevidste, nemlig den faktor, at der er noget, som man ikke ved, at man ikke ved. Der er noget, som man ved, man ikke ved. Man ved for eksempel ikke hvordan jordskæld opstår, men man ved, at de kan opstå når som helst, og have katastrofale følger. Til gengæld er der ting, som man ikke ved, at man ikke ved. I 1700-tallet brugte man udtrykket, at det er lige så usandsynligt, som at møde en sort svane. Dette skyldes, at man den gang var helt sikker på, at der ikke fandtes sorte svaner.
Det er også grunden til, at økonomer i dag beskriver hændelser som finanskrisen som en sort svane[68].
Finanskrisen var ikke noget som Pandora kunne forudsige. Finanskrisen havde dog taget til, i det de tager valget om at hæve priserne. Derfor burde Pandora have forudset, at det ikke var det bedste tidspunkt, at foretage dette valg på. Efterspørgslen på luksusvarer falder drastisk gennem en finanskrise, hvilket Pandora, i den grad, skulle have været opmærksomme på.
Dette strategivalg, om at hæve priserne, ender med et stort fald i salget, hvilket også fører til at den daværende CEO, Mikkel Vendelin Olesen, vælger at holde forventningerne om væksten oppe, for at holde aktiekursen kunstigt oppe. Dette falder dog sammen den 2. august 2011, hvor Pandora offentliggør en nedjustering af væksten, hvilket fører til et drastisk fald i aktiekursen. Dette påvirker Pandoras økonomiske situation, hvilket ses i regnskabsåret 2011 og 2012, og er grunden til det store fald i indtjeningsevnen og heraf rentabiliteten i 2012.
Efter den drastiske periode omkring nedjusteringen af forventningerne til væksten, fyrer Pandora sin daværende CEO, Mikkel Vendelin Olesen. Herefter kreerer Pandora den såkaldte turnaround plan for at rette op på tabet. Denne plan skulle blandt andet sikre, at Pandora igen bevæger sig tilbage til deres kerne værdi ”Affordable Luxury”. Dette gør de ved, at sænke priserne på deres produkter igen. Dette skaber vækst i Pandora, hvilket ses i deres kvartal rapport for 3. kvartal 2013, hvor deres omsætning er steget markant gennem 2013 i forhold til 3. kvartal 2012. Dette vil sige, at turnaround planen påvirker økonomien i Pandora positivt. Deres omsætning i 3. kvartal er stiger fra 380 millioner i 2012 til 612 millioner i 2013[69]. Turnaround planen påvirker også aktiekursen positivt, som gennem 2013 stiger fra kurs 124,5 den 1. januar 2013 til kurs 282 den 9. december. Dette er en stigning på mere end 100 % på under et år.
Turnaround planen stemmer også overens med den makroøkonomiske situation i Danmark, hvor der stadig er depression. Efterspørgslen på dyre luksusvarer er ikke det, som danskerne er på udkig efter midt i denne krise. Den danske økonomi er i bedring, produktionen falder ikke længere og ledigheden er stoppet med at stige. Den offentlige budgetsaldo er også i bedring, og vi går derfor en lys tid i møde. Dette vil styrke Pandoras salg fremover, da den disponible indkomst vil stige, grundet ledighedens fald. Dette giver deres kunder et større rådighedsbeløb til luksusvarer.
Pandora – En lys fremtid
Det vurderes på baggrund af den makroøkonomiske situation i Danmark i øjeblikket, vil Pandora blive ved med at opleve et øget salg i Danmark. Pandora har sænket priserne, hvilket i mødekommer efterspørgslen fra de danske kunder. Kunderne har ikke et rådighedsbeløb til dyre smykker, men de har der i mod rådighedsbeløbet til ”Affordable Luxury”.
Selv om vi befinder os i en krise, som dog er ved at nå sin ende, vil forbrugerne gerne kunne forkæle sig selv. Det er derfor et godt valg, at foretage dette turnaround, som har fået Pandora tilbage til ”Affordable Luxury”, som rammer de primære kunders behov.
Der ud over vurderes deres uddannelses programmer til, at udvikle deres medarbejdere til at gøre Pandora et attraktivt brand i fremtiden.
Deres beslutning, om måske at rykke en del af deres produktion ud af Thailand[70], vil også gavne Pandora, da dette vil forebygge problemet om, at en naturkatastrofe eller politisk uro vil stoppe Pandoras produktion[71].
Pandora går en lys fremtid i møde, et øget salg, en forbedret økonomi og en stigende aktiekurs. Dette er en ny start for Pandora, som med stor sandsynlighed kommer til at opleve endnu mere vækst de kommende år.
Konklusion – Store udfordringer i en stor virksomhed
Fusionen mellem Populair A/S og Pandora Jewelry America ApS, som skabte det man i dag kender som Pandora A/S, skabte en massiv vækst i virksomheden i de første 2 år. Økonomien blev forbedret markant, det samme gjorde aktiekursen, da Pandora blev børsnoteret den 5. oktober 2010. Disse stigninger fortsatte næsten et år.
I første halvår af 2010 startede Pandora på en ny strategi. Denne nye strategi omfattede prisstigninger på deres produkter. Grunden til dette var prisstigninger på guld og sølv, samt et ønske om at ændre synet på Pandora som brand. Pandora ville gerne ses som et luksus produkt.
Denne beslutning kom på et tidspunkt, hvor den makroøkonomiske situation i Danmark ikke lagde op til sådan en beslutning. Danmark var i depression, grundet en længere periode med lav konjunktur. Ledigheden blev større og den disponible indkomst faldt i det meste af Pandoras målgruppe. Samtidig gjorde finanskrisen, at kunderne ikke havde den store købelyst til dyre luksus produkter. Konkurrence situationen i branchen var samtidig meget høj, da der er mange konkurrenter og samtidig mange substituerende produkter. De hævede produktpriser påvirkede ikke kun salget af Pandoras produkter, men også virksomhedens rentabilitet og aktiekurser.
Rentabiliteten blev forringet gennem de følgende år. Den store konsekvens af strategivalget ses i regnskabet i 2012, hvor den forringede indtjeningsevne, forringede rentabiliteten meget negativt.
Dog blev balancestrukturen ikke påvirket negativt, da Pandoras økonomi stadig hang sammen, grundet den store stigning i egenkapitalen, samt det store fald i gælden. Balancestrukturen er yderst positiv gennem denne kriseperiode, hvor Pandoras finanser bliver mere og mere stabile. Dette viser både soliditetsgraden, gældsætningsgraden og likviditetsgraden, som alle er positive i denne periode.
Overstående førte til, at CEO Mikkel Vendelin Olesen, nedjusterede forventningerne til væksten, hvilket gjorde at aktiekurserne faldt fra den ene dag til den anden. Samme dag træder Mikkel Vendelin Olesen tilbage som CEO for Pandora.
Efter dette forsøger Pandora at rette op på tabet, udarbejder en turnaround plan, som skal sikre at virksomheden kommer tilbage, til at være ”Affordable Luxury”. Denne plan indeholder flere tiltag til balancering af lagre ude på markederne, tilpasning af pris- og produktarkitektur, forbedring af like-to-like salget i deres Konceptbutikker, og fastlæggelse af den optimale kapitalstruktur og udbyttepolitik for Pandora. Her ud over indeholdte denne plan også en introduktion af to nye bestyrelsesmedlemmer og en ny CEO.
Denne turnaround plan fører nyt liv til Pandora, og salget begynder at stige igen. Dette fører også til, at virksomheden når sit omsætningsmål i 2012. I 2013 tager denne turnaround plan for alvor fart, og Pandora oplever en stor vækst i omsætningen i 2013. Pandora kommer tilbage til at være ”Affordable Luxury”, hvilket også betyder, at deres produkter passer bedre til den makroøkonomiske situation i Danmark. Danmark er i disse år stadig plaget af krisen, BNP er lav, ledigheden er høj og den disponible indkomst er faldene. Den nye strategi passer bedre til disse markedsforhold, i forhold til den gamle strategi. De dyre luksus produkter var der ingen, i denne krise, der var interesseret i at købe, da kunderne var bange for, ikke at have noget at falde tilbage på, hvis krisen virkelig ramte dem. Derfor kan den nye idé om Pandora virkelig slå igennem, da kunderne ikke behøver at bruge mange penge, på at få fat i luksus produkter.
Denne positive udvikling kan også ses på Pandoras aktiekurs, som tordner i vejret. Kursen er steget med over 100 % i løbet af 2013, hvilket man må sige er yderst positivt.
Pandora går en lys fremtid i møde, et øget salg, en forbedret økonomi og en stigende aktiekurs. Dette er en ny start for Pandora, som med stor sandsynlighed kommer til at opleve endnu mere vækst i de kommende år.
Litteraturliste
Bøger
Erik Bang, K., Bang-Sudergaard, P., Frølich, H., & Engelbrecht Pedersen, D. (2011). Finansiering. Viborg: Systime.
Erik Bang, K., Frølich, H., Hassing, J., Poulsen, M., & Størup, G. (2011). Virksomhedsøkonomi A1. Viborg: Systime.
Erik Bang, K., Frølich, H., Hassing, J., Poulsen, M., & Størup, G. (2011). Virksomhedsøkonomi A2. Viborg: Systime.
Kureer, H. (2010). International Økonomi A-niveau 1. del. Voborg: Systime.
Artikler
Business.dk. (31. Maj 2012). Smykkedronning buldrer frem. Hentede 5. December 2013 fra Business.dk: http://www.business.dk/fashion-design/smykkedronning-buldrer-frem
Eisenberg, A. (28. September 2011). Erhvervslivet går ned, Smykkebranchen går op. Hentede 5. December 2013 fra Business.dk: http://www.business.dk/industri/erhvervslivet-gaar-ned-smykkebranchen-gaar-op
Erik Skovgaard, L. (6. November 2012). Offentlige gæld overvurderes stort. Hentede 7. December 2013 fra Business.dk: http://www.business.dk/oekonomi/offentlig-gaeld-overvurderes-stort
Kronberg, H. (20. September 2011). Sådan sparer danskerne sig gennem krisen. Hentede 9. December 2013 fra Penge.dk: http://penge.dk/article/146155-sadan-sparer-danskerne-sig-gennem-krisen
Nielsen, M. K. (21. Februar 2012). Pandoras vilde vækst bremser op. Hentede 2. December 2013 fra Business.dk: http://www.business.dk/detailhandel/pandoras-vilde-vaekst-bremser-op
Nymark, J. (25. September 2010). Derfor er guldpriserne rekordhøje. Hentede 5. December 2013 fra Borsen.dk: http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/192004/derfor_er_guldprisen_rekordhoej.html
Fast, M. (27. August 2010). Børsen. Hentede 4. December 2013 fra Borsen.dk: http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/189862/britisk_detailspecialist_bliver_formand_i_pandora.html
Hall, O. (16. Decemer 2011). Pandoras storhed og fal. Hentede 2. December 2013 fra business.dk: http://www.business.dk/detailhandel/pandoras-storhed-og-fald
Hall, O. (5. Juni 2013). Næste Pandora-Fabrik kan blive uden for Thailand. Hentede 5. December 2013 fra Business: http://www.business.dk/detailhandel/naeste-pandora-fabrik-kan-blive-uden-for-thailand
Hjorth, M. (2. Maj 2013). Danmark sænker renten til 0,2 procent. Hentede 10. December 2013 fra Business.dk: http://www.business.dk/oekonomi/danmark-saenker-renten-til-02-procent
Investor. (20. September 2010). Pandorachef: Produktionen i Thailand er afgørende . Hentede 8. December 2013 fra Borsen.dk: http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/191561/pandorachef_produktionen_i_thailand_er_afgoerend%20e.html
Jessen, M. Z. (15. April 2011). Investor 1600: Pandora under hårdt pres. Hentede 2. December 2013 fra Borsen.dk: http://investor.borsen.dk/artikel/1/205788/investor_1600_pandora_under_haardt_pres.html?hl=UGFuZG9yYQ,,
Riising, T. (6. November 2012). Investor 1000: Ny strategi løfter Pandora-aktien. Hentede 2. December 2013 fra Borsen.dk: http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/245077/investor_1000_ny_strategi_loefter_pandora-aktien.html
Ritzau. (22. November 2011). Pandora skal vokse med billligere smykker. Hentede 2. December 2013 fra Politiken.dk: http://politiken.dk/oekonomi/ECE1458599/pandora-skal-vokse-med-billigere-smykker/
Ritzau Finans. (21. Februar 2012). Pandora: Strategien er rigtig. Hentede 2. December 2013 fra Business.dk: http://www.business.dk/detailhandel/pandora-strategien-er-rigtig
Wichmann, S., & Rossau, K. (15. November 2013). Pandora tiltalt for, for sen nedjustering. Hentede 4. December 2013 fra Business.dk: http://www.business.dk/oekonomi/pandora-tiltalt-for-for-sen-nedjustering
Aagaard Jensen, S. (3. December 2013). Analyse af 37 smykkeproducenter. Hentede 5. December 2013 fra Business.dk: http://www.business.dk/brancheanalyser/analyse-af-37-smykkeproducenter
Websteder
BankTorvet. (1. December 2013). Disponobel Indkomst. Hentede 9. December 2013 fra BankTorvet: http://www.banktorvet.dk/oekonomi/disponibel%20indkomst/
Danmarks Statistik. (1. December 2013). Statistikbanken. Hentede 7. December 2013 fra Statistikbanken.dk: http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1920
Euroinvestor. (4. December 2013). Euroinvestor. Hentede 4. December 2013 fra Euroinvestor.dk: http://www.euroinvestor.dk/boerser/nasdaq-omx-copenhagen/pandora-a-s/2632080/historik
Krenz and Ziegler. (1. Januar 2003). Krenz and Ziegler. Hentede 5. December 2013 fra Krenz and Ziegler: http://www.k-z.dk/da
Ole Lynggaard. (1. Januar 1963). Ole Lynggaard. Hentede 5. December 2013 fra Ole Lynggaard: http://www.olelynggaard.com/dk/
Pandora A/S. (1. Januar 2012). Pandoragroup. Hentede 5. December 2013 fra Pandoragroup: http://pandoragroup.com/Media/Pandora_In_Brief/the-pandora-story
Pandora A/S. (2013). Pandora Kontakt Os. Hentede 8. December 2013 fra Pandora.net: http://www.pandora.net/da-dk/pandora-company/contact
Pandora A/S. (u.d.). Historien om Pandora. Hentede 2. December 2013 fra Pandora-net.dk: http://www.pandora.net/da-dk/pandora-company/about-pandora/the-pandora-story
Troldekulger. (1. Januar 1976). Troldekugler. Hentede 5. December 2013 fra Troldekugler: http://www.trollbeads.com/denmark/da-dk
Pandora. (1. December 2013). Reklamefilm. Hentede 6. December 2013 fra Pandora.net: http://www.pandora.net/da-dk/explore/inspiration/movies
Årsrapporter
Pandora. (31. December 2008). Pandora Årsrapport 2008. Hentede 2. December 2013 fra skoda.emu.dk: https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/nnmarkedsdata/Content/View/Accounts.aspx?id=202022738&year=2008&udtid=2009-05-05&from=search&p=0
Pandora. (31. December 2009). Pandora.net. Hentede 2. December 2013 fra Pandora: http://files.shareholder.com/downloads/ABEA-4ZFRFB/2772084108x0x456302/8D4CBA1E-329F-44F2-B6C2-8FCD21166557/PANDORA__rsrapport_2009_DK_FINAL.pdf
Pandora. (31. December 2010). Pandora.net. Hentede 2. December 2013 fra Pandora: http://files.shareholder.com/downloads/ABEA-4ZFRFB/2772084108x0x450273/C69CD350-0D2A-40F6-8E2B-B3F55D15FEAD/Pandora_AR__DK_2011_Web.pdf
Pandora. (31. December 2011). Pandora.net. Hentede 2. December 2013 fra Pandora: http://files.shareholder.com/downloads/ABEA-4ZFRFB/2772084108x0x543896/BDC89C4D-F13B-45F0-97B4-38CBE54A3EA2/Pandora_AR_11_DK_2011_FINAL.pdf
Pandora. (31. December 2012). Pandora.net. Hentede 2. December 2013 fra Pandora: http://files.shareholder.com/downloads/ABEA-4ZFRFB/2772084108x0x638420/12A553F2-673F-4BF2-9984-051809B8D23F/PANDORA_DK_AR_2012_FINAL.pdf
Pandora A/S. (20. September 2010). Pandora Prospekt 2010. Hentede 8. December 2013 fra Pandora.net: http://files.shareholder.com/downloads/ABEA-4ZFRFB/1345898297x0x424623/6598451B-5AC9-4262-B37B-6C250E2EE3FF/PANDORA_Prospekt_DK_2010.pdf
Pandora A/S. (12. November 2013). Delårsrapport. Hentede 5. December 2013 fra Pandora.net: http://files.shareholder.com/downloads/ABEA-4ZFRFB/2824531602x0x705781/8b690ed2-a2eb-46be-a416-0a33bc8028d8/PANDORA_Q3_13_DK.pdf
Bilag
Hent opgaven som PDF, hvis du vil have en oversigt over bilagene.
Kasper skriver
Vil du evt. vedlægge bedømmelsen af denne SRP?
Denne opgave er virkelig en god inspiration for mig, men jeg vil gerne vide, hvordan denne opgave er vurderet, således at jeg kan afstemme min egen SRP efter dette. 🙂
Alexander Leo-Hansen skriver
Hej Kasper
Vi har desværre ikke bedømmelsen af opgaven, men vi kender personligt personen bag opgaven, og det var et kæmpe 12-tal, da opgaven er meget gennemarbejdet. Der er selvfølgelig også lagt vægt på den store bilags del. Men hvis du kommer ind på de samme emner omkring Pandoras strategi angående deres priser på smykker, og nogle af de andre pointer fra fra opgaven, er vi sikre på du vil få en god karakter 🙂
Hilsen Skoleanalyser
Nikolaj Jensen skriver
Hey.
Hvordan lyder problemformuleringen?
På forhånd tak…
Alexander Leo-Hansen skriver
Hej Nikolaj
Jeg kender desværre ikke til selve problemformuleringen, men du kan læse om opgavens helhed ud fra det abstract, der er i starten af opgaven 🙂
Sally skriver
Man kan ikke downloade opgaven som PDF
Sally skriver
Man kan ikke downloade opgaven som PDF.. Hvordan gør man det?