Indholdsfortegnelse
Magt
Fællesdel
1a. Hvad kan der af figur 1 udledes om sammenhængen mellem BNP pr. indbygger og graden af oplevet sikkerhed?
Figur 1 viser en lineær graf udgjort af 45 punkter, der hver især repræsenterer et land. På første-aksen er landene placeret ud fra BNP pr. indbygger i tusinde dollars, som udgør den uafhængige variabel, og på anden-aksen er landene fordelt ud fra andelen af befolkningen, der føler sig sikker når de færdes alene ude om natten, hvilket er den afhængige variabel. Figuren kan altså anvendes som en illustration på hvorvidt der er en sammenhæng mellem BNP pr. indbygger og graden af oplevet sikkerhed. Det ses på figuren at tendenslinjen ligger ca. i midten af punkterne og der er et klart mønster af, at punkterne ligger tæt på tendenslinjen, hvilket er en indikation på sammenhængen.
Tendenslinjens ligning er , hvilket betyder, at hver gang BNP pr. indbygger stiger med 1 procentpoint, så stiger andelen af befolkningen der føler sig sikker med 0,57 procentpoint. R2 er 0,58, og dette betyder at 58 % af variationen i graden af oplevet sikkerhed (den afhængige variabel) kan forklares med BNP pr. indbygger (den uafhængige variabel). De resterende 42 % kan forklares med alternative faktorer, som f.eks. korruption i det offentlige eller politiets magt i samfundet. Det kan altså konstateres at figur 1 viser en samvariation, dvs. at når BNP pr. indbygger stiger, så stiger graden af oplevet sikkerhed. Der kan dog også argumenteres for, at højere BNP pr. indbygger fører til højere grad af sikkerhed. Tidsrækkefølgen spiller i denne figur ikke en rolle, da der arbejdes med faktorer der er konstante i samfundet og ikke foregår i en bestemt rækkefølge. Derudover er BNP pr. indbygger en indikation på velstanden i det pågældende samfund. En høj BNP pr. indbygger medfører eller er en konsekvens af lav ledighed og et højt aktivitetsniveau i erhvervslivet. En høj ledighed er ofte en væsentlig faktor for høje kriminalitetsrater, men hersker der lav ledighed og lave kriminalitetsrater i samfundet, vil trygheden og sikkerheden for befolkningen være høj, da der i så fald ikke vil være væsentlig grund til bekymring i f.eks. nattelivet. Det kan derfor konkluderes, at der er en årsagssammenhæng mellem BNP pr. indbygger og graden af oplevet sikkerhed i et land.
1b. Opstil tre hypoteser, der kan forklare de mønstre om oplevet indflydelse i EU, der fremgår af figur 2 og 3. Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.
- Der har jf. figur 2 i en lang årrække været en lav grad af oplevet indflydelse i EU, hvilket er en konsekvens af et demokratisk underskud, der hersker i unionens institutioner og blandt befolkningerne. EU’s udøvende magt, Kommissionen, er et eksempel på mangel på demokratisk legitimitet, hvor Kommisionsformanden i samråd med de enkelte landes regeringer udvælger medlemmerne, og når kommisærerne først er udpeget, kan landene ikke kontrollere deres politiske ageren. Derudover kan EU’s opbygning virke lukket og uigennemskueligt for borgerne, der ligeledes mangler samhørighedsfølelse med de resterende medlemmer i Unionen.
- Der skete jf. figur 2 bemærkelsesværdige stigninger i graden af oplevet indflydelse i EU i hhv. april 2009 og 2014, som konsekvens af efterfølgende Europa-Parlamentsvalg. Folke-afstemningerne til Europa-Parlamentsvalget i 2009 og 2014 har i højere grad fået folket til at føle at deres stemmer tæller i EU, da befolkningen har haft en direkte bestemmelse af den ene halvdel af EU’s lovgivende magt. Derudover har medieeksponeringen af valgene medført en øget oplysning af EU’s opbygning og institutioner, der endvidere har medført et overblik over hvor og hvordan borgernes respektive stemmeafgivelser har indflydelse.
- Graden af oplevet indflydelse i EU er jf. figur 3 højere i Nord- og Centraleuropa end i Øst- og Sydeuropa, som konsekvens af forskelle i landenes økonomiske situation samt borgernes syn på staten. I Nord- og Centraleuropa er der generelt bedre økonomier og højere tillid til staterne. Fungerer landet hvori man bor, får man derved en følelse af, at ens interesser bliver varetaget i b.la. EU, hvilket ses i f.eks. Danmark, der ligger blandt toppen af figuren. I bunden ligger blandt andre Grækenland, som efter krisen aldrig har fået opbygget en troværdig stat, som borgerne har tillid til. Folket fægter for dem selv, hvilket giver dem en følelse af at deres og Grækenlands interesser ikke har indflydelse i EU.
Delopgave A: Stærke og svage stater
- Undersøgelse af hvad der af materialet i bilag A1 og supplerende materiale kan udledes om de udvalgte landes styrker og svagheder.
Tabellerne og figuren i bilag A1 er 4 forskellige statistiske undersøgelser, der giver indblik i forskellige styrke- og svaghedsfaktorer i landene Afghanistan, Danmark, Kina, Indien, Irak, Pakistan, Syrien og USA. Dataene bliver i undersøgelserne holdt op mod hinanden, hvorfor det er væsentligt at sammenligne dem. Tabel 1 viser udviklingen i BNP pr. indbygger i de pågældende lande fra 2007-2013. Det kan aflæses af tabellen at Danmark og USA er de 2 lande af de 8 med mest velstand med en BNP pr. indbygger på hhv. 59.129 US dollars og 53.010 US dollars pr. 2013. I bunden ligger Afghanistan med 679 US dollars. Syrien kan i dette tilfælde ikke inddrages, da deres værdier ikke var tilgængelige i mellem 2011 og 2013. Til trods for positionen i bunden er Afghanistan det land der har forbedret sit BNP pr. indbygger i andenstørst grad (jf. indekseringen). BNP pr. indbygger er i Afghanistan forøget med 109 % fra 2007 til 2013. Kinas og Iraks er forøget med hhv. 162 % og 120 %, mens Danmarks og USA’s kun er forøget med hhv. 3 % og 11 %. Dette vidner om at de stærkere økonomiske lande er i en meget svag udvikling, nærmest stilstand, mens de svagere økonomiske lande er i en betragteligt hastigere økonomisk udvikling. Det er også væsentligt at pointere, at både Danmark og USA har haft år med fald i BNP pr. indbygger, hvilket de andre lande, pånær Indien, i pågældende periode ikke har oplevet.
Tabel 2 viser en indeksering over statens legitimitet i landene. Statens legitimitet indebærer faktorer som demokratisk politisk deltagelse, offentlige demonstrationer og korruption mm. Igen ligger Danmark og USA i toppen og kan karakteriseres som de 2 lande af de 8 hvor staten har stærkest legitimitet. Afghanistan ligger igen i bunden og det kan aflæses at der stort set er fravær af legitimitet i den afghanske stat. Figur 1 viser en graf over antal terroristangreb i perioden, hvor Danmark med 0 angreb havde færrest. Derefter kommer Kina, USA og Syrien som, sammenlignet med de andre lande, havde få angreb. Irak er det land med flest angreb, hvor de i 2013 nærmede sig de 3000. Opsummerende, så kan det konstateres at Danmark er det stærkeste land på baggrund af de 3 førnævnte statistikker, hvor landet har størst BNP pr. indbygger, mest legitimitet i staten samt har haft færrest terroristangreb. Tabel 3 er dog en illustration på Danmarks svaghed sammenlignet med de andre lande. Tabellen viser procenten af BNP brugt på militære udgifter. Militært har Danmark haft færrest udgifter, hvor de militære udgifter i 2012 lå på 1,4 % af BNP. USA havde størst udgifter med 4,2 % af BNP. Tabellen er et billede på Danmarks meget svage militære rolle og udgangspunkt i verdenssamfundet, hvor landet, som resultat af sin småstatsstatus, er nødsaget til at lægge vægt på blød magt. Danmark har meget ringe determinanter i form af landets lille areal og befolkningstal, men derimod har landet kapabiliteter (som BNP, teknologi, osv.) og ligger derfor vægt på udenrigspolitiske instrumenter der indebærer økonomiske sanktioner og argumenter frem for militær indgriben. Alle tabellerne er derudover en illustration af USA som stormagten af de 8 lande, da landet både har politisk, militær og økonomisk styrke, hvilket ifølge Rudolf Kjellén er hvad der karakteriserer en stormagt.
- Diskussion om hvordan Danmark skal håndtere truslen fra Islamisk Stat i Syrien og Irak.
Irak er i opløsning. Islamisk Stat kæmper for at deres politiske islam skal være hegemon i de muslimske lande og de er ikke bange for at slå ihjel som et middel på vejen til deres mål. Dette illustreres ligeledes i bilag A2, der viser at der dagligt kæmpes i Irak, hvor en militær kurdisk gruppe b.la. er stablet på benene i forsøget på at nedkæmpe IS. Ifølge Shiraz Maher fra Centre for the Study of Radicalisation bliver den vestlige verden uundgåeligt trukket ind i en konflikt med Islamisk Stat. Danmark som værende en humanistisk stormagt i den vestlige verden vil uden tvivl være nødsaget til at indtage en rolle at skulle forholde sig til. Skal Danmark opruste og gå i krig i Syrien og Irak eller skal landet forsøge at bibeholde den ikke-militære aktivisme og i stedet overvinde IS med blød magt? Fælles for begge tilgange er den idépolitiske faktor med udbredelsen af demokrati og fred.
Fordelene ved en militær aktivistisk strategi, hvor Danmark går ind i Irak og Syrien med danske tropper har på kort sigt sine fordele. Danmark har muligheden for at gå forrest i kampen mod IS og vise at Danmark tør handle på trods af landets minimale størrelse. Det er en chance for definitivt af vise omverdenen, at Danmark er bannerføre for kampen mod alt ondt. Et tæt samarbejde med vores tætteste allierede, USA (der står inde for benyttelsen af hård magt), vil være et godt udgangspunkt og fundamentet for Danmarks indflydelse i det internationale system. I dette tilfælde skal Danmark altså føre hård magt og en offensiv udenlandspolitik, og dermed militær aktivisme, for at sætte streg under hvad den vestlige og civiliserede verden ikke tolerer. Tilslutningen til USA betyder, at Danmark vil være i stand til at udføre militær indgriben, som man så det i de tidligere Mellemøsten-konflikter
På lang sigt vil anvendelsen af hård magt i Syrien og Irak have konsekvenser. Flere civile vil uden tvivl gå tabt i kampene og landene vil måske blive efterladt i ruiner. Derudover så kan Danmark miste sin position som bannerfører for fred og demokrati, hvis der anvendes militære styrker. Danmarks determinanter er ikke til at prale af og alene har landet ikke gode militære forudsætninger. Derimod bør kapabiliteterne udnyttes. Dette kan gøres igennem EU og FN samt ved at inddrage forsvars- og sikkerhedspolitik og blød magt som diplomati og udviklingsbistand. Den demokratikæmpende gruppe og befolkning bør støttes med humanitær bistand. Derudover kan der sættes fokus på en fredskonference med inddragelse af antiislamisterne, hvor de tildeles redskaberne til at modstå Islamisk Stats trussel. Danmark bør hige efter et internationalt retssamfund, hvor de små stater har indflydelse, dvs. Danmark skal styrke samarbejdet med de legitime internationale organisationer såsom FN, EU, og NATO for at kunne fremme Danmarks og de vestlige værdier i resten af verden. Civilbefolkningen i Syrien og Irak har brug for støtte og dette kan Danmark bidrage med ved udviklingsbistanden, der bekæmper fattigdommen i samfundene. Multilaterale aftaler og alliancer som NATO og FN bør i denne proces prioriteres, for kun sådan kan Danmark bidrage til bekæmpelse af Islamisk Stat samtidig med at der tages hånd om civilbefolkningen. Taget Danmarks militære og økonomiske kompetencer i betragtning, bør landet stile efter en fredelig løsning ved anvendelsen af blød magt. Ulempen ved denne strategi er, at det tager lang tid, men på lang sigt er det den optimale håndteringsmetode, da den bidrager til fred og sikrer menneskeliv.
Skriv et svar