Biologi: Ekstraktion af fedt i chips

Formål:

Dette forsøg, der er blevet foretaget, går sådanset ud på at finde fedt massen i et par forskellige chips poser, den ene ved navn ’’Lays’’, samt den anden ved navnet ’’Kim’s’’ denne estraktion, vil vi forsøge at estrakhere fra de tynde lags stegte kartofler. Chips generelt set, består primært af stivelse. Det vi gerne vil forsøge, at ekstrahere vores stof med, fra et opstående fedtmolekyle, er petan-stoffet.

Problemet bunder ud i, at chips er lavet af kartoffel spåner, som der inderholder fedtstof (plante olie) og stivelse, herunder også rigeligt med salt. Hvordan får man trukket fedtet ud?

Teori:

For at komme frem til hvilket slags fedtstof vi har med at gøre, for at se om hvorvidt at det er et letopløseligt stof, eller bestående af en fastere form, der må man også overveje, om hvorvidt at der er tale om de mættede eller umættede fedtsyrer. En mættet fedtsyre (SFA) er en fedtsyre, der ikke indeholder nogen dobbeltbindinger imellem de enkelte kulstof-atomer. Desto flere mættede fedtsyrer, der forekommer i stof, jo mere fast er fedtstoffet. De mættede fedtsyrer findes hovedsagligt i animalsk fedt, herunder også mælkeprodukter (smør, ost mm.) Man skal helst prøve på at undgå, de mættede fedtsyrer, da de kan have en indvirkning på et forøget kolesteroltal, hvilket uheldigvis kan gå hen og få forårsaget hjertekarsygdomme.

De umættede fedtsyre, indeholder til gengæld dobbelt bindinger mellem de enkelte atomer. Mono-umættede fedtsyrer (MUFA) indeholder en dobbeltbinding, polyumættede fedtsyrer (PUFA) indeholder to eller flere dobbeltbindinger. Jo mere umættet et fedtstof er, jo mere flydende er det i dets konsistens. Umættede fedtsyrer, inddeles i såkaldte familier alt afhængig af placeringen af den sidste dobbeltbinding på selve molekylet. Der er hovedsagelige 3 fedtsyrer, som kroppen finder interessante. Det er nemlig, Omega-3 fedtsyrer, Omega-6 fedtsyrer, og Omega-9 fedtsyrer. De fascinerende fangende navne, er en systematisk kemisk navngivning for, hvordan molekylet er blevet opbygget.

Metoder og redskaber:

Den metode som der blev gjort brug af, til dette forsøg var at anbringe et bægerglas med opløsningen af fedt i pentan i et vandbad, som var blevet ophedet til omkring de 100 grader under udsuget. Opløsningen skulle inddampes, indtil at der kun var en tyktflydende olie tilbage i bægerglasset. Bægerglasset blev tørt omhyggeligt, udvendigt og vejet derefter. En meget simpel metode i praksis, dog er resultatet ikke altid ligeså akkurat som man egentlig vil have det til at blive, hvis ikke at man er ekstra påpasselig og præcis med ens beregninger af hvor mange gram chips der bliver vejet.

Der blev brugt 100 g chips, i morter med pistil.

Man skulle afveje 10 g knust chips nøjagtigt, og hælde dem i et tørt bægerglas.

Samt hælde 59 ml pentan op i måleglasset i stinkskab, og lukke for glassets udkant med alufolie. Hælde det præcis afmålte pentan i bægerglasset, med de knuste chips, og omrøre blandingen grundigt ved hjælp af en spatel. Denne blanding, skulle filtreres gennem glasuld i tragt over i den koniske kolbe. Man skulle prøve at få så meget som muligt af pentan stoffet, overført til kolben, dette kunne man gøre ved at presse chipsmassen med spatelen.

Resultater:

9,1 g chips= Masse chips

Masse i kolbe= 94, 1 g

Masse i kolbe+fedt= 88,5 g

Procent udregningen af det ekstraherede fedt er således:

3,3 divideret med 9,1×100= 36,2 %

Fejlkilder:

– Vanddråber på indersiden af kolben, under vejningen
– Chips rester i fedtopløsningen
– Ikke alt fedtet, blev ekstraheret
– Ingen garanti på at, alt petan er fordampet væk.

Konklusion:

Man kan hermed konkludere, at der er mere fedt i chips end nogen måske lige havde haft forventet. De er ekstremt usunde, men det er der jo så også en hel masse andre ting som er, man må bare sørge for at finde dem med det laveste fedtindhold i sig, samt ikke at spise alt for mange af dem.