DHO: Fra Gud til Darwin

Indledning

Charles Darwin spillede en stor rolle i den samlede opfattelse af livet i dag, hans teorier har påvirket udviklingen i hele verdenen og har derved også påvirket menneskets syn på religion og i den forbindelse arternes oprindelse, men hvordan kunne en enkelt mand ændre en hel verden syn på livet? Og i hvilket omfang påvirkede det menneskets opfattelse af livet og hvilken udvikling skete der i for eksempel litteraturen, ændrede den sig i takt med resten af verdenen? En mand som gjorde noget, som man i realiteten ikke kan forestille sig. En mand som ændrede en hel verden, som fik en hel verden til at gå fra gud til Darwin.

Problemformulering

• Hvordan blev Darwins evolutionsteori udbredt i Danmark og hvilken betydning fik det for J.P. Jacobsen forfatterskab at man gik fra Gud til Darwin?

Fag, Materiale og Struktur

Fag

I min besvarelse vil de to fag, dansk og samtidshistorie indgå. Faget dansk vil indgå i besvarelsen omkring udviklingen i litteraturen grundet ændringen i synet på menneskets oprindelse og placering i forhold til andre af jordens skabninger, med udgangspunkt i teksten ”Marie Grubbe” af J.P. Jacobsen.
Faget samtidshistorie vil indgå i besvarelsen omkring Charles Darwins evolutionsteori, omkring hvad den indeholdte og hvordan befolkningen modtog denne.

Materiale

Jeg har gjort brug af materiale fra danskundervisningen, primært kompendiet hvor ”Marie Grubbe” bl.a. findes. Samtidig er bogen ”De moderne gennembrud” brugt i den mere samtidshistorie relaterede besvarelse.

Struktur

Opgaven indledes med en indledning der leder op til problemformuleringen og derefter problemstillingerne, hvor efter fagene, materialet og strukturen præsenteres. Herefter kommer redegørelsen som leder op til analysen. Det hele afsluttes med en diskussion af opgavens resultat for derefter at konkludere hvad undersøgelsen har bragt frem. Herefter findes bilag samt de citerede værker.

Redegørelse

Hvad gik Darwins evolutionsteori ud på?

For at beskrive Charles Darwins evolutionsteori, vil jeg først beskrive hvem han egentlig var.
Charles Darwin[1] var en britisk naturforsker. Han voksede op i et velhavende lægehjem i Shrewsbury i England. Allerede i en ung alder udviklede Darwin store færdigheder indenfor de engelske overklassedyder så som jagt og ridning, samtidig gjorde han mange naturiagttagelser. Charles Darwins far, som var læge, var ikke begejstret, da Darwin ikke var meget for den boglige indlæring. Faren sendte ham dog alligevel til Edinburgh for at studere til læge ligesom ham selv. Her plejede han omgang med naturhistorikere, mens lægestudiet ikke havde den store interesse, og da det var en pestilens for ham at overvære operationer, gav han lægestudiet op efter 2 år.
Dette var familien ikke særlig begejstret for, og han udviklede sig hen i mod at blive et problem, dette blev løst ved at sætte ham til at læse til præst. At læse til præst på landet gav ham gode muligheder for at dyrke sine naturhistoriske interesser. Derfor blev han i 1827 sendt til Cambridge og gennemførte her præstestudiet.
Selvom hovedstudiet kedede ham, gav universitetsbyen ham gode muligheder for at studere i botanik, zoologi og geologi. Dette var dog kun muligt hvis man fik nogle af de ansatte lærere til at undervise i dette, mod betaling naturligvis. Her viste Darwin han var en lovende naturforsker specielt indenfor geologien.
Da der ikke fandtes så mange naturinteresserede dannede eleverne et stærkt bånd til lærerne hvilket viste sig at være godt for Charles Darwin. Han dannede specielt et meget stærkt bånd til botanikeren J.S. Henslow. Dette fik stor betydning for Darwin, da flåden i 1831 henvendte sig til Henslow for at få fat i en ung dygtig naturforsker til jordomsejling med briggen H.M.S. Beagle, hvor ved at Henslow foreslog, den på det tidspunkt 22-årige, Charles Darwin.
Grundet af at en del af denne jordomrejse gik ud på at foretager opmålinger langs Sydamerikas kyst opholdte Darwin sig på land, da han ikke deltog i denne del af forskningen. Her besøgte Darwin den brasilianske regnskov, gennemrejste den argentinske pampas og i Chile foretog han en ekspedition i Andesbjergene. Et besøg på Galapagosøerne blev det også til.
Efter jordomsejlingen forærede Henslow Charles Darwin det første bind af Charles Lyells ny udkomne Principles of Geology, han blev dog advaret mod budskabet, da grundtanken bag bogen skred direkte mod tidens fremherskende idéer, at alle levende væsner er opstået i deres færdige skikkelse ved en guddommelig skabelsesakt. I bogen stod der i stedet skrevet at jorden aldrig har været påvirket af andre kræfter end dem vi kender i dag. Denne bog blev som Charles Darwins ”bibel”. Disse nye geologiske idéer og idéen om arternes naturlige uddøen tog Darwin til. Det skabte tog en problemstilling for Darwin, der undrede sig over hvordan de nye arter blev til. Da Darwin hjemkom fra denne rejse udgav han tre bøger med geologisk indhold, disse blev dog senere overskygget af hans senere værker. Særligt kendt er hans bog fra 1842 om dannelsen af koraløer, hvor han forklarer atollers dannelse.
På turen foretog Darwin omfattende indsamlinger af dyr og planter, som han artsbestemte og præserverede for så at sende dem hjem til England.
Allerede før hjemkomsten stod der respekt omkring Darwins navn blandt de hjemmelige specialister, der bearbejdede det indsamlede materiale. Men Darwins egne observationer af de overstående mønstre i især dyrearternes udbredelse og variation mystificerede ham. Darwins tro og åndelige ballast sagde ham, at hver art er gudskabt og uforanderlig, men han kunne tydeligt se det åbenlyse behov for en mere jordnær forklaring på arternes oprindelse. Lyell, som Darwin lærte at kende efter hans hjemkomst til England, snakkede dog udenom spørgsmålet og Darwin måtte derfor selv besvare dette.
Straks efter hjemkomsten blev Darwin optaget i Royal Society 1839, som er et videnskabeligt establishment, hvilket gjorde at Darwin blev en meget travl mand i den kommende periode. Derfor blev det at bliv præst opgivet, Darwin ville nu være fuldtidsforsker. Dette blev også accepteret i familien. Darwins interesse for det kontroversielle emne om arternes opståen blev også accepteret, da det nærmest var en familie tradition. Darwins farfar, Erasmus Darwin, havde nærmest hyldet evolutionsidéen. Samtidig var hans far også ateist.
I 1839 giftede Darwin sig med sin kusine Emma. De slog sig ned i London, men flyttede allerede efter kort tid til byen Down Kent, som blev rammen for 40 års familieliv. Emma var sin mand en stor støtte, men hun skulle med tiden få anledning til at bekymre sig om sin mands gudløshed. De fik 10 børn sammen, hvoraf 2 døde som små. Anne, Charles Darwins yndling, døde som 10-årig, som for alvor funderede Darwins ateisme.
Selvom Charles Darwin var travlt optaget, i den første periode efter hjemkomsten, af at organisere bearbejdningen af det indsamlede materiale, glemte han ikke mysteriet om arternes oprindelse. Gennem hele Darwins levetid gjorde han sig meget omhyggelige notater, og herigennem kan man følge ham meget nøje frem til den endelige løsning. Han afviste tanken om guddommelige skabte væsner. Arter ændres, og nye dannes ved naturlige processer.
Grundudtrækkene i Darwins teori var altså nedskrevet i hans dagbøger mere end 20 år, før de blev kendt af offentligheden. I de mellemliggende år udbyggede han sine teorier og som han nedskrev i 1842 i en kort skitse, og senere blev det til et længere essay. Det kom dog ikke på tale at de skulle publiceres da de gik stik mod de værdier som hans egen klasse hyldede. Han skrev dog et brev til Emma, hans kone, som først skulle åbnes efter hans død, hvori der stod at hun skulle publicere hans manuskriptet posthumt, samt navne på de personer der ville være hende behjælpelig.
Charles Darwin brugte den unge botaniker J.D. Hooker som med og modspiller i afprøvningen af hans idéer og han var også den første som læste manuskriptet i 1847, hvor han påpegede at man ikke kunne arbejde med artsproblemet uden at have beskrevet mange arter. Denne bemærkning gjorde indtryk på Darwin og han gjorde derfor brugte han meget energi på en monografi af rankefødderne, som er en gruppe af stærkt omdannede krebsdyr. Resultatet blev fire omfattede afhandlinger, som vakte stor interesse, og Darwin blev herefter internationalt anerkendt som forsker indenfor geologi og zoologi.
Efter præsentationen af dette, blev der igen tid til at studere artsproblemet. Darwin søgte hjælp hos unge forskere som havde liberale holdninger, for at sikre sig en faglig opbakning.
For at teorien ville blive accepteret måtte argumentationen være solid, han måtte derfor udbygge det oprindelige manuskript merkant, dette blev dog aldrig færdigskrevet.
Den 18. juni 1958 modtog Darwin et manuskript af Alfred Russel Wallace som var et næsten perfekt sammendrag af hans egne idéer. Herefter tog Darwin fat i Lyell og sammen fik de arrangeret et møde med Wallace og Hooker. Darwin gjorde sig derefter klar til at præsentere evolutionsteorien. Han viste at den bl.a. bragte sammenhæng i en række discipliner så som systematik, palæontologi, dyregeografi, formlære og embryologi. Dette endte ud i at ”On the Origin of Species” blev udgivet i 1859 og blev udsolgt på udgivelsesdagen. Samlet set dækkede teorien over to elementer: evolutionspostulatet, hvilket vil sige at alle arter ved gradvise ændringer er opstået fra en fælles stamform, samt selektionspostulatet, at de gradvise ændringer indenfor en art er frembragt ved naturlig selektion, hvor de bedst tilpassede individer i hver generation sætter det største antal afkom i verdenen. Dem som tog disse teorier til sig, sagde man troede på darwinismen.
Dette blev udgangspunktet i en debat både blandt forskere og offentligheden, som stadig finder sted den dag i dag.

Analyse

Hvordan blev denne teori modtaget?

Samtidens reaktion kan kort sammenfattes til, at idéen om arternes naturlige opståen og indbyrdes slægtskab overbeviste store dele af forskningsmiljøet, dette indebar ikke de mest konservative fagfolk, dette var f.eks. Darwins gamle lærere i Cambridge. Hvor idéen om naturlig selektion generelt blev dårligt modtaget. Hvis man ser dette med nutidens øjne ville dette også være umuligt at undgå, dette skyldes blandt andet at datidens kendskab til arvelovene var minimalt. Den efterfølgende debat indtil den endelige accept, forløb da også parallelt med landvindinger indenfor genetikken.
Bogen ”On the Origin of Species” kom til Danmark I 1871[2] oversat til dansk af Jens Peter Jacobsen. Senere blev denne dog genudgivet (1909) som en jubilæumsudgave, revideret af Frits Heide, i forbindelse med Charles Darwins 100 års fødselsdag og 50 års jubilæet for den originale bog ”On the Origin of Species”.
J.P. Jacobsen var botaniker og forfatter, han var dog stadig i 1872 ukendt i offentligheden. Han blev dog sener kendt som en af de store forfattere indenfor perioden ”det moderne gennembrud”. Den danske udgave af ”On the Origin of Species” blev i første omgang kaldt ”Naturlivets grundlove” hvilket blev kritiseret af anmeldere da det afveg for meget fra originaltitlen, derfor blev titlen ændret til ”Arternes oprindelse” i 1872.
Dog var Darwin og hans teorier allerede kendt i Danmark inden udgivelsen af ”Arternes oprindelse”. Darwinismen blev omtalt i flere forelæsninger, bøger og artikler i tidsskrifter, aviser og ugeblader op gennem 1860’erne. Journalisten Rudolf Varberg var en af 1860’erne stærkeste fortalere for darwinismen. Han skrev flere bøger og artikler om emnet og brugte denne darwinisme som et kritisk opgør med samtidens danske zoologiske videnskab.
I 1870 stiftede litteraten Vilhem Møller tidsskriftet ”Nyt dansk maanedsskrift” og herved kontaktede han J.P. Jacobsen for at bede ham om at skrive nogle artikler til dette tidsskrift, som omhandlede darwinismen. Dette gjorde J.P. Jacobsen sideløbende med at han oversatte ”On the Origin of Species”. Disse blev publiceret i ”Nyt dansk maanedsskrift” i 1871-1872.
I 1893 samlede Møller disse artikler i bogen ”Darwin hans liv og hans lære” som også indeholdte hans egen bibliografi af Darwin. Ifølge Møller skulle der have været rigtig mange opfordringer til en genudgivelse af J.P. Jacobsens artikler, da der var stor interesse for ham, da han efter sin død i 1885 var blevet en berømt forfatter, og fordi disse artikler gav en underholdende præsentation at darwinismen.
Jacobsen og Møller var en del af en radikal gruppe, kaldet brandesianerne, som lænede sig om af den litterære kritiker Georg Brandes. ”Nyt dansk maanedsskrift” var talerør for denne gruppe. Denne gruppe ønskede ”tankens frihed”, den religiøse dogmatisme og de forældede traditioner skulle erstattes af videnskab og sund fornuft. De så en konflikt mellem videnskab og religion, med et håb om at videnskaben var den sejrende part, med Kopernikus som det første skridt på vejen mod afskaffelsen af den religiøse dogmatisme og darwinismen som det andet. Ifølge Jacobsen og Brandes var denne darwinistiske teori i stand til at forklare samtlige af livets aspekter gennem videnskab, og derved kunne religionen overflødiggøres. Selv menneskets natur og etik kunne med tiden beskrives og forklares med udgangspunkt i darwinismen.
Jacobsen, Brandes og til dels også Møller præsenterede, ligesom Rudolf Varberg før dem, darwinismen som en opposition til religionen. De debatter som fulgte publiceringen af Jacobsens oversættelse af ”On the Origin of Species” på brandesianernes udlægning af darwinismen som ateisme, snarere end indholdet af ”Om arternes oprindelse”. Bogens indhold var allerede i 1860’erne blevet præsenteret og diskuteret såvel i offentligheden som i det videnskabelige miljø.

Darwin var ikke den eneste forsker som var på sporet af udviklingslæren. En lang række andre engelske forskere havde ad forskellige veje nået frem til de samme tanker. Med det betød ikke at da bogen ”On the Origin of Species” blev udgivet ikke gav problemer. Darwins bog fik merkant modstand. Både teologisk og i brede kredse af befolkningen som troede på at mennesket blev skabt på 6. dagen og at det aldrig har ændret sig siden. Derfor var Darwins teorier og tanker om jordens og arternes oprindelse var en bombe under religionen for mange mennesker. Selv den dag i dag køre debatten stadig om Darwins evolutionsteori, f.eks. vil kreationister indenfor kristendommen, jødedommen og islam ikke anerkende teorien, men derimod at alt liv og universet er skabt af guddommelig kraft, gennem såkaldt ”genialt design”.[3]
Mens Darwin teorier skabte store konflikter i udlandet, så skabte det ikke de store problemer herhjemme. Her blev han teorier hurtigt anerkendt af naturvidenskabsfolk og studerende, Darwins teorier blev allerede beskrevet i det populære tidsskrift ”Illustrerede Tidende” før oversættelsen af ”On the Origin of Species” blev offentliggjort i 1871. Kirkens folk tog det også stille og roligt, der forekom ikke nogle heftige diskussioner mellem naturvidenskabsfolk og kirken. Der opstod en såkaldt våbenstilstand. Dette betød at teologer tog sig af religiøse spørgsmål, mens naturvidenskabsfolk tog sig af videnskabelige spørgsmål. Dette medførte derfor en meget fredelig modtagelse af Darwins evolutionsteori herhjemme.
I de mere litterære kredse blev Darwins teorier også hurtigt anerkendt og de fandt hurtigt en plads i den danske litteratur. Mennesket blev fra dette øjeblik ikke opfattet som et guddommeligt skabt væsen, men derimod som et væsen der er opstået gennem en udvikling over en længere periode, i samspil mellem miljø og arveanlæg. Denne erkendelse kom til at præge naturalismen, hvor mennesket blev set som determineret af netop arv og miljø.

Darwin betydning for eftertiden har været enorm. Han teorier er blevet videreudviklet, men det betyder stadig at Darwins grundtanke om evolutionsteorien stadig er og har haft altafgørende betydning indenfor biologi, litteratur og filosofi.

Hvordan kom det til udtryk i teksten ”Marie Grubbe” af J.P. Jacobsen at vi gik fra gud til Darwin?

Naturalisme

Naturalismen spillede en stor rolle i den danske litteratur. Naturalismen opfatter mennesket som naturbestemt, der er driftsbestemt, arveligt bestemt, miljøbestemt af de naturlige omgivelser såvel som det sociale miljø. Naturalismen kunne virke moralsk frigørende, men også fremkalde handlingslammende pessimisme. For kirken stod denne naturalisme som en ideologisk hovedmodstander.[4]
Specielt indenfor digtningen gjorde naturalismen sig især gældende i f.eks. romaner og noveller. Frankrig viste vejen for den litterære del af det moderne gennembrud. De lagde stor vægt på det på det dokumentariske. Dette banede vejen for flere store nordiske forfattere, først kom Georg Brandes som formidlede det moderne gennembrud, og så var der selvfølgelig J.P. Jacobsen som oversatte Darwin, derudover var der også Herman Bang og Amalie Skram, kunstnerisk var de meget forskellige, men dog var de lige magtfulde, pessimistiske og medlidenhedsvækkende menneskeskildringer.

”Fru Marie Grubbe” af J.P. Jacobsen

I ”Fru Marie Grubbe”[5] udforsker Jacobsen en kvindes driftsliv og viser, hvordan driften bliver skæbne.

I den første del af teksten, hvor vi høre om Marie Grubbe som ung, spiller denne naturalismen meget kraftigt ind. Gennem hele teksten bliver alt beskrevet billedligt. Dette ser vi allerede i de første linjer af teksten, hvor der er skrevet:

[6]Den Luft, der laa under Lindetræernes Kroner, havde vugget sig frem over den brune Hede og de tørstige Marker; den var blevet bagen af Solen og støvet af Vejene, men nu var den renset af det tætte Løvhang, svalet af de kjølige Lindeblade, og duften af Lindens gule Blomster havde gjort den fugtig og givet den fylde…

Dette er den første del af en beskrivelse af Marie Grubbe ved brug af naturen.
I teksten er der også eksempler på besjæling, hvilket betyder at døde ting får liv. Hvilket vi ser et eksempel på her:

[7]Denne Blomsterlød, der krusede sig i Skjær og Skygger, fra hvidt, der rødmer, til rødt, der blaaner, fra fugtige Rosa, der næsten er tung, til et Lilla saa let, at det kommer og gaar som om det drev i Luften…

Her beskrives farverne, som om de var levende, dette er et tydeligt tegn på besjæling hvor forfatteren vælger at gøre noget dødt levende.

Og så er der selvfølgelig det erotiske. Dette bliver beskrevet meget billedligt ligesom resten af teksten er. Dette kommer til udtryk i to orgasmer, som ikke er beskrevet direkte, men er blevet beskrevet billedligt.

[8]… fremad hen til den sorte, fnysende Hingst, og de slænger hende ned i det graa Støv på Vejen og de knytter Hestens lange Hale om hendes Ankler… Så kom Rynkerne igjen og blev der længe, hun rystede paa Hovedet og saae mere og mere fortrædelig ud, endelig slog hun øjnene op, rejste sig halvt og saae sig træt og misfornøjet omkring.

Her beskrives den første orgasme, meget billedligt og intimt. Senere bliver endnu en orgasme beskrevet, som man ville kalde ”top orgasmen”, her bliver kvindens kønsorganer beskrevet som roser, hvor hun vrider sine arme rundt i rosernes blade. Derfor er der også her tale om besjæling hvor man gør roseblade til noget levende.

[9]Hurtigt strøg hun sine Ærmer op og lagde de nøgne Arme ned i Rosernes milde, fugtige Kjølighed. Hun vred dem rundt i Roserne, der med læste Blade flagrede mod Jorden, saa sprang hun op og fejede med ét Strøg Alt det bort, der var på Bordet og gik ud i Haven, rettende paa sine Ærmer.

Dette slutter uddraget af teksten Marie Grubbe, med denne såkaldte ”top orgasme” hvor kvindens drifter bliver tydeliggjort.

Diskussion

Hvilke konsekvenser havde denne udvikling i videnskaben så for Europa og specielt Danmark?

Først og fremmest skabte det en stor diskussion i specielt England, hvor denne teori ikke blev modtaget særlig godt, da den blev opfattet som et angreb mod religionen. I Danmark gik det mere fredligt til, da mange videnskabsfolk og studerende tog teorien til sig, og så havde disse tanker været på tale i blandt videnskabsfolk før teorien kom til Danmark. Med tiden blev der bygget videre på teorien, den blev derfor mere og mere anerkendt blandt befolkningen, også i England, hvor der havde været store diskussioner. Evolutionsteorien omkring arternes oprindelse bliver dog stadig den dag i dag diskuteret, der findes stadig kreationister indenfor forskellige religioner som stadig fastholdet, at alt liv på jorden er skabt af guddommelige kræfter.

Konklusion

Hvordan kom evolutionsteorien så til Danmark? Der lå en masse hårdt arbejde og lange rejser bag, som bl.a. dækkede over en rejse gennem den brasilianske regnskov og den argentinske pampas, mens Galapagosøerne også blev besøgt. Denne rejse var en rejse, som Darwin startede og skrev sine fund og opdagelser ned og udgav dem. Disse opdagelser tog den danske forfatter og botaniker J.P. Jacobsen til sig og oversatte hans værker og tog det med ind i litteraturen.
Da Darwin bog ”On the Origin of Species” blev oversat, blev den modtaget med åbne arme af danske videnskabsfolk og unge studerende. Dette betød at den såkaldte Darwinisme blev bredt ud og blev talt om diverse steder, derved blev religionen sat en smule til siden hos forskere.
I Danmark var kampen mellem den domminerende religion kristendommen og darwinismen ikke særlig hård, da kirken tog det meget stille og roligt. De så ikke nogen grund til at diskutere, hvorimod det var det stik modsatte der skete i især England. I Danmark opstod der en slags våbenstilstand, hvor kirken ville besvare spørgsmål omkring religionen og hvor videnskabsfolkene kunne besvare spørgsmål om darwinismen.

Men det var ikke kun befolkningen der ændrede sig i takt med at darwinismen blev mere og mere udbredt. Også litteraturen tog en drejning, i takt med denne verdensdækkende udvikling. Denne drejning tog udgangspunkt i darwinismen og forfattere begyndte at beskrive personer med naturvidenskab, samtidig med at de gjorde brug af besjæling.
I romanen ”Fru Marie Grubbe” skrevet af J.P. Jacobsen, udforsker forfatteren Jacobsen en kvindes driftsliv og han viser gennem denne tekst, hvordan driften bliver skæbne. Han formidler hendes erotiske fantasier på en ny måde, ved hjælp af naturen, hvilket giver et meget tydeligere billede for læseren.

På denne måde påvirkede Darwin den danske befolkning til at se på livet med et mere realistisk syn. Det var på den måde at Charles Darwin ændrede menneskets syn på livet, og fik mennesket til at gå fra Gud til Darwin.

Citerede værker

Grumsen, S. (15. Februar 2010). Arhus Universitet. Hentede 23. Maj 2013 fra Århus Universitet: http://darwin.au.dk/arkivet/introductions/arternes/

Gyldendal. (1. Januar 2009). Den Store Danske. Hentede 23. Maj 2013 fra Den Store Danske: http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Genetik_og_evolution/Genetikere_og_evolutionister/Charles_Darwin

Gyldendal. (16. Marts 2013). Den store danske. Hentede 24. Maj 2013 fra Den store danske: http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litter%C3%A6re_perioder/naturalisme_(Litteratur)

Jacobsen, J. P. (1876). Uddrag af Fru Marie Grubbe.

Jacobsen, J., & Paldam, C. (2011). De Moderne Gennenbrud. Viborg: Systime.

[1] (Gyldendal, 2009)

[2] (Grumsen, 2010)

[3] (Jacobsen & Paldam, 2011) Side 37-38, modtagelsen af Darwin

[4] (Gyldendal, 2013)

[5] (Jacobsen J. P., 1876)

[6] (Jacobsen J. P., 1876) Side 43 linje 1-7

[7] (Jacobsen J. P., 1876) Side 46 linje 202-206

[8] (Jacobsen J. P., 1876) Side 45, linje 168-176

[9] (Jacobsen J. P., 1876) Side 46, linje 215-222