Indholdsfortegnelse
Vindkraft – Fremtidens energikilde?
Projektbeskrivelse
I følgende projekt vil jeg udarbejde en redegørelse af vindmølleenergiens historie. Jeg vil forklare vindmøllens forudsætninger, teknik samt affatte en vurdering af vindmøllens situation i dag. Efterfølgende vil jeg diskutere fordele og ulemper ved vindenergi, samt give bud på og udarbejde en diskussion om Danmarks fremtidige energisituation. Til sidste vil jeg forfatte en opsummering, hvor jeg inddrager relevant teknologifilosofi fra oplægget Teknologiens Seje Kampe.
Problemformulering
- Hvilken teknologiudvikling har fundet sted?
- Hvilke faktorer har været de mest betydningsfulde for udviklingen af vindmøller?
- Hvilke ulemper og fordele har vindkraftteknologien haft og hvad kommer den til at betyde for verden i fremtiden?
Definition af vindmøller og vindturbiner
At kalde vindmøller for vindmøller er forkert i denne sammenhæng. Definitionen på en mølle er en indretning der maler noget til pulver, i Danmark primært korn men også kaffe, krydderier og sten. Den korrekte betegnelse for de kæmpe maskiner på stænger er ”vindturbiner”. Det er den betegnelse der bliver brugt i hele verdenen. Det at vi stadig kalder dem vindmøller i Danmark er et symptom på, at der i Danmark stadig tænkes tilbage på de gamle møller, som malede mel, i forhold til nutidens vindkraftsanlæg.[1]
En vindturbines korte definition er en maskine, der konverterer kinetisk energi fra vind til elektrisk energi. I designet af moderne vindmøller er der faktisk slet ikke en vindturbine i maskinerne, men navnet må være blevet adopteret fra vandkraftteknologien. Der findes følgende kategorier inden for vindturbiner: Vandret aksevendte vindturbiner og lodrette aksevendte vindturbiner. Den mest normale vindturbine er den vandret aksevendte, der har en propel, som retter sig efter vindretningen, ligesom på en vindmølle. På de lodrette aksevendte vindturbiner er drivakslen omringet at vertikale rotorblade, som får drivakslen til at dreje rundet ved at vinden skubber på siderne.[2]
Vindkraftens historie
Den tidligste form for vindkraft
Danmarks vindmøller har stået i over 100 år. Mange byer i Danmark har fået deres bynavne fra møllerne, et par eksempler på disse er Møllebakken, Møllegården og Møllehøj. I gamle dage blev møller brugt til at male bøndernes korn til mel, mølleren var en meget vigtig mand i bondesamfundet. De 3 test kæmpevindmøller ved Horns rev er blot endnu et eksempel på udviklingen af dagens møller i forhold til de gammeldags møller. Her er intet mel der skal knuses, i stedet producerer de elektricitet. Mølleren findes heller ikke mere, der er nu kun et vedligeholdelseshold, som kommer i faste intervaller og tjekker. Møllerne har dog stadig stor betydning for samfundet, da de nu indgår i den danske elproduktion.
Den første elproducerende vindmøller blev bygget i vinteren 1887 – 1888 af Charles Francis Brush (17. marts 1849 – 15. juni 1929) han byggede hvad der vides at være verdens første en automatisk fungerende vindmølle. Han byggede en kæmpevindmølle med en rotordiameter på 17 m og 144 rotorblade i cedertræ. Møllen blev brugt til at oplade akkumulatorbatterierne i kælderen så huset kunne være det første i Cleveland til at have elektricitet. De næste 20 år frem i tiden var den ene vindmølle det eneste Brush behøvede for at have elektricitet i hele huset.[3]
Danmarks moderne vindmøllers historie begyndte også i 1880’erne med Poul la Cour (13. april 1846 – 24. april 1908). Den danske fysiker, højskolelærer og den elproducerende vindmølles opfinder. I 1878 sagde han sin stilling op som underbestyrer på meteorologisk institut i København, for at tage en stilling som matematik- og naturfagslærer på Askov højskole. I 1891 byggede han med statsstøtte ”forsøgsmøllen på højskolen. Forsøgende og opfindelserne han lavede her medførte, at han blev internationalt placeret som en af vindelektricitetens opfindere. Møllen skulle bruges til at forsyne højskolen med elektrisk lys, da det ville være for dyrt at gøre med Edisons dampmaskine. Hans idé bød dog på nogle andre vanskeligheder. En af disse, har vist sig at være den vigtigste lige siden og er det stadig i dag: Hvordan man lagrer energien. Eksempel hvis for en dag med meget blæst til en dag hvor det er vindstille. I de følgende år har la Cour udviklet vinddrevne elværker til landejendomme, der lå for yderligt til at blive tilsluttet datidens by-elværker.[4] Samtidigt med at han udviklede, afprøvede og forfinede sine egne løsninger på problemerne. I 1891 opfandt han en mekanisme kaldet Kratostaten (Jævnfør afsnittet Vigtige opfindelser, Kratostaten). Efter hans opfindelse af Kratostaten gik Professor Poul la Cour (han havde fået tildelt denne titel på dette tidspunkt,) i gang med at undersøge vindmotoren, hvordan den virkede, og hvordan denne kunne optimeres. La Cour havde en teori om at møllevingens materiale, størrelse og tykkelse gjorde en forskel. Mange møllere i Danmark var interesseret i dette projekt, og de kom med mange af deres ideer. Det var dog kun en møller med navnet Chr. Sørensen som skilte sig ud. Han kom fra Skanderborg og havde udviklet en ny form for vinge, som var mere effektive. Han havde patent på disse, og havde afprøvet at de virkede for at få patentet. Sørensen og la Cour undersøgte forskellige vingedesigns og konstellationer, og de fandt sammen ud, af at møller med færre vinger var den mest optimale konstellation. Dette var stikmodsat hvad de havde antaget inden forsøgene. Efterfølgende sørgede la Cour for at Sørensen opstillede en mølle, igen med statsstøtte fra la Cours venner, ved Askov med det nye ”keglevindfang” (Uddybes i afsnittet Vigtige opfindelser, Vindmøllevinger) dog i et størrelsesforhold, der ikke var afprøvet. I 1897 stod møllen færdig og var klar til test, dog voldte det store keglevindfang problemer.
Det var tydeligt, at møllevingerne var blevet for tunge og store, dette gjorde at vægten deformerede vingekonstruktionen, og møllen kørte ikke som den skulle, og ville hurtigt blive slidt. Efterfølgende gav dette uoverensstemmelser mellem Sørensen og la Cour, og de besluttede at fortsætte hver for sig med hver deres idé. Sørensen fortsatte med at bygge keglevindfang og la Cour med hans konstruktioner af det ”ideale vindfang” som kom fra målinger i hans vindtunnel. La Cour sejrede den indbyrdes kamp, dog med den negative detalje, at en del af bevillingerne til møllen blev trukket tilbage.
Vigtige opfindelser og opdagelser
Kratostaten
Kratostatens opfindelse gjorde det muligt, at opfange og dæmpe hastighedsvariationerne fra mølleværket, hvormed det blev muligt at drive en elektrisk generator med jævn fart. Måden la Cour opbevarede energien, der blev produceret ved hjælp fra kratostaten, var at han udnyttede opdagelsen om at elektricitet kunne splitte vand i ilt og brint.
I et sammendrag af Poul la Cours forslag til en forsøgsstation skrev han følgende: ” P.la Cour: vil anvende den elektriske Kraft til at opsplitte Vandet i Ilt og Brint, opsamle Brinten i en Gasmotor, benytte dens forbrænding til Lys, til Varme, til Bevægekraft efter Behovet. ± En Kubikmeter Brint kan udvise samme Kraft som 5 Heste i en Time. ”[5]
I 1899, beskriver Poul la Cour kratostatens formål og virkning i en artikel ”Forsøgsmøllen i Askov” sådan:
”[6]
Gassen som bliver dannet når man sønderdeler vand i brint og ilt kaldes ”knaldgas”, denne gas kunne gemmes hver for sig, og når det skulle bruges kunne det brændes af, og der kom energi som kunne drive lys eller motorer, det var i hvert fald hensigten med la Cours opfindelse.[7]
I 1891 var kratostaten færdig udviklet og der var blevet oprettet et selskab ”La Cours Kratostat I/S” selskabet bestod af la Cour og to andre herrer. De to herrer havde en maskinfabrik i Kolding sammen og de overtog hurtigt produktionen af kratostaten[8]
Vindmøllevinger
Første gang undersøgelser af møllens vinger begyndte var da la Cour bad Chr. Sørensen om at installere en mølle med de nye vinger ”keglevindfang” ved Askov højskole. La Cour fik opstillet den nye mølle, så han selv kunne undersøge de nye vinger.
La Cour opdagede betydningen af modelforsøgene, og lod Chr. Sørensen videreudvikle dette på Askov. I samme anledning som forsøgsmodellen blev opstillet fik la Cour også opstillet en vindtunnel, eftersom at kratostaten kunne give en generator en jævn rotation, var det også muligt at få en jævn og kontrollerbar rotation på en elmotor dermed kontrollerbar luftstrøm til vindtunnellen. Vindtunnellen blev derfor ideel til at foretage målinger med. Sørensen og la Cour er dermed også pionerer inden for systematisk forskning af møllevingers dynamik. Forsøgene som blev udført i la Cours vindtunnel viste tydeligt, at der var store fordele med så få vinger som muligt på møllerne. La Cour fandt også ud af hvad den korrekte hældning af vingen var, også kaldet smig, afstanden fra havet og vindhastigheden afgjorde dette. Det korrekte smig for vingen viste sig at være markant mindre end først antaget.
Vindmøllevingens teknologiske udvikling blev her drevet af at der var kommet ny viden inden for området.[9]
Teknik
Vindkraftanlæg, som vi kender dem i dag er en transducer – en maskine som omdanner én energiform til en anden. I dette tilfælde omdanner transduceren vindenergi til mekanisk energi, der via generatoren danner elektricitet.[10] I Danmark spiller vindmøllerne en vigtig rolle inden for den vedvarende energiforsyning, og bruges kun til at fremstille elektricitet. Der er i Danmark blevet opstillet vindmøller i mange år, men i de seneste årtier er der opstillet mange vindmølleparker, en vindmøllepark er en gruppe forbundne vindmøller opstillet tæt op ad hinanden for produktion af el-energi.[11] Disse vindmølleparker bliver som oftest opstillet ude på havet, men nogle bliver også opstillet på land, eksempelvis Danmarks største vindmøllepark på land ved Klim.[12] Fordelene ved havvindmølleparker er at placeringen ude på havet giver mere jævn og kraftigere vind, derudover kommer der ikke klager over larm og dårlig udsigt i forhold til dem på land.
Havvindmøllerne er dog dyrere, både i produktion men også vedligeholdelse. Det er dyrere at bygge store fundamenter i havet, der skal trækkes større kabler på grund af de forholdsmæssige større afstande, og de skal kunne tåle at ligge på havbunden. Derudover udsættes havvindmøllerne for større slid pga. det barskere havmiljø, og vedligeholdelsen er væsentligt mere kompliceret til søs.
En vindmølle er teknisk set bare et tårn af valset stål på et fundament af beton, et møllehus (også kaldet nacellen) på toppen med en generator, gear og bremse samt tre vingeblade.[13]
Møllerne i dag konstruere udelukkende med tre vinger, de er konstrueret så vingerne kan stilles mere eller mindre skråt afhængigt af vindhastigheden (pitch-regulering).[14] Antallet af vinger på en mølle er et kompromis mellem stabilitet, ydelse og i særdeleshed pris. Desto flere vinger en mølle har, des lavere vindhastigheder kan den arbejde under, men da vingerne på en mølle klart er de dyreste dele af møllen, kan det slet ikke svare sig at bygge vindmøller med flere vinger end tre.[15]
En moderne vindmølles opbygning er således: For enden af nacellen er rotoren med de tre vinger, rotoren er fastspændt til et nav. Hvis vinden blæser nok til at møllen kan rotere bliver vingerne drejet ud af Pitch-reguleringen, og dermed begynder rotoren sin rundgang, dette driver generatoren via gearkassen som regulerer kraftoverførslen. I sammensætningen mellem tårnet og nacellen sidder et leje, dette leje giver nacellen mulighed for at dreje i forhold til tårnet når vinden ændrer retning. Denne bevægelse kalder man at ”krøje” møllen, og systemet kaldes for krøjesystemet.
Gennemsnitligt 25% af vindens energi udnytter vindmøllerne i dag, dette tal kan dog komme helt op på 45% under optimale forhold. I 1919 viste den tyske fysiker Albert Betz, at en vindmølle med en skiveformet rotor maksimalt kan udnytte 59% af vindens energi.[16]
Generatoren holder farten
Generatoren, der sidder i vindmøllerne i dag, kaldes en asynkrongenerator eller induktionsgenerator, der omdanner bevægelsen i rotoren til strøm. Møllerne producerer vekselstrøm, som betyder at spændingen skifter mellem plus og minus og tilbage igen 50 gange i sekundet ved 50 hertz. Når vindhastigheden når op på de 4-5m/s (afhængig af vindmøllen) vil generatoren kobles på el-nettet, men det sker først, når vingerne kører tilstrækkeligt hurtigt nok rundt. Induktionsgeneratoren kører med bestemte omdrejning og den vil via den elektroniske styring synkroniserer sig med vekselspændingen i el-nettet. Generatoren i møllen er koblet til en transformerstation for hele mølleparken. Fra generatoren sendes der strøm ud i el-nettet og derved kan forbrugerne bruge den gratis producerede strøm.[17]
Samspil med el-nettet
For at vindenergien kan synkroniseres med resten af el-nettet er det vigtigt, at de konventionelle kraftværker er fleksible nok til at følge med vindenergiens store svingninger i el-produktionen. For at el-nettet skal fungere skal der samlet set hele tiden produceres netop den mængde elektrisk energi, som der skal bruges, idet strømmen ikke kan lagres. Udfordringen bliver dog kun større af, at der er vindmøller med i el-nettet, grundet de er mere uforudsigelige da de varierer i deres produktion, helt bogstaveligt talt ”som vinden blæser”. Løsningen på dette problem er foreløbig, at have en stor standby kapacitet af traditionelle kraftværker og vandkraftværker, som kan sættes i gang, når det ikke blæser nok. Dette er til for at man kan udjævne produktionsudsvingene fra vindkraftanlæggene. Løsningen er ikke optimal, men den virker. Denne store standby kapacitet er en af grundene til, at der stadig opgraderes og udvides på de store internationale elkabler mellem Danmark, Tyskland, Norge og Sverige.[18]
Rotortyper
Møllevinger drives af to forskellige principper: Modstandstypen og opdriftstypen.
Modstandstypen er i princippet, hvor vingerne er plader, der trykkes frem af vinden. Vingerne indstilles ved at rotoren krøjes således, sådan at vindretningen er næsten vinkelret på vingefladen.
Hvis vingerne derimod er designet efter opdriftstypen virker vingerne som en flyvinge, hvor vingens fremdrift gives af forskellen mellem vingens opdrift og modstand projekteret på vingens bevægelsesretning. Dette er gældende for moderne vindmøllevinger, der alle har en aerodynamisk profil.[19]
Vindenergi gennem kriserne
2. verdenskrig
Under 2. verdenskrig var der mangel på råstoffer som kul og olie. Cementkoncernen F.L. Smidth opstillede derfor halvtreds 60-70kW vindmøller som kunne hjælpe med elproduktionen i Danmark. Efter krigen sluttede i 1945 blev olie og kul igen hovedenergikilden og interessen for vindkraft forsvandt. Det var kun hos det lille sydsjællandske el selskab SEAS at man fortsatte med at bygge el producerende vindmøller, dette stod på helt indtil 1957. SEAS byggede for eksempel verdens første vekselstrømsproducerende vindmølle kaldet Vester Egesborg Møllen, i Sydsjælland og inden de stoppede i 1957 byggede de også Gedsermøllen.
I slutningen af 50’erne var oliepriserne faldet så meget at interessen for vindkraft aftog. Gedsermøllen blev nedlagt efter kun 10 års arbejde og dele fra møllen kan i dag findes på Energimuseet ved Tange Sø, i Midtjylland.[20]
Vindkraft i Danmark i dag ift. resten af verdenen
Igennem mange år har menneskerne brugt vindenergien til mange forskellige formål, eksempler på disse er fremdrift af balloner og skibe, til udnyttelse af mekanisk arbejde med hjælp fra vindmøller. Det smarte ved vindkraftværker er at de kan opstillet til el produktion i hele verden, uanset klimazoner, om det er på havet eller på landjorden, sågar i bjergområder.
På verdensplan er det de vestlige lande der er de største udvindere af el energi, det er især Tyskland, USA og tidligere Spanien, dog er Kina også blandt de 3 lande der på verdensplan udvinder mest vindenergi til el produktion. Danmark er også en del af rekord landende for med 20% af strømproduktionen produceret af vindmøller, har Danmark verdens største procentdel af el produktionen med vindkraft.
I de europæiske lande, Danmark, Tyskland og Spanien, er det politikkernes karakterfasthed som har været afgørende for vindenergiens udvikling. Denne holdning har ført til udviklingen af den store nye industrigen i de tre lande. I nutiden er det Danmark, Tyskland og Spanien som på verdensplan har den største produktion af vindkraftanlæg, med Danmark i den førende stilling. Vestas har i mange år været verdens førende producent af vindkraftværker og hvis man kigger på antal af opstillede møller er Vestas klart verdens største producent med mere end 41.000 vindmøller i 65 lande fordelt over 5 kontinenter.[21] Andre kendte vindmølle producenter er Siemens Wind Power fra Tyskland, SWP har dog købt ekspertise i Danmark, Siemens Wind Power var i 2014 den producent som opstillede flest vindmøller på verdensplan, med 88% af opstillede vindmøller på havet i europæiske farvande.[22] Derudover er der GE Energy fra USA og Gamesa fra Spanien.
Stor, større & størst
I september 2002 var verdens største vindkraftværk en 4,5 MW (Mega Watt) prototype fra det tyske firma Enercon, den står i Magdeburg, Tyskland. I 2012 var verdens største vindmølle en kæmpe 6 MW opstillet i testcentret ved Østerild, den er 197m høj og har vinger på 75m. I dag er verdens største vindmølle også på dansk jord igen ved Østerild, det var i julen 2013 hvor en 8 MW mølle blev sat op, den er 220 meter høj og vingerne er 80 meter lange, den vindmølle alene kan producere strøm nok til 7500 husstande.[23]
Ud for Esbjergs kyst ligger Horns Rev, på Horns Rev ligger to af Danmarks største havmølleparker Horns Rev 1 og 2. Horns Rev 1 som blev bygget i 2002 var dengang med sine 80 styk 2MW vindmøller verdens største havmøllepark.[24] Ligeledes var Horns Rev 2, da den blev bygget i 2009 med sine 91 styk 2.3 MW vindmøller verdens største havmøllepark[25] indtil september 2010 hvor England indviede deres Thanet Vindmøllepark med 100 vindmøller som leverer op til 3MW stykket.[26]
Det er allerede vedtaget at der kommer en Horns Rev 3, den bliver bygget i perioden 2017-2020 og vil når den står færdigt levere strøm til 400.000 husstande i Danmark.[27]
I 2014 svarede vindproduktionen i Danmark til 39% af elforbruget. Både på land men også i vandet. I løbet af de næste 10 år forventes den andel at stige til 61%, dette er muligt på grund af samarbejdet mellem visionære fra Energi Industrien og fremadrettede politikere[28]
Forudsætninger og økonomi
Forudsætningerne for at Danmark kun skal bruge vindkraft i fremtiden er, at det skal være bedre for miljøet, det skal være samme eller billigere pris per kWh. (kilowatt-time) og at befolkningen ikke skal have restriktioner på hvor meget energi der må bruges pr. dag pr. husstand. Derudover skal møllerne kunne producere den forventede mængde el så befolkningen kan være sikre på at mængden af el ikke vil dale drastisk.
Hvis man som grundejer vil have sin egen vindmølle i Danmark skal man have en byggetilladelse fra kommunen, før man begynder at sætte vindmøllen op. Derudover skal man huske at orientere sit elselskab om, at vindmøllen skal tilsluttes el-nettet. Hvis møllerne er større end 6 kW skal tilslutningen af vindmøllen aftales med elselskabet inden man anskaffer sig vindmøllen.[29]
Økonomien med vindmøller kan vurderes fra to synspunkter:
- Det nationaløkonomiske
- Den enkelte producents eller virksomheds synspunkt
Det nationaløkonomiske synspunkt viser at Danmark, via indtægterne fra Nordsøolien har været selvforsynende med energi siden 1977. I dag er Danmark eksportører af energi, dette har stor betydning for Danmarks økonomi.[30]
I 2013 lå markedsprisen for vindkraftproduceret el på 25,2 øre per kWh. Dette er cirka 4,1 øre under markedsprisen for den samlede el produktion. El forbrugerne får dog lov til at betale pristillæg til miljørigtigt elektricitet og forskning via PSO-tariffer (Public Service Obligations).
I 2013 var elprisen for husholdninger 192,6 øre/kWh inklusive afgifter og moms, men eksklusive abonnement. Heraf var de 120,5 øre/kWh afgifter og moms til staten. Af elregningen gik 17,4 øre/kWh til PSO-omkostninger. Sammensætningen af dette kan ses af figuren på ovenstående side.[31]
Fordele og ulemper
Vindkraftanlæg har en masse fordele men også en række ulemper. Fordelen kan for samfundets økonomi at omstille energiforsyningen til vedvarende energi og her spiller vindmøllerne en stor rolle. Men et vindkraftanlæg er et teknisk anlæg og med dem er der også forbundet ulemper ved vindmøllerne.
Fordelene ved vindkraftanlæg er: naboerne inden for 4.5 kilometers rækkevidde kan købe andele af møllerne til kostpris, der gives erstatninger for eventuelle grundværditab til naboerne, kommunerne får penge fra den grønne ordning.
Ulemperne ved vindkraftanlæg er: vindmøllerne generere støj, de høje tårne laver skyggekast, de omkringliggende grunde kan få værditab, vindmøllerne kan ødelægge udsigt og andre visuelle oplevelser.
Når man er grundejer i Danmark, kan man købe en andel af en mølle hvis den er bygget inden for 4,5 km af din grund. Man har fortrinsret til at købe 50 andele per voksen beboer i husstanden og de øvrige andele kan sælges til resten af kommunen eller andre omkringliggende grundejere. Andelskøb er en smart ide da man som vindmøllenabo kan få en masse ulemper ved at bo ved siden af en stor vindmølle, derfor har vindmølleopstilleren pligt til at give denne form for kompensation. Udover at naboerne har mulighed for at købe andele til kostpriser blev der i 2009 indført en værditabsordning, som giver erstatning for et potentielt værditab på ens bolig hvis der er sat en vindmølle op i nærheden. En fordel for kommuner ved at vælge vedvarende energi er ”Den Grønne Ordning”. Hvis en kommune har en eller flere vindmøller der generere mere end 1 MW vil kommunen blive givet 88.000 kr. per styk af ordningen. Disse penge kan kommunen bruge som de vil, men mange kommuner har den holdning, at pengene skal komme de naboer til gode, der bor tættest på vindmøllerne, derfor vælger kommunerne at gennemføre projekter lige netop der.[32]
En af de mest positive sider ved vindenergien er at det er en energiform som ikke udleder affaldsprodukter.
Nogle af ulemperne ved at være vindmøllenabo er støjen fra vindmøllerne, mange tror at støjen kommer fra generatoren og de andre maskiner inde i vindmøllen, men nu til dags er vindmøller lydisoleret i maskinhuset og de er opbygget så hensigtsmæssigt som muligt så støjen ikke spredes gennem vindmøllekonstruktionen. Den støj man kan høre når man befinder sig i nærheden af en vindmølle er susen omkring vingerne og faktisk slet ikke støjen fra maskinerne. Lovgivningen omkring støj fra vindmøllerne er at de maksimalt må støje mellem 42 og 44 dB ved 6 og 8m/s, dette svarer til sagte tale.[33] Hvis lyden fra vindmøllerne kun svarer til sagte tale synes jeg ikke at det er et gevaldigt problem, min opfattelse var at støjen fra en vindmølle svarede til støjen i indre by eller at bo tæt på et stadion.
Vindkraft og politik
1. Verdenskrig i 1914 til 1918, satte udviklingen af vindenergi tilbage. Det var kun få lande der gjorde markante fremskridt i udviklingen af vindenergi, det var de lande som var i krig, de havde brugt mange ressourcer og enorm tid i forsøg i udviklingen af at få flyvemaskinen til at blive et effektivt krigsvåben. Det fik stor betydning at der blev forsøgt så meget med vingernes og propellernes former og det var indlysende at der var store fordele ved at konstruere vindmøllevingerne så de blev mere aerodynamiske.
El forbruget i Danmark steg eftertrykkeligt under 1. Verdenskrig, el nettet i Danmark var udviklet så godt at der var elektricitetsforsyning over stort set hele Danmark, dette tog industrien til sig. Det var først i oliekriserne i 1970’erne som kom efter krigene i Mellemøsten udbrud og oliepriserne steg, at man begyndte at spekulere i andre alternativer til olie og kul. På dette tidspunkt havde den danske statskasse ikke overskud nok til at give den samme støtte som man tidligere havde givet til eksempelvis Gedsermøllen. Ministeriet for miljø og energi blev oprettet i 1971 og i 1976 var Danmarks første energiplan vedtaget, den gang indeholdt energiplanen kun en lille del til forskning af vedvarende energi.
Atomkraft i Danmark blev hurtigt skudt ned i 1960’erne og 70’erne, politikerne der var for atomkraft mødte stor folkelig modstand, i 1985-1986 blev folketingets planer om atomkraft definitivt nedlagt, det skete efter atomkraftværket i Tjernobyl eksploderede hvor hundredetusindvis af mennesker døde og fik varige men.[34]
Flere meningsundersøgelser viste i gamle dage at den danske befolkning støttede politikerne i folketinget som ville føre en mere venlig politik over for vindkraft. Det var dog først i 1979 da staten valgte at gå ind og støtte økonomisk i etableringen af mindre møller at vindkraften fik sit gennembrud i Danmark. I starten af 1980’erne blev der dannet mange vindmøllelaug og flere hundrede el producerende vindmøller blev opstillet i Danmark. I den korte periode modtog vindmølleejerne 117 millioner kroner i offentlig støtte. Med den offentlige støtte fra regeringen opbyggede Danmark hurtigt førerpositionen inden for vindkraft og er stadig en del af toppen i dag.[35]
De seneste år har støtten til vindmøller på land været oppe til diskussion, det er fordi at ny opstillede vindmøller på landjorden kan i 2016 producere el til spotpris. Dette får Venstre og Radikale Venstre til at opfordre at fjerne støtten, da den fungerer som en hånd over vindmølleindustrien. ”Vi har givet støtte til landvind siden 1970’erne, og tiden er inde til, at landvind bliver frigjort af økonomisk støtte. Jeg vil opfordre til, at vi nu får lavet en plan for, hvordan vi kan aftrappe støtten over de kommende år. ” Siger energiordfører Lars Christian Lilleholt, Venstre[36] Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen, Radikale Venstre, mener det samme ”vi vil have en grøn omstilling, der er så stor og billig som muligt. Derfor kan vi ikke have, at det bliver alt for favorabelt for folk at sætte landvindmøller op. ”[37]
Samfundet
Socialkonstruktivisme
Når den nye teknologi er opfundet, hvorfor indføres den så ikke bare? Sådan et spørgsmål kan få diverse teknologihistorikere til at fare i totterne på hinanden, men socialkonstruktivisterne mener at svaret er enkelt og lige til. Ifølge dem er det ikke bare nok at teknologien virker rent teknisk, den skal også passe ind i strukturen og traditionerne for at den kan blive udbredt i samfundet. Derudover skal den overholde nogle konkrete faktorer som samfundet har. Oftest er det de samfundsmæssige faktorer som: ”politik, økonomi, sociale forhold, kultur og traditioner”[38] som er afgørende for om den omtalte teknologi bliver indført.
Socialkonstruktivisterne mener i overført betydning at: ”det er samfundet der skaber teknologien. Teknologien er ikke noget i sig selv. Det er samfundets organisering og behov, der bestemmer, om en teknologi vi blive anvendt og udbredt”.[39]
Hvis socialkonstruktivisterne mener at der er samfundet der bestemmer om en teknologi vil blive udbredt, hvordan forklarer de så hvorfor vindmøllen ikke har overgået de andre kraftværker endnu?
Sådan som jeg forstår på socialkonstruktivisterne mener de at befolkningen ikke er parate til overgangen til vedvarende energi som eneste energikilde. Behovet for vedvarende energi er ikke stort nok til at samfundet vil ændre sig heftigt. Befolkningen har vænnet sig til at kunne bruge uanede mængder energi uden at tænke på om det lige pludseligt render ud og der så ikke er mere indtil det bliver næste dag. Befolkningen i Danmark er meget miljøbeviste på nogle punkter og disse punkter bliver der også gået meget op i mange steder i Danmark, det er ting som at spare på vandet, ikke at lave madspild og ikke at fyre for åbne vinduer og derved lede brugt energi ud i atmosfæren. Vindkraft er udviklet rigtigt meget og er smart at bruge som vedvarende energikilde, men Danmark er ikke klar til at have vindkraft som den eneste energikilde, det er af flere grunde. Mange siger at det skyldes prisen på vindmøllerne vil være for høje uden statsstøtten, der er også belæg for at grundet ligger i at der ikke er uanede mængder energi i vindkraft som der er i kulkraft. Den tredje grund er den jeg synes er en af de største faktorer, de nuværende kraftværker er allerede afbetalt og vindkraft kan derfor ikke blive billigt nok til at udkonkurrere den billigste form for energi vi har i Danmark. ”Det er glædeligt at se, at vind er den billigste grønne teknologi, og vi arbejder som industri hele tiden på at sænke prisen yderligere. Men politikerne må også gøre deres ved sikre et stærkere CO2-kvotesystem. Kombinationen af lave el- og CO2-kvotepriser gør i dag, at det bedst kan betale sig at fortsætte med at producere el på eksisterende og stærkt forurenende kulkraftværker. ” siger Jan Hylleberg, administrerende direktør i Vindmølleindustrien.[40]
Påvirkning og målgruppe
Da la Cour gik i gang med at opfinde vindmøllen var alle dem der ikke boede i storbyen en del af hans målgruppe, den primære del af målgruppen kan indskrænkes til at være gårde og små byer, da de mindre byer havde el. Siden da har målgruppen for vindmøllen ændret sig markant, i dag er det hele den danske befolkning som kan betegnes som målgruppen. De moderne vindmøller skal sørge for at Danmark bliver et land der udelukkende kører på vedvarende energi i fremtiden. Den enkelte person er dog ikke målgruppen da det er store firmaer, staten og elselskaberne som køber de store megawatts vindmøller. Til de enkelte gårde og huse er der udviklet mindre møller, som giver strøm nok til den enkelte ejendom og hvis møllen så producerer mere strøm end ejendommen forbruger bliver strømmen sendt ud i el-nettet.
Der er også mulighed for at købe andele i møller, denne investering giver grøn og gratis energi når købet er foretaget, man kan sågar bo i Nordsjælland og købe en andel af en mølle som står i Vestjylland. Den geografiske afstand er altså ligegyldig.
Danmark er et af de førende lande inden for vindteknologi og vi sælger vores møller over alt i verden. Møllerne bliver videreudviklet så de passer til klimaerne i de forskellige klimazoner og hvis det er i ekstra barske områder kan møllerne også efterudvikles til at kunne klare disse. Danmarks generelle holdning er at vindkraft er vejen frem dog er kul og olie de to fossile brændstoffer som giver den primære energikilde i dag.
Hvis CO2 lovene fortsætter med at øge presset og prisen for fossile brændsler vil det samlet set blive billigere at få 100% af energien fra vindkraft, jeg fastslår derfor målgruppen for vindkraft til at være alle i verden som gerne vil leve grønnere og få en lavere elregning.
Miljø
Energien der kommer fra vindmøller er 100% CO2 neutral, et scenarie hvor kun fremstillingen af kraftværket udleder CO2 passer godt ind i tidens debat om global opvarmning. Derfor er der et politisk pres fra hele verdenen om at øge vindkraftproduktionen rundt i verden. Vurderingen lyder fra de fleste på at bæredygtighed er vejen frem, fremover og at en balanceret økonomisk vægt samt global stabilitet i politikken er en forudsætning for at det kan ske. Vindmøller og bæredygtig energi går hånd i hånd sammen med andre vedvarende energiformer og det vil spille en vigtig rolle i kampen om en grøn fremtid.[41]
Fremtiden
Efter år 2000 fulgte en periode hvor udbygningen af nye havmølleparker gik i stå af forskellige årsager. Nu ser det igen ud til at der vil blive bygget ny kapacitet. For et par år siden kom det frem at Logik & Co. ville opstille små byvindmøller på hustagene, dette initiativ har de dog valgt at stoppe igen da det var for svært at forudse vindstrømmene i byerne, derfor ville byvindmøllerne ikke leve op til forhåbningerne og Logik & Co. valgte derfor at stoppe produktionen igen.[43]
2014 blev et rekord år for danske vindmøller, som producerede hvad der svarer til 39,1% af danskernes forbrug. Selvom det er en rekord som er blevet slået hvert år de sidste fem år fastslår det at Danmark er på vej i den rigtige retning mod at vedvarende energi skal dække 100% af forbruget inden år 2050, det viser også at Danmark allerede nu har nået EU’s klima- og energipakke med at vedvarende energi skal udgøre 30% af energiforbrugetinden år 2020.[44]
I fremtiden vil Vestas også være blandt de største vindmølleproducenter i verdenen. Vestas har allerede flere kæmpeordre ud i fremtiden men den største må menes at være fra Berkshire Hathaway Energy Renewables som er en del af Warren Buffets imperium, de har i starten af maj udstedt en enkeltordre på 400 MW samlet. Det bliver 200 Vestas møller af 2.0MW stykket og det forventes at møllerne bliver leveret over sommeren 2016. ”Det er vigtigt for Vestas. Det skaber en meget bedre sigtbarhed, og det er med til at understrege, at de er ekstremt godt kørende i USA” siger Jacob Pedersen, senioranalytiker i Sydbank.[45] Ifølge Jacob Pedersen er det den største enkeltprojekt i USA nogensinde, men selv om 400 MW er mange vindmøller påpeger analytikeren at der fortsat resterer areal til vindmøller for 3000MW og det betyder potentielle fremtidige ordre til danske vindmølleproducenter[46]
Verdens samlede vindenergipotentiale er dobbelt så stort som verdens samlede energibehov, det fortæller rapporten fra Greenpeace, ”Wind Force 12.” I 2020 forventes verdens vindenergi at være på 53.000TW (1 terawatt svarer til 1 million megawatt) mens verdens energibehov forventes at være 25.000TW, disse tal viser altså at der er uanede mængder af vindenergi i forhold til energibehovet, det gælder bare om at udnytte potentialet ordenligt.[47]
Opsummering
Dengang la Cour gik i gang med udviklingen af vindmøllen var det for at skabe elektricitet på landet, i dag er energien fra vindmøller en grøn erstatning til forbrændingsværker i hele verdenen. EU og FN går forrest i kampen om grøn energi og interessen for vindenergi er på dets højeste. Alle de store vindmølleproducenter får store ordre rundt i hele verdenen og der bliver arbejdet på udvikling af ny infrastruktur, som kan gøre det nemmere og billigere at producere møllerne. Vindmøllerne er nået rigtig langt i udviklingen de sidste 10 år men der er stadig et stykke vej før vindkraft er den optimale energi at bruge alene. Selvom vindkraft er 100% CO2 frit og energien de producerer er gratis mangler vindmøllerne det sidste stykke som kan overbevise forbrugeren helt. Indtrykket af at vindkraft er dyrere, mere usikker og en upålidelig energikilde i forhold til forbrændingskraftværker har brændt sig fast i store dele af forbrugernes bevidsthed. I de sidste par år er forbrugernes skepsis dog løsnet op, selvom vindmøllerne koster mange penge i forhold til de afbetalte forbrændingskraftværker vidner interessen om grøn og CO2 fri energi nye tider for forbrugerne. Alle ønsker at Danmark skal være et CO2 frit land og fremtiden ser mere og mere grøn ud. Elektriciteten fra blandt andet vindkraftværker kan ikke gemmes og en af de grønne løsninger så man undgår spil af elektriciteten var at bruge den overskydende energi til opladning af moderne elbiler. Ideen bag den store danske satsning Better Place var at den overskydende strøm kunne bruges til at oplade batterierne i bilerne om natten hvorefter energien kunne tappes igen om morgenen, som er et af de tidspunkter hvor el-nettet bliver belastet allermest. Better Place viste sig dog at være en dårlig satsning og i maj 2013 gik elbilfirmaet konkurs.
Litteraturliste
Side 2
1 http://pageflip.nyttf.dk/?id=91039#/10/zoomed (25-04-2015)
2 http://whatis.techtarget.com/definition/wind-turbine (25-04-2015)
Side 3
3 http://xn--drmstrre-64ad.dk/wp-content/wind/miller/windpower%20web/da/pictures/brush.htm (25-04-2015)
Billede 1 http://xn--drmstrre-64ad.dk/wp-content/wind/miller/windpower%20web/da/pictures/brush.htm (25-04-2015)
Side 4
4 http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Elektricitet/Biografier/
Poul_la_Cour# (25-04-2015)
Side 5
5 http://www.poullacour.dk/filerpdf/kratostat.pdf (02-05-2015)
6 http://www.poullacour.dk/filerpdf/kratostat.pdf (02-05-2015)
7 http://pageflip.nyttf.dk/?id=91039#/13/zoomed (02-05-2015)
8 http://www.poullacour.dk/filerpdf/kratostat.pdf (02-05-2015)
Billede 2 http://www.poullacour.dk/filerpdf/kratostat.pdf (02-05-2015)
Side 6
9 http://pageflip.nyttf.dk/?id=91039#/16/zoomed (02-05-2015)
10 http://whatis.techtarget.com/definition/transducer (02-05-2015)
11 http://www.oxforddictionaries.com/definition/english/wind-farm (02-05-2015)
Side 7
13 http://pageflip.nyttf.dk/?id=91039#/26/zoomed (02-05-2015)
14 http://pageflip.nyttf.dk/?id=91039#/26/zoomed (02-05-2015)
15 http://da.wikipedia.org/wiki/Vindenergi (02-05 -2015)
16 http://pageflip.nyttf.dk/?id=91039#/27/zoomed (02-05-2015)
17 http://pageflip.nyttf.dk/?id=91039#/27/zoomed (02-05-2015)
Side 8
18 http://pageflip.nyttf.dk/?id=91039#/28/zoomed (02-05-2015)
19 http://da.wikipedia.org/wiki/Vindenergi (02-05-2015)
Side 9
20 http://da.wikipedia.org/wiki/Vindenergi (02-05-2015)
Side 10
21 http://da.wikipedia.org/wiki/Vestas#cite_note-5 (03-05-2015)
22 http://uk.reuters.com/article/2015/03/09/windpower-turbines-market-idUKL5N0WB34I20150309?type=companyNews (03-05-2015)
23 http://da.wikipedia.org/wiki/Vindenergi#Udnyttelse_af_vindenergi (03-05-2015)
24 http://da.wikipedia.org/wiki/Horns_Rev_Havm%C3%B8llepark (03-05-2015)
25 http://www.hornsrev2.com/da (03-05-2015)
26 http://da.wikipedia.org/wiki/Thanet_Vindm%C3%B8llepark (03-05-2015)
Billede 3 https://www.sbc.slb.com/SBCInstitute/Publications/~/media/Images/SBC%20Energy%20Institute/Wind/Typical%20Commercial%20Wind%20Turbine%20Growth%20in%20Size.ashx (03-05-2015)
Billede 4 http://windsofchange.dk/ (03-05-2015)
Side 11
27 http://energinet.dk/DA/ANLAEG-OG-PROJEKTER/Anlaegsprojekter-el/Havmoelleparken-Horns-Rev-3/Sider/default.aspx (03-05-2015)
28 http://www.energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE/Miljoerapportering/Termisk-produktion/Sider/Termisk-produktion.aspx (03-05-2015)
29 http://ren1ergi.dk/vindmolle/forudsaetninger-for-vindmoller (03-05-2015)
30 http://www.dkvind.dk/fakta/O3.pdf (03-05-2015)
Billede 5 http://www.dkvind.dk/fakta/O3.pdf (03-05-2015)
Side 12
31 http://www.dkvind.dk/fakta/O3.pdf (03-05-2015)
Side 13
32 http://www.videnomvind.dk/fordele-ulemper/konkrete-fordele-for-vindmoellenaboen.aspx (03-05-2015)
31 http://www.videnomvind.dk/fordele-ulemper/konkrete-ulemper-for-vindmoellenaboen.aspx#gotoStøj (03-05-2015)
Side 14
34 http://pageflip.nyttf.dk/?id=91039#/21/zoomed (05-05-2015)
35 http://lmgtfy.com/?q=akkumulator (05-05-2015)
36 http://politik.tv2.dk/2014-07-18-st%C3%B8tten-til-billig-vindkraft-fordufter (05-05-2015)
37 http://politik.tv2.dk/2014-07-18-st%C3%B8tten-til-billig-vindkraft-fordufter (05-05-2015)
Side 15
38 Teknologiens Seje Kampe, Marie Damsgaard Andersen, Skoletjenesten DTU (05-05-2015)
39 Teknologiens Seje Kampe, Marie Damsgaard Andersen, Skoletjenesten DTU (05-05-2015)
40 http://www.business.dk/green/slut-med-stoette-til-billig-vindkraft (05-05-2015)
Side 16
41 http://www.videnomvind.dk/baeredygtighed.aspx (05-05-2015)
Side 17
42 http://www.dkvind.dk/html/miljo/miljo.html (05-05-2015)
43 http://www.energy-supply.dk/article/view/51073/forsog_med_byvindmoller_stoppes#.VUkf3CHtmkp (05-05-2015)
44 http://energinet.dk/DA/El/Nyheder/Sider/Vindmoeller-slog-rekord-i-2014.aspx (05-05-2015)
45 http://borsen.dk/nyheder/virksomheder/artikel/1/303429/vestas_henter_kaempeordre_i_usa.html (05-05-2015)
Side 18
46 http://borsen.dk/nyheder/virksomheder/artikel/1/303429/vestas_henter_kaempeordre_i_usa.html (05-05-2015)
47 http://www.greenpeace.de/sites/www.greenpeace.de/files/greenpeace_
studie_windforce_12_1.pdf (05-05-2015)
[1] http://pageflip.nyttf.dk/?id=91039#/10/zoomed (25-04-2015)
[2] http://whatis.techtarget.com/definition/wind-turbine (25-04-2015)
[3] http://xn--drmstrre-64ad.dk/wp-content/wind/miller/windpower%20web/da/pictures/brush.htm (25-04-2015)
[4] http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Elektricitet/Biografier/Poul_la_Cour# (25-04-2015)
[5] http://www.poullacour.dk/filerpdf/kratostat.pdf (02-05-2015)
[6] http://www.poullacour.dk/filerpdf/kratostat.pdf (02-05-2015)
[7] http://pageflip.nyttf.dk/?id=91039#/13/zoomed (02-05-2015)
[8] http://www.poullacour.dk/filerpdf/kratostat.pdf (02-05-2015)
[9] http://pageflip.nyttf.dk/?id=91039#/16/zoomed (02-05-2015)
[10] http://whatis.techtarget.com/definition/transducer (02-05-2015)
[11] http://www.oxforddictionaries.com/definition/english/wind-farm (02-05-2015)
[12]http://www.windpower.org/da/aktuelt/aktuelt_i_vindmoelleindustrien/news_q1_2013/danmarks_stoerste_vindmoellepark_paa_land_opfoeres_ved_klim.html (02-05-2015)
[13] http://pageflip.nyttf.dk/?id=91039#/26/zoomed (02-05-2015)
[14] http://pageflip.nyttf.dk/?id=91039#/26/zoomed (02-05-2015)
[15] http://da.wikipedia.org/wiki/Vindenergi (02-05-2015)
[16] http://pageflip.nyttf.dk/?id=91039#/27/zoomed (02-05-2015)
[17] http://pageflip.nyttf.dk/?id=91039#/27/zoomed (02-05-2015)
[18] http://pageflip.nyttf.dk/?id=91039#/28/zoomed (02-05-2015)
[19] http://da.wikipedia.org/wiki/Vindenergi (02-05-2015)
[20] http://da.wikipedia.org/wiki/Vindenergi (02-05-2015)
[21] http://da.wikipedia.org/wiki/Vestas#cite_note-5 (03-05-2015)
[22] http://uk.reuters.com/article/2015/03/09/windpower-turbines-market-idUKL5N0WB34I20150309?type=companyNews (03-05-2015)
[23] http://da.wikipedia.org/wiki/Vindenergi#Udnyttelse_af_vindenergi (03-05-2015)
[24] http://da.wikipedia.org/wiki/Horns_Rev_Havm%C3%B8llepark (03-05-2015)
[25] http://www.hornsrev2.com/da (03-05-2015)
[26] http://da.wikipedia.org/wiki/Thanet_Vindm%C3%B8llepark (03-05-2015)
[27] http://energinet.dk/DA/ANLAEG-OG-PROJEKTER/Anlaegsprojekter-el/Havmoelleparken-Horns-Rev-3/Sider/default.aspx (03-05-2015)
[28] http://www.energinet.dk/DA/KLIMA-OG-MILJOE/Miljoerapportering/Termisk-produktion/Sider/Termisk-produktion.aspx (03-05-2015)
[29] http://ren1ergi.dk/vindmolle/forudsaetninger-for-vindmoller (03-05-2015)
[30] http://www.dkvind.dk/fakta/O3.pdf (03-05-2015)
[31] http://www.dkvind.dk/fakta/O3.pdf (03-05-2015)
[32] http://www.videnomvind.dk/fordele-ulemper/konkrete-fordele-for-vindmoellenaboen.aspx (03-05-2015)
[33] http://www.videnomvind.dk/fordele-ulemper/konkrete-ulemper-for-vindmoellenaboen.aspx#gotoStøj (03-05-2015)
[34] http://pageflip.nyttf.dk/?id=91039#/21/zoomed (05-05-2015)
[35] http://lmgtfy.com/?q=akkumulator (05-05-2015)
[36] http://politik.tv2.dk/2014-07-18-st%C3%B8tten-til-billig-vindkraft-fordufter (05-05-2015)
[37] http://politik.tv2.dk/2014-07-18-st%C3%B8tten-til-billig-vindkraft-fordufter (05-05-2015)
[38] Teknologiens Seje Kampe, Marie Damsgaard Andersen, Skoletjenesten DTU (05-05-2015)
[39] Teknologiens Seje Kampe, Marie Damsgaard Andersen, Skoletjenesten DTU (05-05-2015)
[40] http://www.business.dk/green/slut-med-stoette-til-billig-vindkraft (05-05-2015)
[41] http://www.videnomvind.dk/baeredygtighed.aspx (05-05-2015)
[42] http://www.dkvind.dk/html/miljo/miljo.html (05-05-2015)
[43] http://www.energy-supply.dk/article/view/51073/forsog_med_byvindmoller_stoppes#.VUkf3CHtmkp (05-05-2015)
[44] http://energinet.dk/DA/El/Nyheder/Sider/Vindmoeller-slog-rekord-i-2014.aspx (05-05-2015)
[45] http://borsen.dk/nyheder/virksomheder/artikel/1/303429/vestas_henter_kaempeordre_i_usa.html (05-05-2015)
[46] http://borsen.dk/nyheder/virksomheder/artikel/1/303429/vestas_henter_kaempeordre_i_usa.html (05-05-2015)
[47] http://www.greenpeace.de/sites/www.greenpeace.de/files/greenpeace_studie_windforce_12_1.pdf (05-05-2015)
Skriv et svar