Der findes usandsynligt mange holdninger til det at date en klassekammerat. Nogle mener, at det er et no-go at date en fra samme klasse eller studieretning, mens andre synes, at det er det fedeste i verden. For nogle ligger der lange og svære overvejelser bag en sådan beslutning, mens det for andre kommer helt naturligt og ofte ud af den blå luft. Helt sikkert er det dog, at det er vigtigt at snakke med sin date netop om det, at man også er klassekammerater i hverdagen. Ellers kan det meget hurtigt gå hen og blive meget akavet og måske skabe større splid i hele klassen.
Indholdsfortegnelse
Derfor skal du undgå at date en klassekammerat
Mange af de gode grunde til at date en klassekammerat er for mange også grunden til ikke at date en fra klassen. Samme klasse eller studieretning betyder, at I er tvunget til at være sammen mange timer hver dag. For mange mennesker kan netop dette være et faresignal. Hvis du altid er tvunget til at skulle kigge på din date, kan det også blive for meget. Mange unge vil helst adskille skolelivet og privatlivet.
Derudover vil et mislykket forhold eller datingforsøg ofte skabe dårlig stemning i en klasse. Det kan hurtigt blive akavet at se på en person, som du ikke er lykkedes med datingmæssigt. Hvis denne person er en klassekammerat, er I tvunget til at være i samme lokale mange timer fremadrettet. Derfor er det vigtigt at snakke om netop disse risikofaktorer, når du vælger at date en klassekammerat. Hvis du vil læse mere om dating for unge, så klik her.
Derfor bør du date en klassekammerat
Det helt åbenlyse er jo, at hvis du dater en klassekammerat, så har du alle muligheder for at være sammen med din date hele tiden. I har præcis det samme skema og skal derfor formentlig både møde og have fri samtidig. Det giver muligheden for at være sammen mange timer i døgnet hver dag, som for mange er vigtigt i et forhold.
Derudover er det fantastisk altid at have sin date inden for synsvinklen. Der er konstant mulighed for at sende et frækt blik og få et forelsket og varmende smil igen. Du kan arbejde sammen med din date, når der er gruppearbejde og på den måde komme endnu tættere på hinanden på en anderledes måde.
Samme interesser og fester
Hvis I går i klasse sammen, så har I formentlig valgt den samme linje ud fra de fag, der er på studieretningen. Det betyder, at I formodentlig har en del fælles interesseområder. Du ved altså, at du altid vil have et emne at snakke om, når du så er ude på daten. I og med, at I er klassekammerater, så har I også en masse fællesvenner og lærere, hvilket altid er gode samtaleemner.
Hvis du dater en klassekammerat, er du ikke bare sikker på, at I har samme skema, du vil også være sikker på, at I skal til de samme fester og begivenheder. For nogle er dette bare lykken.
Skriv et svar