Gratis noter til “Psykologiens Veje”

Psykologi noter

Indholdsfortegnelse

Introforløb (Psykologiens Veje s. 7-24)

Udviklingspsykologi (Psykologiens Veje S. 73-101)

Tilknytningsforstyrrelser & omsorgssvigt (Psykologiens Veje s. 113-126)

Socialpsykologi (Psykologiens Veje s. 347-370 & s. 373-379)

Personlighedspsykologi (Psykologiens Veje s. 37-42 & 47-68)

Kognitionspsykologi (Psykologiens Veje s. 155-182) 

Introforløb (Psykologiens Veje s. 7-24)

Psykologi à beskæftiger sig med at forstå menneskets psyke og adfærd

6 forskellige psykologiske retninger

• Psykoanalyse
• Behaviorisme
• Evolutionær psykologi
• Eksistentiel og humanistisk psykologi
• Kognitiv psykologi
• Socialpsykologi

Psykologiske retninger

Psykoanalyse

• En af de ældre psykologiske teorier
• Grundlagt af østrigeren Sigmund Freud (1856-1939) i slutningen af 1800-tallet
  • senere blevet videreudviklet af psykoanalytikere
• Ifølge psykoanalysen = langt størstedelen af menneskets adfærd styret af ubevidste processor
  • Det bevidste hos mennesket er kun toppen af isbjerget à Under vandoverfladen ligger den store ubevidste del af vores psyke
    • Her hersker menneskets drifter (seksuel- og aggressionsdrifter)
    • Også stedet for de oplevelser og følelser vi fortrænger à fordi de ikke er kulturelt acceptable eller er for svære at se i øjnene for os

Freuds personlighedsmodel
S. 8 Psykologiens veje

• Freud à kendt for sin tredeling af menneskets personlighed
  • Det'et = mennesket udstyret med fra fødslen à impulsive og driftstyrede sider af os, som søger tilfredsstillelse her og nu. à det store ubevidste område i personligheden
  • Jeg'et og Over-jeg'et = kommer i løbet af barndommen.
    Jeg'et = styret af fornuft og realistiske overvejelser

Over-jeg'et indeholder vores samvittighed, normer og idealer à via opdragelsen har overtaget fra vores forældre

• De forskellige sider af personligheden udvikles og kommer til syne i løbet af barndommen
  • Freud inddeler disse i 3 faser
    • Den orale fase = 0 til 1 ½ år à knyttet til munden – barnet er styret af det'et, de impulsive drifter og lystprincippet – vil kun søge lyst og undgå ulyst

Konflikter i denne fase à senere skabe grådighed, afhængighed og selvoptagethed à barnet lever i en tæt narcissistisk[1] og symbiotisk binding til moderen.
Er denne relation tilfredsstillende udvikler barnet ifølge psykoanalytikeren Erik Erikson (1902-1986) tillid til verden, er den omvendt usikker skaber det en følelse af mistillid til verden

• Den anale fase = 1 ½ til 3 år à knytte til endetarmen. Barnet udvikler selvstændighed, jeg'et kommer til syne, barnet lærer langsomt at følge realitetsprincippet = udskyde sine behov
  Over-jeg'et dukker også op i denne periode. I takt med opdragelse = barnet lærer forældrenes normer og regler. Fasen à typisk præget af konflikter mellem barnets ønske om selvstændighed og forældrenes ønsker om at vejlede og sætte grænser.

Konflikter i denne fase tit pga. en for krævende og autoritær opdragelse kan på længere sigt præge personligheden i retning af stærk selvkontrol, tilbageholdenhed, nærighed og angst for spontanitet.

• Den ødipale fase = 3 til 6 år à barnet bliver bevidst om forskellen på de to køn.
  Drengen opfatter til at begynde med faderen som en rival i forhold til moderen à identificerer sig til sidst med ham og med det maskuline og slipper sine feminine sider.

Pigen omvendt à rivaliserer sig med sin mor, men identificerer sig til sidst med hende og slipper de maskuline sider.

Konflikter i denne fase = problemer omkring kønsidentiteten.

Behaviorisme

• Grundlægger = amerikaneren John B. Watson (1878-1958).
• Studerer både dyrs og menneskers adfærd à opfatter adfærd som noget indlært og ikke af fx indre drifter og ubevidste processor som psykoanalysen.
• Den klassiske behaviorisme skelner grundlæggende mellem 2 indlæringsformer: klassisk betingning og operant betingning.
  • Klassisk betingning = opdagede russisk videnskabsmand Ivan P. Pavlov (1849-1936) i laboratorieeksperiment med hunde à hundene savlede ikke kun når de så mad, de savlede også når de så den skål de plejede at få mad i à Hundene lært at forbinde hundeskålen med mad.
  • Andet eksempel på klassisk betingning finder vi i Watsons eksperiment med Albert på 11 måneder à får lov til at lege med en rotte – udsættes samtidig for en høj og ubehagelig lyd. Hans ubetingede (medfødte) angst for lyden bliver hurtig til en betinget (indlært) angst for rotten = resulterer i han bliver bange og græder selv når han ser rotten uden lyden.
  • Omkring 1950'erne opdagede behavioristen (amerikaner) F. Skinner (1904-1991) den operante betinging à et menneskes adfærd styres af hvilke konsekvenser adfærden får. Resulterer en adfærd i belønning = forstærkes den – dvs. Sandsynligheden for at den sker igen er større.
    Resulterer adfærden i ingenting ignoreres den og med tiden udslukkes.
    Resulterer adfærden i straf vil den oftest også udslukkes, men ved straf kan den også give uhensigtsmæssige reaktioner i form af undgåelsesstrategier, usikkerhed og passivitet hos den der straffes.
• Vores personlighed består grundlæggende af de ting vi har lært via klassisk betingning, straf og belønning og ved at iagttage hvordan andre mennesker gør.

Evolutionær psykologi

• Undersøger hvordan bestemte adfærdsmønstre hos mennesket har udviklet sig som følge af at de har givet menneskearten særlige fordele i dens tilpasning til miljøet
• Engelske naturforsker Charles Darwin (1809-1882) opdagede i slutningen af 1800-tallet hvordan denne tilpasningsproces forløb gennem det han kaldte naturlig udvælgelse.
• Darwins teori tilbød en forklaring på, hvordan dyr og mennesker forandrer dig, og den pegede samtidig på menneskets nære slægtskab med andre dyrearter.
  • Med inspiration fra Darwins teori udviklede den østrigske biolog Konrad Lorenz (1903-1989) og hans elev Niko Tinbergen (1907-1988) i 1930'erne, den såkaldte etologi à studerede dyrs adfærd ud fra et evolutionært perspektiv og sammenlignede dyr og mennesker for at finde fællestræk, som kunne vise at mennesker også var i besiddelse af medfødte og instinktive adfærdsmønstre.
  • I dag er psykologerne klar over, at arven eller generne aldrig kan være den eneste årsag til adfærd.

Eksistentiel og humanistisk psykologi

• Modsat behaviorismen, psykoanalysen og den evolutionære psykologi
• Eksistentiel psykologi = mennesket har gennem sine valg en frihed til selv at skabe sit eget liv og forme sin egen identitet
• Knyttes til eksistentialismen à udformet af den danske filosof Søren Kirkegård (1813-1855) og videreudviklet af tyske og franske filosofer Martin Heidegger (1889-1976) og Jean Paul Satre (1905-1980).
• Eksistentielle psykologi afviser ikke at mennesket påvirkes af både arvelige og miljømæssige forhold
• Vi vælger selv hvordan vores liv skal se ud, men dette kan skabe angst for om vi vælger rigtigt og kan derfor gøre at vi bare flyder med strømmen eller får andre til at vælge for os = mister både identitet og livsindhold.
• Den humanistiske psykologi er beslægtet med den eksistentielle psykologi à mener også at mennesket er i stand til at forme sit eget liv
• Humanistiske psykologer som Abraham Maslow (1908-1970) og Rollo May (1909-1994) fremhæver dog, at mennesket er født med nogle grundlæggende behov, som det gerne vil fører ud i livet.
• Fokus på den eksistentielle psykologi er menneskets fri vilje, ansvar, angst og frihed.

Kognitiv psykologi

• Kommer frem i 1960'erne i USA og England
• Studerer menneskets kognitive processor (dvs. Sprog, tænkning, opmærksomhed, hukommelse og perception)
• På mange måder en videreudvikling af behaviorismen
  • Fokuserer på hvordan mennesket opfatter og tolker sine omgivelser og forsøger at skabe mening i dem
• Den måde vi tolker vores omverden på har afgørende indflydelse på vores handlinger og adfærd
  • Mennesker kan reagerer vidt forskelligt på den samme situation, selvom vi udsættes for præcis de samme ting
• Kognitive skemaer à indre mentale strukturer, på en systematisk måde gemmer på de erfaringer vi har gjort på bestemte områder eller med bestemte mennesker. Kan også sige de består af generaliserende erfaringer
• Kunne fx være et skema der indeholder vores typiske opfattelse af det modsatte køn
• De er praktiske i dagligdagen à gør os hurtig i stand til at bestemme andre mennesker
• Kan dog også let fører til stereotype opfattelse af andre
• Fokusområder i den kognitive psykologi = opmærksomhed, perception, hukommelse, tænkning og sprog
• Ifølge den kognitive psykologi er vores personlighed den måde vi tænker, oplever og handler på, bestemt af de kognitive skemaer vi har opbygget.

Socialpsykologi

• Krydsning mellem psykologi og sociologi
• Ser på hvordan grupper fungerer og hvordan menneskets adfærd, tænkemåde og holdninger er under indflydelse af de grupper de indgår i og påvirkes af de samfundsmæssige og kulturelle forhold de lever under
• Kenneth Gergen à 'vi har flere identiteter der passer til hver af de forskellige sociale arenaer vi omgås i dagligdagen'
• Mener man bør undersøge kulturen for at forstå mennesket og ikke noget indre i mennesket

OBS! Skema i psykologiens veje s. 18, kan være nyttigt!!

Udviklingspsykologi (Psykologiens Veje S. 73-101)

Erik H. Erikson

• Hovedværk 'barnet og samfundet' fra 1950'erne à præsenterer tysk-amerikaneren Erik H. Erikson en model for individets udvikling à kaldes for psyko-social udviklingsmodel
• Han bygger videre på den psykoanalytiske tradition, men vil lægge afstand til den betoning af seksualitetens betydning som lå i Freuds psyko-seksuelle udviklingsmodel.
  • lægger vægt på miljøets betydning for individets udvikling.
• Eriksons udviklingsmodel = identiteten udvikler sig gennem hele livet à sker trin for trin via 8 aldre eller faser
  • I hver af disse faser oplever mennesket det sociale samspil
  • Hver fase indebærer en spænding mellem en negativ og en positiv tilstand

OBS! Skema i psykologiens veje s. 74 om faserne, kan være meget brugbart!!

Fundamental tillid og kontra tillid

• I den første fase af livet fra 0 til 1 ½ år skal spædbarnet ifølge Erikson løse konflikten mellem tillid og mistillid til verden.
  • Positiv udvikling = barnet oplever at verden er et trygt og velkendt sted at være, og omsorgspersonerne til at stole på

Selvstændighed contra skam og tvivl

• I småbarnsalderen fra 1 ½ til 3 år skal barnet løse konflikten mellem selvstændig vilje på den ene side og skamfuldhed og tvivl på den anden side
• Barnet bliver mere selvhjulpent i denne fase
  • Lærer at gå og løbe
  • Forældrene opfordrer mere barnet til at stå på egne ben
  • Barnet stiller selv større krav om at ville selv
• Ifølge Erikson = vigtigt forældrene giver plads til barnets voksende krav om selvstændighed
• Forsøger forældrene gennem for meget kritik og overdreven kontrol at mindske barnets krav om dette à barnet vil udvikle en tildens til skamfuldhed og tvivl på egne evner
• Er der omvendt plads til barnets selvstændighed à stolthed og velvilje

Margaret Mahler

• Østrigsk børnepsykiater Margaret S. Mahler à tager som Erikson udgangspunkt i den psykoanalytiske tradition
• Beskriver den tidlige udvikling som en kamp mellem to modsatrettede[2] kræfter: på den ene side = barnets trang til selvstændighed og uafhængighed af omsorgspersonerne. På den anden barnets længsel efter det Mahler med inspiration fra Freud kalder symbiosen = længslen efter den første tid efter fødslen, hvor barnet følte sig forbundet med moderen og centrum i verden.
  • Frustreres enten symbiosen eller barnets træng til selvstændighed = opstå psykiske problemer
• Mahler fokuserer på barnets 'psykiske fødsel' à de første leveår à spørgsmålet om hvornår barnet udvikler et jeg eller noget der ligner en identitet
• Ligesom Freud mener Mahler at spædbarnet først gennemgår en autistisk og symbiotisk fase à
• Taler også om en adskillelsesproces og en separations-individuationsproces à afsluttes først omkring de 3 år
  • Barnet adskiller sig langsomt (separation) fra omsorgspersonen
  • Samtidig begynder et jeg eller identitetsdannelse (individuation)
  • Separations-individuationsprocessen inddeles i yderligere fire underfaser
    • Differentieringsfasen
    • Øvelsesfasen
    • Gentilnærmelsesfasen
    • Konsolideringsfasen

Autisme?

• Første tid efter fødslen à barnet opslugt i sig selv og uden kontakt med yderverdenen à strækker sig over den første levemåned = den normal autistiske fase (autistisk = indelukket, isoleret)
  • Barnet vil have tilfredsstillet sine fysiske behov à amning, søvn
  • Nyere forskning vist at Mahlers beskrivelse af den første tid efter fødslen ikke holder
    • Spædbarnet er fra starten af optaget af andet og mere end dens fysiske behov
    • De perioder det er vågent og opmærksomt = barnet viser gode evner til at reagere på ydre stimuli og kommer til verden med flere færdigheder end før antaget
    • Barnet fødes med andre ord ikke autistisk men nærmere socialt
    • Er fra ganske spæd nysgerrigt optaget af at undersøge sin verden og lære den at kende

Symbiose

• Perioden fra 1-5 måneder = den normale symbiotiske fase
• Mener barnet i denne alder ikke kan adskille sig fra moderen, hendes omsorg og pleje
• Skelner endnu ikke mellem indre og ydre, mellem selv og andre
• Det opfører sig som om barnet og moderen er en sammensmeltet enhed = symbiose
  • At blive holdt om, ammet og øjenkontakten med moderen à med til at fremme den symbiotiske oplevelse
• Begrebet symbiose à svarer til Freuds begreb om narcissistisk tilstand à hvor barnet føler sig forbundet med alt hvad der er godt og tilfredsstillende hos moderen
• Symbiosen skal være tryg for individets selvværd eller tillid til sig selv
• Er moderen ikke i stand til at give stabil og tryg kontakt til barnet = barnet får ikke sund tillid til sig selv à kan i værste fald skabe psykiske problemer

Differentiering

• 5-55555-55555g selv –>n med flere fære problemer
• yg kontakt til barnet = barnet får ikke sund tillid til sig selv –>n med flere færDifferentieringsfasen à 5-10 måneders alderen à separations-individuationsproces
• Vigtigt at kunne vokse ud af symbiosen og blive sin egen person
• Første tegn på barnet er ved at slippe symbiosen = barnet bliver mere målrettet og undersøgende sammen med omsorgspersonen
  • Moderen undersøges aktivt med øjne og hænder
  • Barnet bøjer sig væk fra moderen for at få overblik over hende
• Der er nu også tydelige tegn på at barnet er klar over sin fysiske adskilthed fra moderen à separation er begyndt
• Barnet à begynder at betragte andre mennesker og sammenligne med omsorgspersonen
  • Ukendte sammenlignes med det velkendte
• Differentieringsfasens karakteristiske frygt = separationsangsten
  • Har symbiosen været 'en god tid for barnet' vil barnet have mere underen og nysgerrighed end angst à moderen dog stadig være indenfor rækkevidde
• Separationen fra moderen kan gå skævt hvis barnet har oplevet omsorgssvigt fra forældrene, eller hvis forældrene ikke selv kan slippe barnet
  • I det første tilfælde hvor separationen kan gå skævt forsøger barnet måske at forsvare sig mod separationsangsten ved at fremskynde udviklingen af selvstændighed og tage afstand fra moderen
  • I det andet tilfælde hvor separationen hæmmes kan der omvendt ske det at barnets udvikling af selvstændighed hæmmes

Øvelse

• Den anden underfase i barnets separationsindividuationsfase = øvelsesfasen
• 10-18 måneders alderen
• Barnet tager de første skridt i oprejst stilling à dets verden udvides meget
• Tester verden uden for forældrenes rækkevidde
• Hver dag indeholder en ny sejr og en ny kilde til stolthed for barnet
  • Tilstanden = kaldet en kærlighedsaffære med verden
• Barnets narcissisme (almagtsfølelser, storhedsforestillinger) er på sit højeste
• Omsorgspersonerne à er det faste holdepunkt i hele øvelsesfasen
  • den sikre base hvor de kan tanke op emotionelt inden de skal ud i verdenen igen

Gentilnærmelse

• 18-24 måneders alderen
• Den tredje underfase i separations-individuationsprocessen
• Barnet separerer sig endelig fra omsorgspersonen
• Begynder at forstå moderen som selvstændig person
• Begynder selv at forstå sig som en selvstændig person à som et 'jeg' (barnet ville sige 'mig')
• Får svære ved at opretholde forestillingen om sig selv som verdens centrum
  • Kan føle sig som Palle alene i verden à Et hjælpeløst individ der er afhængig af andre når det skal tilfredsstilles
• Når barnet finder ud af at moderen er en selvstændig person og ikke en del af barnet = bange for at miste hende/hendes kærlighed
  • Barnet begynder at klynge sig til moderen og vil have hendes nærhed
  • Barnet er splittet à på den ene side = følger barnet efter moderen og slipper hende ikke af syne, mens på den anden side forsøger det at undgå for tæt kropskontakt med hende
    • Barnet farer væk fra moderen, men forventer samtidig at moderne løber efter
  • Perioden = kendetegnet for barnet skiftevis at klynge sig til moderen og skubbe hende væk
  • Psykiske problemer hos moderen kan i denne fase medvirke til udvikling af psykiske forstyrrelser hos barnet

Konsolidering

• Barnets individuation skrider hurtigt fremad i gentilnærmelsesfasenà Bliver dog ikke færdiggjort før i den fjerde og sidste delfase = konsolideringsfasen
• 2-3 års alderen
• Barnet får en individualitet og udvikler en emotionel objektkonstans = dvs. At hvis barnets udvikling er gået godt kan barnet være separeret fra moderen i længere tid uden at føle for meget ubehag
• Barnet begynder at få fornemmelse af tid
  • Begreber som 'senere' og 'i morgen' forstås ikke kun men bruges også af børn i denne alder og har stor betydning når barnet skal forstå at moderen kun er væk midlertidigt

Den moderne spædbarnsforskning

• Inden for udviklingspsykologien à eksisteret en modsætning mellem de psykoanalytiske udviklingsteorier og den empiriske udviklingspsykologi
• De psykoanalytiske udviklingsteorier à forsøgt at sætte sig ind i børns indre oplevelsesverden og undersøgt hvordan personligheden og sociale relationer til andre udvikles
  • Fokuseret på fejludviklinger i barndommen for at forstå baggrunden for de psykiske lidelser
• Den empiriske udviklingspsykologi har derimod undersøgt den normale udvikling hos børn og især koncentreret sig om den ydre og iagttagelige adfærd à den fysiske og motoriske udvikling, men også den intellektuelle udvikling er blevet undersøgt
• Erikson og Mahler er klar over denne konflikt mellem de to retninger og de forsøger at understøtte deres psykoanalytiske teorier med konkrete observationer af børn
  • Erikson starter sin karriere som børneanalytiker og undersøger i 1930'erne børneopdragelse blandt nordamerikanske indianere.
  • Mahler går mere systematisk til værks og foretager i perioden 1959 – 1968 detaljerede observationer af børn i samspil med deres forældre à omfatter 36 børn og 22 forældre à kan via envejsspejle observere og filme børnenes leg og deres samspil med forældrene
  • Daniel Stern à den amerikanske børnepsykiater og psykoanalytiker à den moderne spædbarnsforskning
    • Forskerne begynder at benytte avancerede lyd- og videooptagelser, så de i detaljer kan undersøge spædbarnets mindste bevægelser og reaktioner à udvikler helt ny forståelse af hvordan spædbarnet er i stand til at 'svare' på de eksperimenter det udsættes for
      • Eksempler på metoder i spædbarnsforskningen
        Præferenceteknikken: ved at registrere hvad børn visuelt er opmærksomme på, kan ikke kun konstatere hvad de ser på, men også hvad de foretrækker at se på. à Ved hjælp af denne teknik = fundet ud af nyfødte børn foretrækker at se på bevægelige objekter og mønstrede overflader frem for ensfarvede og skarpe kontraster frem for bløde
      • Sutteteknikken: lærer spædbørn hurtigt at kunne fremkalde forskellige lyde eller billeder ved at sutte på en bestemt måde på en trykfølsom sut. Fx finde ud af om spædbarnet hellere vil lytte til sin mors stemme eller en fremmed kvindes stemme.
    • De nye eksperimentelle metoder giver forskerne muligheder for at komme tættere på spædbarnets verden à også barnets indre oplevelsesverden

Daniel Stern

• Psykoanalytiske tradition à stort spørgsmål om hvordan selvet udvikler sig
  • Fødes vi med en tidlig selvfornemmelse eller udvikler vi en selvfornemmelse?
• Daniel Stern à mener vi fra første færd har en selvfornemmelse og dermed også en evne til at skelne mellem os selv og andre
  • Stern = afviser Mahlers tanke om at barnet løber igennem en symbiotisk fase, hvor det ikke skelner mellem sig selv og andre
• Sterns udviklingsteori opererer ikke med stadier, som man normalt gør inden for den psykoanalytiske tradition, og som man f.eks. ser hos Erikson og Mahler
  • Stern arbejder i stedet med en lagdelt model à forskellige udviklingstrin afløser ikke hinanden, men eksisterer side om side
  • På hvert udviklingstrin opnår barnet en ny måde at opleve sig selv og andre på

Begyndende selv

• Barnet kommer til verden med mange færdigheder
• Barnets sanser fungerer allerede ved fødslen
  • Barnet à meget tidligt i stand til at kende sin mors lugt
  • Allerede i de første levedøgn efter fødslen kan den nyfødte skelne mellem moderens og en fremmedes stemme
  • Spædbørn der kun er få dage gamle er også i stand til at følge bevægelige genstande med øjnene hvis tingene er ca. 20-30 cm fra ansigtet
    • Kun i dette område kan det nyfødte barn se skarpt à Også den afstand til moderens ansigt når barnet ligger ved brystet

Kerneselv

• 2-3 måneders alderen à sker stort skift med spædbarnet
  • bliver mere opmærksomt på omgivelserne
  • barnets syn forbedres
  • får mere kontrol over sine handlinger à gentager bestemte handlinger igen for at undersøge konsekvenserne af dem
• Frem til 7 måneders alderen udvikler barnet et 'kerneselv' à betyder at barnet i stigende grad oplever sig selv som en fysisk helhed, der er forskelligt fra andre og selv kan være årsag til handlinger
• Barnet kan nu genkende forældrene visuelt
• Det selektive sociale smil kommer frem i løbet af 4 måneders alderen à barnet smiler nu til omsorgspersonerne og ikke længere til alle ansigter
• Denne periode = handler om børn og forældrenes samspil og opmærksomhed til hinanden ansigt til ansigt
  • Stern kalder dette for ansigtsduetter hvor barn og forælder fører lange samtaler med blikke, smil og lyde à skiftes til at 'sige' noget til hinanden
  • Barnet sig 'nej' til noget ved at vende hovedet væk
• Barnet lærer noget grundlæggende om non-verbal kommunikation (dvs. Mimik, gestik og stemmeføring i kommunikationen) og om hvordan man venter på den andens svar i en samtale (turtagning)
• Forældre er gennem 'ansigt-til-ansigt' med til at stimulere barnets nysgerrighed
• Kan opstå problemer i udviklingen hvis forældrene understimulerer børnene ved ikke at give nok respons og vise nok initiativ i samspillet med barnet
  • Case: Mor der først reagerer på barnets ansigtsudtryk og bagefter stirrer på barnet og ikke giver respons tilbage
• Forældrene kan dog også overstimulerer barnet ved at tage for meget initiativ til ansigt-til-ansigt duetten
• Ansigtsduetterne handler om at blive smittet af hinandens følelser
  • Forældrenes glæde bliver til barnets glæde
• RIG'er: Repræsentationer af Interaktioner der er blevet Generaliserende
  • Barnet gemmer de sociale samspilsoplevelser med forældrene i sin hukommelse
  • Gemmer de mange hundrede samspil barnet oplever omkring en bestemt situation fx at blive ammet à det gemmes dog ikke hver for sig i barnets hukommelse, men former tilsammen en generaliseret episode eller et skema, hvor kun det typiske eller det gennemgående i samspil situationen fastholdes.
  • På samme måde fastholdes oplevelserne af forælderen som trøster, forælderen som skifter barnet, som leger en bestemt leg med barnet osv. à danner de andre generaliserende episoder eller skemaer
  • Det er det sådanne episoder som Stern kalder for RIG'er.

Det intersubjektive selv

• 7-9 måneders alderen
• interessen for tingene stiger à interessen for samspillet med forældrene ansigt til ansigt mindskes
• barnet kan kravle rundt og undersøge omgivelserne
• Omkring 10 måneder à tager de første skridt
• Sover mindre, adfærden er målrettet, begynder at forstå simple ordrer
• Begynder omkring 9 måneders alderen at dele oplevelser med andre
  • Alt dette er tegn på det intersubjektive selv
• Opfatter ikke længere andre som fysiske størrelser, men som personer med hensigter og følelser
• Tidligere kunne barnet ikke have fokus på to ting på en gang – det var enten tingen eller moderen à forsøger moderen at få barnets opmærksomhed glemmer det alt om tingen
  • Nu kan barnet kigger i moderens blikretning eller pege på bestemte ting og efter det har nået målet for det moderen ser på, kigger det tilbage på moderen for at få bekræftet om det har fundet det
• Barnet begynder selv at pege på ting og holder øje med om moderen har opmærksomhed det samme sted som barnet selv à barnet i stand til at have et fælles opmærksomhedsfokus med en anden
• Social refereren à eksperiment hvor barnet placeres i en usikker situationen
  • Lokkes til at kravle på tværs af en visuel kløft (en glasplade hvor det har en fornemmelse af at bevæge sig ud over en dyb kløft) ved hjælp af et stykke interessant legetøj
  • I sådan en situation vil spædbarnet kigge hen på moderen for at aflæse hendes følelser à er moderen instrueret i at vise det er okay med smil vil spædbarnet krydse den visuelle kløft, viser hun derimod frygt vil barnet ikke krydse
• Intentionel kommunikation à giv-og-tag-lege à før 10 måneders alderen kan barnet give moderen en ting, men ikke uden at tage øjnene fra tingen à efter 10 måneders alderen kan barnet godt give moderen tingen uden at kigge på den og endda også kigge frem og tilbage mellem moderen og tingen og vise at den er til moderen.
• Opmærksomhedsfokus, social refereren og intentionel kommunikation = evnen til at dele oplevelser med andre
• Selektive afstemninger à grænser for hvad der socialt er rigtigt og forkert

Det verbale selv

• Fra ca. 15 måneders alderen tager barnet endnu et vigtigt skridt i selvudviklingen
• Ved hjælp af sproget à barnet får et redskab til at skelne mellem fortid, nutid og fremtid

Det narrative selv (3-4 år)

• Børns sproglige evne er udviklet nu så de kan fortælle historier om hvad der sker i deres liv
  • de har nu udviklet et fortællende eller narrativt selv
• fortællingerne er med til at forme deres identitet og selvopfattelse
• i fortællingerne kan børn godt finde på at pynte på historierne fordi det ikke altid kan skelne mellem virkelighed og fantasi
  • sker ofte når deres egne ønsker om hvordan tingene skal være
  • de pynter ofte på historien for mere opmærksomhed
• bliver afstanden for stor mellem virkelighed og fantasi kan det ifølge Stern give psykiske forstyrrelser
  • psykoanalytisk terapi handler om at undersøge om der er overensstemmelse mellem et menneskes faktiske oplevelsesverden og de historier den pågældende fortæller om sig selv

John Bowlby

• Engelsk psykiater og psykoanalytiker (1907-1990)
• Tilknytningsteori à formuleret i 1960'erne – tilhører den psykoanalytiske tradition
  • Observationer fra børn på børnehjem
• Prægning: Konrad Lorenz forsøg med gæs à ungerne følger efter fødslen efter det første og bedste objekt der bevæger sig = udvikler tæt bånd til det
  • Objektet er normalt fugleungens forælder à men erfarede at objektet også kunne være et menneske eller en skotøjsæske
• John Bowlby à mener at fænomenet prægning også ses hos menneskebørn à kalder det i stedet for tilknytning

Før-tilknytning (0-2 mdr.)

• 2 første måneder à førtilknytningsperiode
  • Barnet viser aktiv tilknytningsadfærd (smil, gråd og klyngen til mennesker)
• Opnå kontakt med andre mennesker = barnet falder til ro
• Ingen kontakt med andre mennesker = barnet begynder at græde
• Kan i denne periode genkende moders lugt og stemme
  • Er ikke så tilknyttet at de foretrækker hende frem for andre

Begyndende tilknytning (2-7 mdr.)

• 2 – 6-8 måneders alderen
• barnet viser at det foretrækker forældrene eller nogle få omsorgspersoner frem for andre
• forventer at forældrene regerer på bestemte måder når det prøver at 'kommunikere' fx i form af ansigtsduetter
• savner dem ikke hvis det adskilles fra forældrene
  • Kan godt passes af andre
  • Kan dog i sådanne situationer vise tegn på forvirring og uro da det ikke har samme kommunikation med ansigtsduetterne som med sine forældre

Selektiv tilknytning

• Udvikles til de omsorgspersonerne i perioden 7-24 måneders alderen
• Barnet retter sig mod få personer à når barnet adskilles fra dem opstås separationsangsten à barnet omgås fremmed forsigtigt
• Op til 7 måneders alderen – børn tilfredse med at blive passet af andre, fx dagpleje
• Efter 7 måneders alderen à begynder separationsangsten at blive tydelig
• Fra og med tredje kvartal i barnets første leveår er omsorgspersonerne ikke længere udskiftelige
• Barnet kan huske omsorgspersonerne og genkalde dem i hukommelsen

Tilknytningsadfærd og udforskningsadfærd

• Opstår omkring 7 måneders alderen
• En basal livsnødvendighed for barnet
• Tilknytningen bliver barnets trygge base à vil efter opnåelse begynde at vise udforskningsadfærd
• Bowlby opfatter tilknytningsadfærden og udforskningsadfærden som modsatrettede og grundlæggende adfærdssystemer i mennesket

Forskellige tilknytningsmønstre

• Stor optagelse af at undersøge de individuelle forskelle der er i børns tilknytningsmønstre
• Amerikansk psykolog Mary Ainsworth (1913-1999) à lagt grund til denne forskning
  • Udviklede i 1960'erne den såkaldte fremmedsituation til børn mellem 11 og 18 måneder
  • Testen = vise hvor tryg eller utryg børns tilknytning til omsorgspersonen var i stressede situationer (se uddrag fra test s. 99 psykologiens veje)
  • 3 grundlæggende tilknytningstyper à andre forskere senere fundet en fjerde:
    • Tryg tilknytningstype:
      • Trygt tilknyttede børn undersøger nysgerrigt rummet à kan finde på at kontakte den fremmede
      • Bliver kede af det når forældrene forlader rummet à kan let trøstes når de kommer tilbage
      • 65 % af børnene i denne kategori
    • Utryg-undgående tilknytningsfase:
      • Børn = viser i dette tilknytningsmønster ikke mange følelser à hverken når moderen går eller kommer igen
      • Er ikke opmærksomme på hende
      • Virker som om de har lært at omsorgspersonerne ikke altid er tilgængelige
      • 20 % af børnene i denne kategori
    • Utryg-ængstelig tilknytningstype:
      • Børnene = forsigtige med nye mennesker og omgivelser
      • Holder sig tæt til moderen
      • Er ikke interesseret i legetøjet men nærmere i moderen
      • Bliver voldsomt kede af det når moderen forlader rummet à svære at trøste selv når moderen er tilbage à søger både trøst men stritter også imod og afviser vredt moderens kontaktforsøg
      • 10 % af børnene i denne kategori
    • Utryg-desorganiseret tilknytningstype:
      • Ses ofte hos børn som har været udsat for omsorgssvigt
      • Svært ved at klare stressede situationer à adfærd også forudsigelig
      • Sammen med forælder = reagerer som den ængstelige tilknytningstype à når forælder kommer tilbage efter at have forladt det ignorer barnet hende
      • Barnet i konflikt à grundet den person det vil søge tryghed ved er også det som de er bange for eller som har givet dem negative samspilsoplevelser
      • 5% af børnene i denne kategori

Hvad bestemmer tilknytningstypen?

• Forældrene til børn med en tæt tilknytning = let ved at opfange deres børns signaler à barnet også let ved at komme i kontakt med dem
• Forældrene til børn der er undgående tilknyttet = kan være følelsesmæssigt tillukkede à forældrene også svært ved at opfange barnets signaler à samspil præget af ufølsomhed og afvisning
• Forældre til børn der er ængsteligt tilknyttede = har også tildens til at være ufølsomme à uforudsigelige
• Forældre til børn der er desorganiseret tilknyttede = føler sig ofte hjælpeløse i deres roller som omsorgspersoner
• Børns medfødte temperament kan også have en indflydelse, forhold i de sociale omgivelser (fx økonomi, boligforhold, krisesituationer osv.)

Betydning på længere sigt

• Børn med tryg tilknytning = viser bedre evner som 3 årig til at samarbejde i leg end andre tilknytningstyper
  • I ungdomsårene også flest venner
  • Fremme selvstændighed
• Børn med utryg tilknytning = viser bedre resiliens (modstandsdygtighed) overfor senere psykiske belastninger

OBS! Se skema s. 101 i psykologiens veje – kan være nyttigt!!

Cases:

• Mor med ansigtsduetterne (Youtube klip)

Tilknytningsforstyrrelser & omsorgssvigt (Psykologiens Veje s. 113-126)

• I løbet af 1930'erne og 40'erne = europæiske forskere begyndte at undersøge situationen for børn anbragt på børnehjem
  • Forskerne = blandt andet René Spitz, Anna Freud, John Bowlby
  • Flere undersøgelse viste børnene levede under dårlige forhold
    • Mange børn = udviklede meget svære psykiske og sociale problemer
      • To afgørende forhold som man mente skabte børnenes problemer

à manglede en central persons pleje på børnehjemmet og mange oplevet en tidlig adskillelse fra forældrene

à disse undersøgelse = revolutionerende indflydelse på udviklingspsykologien og behandlingen af institutionsanbragte børn

Separationsreaktioner

• Protest: barnet protesterer à græder, leder efter forældrene og er uimodtagelig for trøst à minder om en babyagtig adfærd à øget klamren til sutteklude og bamser og i visse tilfælde rokkende kropsbevægelser
• Fortvivlelse: barnet er fortsat ulykkeligt, men mere uinteresseret i omgivelserne
• Emotionel frakobling: Efter flere dage eller uger = barnet begynder at interessere sig mere for omgivelserne à falder mere til
  • bliver ikke længere så ked af det
  • vil heller ikke med hjem når forældrene kommer på besøg à ser ud til at knytte sig til andre
  • barnet forsøger at lægge afstand til savnet og beskytte sig selv à tolkes som fornægtelsesfasen
• Når børnene kommer hjem à ofte præget af uro i uger
• Ignorer eller undgår forældrene
  • Herefter en periode hvor barnet følger forældrene overalt à til sidst kan der opstå vrede og fjendtlighed mod forældrene
• Bowlby's trefasede forløb = optræder ikke som et fast mønster hos alle
  • Ses sjældent hos små spædbørn
  • Afhænger også af arten af separationen og støtten som barnet får eller ikke får
    • Har barnet regelmæssige besøg, eller omsorgen under adskillelse ydes af andre voksne – vil det ikke være lige så slemt for barnet
    • Adskillelser ved fx indlæggelse og andre kortvarige skaber som regel ikke problemer på længere sigt
    • Gentagne adskillelser i barndommen kan dog skabe psykiatrisk risiko

Forsøg med abeunger

• Harry Harlow à 1950'erne = forsøg med rhesusaber
  • Aberne strakt efter fødslen = adskilt fra mødrene + sat i bure med to kunstige mødre: den ene lavet af ståltråd med en sutteflaske med mælk, den anden lavet af ståltråd og svøbt i frotté og skumgummi uden sutteflaske med mælk
    • Aberne = tilbragte mest tid hos frottémoderen, brugte kun moderen med sutteflaske når de var sultne
    • Varme og pelslignende kontakt hos frottémoderen foretrak de
    • Aben à behov for nærkontakt med artsmedlem
  • Senere = Harlow undersøgte abernes interesse for at udforske deres omgivelser, brugte frottémoderen som en tryg base og hvis de kun var i bur med ståltrodsmoderen viste de tegn på angst

Spædbarnsdepression og hospitalisme

• Læge og psykoanalytiker Rene Spitz (1887-1974) à beskrev i 1940'erne en tilstand han kaldte spædbarnsdepression
• Langtidsundersøgelse af 123 børn på en vuggestue tilknyttet kvindefængsel
  • Børnene passet af deres egne mødre à udvikling skred normalt frem
  • Efter 6 måneders alderen à nogle af børnene udviste grædende adfærd – meget forskellig fra deres tidligere udadvendte humør = efterånden afstand fra omgivelserne
  • Spitz blev som regel ignoreret ved kontaktforsøg
  • Adfærden forsatte i 2-3 måneder
    • Blev mere syge, tabte sig, begyndte at lide af søvnforstyrrelser
  • De 19 børn der udviklede dette sygdomsbillede havde det tilfælles at de i 6-8 måneders alderen var blevet separeret fra deres mor i en ubrudt periode på 3 måneder
  • Spitz kaldte dette for en spædbarnsdepression à skete fordi de i 6-8 måneders alderen havde skabt god kontakt med moderen, men blev separeret fra hende i mere end 3 måneder uden at blive erstattet af anden omsorgsperson
• hvis moderen blev genforenet med barnet indenfor 3-4 måneder forsvandt symptomerne på spædbarnsdepression hos de fleste à kan dog give problemer på længere sigt
• hospitalisme: standsning af udviklingen, selvstimulerende adfærd ind med stereotype hoved-, krops- eller fingerbevægelser, manglende øjenkoordination
  • Øget modtagelighed for infektioner, fortsatte dette i 2 år = dødeligheden øges voldsomt
  • Spitz à mener ikke at det er muligt at behandle eller afhjælpe tilstanden når den har fået lov at udvikle sig i mere end 5 måneder
• I dag ser man ikke til spædbarnsdepressioner på samme måde à børn anbragt på institutioner bliver mødt med omsorg

Omsorgssvigt

• Omsorgssvigt à vanrøgt, fysiske, psykiske og seksuelle overgreb på barnet
• Ofte vil forskellige former for omsorgssvigt være blandet sammen i det enkelte barns tilfælde
• Vanrøgt
  • Forældrene tilfredsstiller ikke barnets behov (fx underernæring à barnet har ikke fået mad i dagevis)
  • Forældrene overlader barnet til sig selv og er ikke følelsesmæssigt engageret i det = barnet understimuleres à barnets sproglige, kognitive og senso-motoriske udvikling forsinkes
  • Kan allerede ske i fostertilstanden fx ved stof- eller alkoholmisbrug og dårlig ernæring hos moderen = barnet fødes med skader på nervesystemet
    • Med normal pleje efter fødslen kan disse tidlige skader måske forsvinde, men ikke hvis vanrøgten fortsættes
  • I værste tilfælde svare barnets vanrøgt til hospitalisme-symptomerne
• Fysiske overgreb
  • Barnet lider skader af den måde forældrene behandler det på og fx også pga. manglende opsyn
  • Overgrebene = opstår ofte i forældrenes desperate forsøg på at stoppe barnets grænsesøgende adfærd eller barnet bliver tillagt negative egenskaber og brugt som én de andre i familien kan afreagere på
• Psykiske overgreb
  • Det vanskeligst definerbare område
  • Forældrene også opfatte barnet negativt à tillægger måske allerede barnet dårlige egenskaber fra fødslen og udsætter der for afvisninger
  • Forældrene = terrorisere barnet med trusler om straf og adskillelse
  • Forældrenes samliv = præget af fjendtlighed og vold à børnene vidner til dette
  • Forældrene følelsesmæssigt utilgængelige og præget af svære psykiske problemer à kan også bruge børnene til at tilfredsstille deres egne følelsesmæssige behov
• Seksuelle overgreb
  • De voksne inddrager barnet i seksuelle aktiviteter
  • De er dog sjældent fysisk voldelige, men de kan blive det jo ældre barnet bliver
  • Barnet oplever skyld, magtesløshed og trusler om straf og kærlighedstab hvis hemmeligheden bliver afsløret

• Ved både vanrøgt, fysiske, psykiske og seksuelle overgreb handler det grundlæggende om forældrenes mangel på forståelse og respekt for barnets behov

Børns reaktioner på omsorgssvigt

• Det omsorgssvigtede barn udvikler mistillid til verden
• Barnet kan få negativ tilgang til det selv
• Forsker Kari Killén præsentere i sin bog 'Omsorgssvigt er alles ansvar' à en række måder at overleve omsorgssvigt på
• Følgende vil tage udgangspunkt i Killén's oversigt
• Kontaktforstyrrelser
  • Barnet er klæbende, omklamrende, opmærksomhedssøgende, optaget af at eje eller kontrollere andre og optaget af at behage og blive accepteret af forældre og andre voksne
  • Går i hælene på de voksne og vil sidde på skødet hele tiden
  • Barnet endnu ikke selektivt tilknyttet til bestemte voksne
  • Barnet kan også agere modsat og virke kold, hård og afvisende
  • Begge reaktioner gemmer på samme ambivalens: barnet slås med modstridende følelser af længsel efter kærlighed og aggressioner i forhold til omsorgspersonerne
• Depression
  • Barnet er ikke særlig krævende i sin kontakt til andre
  • Virker fysisk passivt
  • Leger ikke meget à når det endelig leger er der noget stereotypt og tvangspræget over legen
  • Ikke særlig kreativ
  • Barnets måde at udtrykke sin sorg og angst
• Dissociation
  • Ordet henviser til det fænomen at børn der har været udsat for overgreb, især voldelig eller seksuel art à tilbøjelig til at benægte eller glemme de traumatiske oplevelser
  • At dissociere betyder at splitte op eller adskille
  • Det der sker à de ubehagelige episoder integreres ikke på normalvis med de andre dele af hukommelsen
  • Kan derfor betragtes som uvæsentlige, uvedkommende eller ligefrem ikkeeksisterende (amnesi)
    • Kan gå så vidt at personligheden splittes op i forskellige dele eller identiteter der fungerer uafhængigt af hinanden ('multipel personlighedsforstyrrelser')
  • Det er en forsvarsmekanisme à kan optræde tidligt hos børn
  • Formålet à undgå de traumatiske oplevelser
• Forsinket udvikling
  • Især vanrøgt kan give forsinket udvikling både neurologisk, kognitivt og motorisk
  • Kan være tydelige allerede de første måneder
• De overdrevent veltilpassede eller voksne børn
  • En gruppe børn er meget overfølsomme over for de voksnes signaler og forventninger
  • Forsøger over for sig selv og andre at skjule hvor store problemer de har
  • Forsøger at leve op til de uberegnelige forældre trods deres skiftende forventninger og krav og forudsige deres reaktioner
  • Har evner der ligger langt over det man forventer børn i den alder à kan opfører sig som små selvstændige voksne der allerede fra 2-3 års alderen kan klare sig selv
  • 'De voksne børn' der går ind og overtager forældrerollen fx i den alkoholiserede familie
• Hyperaktiv og destruktiv
  • En gruppe børn der viser stærk destruktiv, urolig og aggressiv adfærd
  • Børn der ofte har svært at fungerer i større grupper à fx i børnehaven eller skolen
  • Ødelægger ofte legen eller indlæringssituationen for de andre
  • Kan let fejlfortolke andres adfærd som truende eller afvisende og have svært ved at se en situation fra andres synsvinkel
  • Børn ofte præget af rastløshed, koncentrationsproblemer og impulsiv adfærd uden omtanke for konsekvenserne
  • Hyperaktive adfærd = indlæringsproblemer og oplevelser af nederlag i skolen selvom barnet kan være godt begavet
• Ansvar, skyld og hemmeligholdelse
  • Børnene vil grundet kærlighed ikke stille forældrene i dårligt lys
  • Påtager sig selv skylden og ansvaret for de svigt og overgreb det udsættes for
  • Sker både ved fysiske overgreb, seksuelle overgreb og alkoholmisbrug
  • Forsøger at hemmeligholde overgrebene for andre
    • Skaber psykiske konflikter

Cases

• 'Er du mors lille dreng?' (dokumentar)
• Tøndersagen
• Brønderslevsagen

Socialpsykologi (Psykologiens Veje s. 347-370 & s. 373-379)

• Krydsning mellem psykologi og sociologi à studiet af individet på den ene side og studiet af samfundet på den anden side
• Ser på hvordan mennesket og de sociale miljøer og grupper er en del af påvirker hinanden
• Den eksperimentelle socialpsykologi à klassiske eksperimenter vedrørende gruppepåvirkning, holdninger og fordomme
  • Muzafer Sherifs (1906-1988) gruppeeksperimenter i begyndelsen af 1950'erne
  • Solomon Asch's (1908-1996) studier i konformitet også i 1950'erne
  • Stanley Milgrams (1933-1984) lydighedseksperimentet i 1961
• Eksperimenterne à forskerne henter enten mennesker ind i laboratoriet (laboratorieeksperiment) eller laver realistiske og naturtro situationer (felteksperiment)
• I 1970'erne – den eksperimentelle socialpsykologi udsat for kritik
  • Deltagerne udsat for psykiske belastninger
  • Fejlinformeret (bedraget)

To perspektiver

• Menneskers adfærd i gruppen à bestemt af deres væremåde, egenskaber og særtræk de har med ind i gruppen
• Men når der undersøges inden for socialpsykologien er det først og fremmest ikke det individualpsykologiske perspektiv der er i front à i stedet interesseret i forståelsen af hvordan gruppen påvirker de enkelte medlemmers adfærd à gruppepsykologisk perspektiv

Massehypnose

• Grupper = stor indflydelse på os
• Franske sociolog Gustave Le Bon (1841-1931) à beskrev dette i slutningen af 1800-tallet i sin bog 'Massernes psykologi' à inspiration for senere socialpsykologer
• Le Bon studerede primært marginaliserede grupper i samfundet som kriminelle bander og arbejderopstande
  • Mennesker i større grupper eller masser som han kaldte dem à opstod psykologiske processor i gruppen som ikke var hos den enkelte
  • Opstod en slags flokmentalitet eller kollektiv adfærd à fik de enkelte til at opfører sig på en måde i gruppen, som de ikke ville hvis de var alene à sammenlignes med den ubevidste adfærd – fx ses i hypnose
  • Måske derfor begreberne massepsykose og massehypnose bruges i forbindelse med grupper der er gået over gevind
    • Hitlers tale à 'mængden lytter altid til en mand med en stærk vilje' à når individer samles i en masse taber de al vilje og vender sig mod den der har en

Hvad er en gruppe?

• Udviklet af Muzafer Sherif:
  • Medlemmerne à fælles om et eller flere motiver eller mål – bestemmes af retningen gruppen bevæger sig i
  • Medlemmerne udvikler et sæt normer à grænserne for hvilke gensidige forhold der kan etableres og hvilken aktivitet der udføres
  • Gruppen skiller sig ud fra andre grupper pga. fælles kendetegn
  • Netværk af gensidig tiltrækning udvikles hvis medlemmerne kan lide hinanden eller ej

• For at der kan være tale om en gruppe må medlemmerne have et fælles mål som alle er enige om at forfølge
• Målet à være tydeligt og betydning for alle i gruppen
• Udvikles fælles aftaler og normer som viser rammerne for samarbejdet frem mod målet à hvor tit skal man fx mødes?
  • Efterhånden udvikler gruppen forskellige roller i samarbejdet
  • Nogle mere indflydelsesrige roller end andre à andre gør bare hvad der bliver sagt
• Gruppens holdninger, tøj, væremåde bliver mere ens à gruppen begynder også at adskille sig fra andre der ikke er medlem

Primær- og sekundærgrupper

• Amerikanske sociolog Charles H. Cooley à ophavsmand til begrebet primærgruppe
  • Defineres à nærkontakt og nært samarbejde ansigt til ansigt
  • Man er et 'Vi'
  • To eksempler på en primærgruppe = familien og nære venner
  • Primær gruppe à ikke større end alle kender hinanden personligt
  • Stærke følelsesmæssige bånd à udvikles mellem medlemmerne
  • Sekundærgruppen à forholdet mellem medlemmerne mere upersonligt og intimt
  • Bygget op omkring fælles interesser
  • Eksempler à arbejdskollegaerne, en partiforening, vennekreds der opsøges af og til
  • Sekundærgrupper kan senere hen udvikle sig til primærgrupper

Formelle og uformelle grupper

• Formel gruppe
  • Gruppe der er dannet bevidst og med klare formål
  • Gruppens medlemmer à sjældent personligt forhold til hinanden
  • Ofte formelt valgt leder + grundlaget for gruppens arbejde = detaljeret beskrevet
  • For eksempel à skoleklasser, en bestyrelse, et elevråd eller en projektgruppe på en uddannelsesinstitution eller arbejdsplads
• Uformelle gruppe
  • Dannet spontant ud fra fælles interesser eller gensidig tiltrækning
  • Gruppen à præget af solidaritet og kammeratskab
  • For eksempel à venskabsgrupper, klike i klassen eller på arbejdspladsen
  • I større formelle grupper à kan dannes uformelle grupper (subgrupper) à mødes i pauser eller efter arbejder
    • Udvikler fælles fortrolighed og omgangsform
  • Den uformelle gruppe = særlig betydning i den større gruppe i både positiv og negativ retning
    • Negativ: uformel gruppe på en arbejdsplads eller i en klasse udvikler nogle holdninger og normer som modarbejder holdninger og normerne i den formelle gruppe

Referencegrupper og medlemsgrupper

• Egen-grupper à dem vi identificerer os med og har loyalitet i forhold til
• Konsekvens af denne indadtil gruppe à opstå afgrænsning udadtil og markering af forskelle i forhold til andre grupper = fremmedgrupper
• Fremmedgrupper à fx fans fra fodboldklub, religiøse tilhængere, etnisk eller politisk gruppe som man ikke selv tilhører
• Forskellene mellem grupperne à kan vokse til konfliktforhold hvor de andre er de onde, de forkerte, de fortabte, de fjendtlige = fordomme og stereotype opfattelser
  • Betyder at man på forhånd dømmer personer af en bestemt gruppe

Gruppepåvirkning, konformitet og social kontrol

• Mennesker = meget ens à klæder os som andre, hører samme musik, opfører os som andre, indretter os med de samme møbler osv.
  • Deler også holdninger og værdier med andre
• For at gruppen skal kunne fungerer à det enkelte medlem skal tilpasse sig
• Gruppemedlemmerne underlægges et gruppepres à mange mennesker giver efter for dette pres à opstår derfor konformitet i gruppen – en adfærd der har til hensigt at opfylde de normer eller forventninger det enkelte individ oplever der direkte eller indirekte stilles til individet i gruppen
• Mennesker à grundlæggende behov for at blive anerkendt af andre mennesker
• Vi kan blive i tvivl om det vi egentlig selv står for à dilemma om når de andre mener noget andet end en selv, skal vi så handle ud fra vores eget eller andres synspunkter, skal vi tilpasse gruppens normer og synspunkter?
  • Vælger vi at gå efter vores egne synspunkter kan vi blive isoleret fra gruppen og miste trygheden den giver
  • Vælger vi at gå efter gruppens synspunkter kommer vi i konflikt med vores egen selvforståelse

Solomon Achs forsøg

• Achs forelagde nogle forsøgspersoner 2 kort med henholdsvis 1 og 3 linjer. Linjen på kort A svarede til en af de 3 linjer på Kort B.
• Forsøgspersonerne skulle finde ud af hvilken linje på kort B der svarede til linjen på kort A. Alle på nær én i gruppen af forsøgspersoner havde fået af vide hvad de skulle svare à De falske forsøgspersoner skulle svare forkert, og i 36,8% af disse tilfælde svarede den ægte forsøgsperson også forkert, selvom forskellen på linjerne var tydelige.
• 36,8% blev påvirket af det kunstigt skabte gruppepres til at svare det modsatte af hvad de ville
• Grundende til de svarede som de gjorde:
  • Nogle personer var så stærkt afhængige af gruppen at de ikke vidste de svarede forkert trods den tydelige forskel
  • Nogle personer indrettede deres bedømmelse efter gruppens og gik kritikløst ud fra at når alle andre sagde noget andet måtte det være dem der tog fejl
  • Nogle personer vidste godt de havde svaret urigtigt, men havde gjort det fordi de ikke ville være 'anderledes'

• I et andet forsøg skulle andre forsøgspersoner svare i enerum à ingen svarede forkert
• Grupperne har derfor tendens til at påvirke hinanden til konformitet og ensartet adfærd
• Overholder man gruppens normer = positive sanktioner af de andre à fx kontakt, privilegier og større imødekommenhed
• Overholder man ikke gruppens normer = negative sanktioner à fx latterliggørelse, mobning, skæld ud
• Asch's forsøg à forståelse for hvorfor det på nogle arbejdspladser kan være svært at have en debat

Gruppetænkning

• Organisationspsykolog Irving Janis à gruppetænkning
• Arbejdsgrupper når frem til en fælles beslutning uden at have undersøgt alternativer godt nok
• Fælles beslutning à resultat af pres for at blive enige, fremfor resultat af grundigere overvejelser
• Gruppens magtpositioner à får de andre til at tvivle på deres egne meninger eller udøve selvcensur for ikke at komme i konflikt med de stærke medlemmer i gruppen
  • Resultaterne kan senere vise sig at være forkerte
• For at undgå gruppetænkning: gruppen skal give plads til diskussion, medlemmerne roses for deres idéer
• Gruppepolarisering
• 1960'erne à ung forsker James Stoner opdager et fænomen der får navnet gruppepolarisering
• Sætter mennesker sammen der har nogenlunde samme holdning til ting og lader dem diskutere à tænker de ville nå frem til en holdning i midten à får i stedet en mere ekstrem udgave af holdningen de startede med
  • Fx det konservative, der snakker med det konservative = bliver endnu mere konservative
  • Sker muligvis fordi medlemmerne får styrket deres holdninger i grupperne
  • Gør den enkelte mere sikker i sin sag

Mobning

• Finder sted i gruppesammenhænge som medlemmerne ikke uden videre kan forlade, uden store omkostninger à fx en klasse, en arbejdsplads, et fodboldhold eller en klike
• Tale om gentagne overgreb à person bliver gennem længere tid udsat for andres drillerier, vrede og aggressive adfærd
• Kan foregå både åbenlyst og i skjul
• Er man ikke med til at mobbe à bange for også at blive udstødt af gruppen og fællesskabet
• Mobning på længere sigt à resulterer i stress og depressive tilstande
• Personer der mobber à ofte personer med et aggressivt reaktionsmønster – har fra tidlig alder lært at aggressivitet betaler sig à mobningen for dem til at overvinde deres egen usikkerhed
• Mobbeofret à ofte folk med særtræk vedrørende udseende, etnisk baggrund, påklædning, kluntethed m.m.

Roller

• Defineres som: det sæt af forventninger og normer, der rettes mod personer i bestemte positioner i en bestemt social sammenhæng
• Ved vi hvilken position en person indtager – dommer, lærer, elev, politiker, far, kunde, m.m. – ved vi også intuitivt hvad vi skal forvente af personen
• En rolle bliver kompliceret når der er forskellige forventninger til den fra forskellige sider
  • Forældre og elever har ikke samme forventninger til læreren og de andre lærer på skolen har en anden forventning til læreren à kan skabe rollekonflikt – grundet modstridende forventninger til personen med en bestemt rolle à kaldes en intra-rollekonflikt
• Vi skifter mellem flere forskellige roller i dagligdagen à det kan skabe konflikter
  • Lederen der bliver nødt til at arbejde over og dermed føler han svigter i far-rollen
  • Kvinden der har svært ved at både være i en moderrolle og i en erhvervsrolle
• Rollen som lærer modsvarer rollen som elev, rollen som forælder modsvarer rollen som barn, rollen som læge modsvarer rollen som patiens, osv.
  • Mellem disse roller à udspilles gensidige forventninger og forpligtelser som begge parter skal overholde hvis samspillet skal fungere
  • Nogle spilleregler mere grundlæggende: Fx skal patienten være syg og ikke lades som om, kunden skal ville købe noget i butikken
• Kan skelne mellem følgende aspekter ved en rolle: rolleforventninger, rolleaccept (-distance og rulleudførsel
  • Rolleforventninger
    • Alle forventninger og både skrevne og udskrevne regler knyttet til rollen
    • Er ikke altid tydelige
    • Kan være flere og modstridende forventninger til rollen
  • Rolleoplevelsen
    • Måden den enkelte oplever eller forstå (og misforstår) sin egen rolle mht. Indhold og handle muligheder
    • Ser ofte en person give sig selv færre handlemuligheder end andre forventer, fx den forsagte kunde, der ikke mener man kan spille personalets tid med spørgsmål
  • Rolleaccept eller rolledistance
    • Nogle gange accepterer vi rollen vi har fået og identificerer os endda med den, andre gange gør vi ikke, eller kun i mindre grad à dermed distance til rollen
      • Begreb indført af sociologen Erving Goffman
    • Viser rollen ikke fuldstændig opsluger et menneske – viser derimod også at man kan have manglede engagement i forhold til rollen à måske ligefrem afsky den à betyde vi hæmmer udførelsen af rollen, prøver at komme ud af den eller ændre forventningerne til den
      • Eksempel: kvindebevægelsen i 1970'erne à kampen mod ligestilling à mændene og maderollen = nødt til at ændre sig og tilpasse de nye krav
    • Rolleudførelsen
      • Den måde vi udfører rollen på
      • Den andre reagerer på, påvirkes af, kan stille krav til hvis den ikke lever op til deres rolleforventninger
    • Mennesket er ikke identisk med sine roller, men flytter ind i dem med sine særlige evner og træk

Tilskrevne, opnåede og skabte roller

• Nogle roller centrale for vores selvforståelse og identitet à andre mindre vigtige
  • Faderrolle fx vigtigere for menneskets identitet og selvforståelse end rollen som passager i et tog eller kunde i en butik
• Individuelt for mennesker, hvilke roller de identificerer sig med og påvirkes af
• Tilskrevne roller
  • Får vi automatisk så snart vi bliver født eller får en bestemt alder
    • Eksempler på tilskrevne roller: Rollen som kvinde eller mand, ung eller gammel, muslim eller jøde
    • Rollen som elev à også tilskreven rolle i vores samfund à alder børn skal indtage rollen
  • Tilskrevne roller = stor betydning for vores identitet og personlighedsdannelse
• De opnåede roller
  • Dem vi har opnået med personlig indsats
  • Bygget på kompetencer, viden og personlig gøren
  • Eksempler: lærer, dommer, læge à opnået roller man har uddannet sig til
    • Rollen som skater, sportsfan, danser eller økologisk bevidst forbruger = også opnåede roller à personlig indsats
  • Midlertidige roller
    • Rollen som fx kunde, patient, togpassager

• Før i tiden à arbejdsroller kunne være tilskrevne grundet ens forældres sociale baggrund og arbejde
  • Skomagerens søn = automatisk selv skomager
• I dag = langt de fleste roller vi indgår i = opnåede roller, selv dem nogle ville kalde for tilskrevne roller à fx mor-rollen, kan i dag ses som en opnået rolle som kvinder selv vælger til eller fra

Uformelle roller

• Formelle roller defineret gennem en bestemt stillingsbeskrivelse à gør rede for hvilke opgaver der hører til rollen
  • Fx rollen som formand i en forening
• Uformelle roller à ikke bevidst aftalt eller nedskrevet, men opstår i det daglige samspil mellem gruppemedlemmerne
  • Giver de enkelte medlemmer forskellig status og prestige i gruppen
• Reality TV à kan se hvordan uformelle rolle i en gruppe bliver dannet, fx Paradise Hotel
• Sociolog Arne Sjølund à opregnet en række uformelle standardroller, som typisk optræder i grupper
  • Lederen
  • De aktive
  • Medløberne
  • De passive
  • De perifere roller
    • Syndebukken (den der ifølge gruppen gør alt forkert)
    • Det sorte får (den gruppen skammer sig over)
    • Klovnen (den gruppen griner af)
    • Dummepeter (den gruppen synes er dum)
    • Brokkehovedet (den der er på i konflikt med gruppen)
  • Lederen
    • Præger gruppens handlinger og de indbyrdes relationer
    • Udfører typisk meget af gruppens arbejde
    • Hvis lederen ikke overholder gruppens normer og værdier risikerer vedkommende at miste sin position
    • Skelner mellem 'lederen' og 'herskeren' à modsætninger
      • Lederen: glatter stridigheder ud, løser uoverensstemmelser, lytter til de andre, tager hensyn til deres mening
      • Herskeren: fremmer sine egne interesser, ønsker magten for magtens egen skyld, skaber let splittelse i gruppen, favoriserer nogle frem for andre = skaber syndebukke
    • De aktive
      • Medlemmer med central position i gruppen
      • Deler holdninger og synspunkter med lederen
      • Tager ansvar à tager beslutninger sammen med lederen
    • Medløberne
      • Også central position i gruppen à fordi de frygter at miste deres status i gruppen
      • Tager sjældent selvstændige beslutninger à er 'ja-siger' til alt ledelsen beslutter
      • Den der aktivt tager del i mobningen hvis den finder sted
    • De passive
      • Befinder sig i udkanten af gruppen
      • Tilskuere til det der sker i gruppen
      • Tager ikke selv initiativer, er ikke aktive til at fører lederens ud i livet à heller ikke særligt synlige i gruppen
      • Frygter at gøre noget forkert, der vil bortvise dem fra gruppen en grine af dem
    • De perifere roller
      • Dem man kan rette sine frustrationer mod
      • a. det sorte får som gruppen skammer sig over à kommer alt for ofte på tværs af gruppens fælles normer og værdier
      • Dummepeter à kan slet ikke leve op til gruppens krav
      • Klovnen à den de andre griner af og aldrig tager alvorlig
        • kan ofte frivilligt være gået ind i rollen à for at få social accept
        • har flere fordele: skaber god stemning, fritaget fra mange krav, får opmærksomhed som kan kompensere for indre usikkerhed eller flytte fokus fra ydre skavanker (fed, stammen, lille osv.)
        • ulemper: rollen er svær at komme ud af, kan forhindre evnen til at tage ansvar for sit eget liv senere hen
      • Syndebukken à have skylden for alt, gruppemedlemmernes egen usikkerhed går udover syndebukken
      • Brokkehovedet à ikke bange for at modsætte sig gruppens vilje og komme i konflikt med de andre, synes det er 'fedt' at se hvor meget det kan provokerer de andre i gruppen
      • Bliver ikke smidt ud af gruppen, grundet hemmelig beundring fra de andre af dets selvstændighed
    • Dette er standardrolle à derfor roller der går igen i de fleste grupper

Uformelle roller i arbejdsgrupper

• Arbejdsroller à stræber efter at løse og tilgodese gruppens arbejdsopgaver
• Sociale roller à stræber efter at tilgodese gruppens sociale og følelsesmæssige behov
• Selvcentrerede roller à stræber efter at tilfredsstille egne behov
• For at en arbejdsgruppe skal kunne fungerer à vigtigt at medlemmerne i stand til både at udfylde de funktioner der indgår i arbejdsrollerne og de sociale roller
  • Nogle i gruppen kan udvise de mere selvcentrerede rollefunktioner à største årsag til konflikter
    • Vedkommende kan have svært ved at finde sin rolle i gruppen

Autoritet og lydighed

• Et af de mest berømte og omdiskuterede eksperimenter indenfor socialpsykologien à gennemført af amerikaneren Stanley Milgram (1933-1984) på Yale i 1960'erne
• På baggrund af tyskernes ondskab over for jøderne und 2.V, ønskede Milgram se teste hvor langt mennesker var villig til at gå i deres lydighed over for en autoritær leder.
• 40 personer meldte sig via annoncer til forsøget à blev ved ankomst mødt en en forsøgsleder i hvid kittel, og af en anden person som også blev præsenteret som forsøgsperson à var i virkeligheden en medarbejder i eksperimentet
  • gjorde sådan at den rigtige forsøgsperson altid blev lederen, og den falske forsøgsperson blev eleven
  • læreren skulle læse 4 ord op à eleven skulle forsøge at huske dem
  • hvis eleven lavede fejl skulle læreren give eleven stød via en stødgenerator, forbundet med eleven
    • stødgenerator forsynet med 30 kontakter à den første kunne give lille stød på 15 volt, den næste på 30, næste på 45 og så videre op til 450 volt.
    • Mærkater på kontakterne med 'svagt stød' til 'fare'
  • Elven fastspændt til stolen i rummet
  • I forbindelse med de stærke stød ville eleven slå på væggen og skrige og til sidst simulere bevidstløshed
  • Hvis læreren i forsøget nægtede at fortsætte skulle forsøgslederen altid sige det samme fx 'forsøget kræver de fortsætter'
  • 26 ud af 40 forsøgspersoner gik hele vejen og var villige til at give eleven de maximale 450 volt (= 65% af samtlige forsøgspersoner)
  • 2 grundlæggende måder hvorpå man kunne mindske lydigheden til autoriteten
• Milgram finder frem til at mange er villige til at gøre hvad de får besked på hvis blot ordren kommer fra en accepteret autoritet højere oppe i hierarkiet
  • Det er som om man føler det er okat at fritage sig ansvaret for det der sker
  • De fleste følte heller ikke det var en behagelig situation at sidde i og skulle give stød à voldsom indre konflikt mellem respekt og lydighed overfor autoriteten på den ene side og hensynet til eleven på den anden
  • Nogle sagde helt fra overfor at give stød à viser man præges af individuelle eller personlige egenskaber

Holdninger

• Central tema i socialpsykologien à menneskets holdninger
• Holdninger består af følelser, tanker og handlinger = trekomponent-model
• De tre dele kan bestemmes på følgende måde:
  • Den affektive komponent à Personens følelsesmæssige indstilling til en ting eller situation
  • Den kognitive komponent à personens viden og tanker om en ting eller situation
  • Adfærdskomponenten à hvordan personen handler i forhold til en ting eller situation
• Vores holdninger = overensstemmelser imellem disse
  • Fx at vi ikke bryder os om rygning à består af viden om sagen (rygning kan give kræft), en følelse jeg er bange for (bange for at dø) og en handling (jeg ryger ikke).
• De 3 dele = ikke altid i harmoni med hinanden
  • De fleste rygere ved godt at det er skadeligt og at de derfor burde holde op à ikke overensstemmelse mellem deres viden og handlinger à skyldes måske den affektive komponent – føles afstressende at ryge + noget socialt i det

Kognitiv dissonans

• Når vores tanker (holdninger og viden) ikke er i overensstemmelse med vores handlinger
• Socialpsykolog Leon Festingers (1919-1989) teori om kognitiv dissonans fra 1950'erne
• Mener at vi stræber efter kognitiv dissonans, dvs. Efter overensstemmelse mellem det vi tænker og det vi siger og gør à hvis ikke opstår der ubehagelig indre konflikt = den kognitive dissonans
  • Fx vi vil gerne leve sundt og købe økologiske varer, men har ikke tid til det
• For at sikre kognitiv konsonans eller reducere kognitiv dissonans kan vi benytte os af flere forskellige strategier à se Psykologiens veje s. 378 (VIGTIGT!!)

Cases

• Jonestown Massacre (dokumentar om den historiske begivenhed)
• Stanley Milgram – Lydighedseksperimentet (eksperimentalpsykologien)
• Phillip Zimbardo (forelæsning om ondskab)

Personlighedspsykologi (Psykologiens Veje s. 37-42 & 47-68)

• Mennesker er forskellige à nogle meget selskabelige og udadvendte, og andre mere tilbageholdende og indadvendte
• Nogle har meget struktur i dagligdagen og bryder sig ikke om uforudsete ting à andre mere afslappede og tager tingene som de kommer
• Dette ovennævnte er hvad personlighedspsykologien går ud på
• I det antikke Grækenland à læge Hippokrates skelnede mellem 4 temperamenter:
  • Den melankolske type (pessimistisk, trist)
  • Den flegmatiske (sindig, rolig)
  • Den koleriske (opfarende, irritabel)
  • Den sangvinske type (munter og optimistisk)
• Gustav Jung's elev Sigmund Freud à skelner mellem den introverte (indadvendte) og den ekstroverte (udadvendte) type
• I dag beskæftiger man sig ikke så meget med faste personlighedstyper à har mere fokus på hvor meget nogen personlighedstræk et menneske har = personlighedstrækteorier

Den forsigtige og den risikovillige

• Henrik Høgh-Olesen præsenterer i bogen 'Personlighedens Positioner' fra 2001, to forskellige personlighedstyper
  • Vi mennesker à forskellige i forhold til de ukendte ting vi møder à vi har forskellig nyheds-, forandrings- og flertydighedstolerance
  • Nogle mennesker ikke så tolerante overfor det nye og ukendte à den forsigtige type à mennesker der tænker sig om og overvejer forskellige muligheder før de handler. Struktur og orden i dagligdagen. à Værste tilfælde føre til neurotiske problemer = begrænser sine muligheder for at fungere i dagligdagen à bange for alt det man ikke kan kontrollere
    • Fx kvinden der ikke længere tør rører ved håndtag pga. bakterier
  • Andre mennesker mere tolerante overfor det nye og ukendte – griber nysgerrigt ud efter det à den risikovillige type à har det godt med der sker nye og spændende ting à kan have det svært med at hverdagen er alt for struktureret
    • Fx hende der elsker at skifte job og få nye udfordringer i arbejdslivet eller lægen der med risiko for sit eget liv vælger at arbejde i krigsramte lande
    • I ekstrem form kan risikovilligheden give uigennemtænkt vovemod og dumdristighed, hvor der hverken tænkes på andre eller konsekvenserne à fx en ung mand der kører 180 km/t på motorvejen

Dobbeltheden i psykoanalytisk belysning

• Psykoanalytiker Frenkel-Brünswick à undersøgelse i slutningen af 1940'erne med 1500 børn
  • Børn med størst intolerance overfor nye og ukendte fænomener à kom fra autoritære hjem, hvor lydighed overfor forældrene hørte til i dagligdagen
    • Børnene ikke vant til selv at opsøge og vove sig ud i det ukendte, ventede i stedet på at få af vide hvad de skulle
  • Børn fra det demokratiske hjem à forældrene/barn-forholdet mere gensidigt og reglerne mere forklaret og begrundet
    • Barnet = naturlig nysgerrighed og mod på at udforske verden
  • Udviklingspsykolog Margaret Mahler à kamp mellem to modsatrettede kræfter: på den ene side à barnets behov for at finde tryghed og sikkerhed og på den anden side à barnets behov for selvstændighed og uafhængighed

Dobbeltheden i eksistentiel belysning

• Fokus på at det enkelte menneske former sit liv gennem de valg det foretager
• To former for eksistentiel angst
  • Den ene side: angsten for alle muligheder og valgene man har. På den anden side: angsten for om man vælger rigtigt = livsangsten
  • Modsat = Strukturangsten à angsten for at miste alle mulighederne der er i det nye og ukendte

Dobbeltheden i neuropsykologisk belysning

• Undersøgelse af sensorisk deprivation (sansemæssig understimulation) à set på hvordan mennesker reagerer når de anbringes i et miljø hvor de i princippet ingen sansepåvirkninger modtager fra omgivelserne
  • Fx i et lydtæt kasse får kraftige høreværn, bind for øjnene eller dragt på så man intet kan mærke
  • Efter få timer, opstår forvirring (desorientering), angst og til sidst udvikler personerne hallucinationer
  • Viser at mennesker ikke kan leve uden stimulation
• Bliver ens sanser stumuleret for længe à koncentrationsbesvær og irritabalitet
  • Opskruet arbejdstempo = fører til stress
• Under og overstimulation kan skabe problemer
  • Canadiske psykolog Donald Hebb (1904-1985) konkludere at et menneske har et optimalt stimulationsniveau (OSN) = en grænse for meget stimulation mennesket synes er behageligt
    • Understimulation = kedsomhed
    • Over de optimale niveau = verden ukendt og uforudsigelig à stress og angst
    • Stærk stimulation = risiko for panik og i værste fald kollapse helt
  • Vi mennesker à født forskellige med hensyn til hvor meget stimulation fra omverdenen vi har behov for og synes er behageligt

Psykoanalyse

• Østrigske læge og neurolog Sigmund Freud (1856-1939) à lagde i slutningen af 1800-tallet grunden til psykoanalysen
• Teori siden da haft afgørende betydning for hvordan mennesker i Vesten forstår sig selv
  • Flere af hans teorier er dog i dag overhalet af ny viden

Optakten

• Som 17 årige à Freud påbegynde uddannelse som læge på den medicinske skole i Wien à nogle år senere begyndte han at arbejde på Ernst Brückes fysiologiske laboratorium
• Åbnede egen lægepraksis med speciale i neuropatologi (nervesygdomme) à modtog stipendium til at studere i Paris hos den berømte franske neurolog Jean-Martin Charcot (1825-1893)
• Charcot interesseret i den hysteriske neurose à mange kvinde led i 1800-tallet af denne sygdom
  • Symptomer: lammelser, blindhed, stumphed og kramper
  • Freud indså det var en psykisk betinget lidelse à selvhypnose à overbevise sig selv om hun led af fysiske skavanker
  • Freud begyndte at udvikle en terapeutisk behandlingsform à sådan udviklede han den psykoanalytiske terapi
  • Patienterne fortalte om incest og seksuelle overgreb fra barndommen à årsagen = måtte være seksuelle oplevelser der har været fortrængt fordi de var moralsk uacceptable

Det ubevidste

• Vi kan sige ting vi ikke ved hvorfor vi siger (fortalelser), gøre ting vi ikke ved hvorfor vi gør (fejlhandlinger og tvangshandlinger)
• Freud à skabte sin første personlighedsmodel à skelnede mellem et bevidst, et førbevidst og et ubevidst system
  • Det bevidste system à vores kontakt med omverdenen, vores sprog, fornuft og opmærksomhed
  • Det førbevidste system à alt det vi ikke er bevidst om lige nu og her, men som vi hurtigt kan blive bevidst om hvis vi ønsker det
  • Det ubevidste system à de medfødte drifter

Seksualdriften

• Patienterne sygdom à noget at gøre med fortrængte seksuelle overgreb à Freud blev dog mistroisk, da historierne lød alt for fantasifulde à blev overbevist om at patienterne selv havde bildt sig historierne ind
• Skyldtes kvindernes undertrykkelse af seksualitet som kvinderne drømte om at frigøre sig fra

Driftsteorien

• Freud à udviklede teori om at mennesket kommer til verden med særlige drifter = indre drivkræfter à får mennesket til at udføre bestemte handlinger
• Freud à skelner mellem to grundrifter: selvopholdelsesdriften (jegdriften) og seksualdriften.
  • Selvopholdelsesdriften à fysiske behov for mad, hvile, m.m. og sikre individets overlevelse socialt og fysisk
  • Seksualdriften à individets stræben efter lyst og kærlighed
  • Senere indfører han også aggressionsdriften à aggressioner rettet imod individet selv og udad mod andre

Den psyko-seksuelle udvikling

Den orale fase

• Første halvandet år er munden barnets vigtigste erogene zone = navnet den orale fase
• Gennem sugningen på moderens bryst eller sutteflaske oplever barnet seksuel lysttilfredsstillelse
• Moderen = barnets første seksual- eller kærlighedsobjekt
• I denne første fase à barnet koncentreret om at sutte på alt hvad det kan få fingrene i à i denne fase styret af lystprincip

Den anale fase

• Halvandet til 3 år à endetarmen barnets vigtige erogene zone
• Barnet udsættes for forældrenes opdragelse à via pottetræning viser forældrene stor interesse for barnets afføringsprocessor
• Barnet skal i denne fase lærer at udskyde behov
• Stigende krav fra forældre og omgivelserne à vil frustrere børnene

Den fallisk-ødipale fase

• 3 til 6 år à kønsorganerne det vigtigste
• Drengene og pigernes udvikling går nu hver sin retning
• Barnet vil have eneretten til forælderen af modsat køn og vil fjerne forælderen af samme køn som er rivalen
• Problemer i denne fase = konsekvenserne for dannelsen af barnets kønsidentitet og forholdet til det modsatte køn senere i livet

Personlighedsmodellen

• I stand til at vise den dynamik og de indre konflikter der udspiller sig i psyken

Det'et

• Oprindelige i personligheden à det barnet har fra starten af fødslen og som dominere barnet i den orale fase
• Vi finder her menneskets drifter og de fortrængte oplevelser og følelser, som jeg'et og over-jeg'et ikke har været i stand til at kunne accepterer
• Ønske om behovstilfredsstillelse
• Et voksens menneske der er for styret af det'et à fremstå impulsiv, uhæmmet og i sine følelsers vold

Jeg'et

• Udvikles i den anale fase
• Det bevidste og før bevidste i menensket
• Udgør menneskets identitet, dømmekraft og fornuft + de kognitive processor (tænkning, hukommelse, sprog, perception)
• Forsvarsmekanismer som forsvare jeg'et mod angst à fx fortrængningen

Over-jeg'et

• Sker også lidt i den anale fase
• Fungere som en dommer over jeg'et og det'et à vurderer om derhandles rigtig eller forkert
• Indeholder menneskets samvittighed og idealer
• Er både bevidst, før-bevidst og ubevidst
• Et menneske der er for styret af over-jeg'et vil fremstå hæmmet og styret af mange normer og regler

Forsvarsmekanismer

• Jeg'ets opgave at skabe harmoni mellem de modsatrettede kræfter og processor i psyken à jeg'et benytter sig af forskellige forsvarsmekanismer

Fortrængning

• Beskytter jeg'et = bevidstheden mod traumatiske oplevelser som jeg'et og over-jeg'et ikke kan accepterer
• Fortrængningerne sørger for de holdes væk fra personenes bevidsthed à det forsvinder dog ikke fuldstændigt – påvirker ubevidst individet

Projektion

• Vil sige at man nægter at se nogle sider eller følelser hos sig selv i øjnene
• En af de mest kendte forsvarsmekanismer
• Prøver at skjule sin egen usikkerhed à i ekstreme tilfælde = kan fører til mobning
• Både børn og voksne projicere tit egne følelser over på andre à fx i forbindelse med forelskelse

Identifikation

• På en måde det modsatte af projektionen à man overtager nogle sider fra andre som man ønsker af have
• Del af den normale udvikling à forekommer hele tiden – vil gerne ligne en eller man ser op til en
• Fx et andet mennesker har nogle sociale kvalifikationer man gerne selv vil have
• Kan også tage en dårlig drejning hvis man gerne vil være ligesom rockere f.eks. for at slippe for de angst og trusler de udgør à kaldes for identifikation med angriberen
  • Et andet eksempel: Stockholm-syndromet hvor gidsler begynder at identificere sig med og udvikle sympati for deres overfaldsmand

Forskydning

• Følelse eller konflikt flyttes fra området det hører hjemme til et andet og mindre skræmmende område
  • Fx svært ved at udtrykke sine følelser direkte over for en bestemt person, kan man forskyde dem over på en anden
    • Fx manden har fået skideballe af chefen og går derefter hjem og giver konen en fordi hjemmet efter hans mening ligner en svinesti eller børnene larmer
  • Også overdreven optagethed af fx en udseende (næse, ører, osv.) kan være en følelse af usikkerhed som egentlig handler om personligheden

Fornægtelse

• Fortolker en konflikt eller traumatisk oplevelse som det passer én
• Uberørt af lægens advarsler eller ligeglad med kritikken man har fået
• Nægter at se sandheden i øjnene

Rationalisering

• Udelukkende beskæftiger sig med det man er angst for på en fornuftig måde, så man ikke komme i kontakt med de følelser der udløser angsten
• Prøver at finde fornuftig forklaring på sin adfærd i en situation
  • 'Rønnebærrene er sure' siger ræven fordi den ikke kan nå dem

Reaktionsdannelse

• udløber af fortrængningen
• kan man blive overdrevent renlig for at skjule sin trang til at rode. Vende sit had til en person til kærlighed. Vende sin usikkerhed til selvsikkerhed

Sublimering

• Egoistiske, aggressive eller seksuelle driftsønsker fra det'et à vækker jeg'ets angst fordi de er socialt uacceptable

Psykens to tænkemåder

• To forskellige måder at tænke på: primærprocestænkning à foregår ubevidst og er i det'et sekundærprocestænkning à der er bevist og er i jeg'et

Primærprocessor

• Følelsesmæssig logik à kommer til udtryk i drømme og barnets tidelige år
• Følelserne styrer tænkningen: ting, steder, begivenheder eller ord forbindes med hinanden
• Primær processor kan også være at en elev rækker hånden op i timen og kommer til at sige 'mor'
• Foregår i billeder
• Det'ets tænkemåde

Sekundær procestænkning

• Udvikles i løbet af opvæksten
• Bygges oven på en primærprocestænkning à mere logisk og objektiv tænkning à meget kontakt fortalt – naturvidenskaben og matematik
• Kan hæmme følelserne eller holde dem tilbage
• Logisk og sproglig tænkning à det er aktivt når vi siger ord som 'fordi', 'ikke', 'både og' osv. à når vi er i gang med at argumentere
• Jeg'ets tænkemåde

Neuroser

• Opstår ved uacceptable følelser eller oplevelser der er fortrængt tidligt i barndommen
• Neurotisk person bruge meget psykisk energi på at holde dem nede, så det ikke får adgang til jeg'et = bevidstheden
  • Vil præge personenes adfærd, oplevelser nogle situationer som farlige (fx uorden, snavs, intimitet) à personen har udviklet neurotisk karakter eller personlighed
• Når man har udviklet en rigtig neurose kan der være symptomer som angst og tvangshandlinger

Hysterisk neurose

• Beskrives som à charmerende, letpåvirkelig, overfladisk

Tvangsneurose

• Præget af ordentlighed, stædighed og renlighed
• Har et strengt over-jeg pga. autoritær opdragelse
• Fx à man føler sig hele tiden beskidt, glemt noget, man igen og igen skal vaske hænder, eller tjekke flere gange om man har låst døren

Angstneurose

• Præget af venlighed, angst for aggressive følelser, og stor overfølsomhed over for andres meninger og kritik
• Opstår fordi man prøver at undgå alt hvad der er farligt og voldsomt

Fobi

• Angst = hovedsymptom à men lokaliseret til bestemte ting eller steder
• Har været ude for noget tidligere i livet og nu reagerer på en negativ både over for situationer der ligner

Den psykoanalytiske terapi

• Udvikles til at behandle de neurotiske patienter à patienter skal lære at fortælle alt hvad der falder dem ind under terapien
  • Før eller senere à dukkes associationer om der er tilknyttet deres problemer à nu terapeutens opgave at tilbyde dem en tolkning af dem så de kan blive klar over deres problemer
• Patienten ligger typisk på en divan, mens terapeuten sidder i en stol bag ved hovedgærdet hvor han er uden for patientens synsfelt og lytter til hvad patienten fortæller
  • Patienten må til sidst erkende sin indre modstand
• Terapeuten à prøver at være så objektiv og neutral som mulig

Cases

• Film: The Machinist

Kognitionspsykologi (Psykologiens Veje s. 155-182)

• Ny retning der viderefører behaviorismens objektive og eksperimentelle psykologi
• Studerer menneskers perception, hukommelse, tænkning og sprog

De første kognitive psykologer

• Hermann Ebbinghaus' (1850-1909) à forskning i glemsel og hukommelsesfunktioner à har stadig i dag betydning inden for den eksperimentelle psykologi
• For at undersøge hukommelsen i så ren form som mulig à anvendte materialer der ikke var der i forvejen.
  • Lavede mere end 2000 meningsløse stavelser à var ikke ord eller kendte forkortelser
  • Brugte først sig selv som forsøgsperson à undersøgte hvor hurtigt han kunne lære end liste med meningsløse ord udenad
  • à lavede lister af forskellige længder à selv kunne han genkalde 7 stavelser
• vores korttidshukommelse (kaldes også: arbejdshukommelse) = begrænsninger
• nogle mennesker kan kun huske 5 enheder, andre helt op til 9

Bartletts hukommelsesforskning

• Forsøg på at finde ud af hvordan hukommelsen fungerer i hverdagen
• Frederick Bartlett (1886-1969) à kritiserede Ebbinghaus for at udelade meningsfuldt materiale i sine undersøgelser
• I sin forskning à forsøgspersonen får små historier der skal huskes à viser sig – selv efter længe tid kan de huske dem
  • Så snart ting er meningsfulde for os at huske husker vi det bedre
  • Forsøgspersoner à tendens til at lave om på historierne à udlader ting, forandre ting og opfinder helt nye ting til historien
  • Forsøgspersonerne skulle genkalde en gammel indianerhistorie à laver ubevidst om på den for at den passer til deres egen kulturelle baggrund
• Kognitive skemaer = indre mentale strukturer i vores hukommelse à systematisk opbevarer erfaringer vi har gjort på et bestemt område

• Nyere forsøg af Brewer og Treymens i 1981
  • Forsøgspersonerne placeret i et kontor eller arbejdsrum i et halvt minut à skal huske hvad der var i rummet
  • Huskede de ting de forbinder med et kontor à huskede ting der slet ikke var i rummet, fx mente 9 ud af 30 er der var bøger i rummet, hvilket der ikke var
  • Forsøgte at huske rummet vha. Deres kontor-skema

Gestaltpsykologien

• Tyske psykolog Max Wertheimer (1880-1943) à studerede menneskets perception
  • Opdagede vi ikke opfatter verden som isolerede enkeltdele, men organiserer de enkelte dele til meningsfulde helheder, kaldet gestalter (form, omrids)
  • Opdagelse dannet grundlag for gestaltpsykologien
    • Figur-grund-loven: fx ved Rubins Vase – enten ser man en vase eller to ansigtsprofiler. Pointen à hvis vi ser det ene bliver det andet baggrund
    • Nærhedsloven: tilbøjelig til at opfatte ting der er nær ved hinanden i tid eller rum
    • Lighedsloven: ting som ligner hinanden opleves som sammenhørende
    • Loven om sammenhæng: automatisk perciperer to linjer, en fra A-B og en fra C-D
    • Lukkethedsloven: ser figuren som en cirkel der overlapper en anden cirkel, selv om det ikke nødvendigvis er tilfældet

Opmærksomhed

• Man kan aldrig være opmærksom på alt og alle sanser på en gang
  • Når man læser en bog koncentrerer man sig fx kun om den linje man er i gang med at læse, ikke at siden er hvid og nummertallet for neden
  • Vores opmærksomhed, koncentrer sig kun om et begrænset antal sansetryk
  • Vi vælger selv hvad det er vi vil være opmærksomme på her og nu à dog ikke bevidst

Indre og ydre faktorer

• De to faktorer styrer vores opmærksomhed, uden at vi tænker over det
• Ydre faktorer: opmærksomme på omgivelserne (en løber blandt gående, en høj mand i mængden, og der udsædvanelige og det der sker pludseligt)
  • Inden for reklamebranchen = blikfang à sørger for at vi bliver opmærksomme på den
• Indre faktorer: vores øjeblikkelige behov, følelser, interesser, køn, baggrund, erfaringer og vores forventninger til en situation
  • er man sulten får man strakt øje på maden på bordet, er man nyskilt får man øje på glade par alle vegne

Vane og bevidst fokuseret opmærksomhed

• Brug for opmærksomheden når vi står overfor nye ting vi skal lære
• Automatisk processor: beskæftiger os med noget vi kender fx at lukke en dør og låse efter sig à kræver ikke nogen form for opmærksomhed eller anstrengelse
  • Fx cykling og sprogforståelse er også automatisk processor
• Kontrollerede processor: når vi skal lærer noget nyt, eller ting vi kender forstyrres af nogle fremmede ting, f.eks. et nyt sprog à opmærksomheden træder til
• De automatiske processor gør os i stand til at gøre flere ting på en gang à fx kører bil og tale i mobiltelefon samtidig

Perception

• Perception = vore opfattelse eller fortolkning af det vi sanser
• Styres af gestaltlovene

Objekt-perception

• Undersøger hvordan køn, alder, social baggrund, forventninger og interesser påvirker den måde mennesker opfatter og fortolker omverden på
• 'Bottom up'-processor og 'top-down'-processor
  • Bottom up processor à ydre objekter = informationer vi får via sanserne og som kommer fra objekterne selv
  • Top down processor à erfaringer, behov, forventninger og den viden vi møder objekterne med
• Mødes mellem disse to = perception af den ydre verden
• Top down processor à læser ikke hvert et ord i en sætning men enten gætter os til resten eller skimmer

Social perception

• Når vi møder andre mennesker for første gang er vi ikke som man skulle tro
  • Karakteristisk at vi meget hurtigt bedømmer nye mennesker ud fra vores førstehåndsindtryk
  • Opleves et menneske første gang som venligt = vedkommende opfattes generelt som venlig
• Rosenthal-effekt à fortæller om hvordan vores forventninger former vores opfattelse of fortolkning af andre
  • Amerikanske psykolog Robert Rosenthal à studerede bl.a. forholdet mellem læreres forventninger og skolebørns præstationer
    • Klassen = sammensat af så ensartede elever som muligt à læreren fik at vide at nogle af eleverne var meget intelligente, andre ikke og resten gennemsnitlig.
    • à de elever som læren fra start havde fået af vide var intelligente klarede sig godt i prøverne i løbet af året, mens de elever læren på forhånd havde negative forventninger til klarede sig dårligt
    • Forklaring: læren ubevidst projicerede sine forventninger over på eleverne
      • MEN elevernes præstationer påvirkes også af lærerens forventninger eller kognitive skemaer

Stereotyper

• I forbindelse med social perception = opfatte andre vha. Faste stereotyper, kategorier eller personskemaer
• Vil sige at vi ud fra deres gruppetilhørsforhold (ofte ydretæk) hurtigt generaliserer
  • Kvinden er på den ene måde, unge er altid på en bestemt måde, bandemedlemmer på en anden måde
• Stereotyper = kan let blive til fordomme om andre mennesker
  • Nogle stereotyper = mere individuelle, andre mere socialt og kulturelt bestemte
• Det hele skyldes à grundlæggende sociale og personlige fordele forbundet med hurtigt at kunne afkode hvem er andet menneske er + vi har en behov for at vores 'billeder' til verden passer og at andre mennesker passer i dem
• Vi styres dog ikke altid af stereotype opfattelser! à vi kan anstrenge os for ikke at påvirkes af dem + alle mennesker benytter dem ikke i lige stort omfang
  • Usikkerhed og usikre situationer med til at skabe dem

Hukommelse

• En af de grundlæggende egenskaber hos mennesker à giver livet sammenhæng og mening
• Hvis vi ikke havde en hukommelse, ville vi ikke kunne sidde og tale med hinanden, for vi ville ikke kunne huske hvordan man gjorde à livet ville være en række øjeblikke
• Den er afgørende for vores liv
• Vi bruger den til dagligt ved at gemme på telefonnumre, følelsesmæssige oplevelser, aftaler, hvordan man går osv.
• Tre hukommelseslagre:

Den sensoriske hukommelse

• Indtryk af omverdenen registres først her
• Har en stor kapacitet à men opbevares kun et kort øjeblik – omkring 1 sekund
• Kan deles op i flere hukommelseslagre knyttet til de forskellige sanser: hørelse, synssans, lugtesans, følesans, m.m.)
  • Visuel hukommelse à registrer og opbevarer sanseindtryk
    • Fx kan fastholde indtryk fra et billede vi ser kort à vi har et slags ekstrabillede vi kan undersøge med det indre øje
  • Auditiv hukommelse à fastholder lydindtryk i et kort øjeblik og gør at vi kan kalde noget frem
    • Fx et spørgsmål vi blev stillet mens om vi ikke var opmærksomme på i situationen à et splitsekund bagefter kan man dog hører det som et slags ekko = den sensoriske hukommelse

Korttidshukommelsen

• Amerikanske psykolog William James (1842-1910) à primær og sekundær hukommelse
  • Primær: det der sker her og nu
  • Sekundær: erindringer fra det der er sket timer, dage, uger eller år tilbage
• Korttidshukommelsen: tidmæssige begrænsning à hvis vi ikke fastholder opmærksomheden på det glemmer vi det
  • Fx husker en adresse men kun indtil vi har fundet adressen
• Korttidshukommelsens kapacitet à dog øges med klumpning
  • Tallene 19811953 er lettere at huske således 1981 – 1953

Langtidshukommelsen

• Alt der vi kalder for vores viden og erfaringer vi har gemt på i lang tid og har ubegrænset kapacitet
• Patienter der lider af hukommelsestab (amnesi) pga. kronisk alkoholisme à har ofte god korttidshukommelse, men dårlig langtidshukommelse
• Patienter med hjeneskader i forbindelse med trafikuheld à mister korttidshukommelsen men bevare langtidshukommelsen uskadt
• Informationer der går ind i langtidshukommelsen = aktivere viden i langtidshukommelsen
• Langtidshukommelsen opdeles i to forskellige lagre: den eksplicit hukommelse og den implicit hukommelse

Den eksplicitte hukommelse

• Den vi til dagligt tænker på som vores hukommelse à gemmer på alle fakta og begivenheder
• Canadiske psykolog Endel Tulving foreslog i 1972 at man skelnede mellem en episodisk og en semantisk hukommelse
  • Den episodiske hukommelse à personlige hændelser (minder)
    • Selvbiografisk hukommelse à husker en bestemt oplevelser
    • Særlig episodiske erindringer = blitz-erindringer à husker klart en episode grundet stor følelsesmæssig betydning
      • Fx nogle husker præcist hvad de lavede d. 11/9-2001
    • Den semantiske hukommelse à al viden vi har om virkeligheden der er formuleret i ord
      • Fx en hest er et dyr, en due er en fugl, en ungkarl er en ugift mandag
    • Indeholder også vore fakta viden om hvordan verden er indrettet
      • Fx ved vi London er hovedstaden i England, jorden drejer rundt om solen (fakta viden behøves dog ikke altid at være korrekt)
    • Indeholder det mere upersonlige af vores viden
  • De to hukommelser dog tæt forbundetà mange af omgivelserne først lagret i den episodiske hukommelse og overført til den semantiske hukommelse

Den implicitte hukommelse

• Uden at vi behøver at tænke over det = hjælper os med at handle og orientere os i vores omverden
• Kan igen deles op:
  • Procedurehukommelse: praktiske og sociale viden
    • Fx hvordan man spiller tennis eller fodbold, klæder sig på
  • Kan ikke for adgang til denne del af vores hukommelse med bevidstheden
    • Fx hvor mange muskler vi skal huske at bruge for at cykle – det tænker vi ikke over
    • Fx kan man måske ikke huske dankorts koden men det kan fingrene når den først skal tastes = procedureviden
  • Perceptuel hukommelse: vores tingsforestillinger à viden om hvordan ting ser ud, lugter, smager og lyder
    • Fx viden om hvordan en frikadelle smager eller et æble ser ud
  • Den implicitte hukommelse à indeholder også en hukommelse for emotionelle reaktioner
    • Angst, fobier
      • Kan godt glemme episoden der har skabt fobien, men man har ikke glemt selve fobien

Kan vi stole på det vi husker?

Genkaldelse

• Hvilke faktorer der afgør hvor godt vi kan genkalde en begivenhed
  • Afhænger af om begivenheden har haft stor betydning og om vi har tænkt over den flere gange (repeteret den)
  • Disse to – altså betydningen og repetitionen = skaber ledetråde (cues) til at sandsynligheden for at vi husker den er større.
  • Begivenhed også huskes hvis man kommer i en situation der ligner eller i en følelsesmæssig tilstand, der minder om tilstanden man var i da begivenheden skete
  • Kan også anvende husketeknikker som mnemoteknikker à forbedre sin evne til at huske ved at indbygge dem i rim eller remser
    • Mennesker bedre til at huske konkrete ord (fisk, bord, lampe osv.) end abstrakte ord (frihed, vilje, lyst osv.) fordi ordene knytter sig til en visuelt forestillingsbillede
  • Kom evt. Ind på Mathias Obdrup – foredraget om memoteknikker i en fællestime à gik en tur på skolen hvor hvert et sted var forbundet med et af verdens største lande
    • Det var også der Cicero gjorde (læs d. 175 højre side i Psykologiens Veje)
  • I det daglige bruger vi teknikken hvis vi f.eks. har mistet vores nøgler, så prøver vi at huske hvor vi har været i huset

Glemsel

• Vigtigt at kunne glemme ting igen à ikke alle informationer i verden = lige relevante
• Glemmer informationer fordi vi ikke opfrisker dem jævnligt à fordi – har ikke længere betydning
• Glemmer når vi mangler ledetråde (cues) til en situation, så vi ikke kan få adgang til den
  • Kan have noget 'lige på tungen' à kan skyldes vi ikke har fået nok ledetråde til at huske situationen helt
• Glemmer også fordi nogle begivenheder eller informationer styrres af andre der ligner

Fortrængning – myte eller realitet?

• En anden form for glemsel som især psykoanalysen har interesseret sig for à fortrængning
  • Traumatiske oplevelser, besat med så stor angst at det holdes væk fra bevidstheden og derfor ikke kan genkaldes selvom de ifølge Freud stadig findes i det ubevidste
    • Teori i modsætning til hævdelsen om at vi i stor græd husker stærke følelsesmæssige oplevelser
  • Amerikanske psykolog Elisabeth Loftus à stærkt afvist at fortrængninger findes
    • Ser den som en myte, der mangler videnskabelig dokumentation
  • Fortalere for fortrængningstesen / hævdelsen:
    • Tidlige traumatiske begivenheder kan være vanskelige at gøre bevidste fordi de kun opbevares i den episodiske hukommelse og ikke i den semantiske hukommelse à endnu ikke fuldt udvikles hos barnet à dukker kun op når personen konfronteres med noget der minder om det der skete den gang
    • Fortrængninger af seksuelle overgreb i barndommen kan blive en realitet hvis omgivelserne aktivt benægter overgrebet
    • Det bliver fremført at nogle traumatiske situationer (fx katastrofer), kan blive så voldsomme og stressende at evnen til at forstå hvad der sker forstyrres så meget at man senere ikke kan huske det
    • Børn der udsættes for traumatiske overgreb udvikle en overlevelsesstrategi, hvor de ikke er opmærksomme på hvad der sker for at beskytte bevidstheden à kaldes dissociation
  • Freuds begreb à fortrængning = ikke kun de ydre begivenheder, men også de indre (følelser)

Den kognitive terapi

• Aktiv nutidsorienteret terapiform à inddrager også teknikker fra den behavioristiske adfærdsterapi
• Udvider terapien fra ikke kun at være den ydre adfærd der ses på (som behavioristerne), men også den indre (tanker og informationerne fra omverdenen)
• Grundlæggende synspunkt: menneskers problemer (usikkerhed, angst, stress, depression m.v.) à gør hvordan de tolker situation i hverdagen og sig selv
  • Tolkning = sker vha. kognitive skemaer

Automatiske tanker, dysfunktionelle basale antagelser og skemaer

• Amerikanske psykiater Aaron T. Beck (f. 1925) à afhandling om depression i 1960'erne gav startskuddet til til den kognitive terapi
  • Opdaget han depressive patienter fremstod pessimistiske, opgivende og selvbebrejdende tanker = prægede deres tilstand à kaldte dem for negative automatiske tanker
• Automatiske tanker à helt automatiske måder at tænke på i bestemte situationer
  • Mennesker med depression = særligt negative i mange situationer
    • Fx 'han hilste ikke på mig, han kan sikkert ikke lide mig'
  • Dysfunktionelle basale antagelser: typisk forskellige leveregler og antagelser om, hvad jeg skal gøre for at opnå respekt eller venlighed fra andre, eller hvordan andre mennesker ser på mig
  • Dysfunktionelle skemaer: måder at opfatte sig selv og verden op. Har deres basis i deres tidlige samspilsmønstre, med forældre, søskende og andre betydningsfulde personer i deres liv
    • Den depressive patient har måske oplevet svigt fra forældrenes side = lagt grunden til et dysfunktionelt skema: 'jeg er ikke værd at elske'

Kognitive forvrængninger

• De dysfunktionelle basale antagelser og skemaer à opretholdes hele tiden ved at personen forvrænger eller misfortolker det der sker i omverdenen
  • Fx gennemtankelæsning (tror man ved hvad folk tænker om en)

Behandling

• Kognitive terapi bruges i dag i forbindelse med andre problemer en depression
  • a. til at behandle angsttilstande, spiseforstyrrelser, misbrug af forskellig art, skizofreni og personlighedsforstyrrelser
  • Sker typisk ved at anvende 4 metoder:
    • Psykoedukation
    • Kognitiv omstrukturering
    • Adfærdsterapi
    • Hjemmeopgaver

Psykoedukation

• Klienten undervist i alt hvad der har med klientens psykiske lidelse at gøre
  • Fx patienten lider at social fobi à terapeuten fortæller om hvilke årsager man mener ligger bag, hvordan symptomerne er, hvordan lidelsen typisk påvirker dagligdagen og de pårørende.

Kognitiv omstrukturering

• Laves en problemliste over klientens daglige problemer, en caseformulering som er en hypotese om sammenhæng mellem klientens livshistorie og de aktuelle problemer vedkommende har
• Gennem behandlingsforløbet foregår en registrering, hvor klienten i sin dagligdag er opmærksom og noterer ned hvor ofte forskellige problemer eller følelser optræder
• Det vigtigste i fasen = kognitiv omstrukturering à klienten bliver bevidst om den automatiske tænkning i situationer
  • Bevidstgørelsen sker ved at man i praksis afprøver alternative tænkemåder

Adfærdsterapi

• Eksperimenterer hvor patienten får set det ulogiske ved sine automatiske tanker
• Gør blandt andet brug af systematisk desensibilisering à klienten konfronteres langsomt under trygge forhold med de situationer eller ting der gør vedkommende angst
• Udviklet inden for den behavioristiske adfærdsterapi
• Kan fx være klienten med socialfobi der langsomt sammen med klienten prøver de ting hun er bange for

Hjemmeopgaver

• Forbinder terapien med patientens hverdag og patienten må selv gøre noget i praksis for at ændre sin situation
• Terapeuten og patienten bliver i fællesskab enige om forskellige hjemmeopgaver som skal udføres i dagligdagen
  • Fx tale med bestemte personer eller besøge bestemte steder der ellers før er blevet undgået

Cases

• Elizabeth Loftus – The Memory Factory
• Larry D. Rosen

[1] Selvoptagethed

[2] trækker i den modsatte retning af noget