Indholdsfortegnelse
Noter til pensum i Dansk A
Tidslinje over litterære perioder:
Middelalderen 1050-1500:
- Kirke og kristendom
- Island og islændinge sagaerne
- Folkeviserne
Renæssancen – europæisk renæssancen: 1500 – 1650:
Reformationen: 1536 – 1700:
Oplysningstiden: ca. starten af 1700-tallet til 1800-tallet:
- Man forholder sig kritisk til overleveret viden (metafysisk)
- Man begynder at sætte spørgsmålstegn ved kirken og enevælden.
- Rationalismen – fornuften:
- Tidligere brugte man metafysiske forklaringer, hvorimod man nu bruger naturforklaringer og fornuft.
- Det er primært overklassen der er rationalister
- Tager udgangspunkt i menneskets medfødte fornuft, der gør mennesket i stand til at erkende verden.
- Al sand viden stammer ud fra fornuft og logik.
- Deisme:
- Oplysningstidens kritik af religionen og kirkens magtmisbrug fører til en fornuftstyret kristendom.
- Gud har skabt verden og dens naturlove, men griber ikke ind i den.
MODSÆTNING:
- Empirisme:
- Står i modsætning til rationalisme, da man mener, at det menneskelige erkendelsesgrundlag er sanseerfaring.
- Pietisme:
- Modsætning til deisme.
- Det er hovedsageligt almindelig mennesker, der levede et spartansk, nøjsomt og arbejdsomt liv, der udgjorde pietismens hovedkraft.
- Betyder 'fromhed' (=Gudfrygtighed) og opstod i slutningen af 1600-tallet som kristelig reformbevægelse.
- Bliver til statsreligion med tvungen kirkegang med mere under Christian d. 6. (1730-1746).
- Det er følelserne frem for fornuften der giver adgang til den sande tro.
- Troen inderliggøres og vedrører kun det indre liv.
- Pietismens mål er at nå frem til en jordisk følelse af forløsning og samhørighed med Jesus.
- Jesus er hovedpersonen, der er led mellem gud og mennesker.
Romantikken: 1800-1870:
- Universalromantikken 1802-1807
- Organismetanken:
- Alt hænger sammen, vi er alle del af et stort kosmos, og når man oplever verden som splittet, bunder det i en forkert synsvinkel.
- Monistisk verdensopfattelse:
- Det 'himmelske/åndelige' og det jordiske/verdslige udgør en enhed
- Organismetanken:
- Panteisme:
- 'pan' = alt, 'theos' = Gud. Gud er i alt og sammenfatter ånd og natur til en helhed.
- Nationalromantikken 1807-1830
- Poetisk realisme 1820
- Romantisme 1830-1850:
- Dobbeltgængermotivet:
- Hører under romantisme.
- Dobbeltgængermotivet hører til den mere dunkle side af romantikken, der afsøger livets skyggesider og sjælens randområder.
- Individet er spaltet i en borgerlig dagside og en fortrængt natside
- Dæmoni
- Kaldes for gotisk (skrækromantikken), da den tit udfolder sig i gotiske miljøer som ridderborge, kirker osv..
- Bevidsthed om ubevidste sjælelige kræfter, som vi ikke selv er herrer over.
- Dobbeltgængermotivet:
- Dannelsestanken/romanen:
- Grundforestilling i romantikken – forestillingen om hvordan individet bliver dannet
- Stationerne hjemme-ude-hjemme udgør skemaet for dannelsestanken.
- Samme princip som ved eventyr.
- Dualisme/nyplatonisme:
- Modsætning til monisme: Det åndelige rige og jordiske rige er skarpt adskilt og kan ikke forenes, indtil døden i hvert fald.
Det moderne gennembrud: 1870-1890:
- Radikalismen
- Naturalismen – darwinismen:
- Naturalistisk menneskesyn:
- Arv + miljø, vi alle er dyr med instinkter (darwinisme), vi er styret af seksualiteten og driften, og mennesket følger blot sin natur.
- Naturalistisk menneskesyn:
- Deterministisk livssyn:
- Mennesket betragtes som et stykke natur bestemt af arv og miljø – alt er forudbestemt
- Impressionismen:
- (=indtryk)
- Det umiddelbare sanseindtryk udtrykkes – øjebliksoplevelsen, sådan som øjet opfatter det
- Udviklingsromanen
- Hovedproblemstillinger:
- Religionen
- Kvindens stilling
- Ægteskab og seksualmoral (sædelighedsfejden)
- De sociale forhold
Århundredeskiftet: 1890-1920:
- Symbolismen – kritikere af naturalismen og positivismen
Mellemkrigstiden (1918-1940):
Lyriske eksperimenter i 1920:
- Futurisme:
- Hyldest til teknologien og udviklingen
- Ekspressionisme:
- Subjektiv udtrykskunst, digterens sindstilstand kommer til udtryk, ligner ikke virkeligheden
- Forsøg på at fastholde en nutidig subjektiv oplevelse ofte af en sprængt kaotisk karakter.
- Ekspressionistisk programerklæring:
- 'Få billedet til at knalde, få linjer til at eksplodere mellem hinanden, få farverne til skratte i kraft og pragt'
30'erne:
- Wall-street krakket i USA 1929
- Krisen medfører arbejdsløshed (krisen når DK i 1932-1933)
- Der opstår en depression som fører til det nazistiske startkup i 1933 i Tyskland
- Højrefløjen >< venstrefløjen (kulturradikale)
Besættelsen 1940-1945:
- Politisk ville Danmark ikke gøre modstand, og politikkerne og de pæne borgere forholdt sig neutrale. Der opstod modstandsbevægelser, som oftest bestod af unge mennesker og studerende, og de var vigtige for krigens gode udfald.
Eksistentialisme 1940'erne og 1950'erne:
- Udgangspunktet for eksistentialisme er en opfattelse af tilværelsen som meningsløs. Den er præget af tilfældigheder og har ikke noget mål i sig selv. Men netop denne tomhed stiller krav til det enkelte menneske om, at det selv skal give tilværelsen mening.
- Midt i denne vanetilværelse kan mennesket dog pludselig overfaldes af angst og indse, hvor meningsløst et sådant liv er; og netop denne angstoplevelse er den eneste mulighed for at blive sig selv. I angstsituation skal individet nemlig træffe et afgørende valg, dvs. engagere sig og dermed tage et personligt ansvar for tilværelsen.
Modernismen: (1950'erne – 1960'erne):
- Det moderne er en betegnelse for en verden der er i permanent forandring, hvor logik er en selvfølge.
- Udvikling i svimlende hast.
- Kapitalistisk økonomi der er dominerende. Man begynder at kommunikere globalt gennem varer.
- Storbyliv, teknologi, fremmede ting og kvinder kommer på arbejdsmarkedet.
- Fremmedhed, ideologierne og religion er i krise.
- Der sker en fremmedgørelse af mennesket og de forsvinder i varer og storbyens anonymitet.
- Der er ikke længere nogen forudbestemt ramme for ens opvækst
- Man skal i høj grad selv forsøge at finde sin identitet.
- Menneskene er frit stillede og verden er derfor mere åben, men det er også problemfyldt.
- De mange valgmuligheder skaber en angst da man ikke længere kan falde tilbage til familiens normer og værdier, i og med man er på egen fod.
- Prosaen:
- Trækker nye chokerende emner ind, fx seksualiteten, de biologiske processer, psykologiske problemer
- 1) den realistiske prosa (Den Kroniske Uskyld, Rend Mig i Traditionerne)
- 2) den fantastiske/mærkelige (symbolsk)/ absurd prosa (Peter Seeberg, Villy Sørensen)
- fase/ Heretica digtningen:
- 1950'erne med tidskriftet 'Heretica' (=kætter) og udkommer fra 1948 – 1953
- Kierkegaard: ingen mening med livet, man skal blive bevidst
- Eksistentiel og religiøs søgen efter sjælelig enhed
- De mener ikke mennesket kan reduceres til arv og miljø (opgør med naturalismen/det moderne gennembrud)
- De vil overvinde kulturkrise ved at vende sig mod menneskets indre/sjæl
- Digterne skal skrive sig til et nulpunkt, og bagefter finde en ny mening med tilværelsen.
- Åndeligt orienteret. Tager udgangspunkt i modsætninger: liv/død, godt/ondt, skyld/uskyld
- fase / konfrontationsmodernisme:
- 1960'erne: hvor Klaus Rifbjergs 'Konfrontation' (1960) udkommer
- Konfrontation med tingsverdenen, opsøgende, erkendende, digteren skal mærke verden og dens puls
- Sprog: moderne, frækt, nyskabende og anarkistisk
- Digteren går i konfrontation med verden og tingene – de søger ikke længere en universel mening
- En svær, meningsløs og let uforståelig form for digtning – hvilket er det moderne
- Man vil konfrontere virkeligheden som er usammenhængende og derfor er sproget og digtning det også.
- fase / systemdigtning:
- Slutning af 1960'erne
- Verden er ikke længere meningsløs
- Attituderelativisme: man er ikke bundet af én identitet men man kan skifte attitude/maske
- Individet defineres af de roller, de spiller, der kan man frit prøve tilværelsen af à verden bliver altså et mulighedsfelt
- Systemdigtningen: der bliver udformet et system, der derefter udfyldes med indhold. Det bliver både en ekstrem bundet- og en ekstrem fri form.
- Konkretisme: digtene antager form (fx af en flaske, en fisk etc.).
- Sproget frigøres og det er muligt at være kreativ og provokerende, da det 'bare' skal følge den visuelle form.
Postmodernismen 1980 – midten af 1990'erne:
- Betyder efter modernismen.
- Det fælles udgangspunkt for de postmodernistiske teoretikere er, at den store længsel mod mening fra fremmedgørelse og angst er forældet og skal forlades.
- Nu leder individet ikke længere efter en mening, da den ikke er der.
- En positiv form for nihilisme, let og ubekymret.
- Nihilisme: En opfattelse af at ingenting eksisterer i virkeligheden, samt fornægtelse af religiøse og moralske værdier og normer
- Verden er kompleks og uforståelig
- Forskellen mellem modernisme og postmodernisme er, at postmodernister i dag oplever det at vi er i en situation, hvor ideologierne er døde, religionerne i krise og identiteten er blevet flydende, som en mulighed for noget positivt. Som en mulighed og et rum til nyskabelse og ikke som et tab, som de klassiske modernister ser situationen.
- Individet skal ikke dyrke fravær, melankoli (depression) og meningsløshed
Det senmoderne: midten af 1990'erne til nu:
- Kulturel frigørelse
- Refleksivitet, individualisering, aftraditionalisering
Ismer:
Marxisme:
- En samfundsopfattelse som bygger på Karl Marx’ ideer om kampen mellem samfundets klasser, afskaffelse af den private ejendomsret og indførelse af et samfund uden klasser
Fascisme:
- En totalitær, politisk bevægelse som bl.a. går ind for statskontrol med erhvervslivet og forbud mod fagforeninger og politiske partier, og som bygger på en stærk nationalisme; grundlagt i Italien i 1920’erne
Nazisme:
- En totalitær politisk bevægelse som bl.a. bygger på ideen om et klasseløst samfund der skal ledes af én person (føreren), samt på den opfattelse at den ariske race er andre racer overlegen; havde regeringsmagten i Tyskland 1933-45 med Adolf Hitler som fører
Kommunisme:
- En totalitær politisk ideologi der har som mål at opbygge en samfundsform med fælleseje og statslig overtagelse af produktionsmidlerne, samt at den enkelte yder efter evne og modtager efter behov
Kapitalisme:
- En politisk ideologi der har som mål at produktionsmidlerne ejes af privatpersoner
DET LITTERÆRE OMRÅDE
Sagaer
Fortællingerne tager udgangspunkt i landnamstiden (tiden, hvor man tager land) 870-930 hvor Island bliver koloniseret, og i øens storhedstids 930-1030, den såkaldte sagatid.
Om saga:
- Norske høvdinge opbyggede samfund på Island
- Decentralt (spredt ud i mindre enheder)
- høvdingesamfund
- Sagatid: 930-1030, sagaerne nedskrevet i 1200-tallet
- Beretninger om konflikter, opståen, løsning og konsekvenser
- Karaktertræk ud fra reaktioner og handlinger
- Gode egenskaber: mod, slægtsfølelse, troskab, handlekraft
- Fri mand rådede over sit eget liv
- Ender med hovedpersonernes tragiske død
Genren:
- Islændinge
- Slægt (ættesaga)
- Dramatisk
- Prosafortælling
- Datidens historiske roman
Komposition:
- Kronologisk rækkefølge
- Afsnit / kapitler
- Indledning om slægten
- Anslag à konflikt à klimaks à udtoning
Menneskesyn og kvindesyn:
- Skæbne forudbestemt
- Frygter ikke døden
- Slægt meget vigtig
Kvindesyn:
- Udseende ikke personlighed
- Ingen ytringsfrihed
- Funktion: huslige pligter
- Forbinde to slægter sammen – begge med høj status og meget jord
Livsnormer og idealer:
- Kvinder: børn, familie og hjem, smuk og frugtbar
- Mænd: kæmpe for sin slægt, stærk og tapper
- Krænkelse af slægt skal hævnes (blodhævn)
- Jordejendom vigtig
- Stolte over Islands storhedstid
- Ase og skæbne tro
- Ordholdenhed (Man skal stå bag sine ord)
Fortælleteknik:
- Tredjeperson
- Neutral
- Forfatterens mening indirekte, gennem personerne
- Replikker skaber drama
- Digte udtrykker følelser
Resume af Gunlau …:
- Den store høvding Thorsten får tydet en drøm af nordmanden Baard, som handler om at han vil få en datter som får mange bejlere til at strides om hende og til sidst bliver hun gift med en tredje mand. Thorsten er utilfreds og da hans hustru føder en pige sender hun det væk til en slægtning. Thorsten finder ud af det efter seks år og tager hende tilbage. Dette er Helga. Illuge er også en stor høvding og han har sønnen Gunlaug som lærer Helga at kende da han er 15 år. Da Gunlaug er 18 rejser han ud i verden, men han laver samtidig en aftale om at han skal giftes med Helga hvis han er tilbage indenfor 3 år. Under rejsen møder Gunlaug Ravn og de to bliver ærkefjender. Ravn tager til Thorsten og bejler til Helga, men de venter på Gunlaug. Gunlaug når ikke hjem og derfor bliver Ravn og Helga gift. Gunlaug kommer efter noget tid hjem og ender i slagsmål med Ravn. Slægtningene skiller dem ad og Ravn rejser, men Gunlaug rejser efter ham og de dræber hinanden. Helga bliver gift med Thorkel Halkelsen, men hun sørger over Gunlaug og da der er sygdom på gården, trækker hun hans kappe op og dør i den.
Folkeviser
- Betegnelse: Mundtligt overleveret og fortællende digte
- Genren er europæisk og opstod i middelalderen omkring 1200-tallet og udviklede sig i de næste 200-300 år. Balladerne blev først nedskrevet fra renæssancen, i 1500-tallet, og fremefter.
- Feudalt slægtssamfund:
- stærkt normstyret, – individ underlagt slægtens interesse
- storbonde og herremænd
- “fødselsadeligt” miljø
- Danseviser (ballade)
- Inddeling af folkeviser:
- Kæmpeviser – Om de hedenske helte og guder – ofte komisk behandlet.
- Trylleviser (eller dæmonviser) – Om overnaturlige magter, trolde, fabelvæsener, (nøkker) der griber ind i menneskers liv.
Tryllevisen behandler de erotiske konflikter i symbolsk form.
En psykologisk tolkning kan således se de overnaturlige magter som symbol på enten:
a) fortrængte drifter
eller
b) unge forlovelsesmodne menneskers lidenskaber, der ikke lader sig integrere i slægtens interesser. (fornuftsægteskaber, bestemt af jordinteresser) – forlovelsessituationen (Villy Sørensen.)
- Historiske viser – Fri gendigtning af historisk-politiske hændelser.
- Ridderviser – Omhandler adelens liv.
Jordbesiddelsen er grundlaget for slægtsnormerne og ridderviserne forholder sig realistisk/konkret til:
a) konflikter mellem slægtens interesser og det enkelte individ.
b) kærlighed mellem unge mennesker, der bringer uorden i slægternes magthierarki og interesser.
c) Slægtsfejder – familiefejder
d) Slegfredsforhold – uægte børn,
e) Stedmoderforhold.
- Et eksempel på en adelsvise, vi har læst er Ebbe Skammelsøn:
- Ebbe tjener kongen mens hans broder forfører Ebbes fæstemø, Adelus. Ebbe vender tilbage på bryllupsdagen og hans broder Peder tilbyder Ebbe at tilbringe natten med Adelus. Men dette nægter Ebbe og det ender med at Ebbe dræber Peder og Adelus, samt skærer hånden af sin moder og sårer sin fader.
- Temaet er hævn inden for egen slægt. Ebbes slægt har svigtet ægteskabskontrakten, og det ender med blodhævn. Prisen for blodhævnen er fredløshed for Ebbe.
- Som individ har man intet hjem uden for slægten. Slægten betyder alt for individet.
- Karakteristisk kendetegn:
- Morsekodeteknik (Syrebadsteknik) – Individuelle kendetegn bliver sjældent beskrevet – kun det typiske står tilbage – personerne skildres som typer. Som en morsekode skildres dramatiske højdepunkter i punktform. Det er op til modtagerne, danserne at fylde afstanden mellem punkterne ud – at tolke “morsekoden”.
- Ideologi og holdning:
- forsvarer etablerede magtkonstellationer / adelsinteresser
- belære mennesket om dets plads i samfunds- og slægtshierarki
- Opfattelsen af kvinden og hendes stilling (retsligt)
- stærkt samfundsbevarende / konservativ holdning: truende og moraliserende
- få viser “holder med” de oprørske (de senere viser / mod renæssancesyn)
- Værdier
- ærlighed og oprigtighed over for slægten / underkastelse
- selvkontrol / ofre sig
- i de senere viser begyndende Gudstro
- Generelt om trylleviser – fokus på Germand Gladensvend:
- I en tryllevise fortrylles et menneske og mister derved enten sin sædvanlige skikkelse eller sin sædvanlige adfærd – her er tale om noget overnaturligt, noget dæmonisk. Mennesket er allermest sårbart i forlovelsesfasen (Villy Sørensen), overgangen fra barn til voksen er farlig; kroppen forandres, man forelsker sig, skal løsrive sig fra forældrenes kendte rammer og skabe sin egen identitet. Netop her rammes tryllevisens personer af skæbnen, og er helt uden egen skyld heri. Meget ofte ender tryllevisen skæbnesvangert, men der findes også viser med “happy end”.
- Trylleviser kan også inddeles; i dæmonballader, runeballader, omskabelsesballader og gengangerballader. Så ikke nok med Germand Gladensvend er en tryllevise, den er også en dæmonballade (Gammen er dæmonen).
- Den gode og den onde skæbne:
- I trylleviserne følger vi en ridder og en jomfru, som ønsker at få hinanden. Dette bliver kompliceret af en ond stedmoder eller en dæmon. I denne vise er Germand Gladensvend ridderen, Sølverlad jomfruen og Gammen er dæmonen som står i vejen for de to unges lykke. I denne vise er det den onde skæbne der slå igennem.
- Germand Gladensvend:
- Resume:
- Denne folkevise (Tryllevise) handler om en mor der laver en pagt med gammen om, at denne skal have hendes søn, således at hende og kongen kan rive sig fri, at det sted hvor de sidder fast. Senere, da Germand vil flyve fra reden for at gifte sig med Sølverlad kommer gammen og slår ham ihjel.
- Historien kan tolkes som en moderbinding der ødelægger både barn og mor.
- Omhandler overgangsfaser i livet (barn/voksen)
- Tryllevise – der opstræder dæmoner (gammen)
- Den enkelte strofe: 4 linjer, og et omkvæd i hver strofe, krydsrim, replikker -> dialog, fortælling
- Inddel visen i afsnit:
- Resume:
- Afsnit 1) Indledning, strofe 1-5.
- Afsnit 2) 6-16 Germand Gladensvends opvækst
- Afsnit 3) 17-24 Germand Gladensvend rejser hvor han møder gammen
- Afsnit 4) 25-29 Germand Gladensvend møder sølverlad
- Afsnit 5) 30-32 Hjemturen
- Klimaks – når Germand møder gammen fordi han skulle møde jomfru Sølverlad
- Germand Gladensvend er 15 år da han ønsker at forlade sit barndomshjem og opsøge sin fæstemø, og denne fase kalder Villy Sørensen for forlovelsesfasen.
- På rejsen ud til kæresten, noget fremmed og nyt og usikkert, naturen, møder det farlige(gammen),
- Ankommer til det nye som en svækket mand, kæreste græder.
- På rejsen ud til kæresten, noget fremmed og nyt og usikkert, naturen, møder det farlige(gammen),
- Karakteristik af Germand:
- Smuk, dygtig ridder, modig, stærk, troende
- Forhold mellem mor og søn:
- Moderbinding
- Beskytter og begærer sin søn – ønsker ikke at slippe ham
- Gensidig separationsangst
- Angst og overbeskyttelse
- Dronningen sidder fast på sin rejse med kongen
- Denne angst gives videre til sønnen
- Dårlig samvittighed over at hun måske ikke var klar til at føde ham
- Har ikke lyst til at blive voksen à han er ung, men hun er voksen
- Hun har ikke gjort ham klar til at blive gift
- Sølverlad
- Adelig/Kongelig
- Glad for Germand
- Trofast og flyver efter ham
- Sølverlad > strid < moderen
- Konkurrent (ødipus, elektrakomplex)
- Gammen
- Frygtindgydende, angstfremmende, ødelæggende kraft
- Symboler
- Fjederham Germand flyver på moderens lånte vinger
- Sølverlad klipper fugle i stykker: forsøger at klippenavlestrengen
- Finder hånd skulle have haft Germands hånd
- Båd/vand seksualitet – sidder fast i denne
- saa krank var lykken min” – Han mener at det var hans skæbne, og ikke hans mors skyld. – At man er født til noget bestemt, og ikke er herre over ens fremtid.
- Villy Sørensen:
- Folkeviser og forlovelse
- Forlovelsessituationen – Dvs. overgangen fra barn til voksen
- Seksualiteten som en farlig kraft
Freuds personligheds model:
Forsvarsmekanismer:
En tur i natten:
- Komposition:
- Opbygget i to spalter
- Kronologisk opbygget
- Fortælleteknik:
- Dialog/direkte tale – alvidende fortæller à indre og ydre syn
- Den anden mand er alvidende fortæller
- Dialog/direkte tale – alvidende fortæller à indre og ydre syn
- Karakteristik af hovedpersonen Mark:
- 'Pæn person' (en pæn mand på overfladen)
- Virker normal – gift + to børn
- Bange for fart
- Tøvende
- Snakker folk efter munden
- Meget dannet (opdraget roligt)
- En forsigtig bilist efter 'hændelsen'
- Overholder reglerne
- Gør hvad den anden mand siger
- Konfliktsky
- Karakteristik af den 'anden mand' – intet navn? à mystisk
- Alvidende
- Smart, tankelæser og snakker udenom à Lingvistiske evner
- Dobbeltmoralsk, manipulerende, provokerende og dominerende
- Genre – to planer i novellen:
- 1) Realistisk
- 2) Billede/Symbolsk/Psykologisk plan
- Genren: Den fantastiske fortælling
- der er urealistiske/uforklarlige elementer i novellen
- Der kræves en psykologisk fortolkning
- Freud – to modsatrettede drifter i mennesket:
- 1) Eros (libido), elskovsdrift, seksualdrift >< 2) aggression (dødsdrift)
- Konflikt mellem før bevidste og ubevidste
- Tema:
- De pæne menneskers problem
- Spørgsmål: hvem er gal? Hvem er normal?
- Sund reaktion når folk bliver ukontrolleret i livet
- Splittelsen/Spaltning mellem Mark's bevidsthed og ubevidsthed
- Der er tale om mærkelig prosa idet hovedpersonen er ude og køre med sig selv, men der er også realistiske træk idet det er byer, fartgrænser m.m. som vi kan genkende.
Oplysningstiden (ca. starten af 1700-tallet til ca. 1800-tallet)
- Troen på den menneskelige fornuft
- Fornuften som våben der bekæmper enhver form for irrationalisme (overtro, mystik, mangel på logisk tænkning)
- Oplysningsfilosofien: Fornuften findes altid på middelvejen og ikke enten det ene ekstreme (A) eller det andet ekstreme (B)
- Den pragmatiske fornuft – der e r altid en praktisk løsning på tingene
- Oplysningstidens idealer og menneskeopfattelse:
- Oplysningstiden og rationalismen er måske den vigtigste fase i humanismens historie
- Rationalismen: imod den dogmatiske (udenadslære/indenlært) tænkning – tror på frihed og lighed for alle mennesker
- Oplysningsfilosofiens religiøse opfattelse:
- Deismen og rationalismen:
- Deismen: troen på Gud, en højere intelligens, hvilket bevises af at universet ikke kan være opstået af sig selv – men efter skabelsen griber Gud ikke ind i verdensordenen
- Rationalismen: Omkring 1770 udvikles, grundet oplysningstidens idealer, rationalismen – en kirkelig retning der lader fornuften og ikke følelsen være afgørende i religiøse spørgsmål – fornuften er den vigtigste kilde til erkendelse også om Gud
- Religion er ikke et mystisk anliggende, men et moralsk anliggende – at dyrke Gud på den rette måde er at føre et moralsk og fornuftigt liv
- Deismen og rationalismen:
- Ideologi:
- Borgerskabets frigørelse à fri for bestemmelse fra kirken og adelen
- Opgør med dogmer (= faste regler, fx religiøse)
- Alt dette foregik via oplysning
- Tro på menneskets fornuft
- Idealborger: den oplyste borger gør nytte til gavn og til alles fælles bedste
Ludvig Holberg – komedier:
- Holbergs humor er folkelig, grotesk (underlig/unaturlig grundet overdrivelse) og kropslig
- Karakterkomedier: fordyber sig i stykkets hovedperson, hvis karakter sættes under behandling à til sidst er hovedpersonen ikke kun blevet klogere, publikum har også fået en anskuelsesundervisning.
- Formål: at forene det nyttige med det behagelige – vil belære
- Struktur i Holbergs komedier: Orden – Kaos – Orden
- Holberg gør grin med og kritiserer de træk, der er ufornuftige.
- Holberg ser det som sin opgave at vise publikum konsekvenserne af forskellige typer dårskab: forfængelighed, snobberi, stundesløshed (urolig, rastløs, beskæftige sig med flere ting uden at få udrettet noget)
- Hovedpersonen har et projekt, der vil forandre den situation, der foreligger ved begyndelsen. Nogle søger prestige, andre økonomisk gevinst, en tredje; giftermål.
- Holbergs forfatterskab delt op i tre faser:
- 1) den historiske
- 2) den poetiske/komiske
- 3) den filosofiske
Drama som genre (klassisk drama):
- Skuespiller – karakteriseres gennem handlingen, replikker, udseende.
- Minus fortæller
- Scenen som et rum, hvor den 4. væg er fjernet.
Tema:
Formål med komedien:
- At belære og undervise, altså at forene det nyttige med det behagelig (utile et dulce)
- Komedien vil belære
- Bare fordi man har læst på universitet, så betyder det ikke man er klog på alle områder.
- Misbrug af viden
Akt 1:
- Eksposition (dvs. mangler tilskuerne de vigtigste forudsætninger)
- De vigtigste personer introduceres (men vi hører kun om det vigtigste)
- Miljøet: Landbymiljøet, ikke lærde
- Der lægges en problemstilling:
Per degn – Erasmus
2. Rasmus – Lisbed
3. Rasmus /Jacob
Sceneskift: Når en ny person kommer på scenen
Akt: Ved tæppefald
Akt 2:
Scene 1:
- Rasmus er kommet hjem, og han hører om hvor klog han er, og at ingen i byen er på hans niveau.
- En indre monolog
- Hovedpersonen kommer på scenen
Scene 2:
- Rasmus snakker med Jacob, Jacob vil ikke anerkende hans lærdom og kalde ham monsieur.
Rasmus > < Jacob
lærd bondedreng
distræt praktisk
vil disputere teoretisk logik humor
åndssnob pragmatisk logik
tror han er bedre end alle andre
bedrevidende
arrogant
Scene 3:
- Erasmus’ logik – udnytter de andres uvidenhed for at vise sin viden, misbrug af sin viden
- Forældrene er naive, og de er stolte af Erasmus – favoriserer Erasmus
- Comedia dell’ arte elementer – lagkagekomik
- Syllogisme (stenen): 1 påstand, 2 præmisser, konklusion (sandt eller falsk)
Scene 4:
- De kan ikke give begge sønner en uddannelse, da der også skal være en til at hjælpe til og overtage gården.
Scene 5:
- Jacob gør grin med Rasmus' lærdom
Akt 3:
- Funktion: komplikation -> konfliktoptrapning
Scene 1:
- Erasmus glemmer sin svigerfar til fordel for en lærd person.
Scene 2:
- Mødet med Jesper Ridefoged, de underlige meninger fra København. Jesper fremstår som den, der har klaret sig bedst. Forældrene er vidner.
Scene 3:
- Konfrontation med Per Degn. Per Degn ved ikke meget – forældrene er vidner
Komik
Scene 4:
- Jesper snakker dårligt om Erasmus foran Jeronimus.
Scene 5:
- Erasmus møder Jeronimus -> konflikten tilspidses.
- Det omgivende samfund ser praktisk på verden – den er flad – overtroiske og pragmatiske
Scene 6:
- Erasmus møder Lisbed
- Hun tigger ham om at afstå fra hans meninger
- Han holder fast i jeg-ved-bedre-holdning
Akt 4:
- Konflikten er, at Erasmus står med det svære valg mellem kærligheden og sin viden.
Akt. 5:
Scene 1: Montanus skal være soldat
Scene 2: Montanus er ikke klog angående det virkelige liv. Løjtnanten snyder Montanus
Scene 3: De andre i byen gider ikke høre på ham mere.
Scene 4: Montanus indser at han kun kan snakke klogt. Han er bange.
Scene 5: Montanus bliver tvunget til at gå imod hans principper
Karakteristik af personerne i komedien:
Erasmus: >< Jacob:
- Distræt – Har et godt hoved
- Vil disputere – Vellidt blandt folkene omkring egnen
- Teoretisk – Har en skrap tunge
- Arrogant – Rationelt tænkende
- Bedrevidende, højtstående
- Åndssnob
- Konfliktsøgende
- Standhaftig
- Upragmatisk
Løjtnanten:
- Han kan latin
- Har deponeret for 10 år siden
- Klog og snedig
- Vil gerne lave Montanus til soldat
- Velformuleret
- Mener ikke Montanus skal misbruge sin viden
- Lærd er ikke altid = klog
- ‘deus ex machina’ – en slags frelsende engel
- Taleren for forfatteren – udtrykker oplysningstidens ideal
Jeppe:
- Sætter pris på familien
- Ulærd og naiv
- Ser op til autoriteterne og har tillid til dem
- Repræsentant for den ældre generation
Jeronimus:
- Bestemt i sine holdninger
- Meget konservativ
- Respekteret mand
- Repræsentant for den ældre generation ligesom Jeppe.
- Den konservative repræsentant for det gamle samfunds normer
Romantikken – 1800- ca. 1870: (en reaktion mod rationalismens menneske og natursyn)
- Som reaktion på rationalismens fornuftdyrkelse opstår der igen i romantikken en dyrkelse af det fantasifulde og åndelige.
- Danmarks økonomi er svækket pga. af englandskrigen, statsbankerotten i 1813 og tabet af Norge i 1814 – lavkonjunktur.
- Romantikkerne vender blikket væk fra den hjemlige krise og ind mod en universel oplevelse af skønhed og harmoni. à 'Hvad udad tabes, må indad vindes'
- Individualismen vokser à mere fokus på jeg’et
- digterne vender tankerne indad
- ny opfattelse af verden og mennesket
Staffeldt: splittelse ml:
ideernes verden > < fænomenernes verden
dualisme Bundet af kroppen og sanser
Sjæl dødelighed
evig guddommelig
* dualisme – det åndelige og jordiske er skarpt adskilt og kan ikke forenes, fx 'Indvielsen'
Staffeldt er dualist, han oplever idéernes verden, men bliver splittet fra den igen
Nøgleord:
- Naturen
- Historien (oldtiden) à Man mente at guderne færdiges blandt mennesker.
Romantikerne mente at oldtiden var en guldalder – fremstilles som perfekt – går tilbage til storhedstiden (vikingetiden og middelalderen) - Kærlighed (åben sjæl) – digteren
1: de unge forelskede
2: Børn
Digterens rolle:
– Kan komme i kontakt med det guddommelige
– Har en speciel indsigt – umiddelbar
– Bliver inspireret à skaber kunst
– Formidler sin indsigt vha. Digtekunsten
Platon:
- Sjælen havde eksisteret inden man blev født.
- Mister kontakten med det guddommelige, når man bliver ældre – glemmer det vidunderlige
“Romantisme”: (Den sene romantik ca. 1830-1850)
- Modeord – “det interessante” dvs. nye områder inddragen (erotiske, dunkle områder er interessante)
- Interesserer sig for menneskets dobbelte natur – en lys og en mørk side (altså ikke ren idyl og harmoni) à dobbeltgængermotivet (Splittelse, weltschmerz)
- Kunstneren er iagttagende, observerende, reflekterer
N.F.S. Grundtvig: af Bøn og Begreb om en dansk Højskole i Soer, 1840:
- Hvad vil han?
- Oprette en højskole, der hovedsagligt er ment til dem, der ikke kan (f.eks. Bønder). Et sted hvor alle hjælper hinanden. Mere selvbevidsthed (Bønderne har ikke følt sig meget værd, men det skal de lære, at de er). Samfundsudvikling.
- En ny slags skole, som skal oplyse især bønderne à ny selvbevidsthed
- Han vil bygge bro over afgrunden mellem de lærde, de rige og bønderne.
- Alle skal lære af hinanden både lærer og elever. (veksel-virkning)
- Det levende ord – man skal snakke sammen
- Hvorfor vil han det?
- Vil afskaffe den sorte skole, og erstatte den med undervisning (fokus) i dansk og dansk kultur (modersmålet)
(Vil ikke have eksamen og udenadslære)
- Vil afskaffe den sorte skole, og erstatte den med undervisning (fokus) i dansk og dansk kultur (modersmålet)
- Hvor vil han hen?
- Fremme demokratiet ved oplysning
- Grundtvigianisme – bygger på glæde, livet osv.
H.C. Andersen: Klokken:
1) Hvordan er teksten bygget op?
- Teksten er skrevet på et gammelt dansk sprog i 1845 af H.C Andersen
- Kronologisk
Afsnit: starter i noget fjern à nærmere sig langsomt klokken à i naturens kirke “klokken”
- I landsbyen – de kan høre en svag lyd, som en klokke. (l. 1-18)
- Folk fra landsbyen tager ud for at lede (l. 19-55)
- Konfirmanderne – mere åbne overfor tingene –
- 2 personer springer ikke fra
- Folk falder fra = udskillelsesmekanisme
2) Gør rede for de enkelte personernes søgen efter klokken. Hvorfor og hvornår opgiver de?
- Folk tager derud for at tjene penge – materialistiske grunde
- Nogle er trætte
- Én mente det var kildevandet
- Nogle mente det var konditoren
En rig kongesøn og en fattig dreng bliver ved med at lede, de andre falder fra.
3) Beskriv “klokken”
- Klokken er en underlig vidunderlig lyd, der får folk til at blive nysgerrig og søge efter den
- Den optræder ved solnedgang, hvor havet og himlen mødes og alt smelter sammen i glødende farver, som ligner en kirke.
- Hele naturen er en stor usynlig hellig kirke
- Naturens kirke “klokken”
4) Karakteriser de to der når frem
- Den fattige dreng: En svær vej, konfirmand
- Den rige kongesøn: En let vej, konfirmand
- De to udvalgte får et dybere indblik i altings sammenhæng – gud er i alt (panteisme)
- De bruger følelserne til at finde klokken – det åndelige – idealisme
5) Hvorfor finder netop de to klokken?
- De er to modsætninger i forhold til rig og fattig, begge små børn. Hvilket kan signalere, at alle er hellige uanset hvilket social lag. Gud er ligeglad med hvor du kommer fra.
6) Lav en samlet fortolkning af historien
- Universalromantik – organisme tanke
- Idealistisk tankegang
7) På hvilken måde er denne tekst romantisk?
- Da det handler om naturen og det guddommelige
Emil Aarestrup: Paa Sneen, 1838:
- Bærer præg af romantismen – erotik
- Aarestrup: han var helt fascineret af kvinden – en der beskriver det smukke
- Æstetiker
- Der optræder et jeg og et du i digtet.
- Brug af Sanseindtryk:
- Høre sanse (f.eks. Silken skriger)
- Føle sansen (f.eks. f.eks. Muffen)
- Synssansen (f.eks. Sneen, lyset, magien)
- Besjælinger; f.eks. Muffen, den lykkelige
- Erotisk digt – præget af erotiske ord; sex
- Æstetik
- Skønhedsstyrke
Schack von Staffeldt: Ved søen:
- Han oplever idéernes verden, når han kigger ned i vandet og ser tingene skikkelser.
- Han bliver skilt fra den igen
- Han er det normale, men når han kigger ned i vandet, så ser han alle mulige skikkelser og bliver trukket ind i det guddommelige.
- Han ønsker at komme med det guddommelige.
- Det er kun fortælleren som person, der er til stede.
- Et jeg, der er ved noget vand, og kigger ned i vandet og længes efter at komme væk
- Alt spejler sig i vandet, og han ser sit eget spejlbillede vinke til ham fra et helt andet sted, som han forestiller sig, mens han kigger ned i vandet og forestiller sig en anden verden som er ny
- Platon – dualisme
- Sjæle
- Den virkelige person og den ideelle person
- Sjælen er fanget i hans krop
- Öm = positivt, speciel oplevelse
- Blot et minde
Staffeldt: Indvielsen, 1804
- Hvor befinder jeg’et sig? Hvordan oplever han naturen? Hvad sker der i digtet?
- Jeg’et befinder sig på jorden i naturen ved havet om aften
- Han oplever at naturen er levende – den bliver besjælet
- Strofe 1: Beskrivelse af solnedgangen, længtes efter noget
- Strofe 2: Digterkunstens gudinde kommer og giver ham et kys, og derefter forsvinder. Han får en åbenbaring, da hun kysser han og han bliver inspireret.
- Strofe 3: Naturen ændrer sig, og naturen begynder at tale med ham. Indvielsen opstår pga. kysset. Ånderne er forbundet med idéernes verden – den guddommelige verden.
Organisme tanke – alt er en del af noget større (universalromantik) - Strofe 4: Han er i den virkelige verden, og det hele er vendt tilbage som det var før. Idéernes verden er blot et minde – længtes efter det.Vigtige ord:
Drøm, anelse, længsel
Oehlenschläger: Morgen-Vandring, 1805:
- Opbygning
- 8 verslinjer i hver af de 12 strofer.
- Krydsrim med hver anden linje – fast rim skema
- Minder om folkevisernes sprog – tager fat i nogle gamle vendinger- Strofe 1: indledning, situationen præsenteres – morgenvandringen begynder
– Strofe 2-4: tilbageblik – digteren forestiller sig hvad der tidligere er sket på stedet – langdyssen
– Strofe 5: Marken med blomster
– Strofe 6-11: Dialog med kornblomsterne
– Strofe 12: opfordrer til en fælles morgensang – der viser glæde ved livet/ guds værk
2) Gør rede for digtes natursyn
– Glad for naturen, mener det er synd for blomsterne
– Mener naturen er smuk med alle farverne
– Strofe 5: flora (blomster gudinde)
– Digtet er meget idyl
– Besjæler blomsterne:
1: Vinker, smilte, blomsterne kan tale
2: Blid, stenhob
à naturen er levende – den er guddommelig – den er gennemtrængt af en fælles ånd – gud er i alt à panteisme.
3) Hvordan opfatter digteren sig selv?
– Han ønsker harmoni mellem blomsterne og landmændene.
4) Hvordan opfatter samtiden ham?
– De opfatter ham som mærkelig, fordi han går så meget op i naturen.
Poetisk realistisk novelle:
Blicher: Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog, 1824:
- Del afsnittet op i underafsnit og gør kort rede for indholdet af disse:
- 1-4 omhandler meget Hr. Søren, som er en læremester for (præst) fortælleren og Jens. Han har et håb om at blive bedre stillet socialt. Når hr. Søren dør mister han håbet om at blive præst.
- 5-8 omhandler fortællerens far tager til Viborg, mens de venter på ham finder de ud af at hans er død. Jens er begyndt at gå på jagt.
- 9-10 fortælleren er blevet tjener og har opgivet hans præstekald
- 12-15 de går på jagt, og han redder herren fra at dø. Herren roser ham.
- 16-… Han er sammen med Sophie
- Lav en karakteristik af fortælleren (Morten)
- Han er klog, lærenem, ihærdig, omsorgsfuld, ambitiøs, vil efterligne menneskerne med højere status.
- Han interesserer sig for sprog fordi, at han ikke vil føle sig udenfor og vil vide hvad folk snakker om
- Han har ikke det tætteste forhold med sine forældre, men er stadig bekymret for dem. Er mere bekymret for om hans mor klarer den, end at hans far er væk.
- Der har været et jalousiforhold mellem dem, men Jens hjælper ham f.eks. Med at lære at skyde og få et job.
- Fortælleren beundrer Frøken Sophie, og elsker at kigge på hende. Han er forelsket i hende.
- Handler ikke, han lader sig føre gennem hele livet
Morten >< Jens:
Morten Jens
Ikke i stand til at vælge selv, kan ikke tillade Gør det han vil
sig at gøre det samme som Jens tør at tage farlige beslutninger
- Hvilken betydning har jagt i dette afsnit
- Jagt er det der gør, at fortælleren bliver accepteret
- Jagt er også det, hvor man kan vise hvad man kan og være stolt af det
- Gør rede for novellens form. Hvilke fordele og ulemper kan der være ved at bruge denne form
Steen Steensen Blicher: - Det er en novelle, der er bygget om som en dagbog.
- Prosagennembruddet i Danmark
- Landsbydegnens dagbog 1824
- Teksten foregår i 1700-tallet, men er skrevet i 1824- en pastiche (En slags efterligning af datidens sprog mm. ) à forskydning i tid.
Det genkendelige:
Miljøet
Geografiske steder
Følelser
Dagbogformen:
– Jeg-fortæller (giver læseren indblik i hans følelser og tanker)
– Indre syn – vi får kun Mortens syn på det der sker àbegrænsninger
– Subjektiv
– Det bliver vigtigt at vurderer fortællerens troværdighed
– Psykologisk realisme – et indblik i en persons psykologi
– Lyver personen overfor sig selv? (spørgsmål – hold øje med)
– Dokumentfiktion – man tænker virkelighed, men det det er fiktion (genkendelighed)
De forskellige afsnit:
27: finder ud af, at der er flere smukke piger i verden
28: Morten er i krig, og junker Kresten dør
29: Morten tilbage på gården, sorg over junkerens død
30: Første jagt efter hjemkomsten, ikke det samme som før
31: hr. excellence kommer på besøg på gården, og har et godt øje til frøken Sophie
32: hr. excellence gør fornem entre
33: Ægteskab mellem frøken Sophie og hr. excellence er fast
34: Morten ønsker han var i København, hr. excellence er lidt af en kylling mht. jagt.
35: Jens og Morten er sure over brylluppet mellem Frøken Sophie og hr. Excellence
36: Frøken Sophie er meget syg
37: Frøken Marie dør, Sophie er syg, hr. Excellence er rejst væk
38: ….
39: Sophie har skiftende personligheder overfor Morten
40: Morten tror aldrig han blive kureret for hans forelskelse i Sophie
41: Morten bytter kammer med Jens, bor ud til kirkegården
42: …
43: Morten ved ikke om han drømmer eller ej, men føler han har omfavnet og kysset Sophie
44: Fortælling af hans kys med Sophie
45: Morten finder ud af, at Sophie har haft en hemmeligt forhold med Jens
46: Akavet mellem Sophie og Morten
47: Alt er opdaget mellem Jens og Sophie, Jens flygter
48: Jens besøger Morten får at høre om situationen på gården
49: Jens og Sophie er flygtet, alle ude og lede efter dem
50: Morten taler med Herre, som vil have han skal skyde vailant
51: Morten skyder vailant, og føler sig alene, han vil væk
52: Morten siger farvel
53: sidder i et fremmed land
54: Vil finde frihed
55: Morten bliver svensk soldat
56: Alt er fremmed for ham og slet ikke som i Danmark
57: Savner Danmark og spekulerer over om han nogensinde for det set igen
58: Han nærmer sig Danmark
59: …
60: Nyder det danske vejr. Fortæller om alt han har oplevet til sin herre.
61: Han møder Jens og Sophie, og finder ud af hvor forandret hun er.
62: Han fortæller om hvor meget han er træt af jens
63: Fået nyt job hos det nye herskab på gården
64: Han tænker over livet og sjælen. Forstår ikke at Sophie er blevet så ødelagt.
65: Han er fremmede og finder ud af at han har venner på og over jorden.
66: Han savner ungdommens dage, hvor han var glad. Nu er der stille på gården
67: Tænker igen tilbage på ungdommen
68: Bor i hans faders gamle hus alene
Lav et kort referat af novellens handling, Morten og Sophies historie:
– Han bliver oplært af Søren, men efter hans far dør får han et job som tjener hos en fransktalende velhavende familie, hvor han forelsker sig i herrens datter Sophie. Sophie skal giftes med en fin mand(Frederik d. 3’s søn hr. gyldenløve), men stikker af med hans ven Jens. Herren dør af sorg, og Morten rejser væk. Morten bliver svensk soldat, og rejser rundt. Morten støder ind i Jens på Falster, og på den måde møder han Sophie, og ser hvor forandret Sophie er. Til sidste tager han tilbage på gården og får et job hos den nye familie.
Hvad kan i samlet sige om novellens komposition:
- Kronologisk, der er store spring i tid
- Nedslag på afgørende begivenheder og på forholdet til frøken Sophie og Jens — (fokus)
- Mortens placering i verden: Foulum, Tjele, rejse, Tjele, rejse, Tjele, Foulum à stram (planlagt) komposition
- Analysen afslører en række mønstre, som et kinetisk æskesystem
- Mønstre: Håb – skuffelse
- En masse med gud og religion i starten og begyndelsen
Tjele afsnittene handler meget om Frøken Sophie, Forelskelse, Fransk, Jagt (giver et rus) - delæggelse – fordærv,
- En masse med gud og religion i starten og begyndelsen
- Dækker et helt livsforløb
Sophie:
- Det går galt fordi hun går imod sine forældre og samfundets normer og værdier. Hun følger i stedet sine følelser og sin lyst – begær.
- Hendes oprør fører til nederlag
Fortæller:
- Morten Vinge à eksplicit fortæller (tydelig fortæller)
- Implicit fortælle struktur: forfatteren som har udvalgt det vi skal se.
Afslører Mortens begrænsede forståelse af personer og deres situation
Tema: Det går galt hvis man ikke følger normerne samt udvikling (evt. dannelsestekst à hjemme – ude – hjemme)
Livssyn: dybt pessimistisk livsform – det går næsten altid galt
Biedermeier og poetisk realisme:
Hvad er Biedermeier?
- Biedermeier var en stilperiode inden for litteratur, musik, kunst og arkitektur
- Udspillede sig ofte inden for afgrænsede rum:
- Undgik konflikter og søgte harmoni og tryghed
Hvad er poetisk realisme?
- Detaljer, der er hentet fra en konkret hverdag, der gør digtet realistisk, men forfatteren sorterer i detaljerne, så stykket kommer til at virke rolig, afklaret, fortrolighed og varme.
Hvilken forbindelse har disse begreber med Blicher?
- Blicher vil med hans noveller vise hans egen virkelighed, og hans stykker er mere realistiske og relative. Underholdene digtning.
- Virkeligheden virker hele tiden at være en anden end man troede.
- Han vil skildre miljøets erfaringer, tanker og følelser i sine noveller.
- Opstiller realistiske hverdagssituationer, og viser hvordan det kan gå galt
- Forholder sig kritisk til Biedermeier holdningen – der opstår problemer i tilværelsen og det er ikke altid at tilværelsen er så idyllisk og harmonisk
Se på billederne s. 72, 83, 85 og relater den til perioden og Blicher?
- 72: Natur og religion glider sammen – panteisme
- 83: Familiestykke, Det hele virker roligt. Biedermeier
- 85: realistiske detaljer, det bedre borgerskab, afskærmede, indirekte fangeskab
Det Moderne Gennembrud:
- 1870-1890
- Georg Brandes:
- Foregangsmand i tiden (katalysator) – tilhører det radikale borgerskab
- Forelæsninger på Københavns Universitet fra 1871 og frem over Hovedstrømninger i det 19' århundredes litteratur.
- Kritiserer Danmark for at sidde fast i en romantisk litteratur, kræver en mere realistisk litteratur som 'sætter problemerne under debat'.
- Kæmper for individets ret til frihed (ikke klasse-tilhørsforhold)
- I denne periode blomstrede industrialiseringen som medførte til ændrede erhvervsforhold:
- Vending mod byen = mulighed for arbejde.
- Proletarisering af visse grupper
- Forskellige fronter trækkes op:
- Land vs. By
- Fabriksejer vs. Arbejder (kapitalisme) – fører til klassekamp, Karl Marx, Louis Pio
Inden for borgerskabet:
- De radikale intellektuelle kæmper for individets frihed, hvilket medfører:
- Kønsproblematikken (Ligestilling ml. køn)
- Sædelighedsfejden: kritik af dobbeltmoralske mænd i forbindelse med seksualitet à to holdninger til sædelighedsfejden: 1) handske moralen: Begge køn skulle vente til efter ægteskabet, så ville der være ligestilling. 2) Kvinden skulle have de samme muligheder som mændene for at gøre seksuelle erfaring før ægteskab.
- Opgør med religionen
- Frihed til seksualitet
- Samfundskritik og oprør mod de gamle traditioner, b.la. Romantikken: romantisk livssyn vs. Rationelt realistisk livssyn.
- Interesse i naturvidenskabelige anliggender; naturalismen og darwinismen.
Kielland: Erotikk og Idyll, 1879, norsk:
- Handler om to unge mennesker, Marie og Søren, der gifter sig med de største forventninger til ægteskabet. Men grundet deres uvidenhed, som fører til graviditet og fødsel, får de økonomiske bekymringer og lever herefter i fattigdom. Idealet, idyllet og stoltheden modsættes virkeligheden, bekymringen og skamheden.
- Novellen kritiserer den romantiske kærlighedsopfattelse (det er et forløjet ideal), kønsrollerne og den borgerlige pigeopdragelse (fortielser, uvidenhed)
- Novellen er subjektiv, tendentiøs og kritisk
- Kielland kritiserer samfundet
Strindberg: Otur, svensk:
- Handler om to forskellige mennesker som bliver gift, selvom de ikke kender hinanden personligt.
- De kommer fra det pæne borgerskab og har hver især forskellige forventninger til deres ægteskab:
- Kvinden: hård opdragelse, blev gift for at blive befriet og komme ud af hjemmet.
- Manden: gift for at komme ind i hjemmet, vil slå sig ned.
- Kvinden forlader ham ikke, fordi hun ikke ønsker at borgerskabet skal snakke dårligt om hende; manden forlader hende ikke fordi han er seksuelt/fysisk tiltrukket af hende.
- Strindberg har en dobbelt opfattelse af kvinder: Han kan ikke holde sig fra dem, og er fortryllet af stærke, dominerende og selvstændige kvinde, MEN samtidig har han et indædt had til de kvinder.
Bang: Irene Holm (1890):
- Impressionistisk novelle – pga. replikker føles det som et skuespil (scenisk) og objektiv fortæller (pseudo). Replikindividualisme: ud fra replikkerne kan man fornemme hvordan personerne er.
- Irene Holm:
- En 'ung pige' som er i 40'erne (gammel jomfru).
- Passion for dans og drømmer om at blive en velkendt og god danser
- Hun får muligheden for at vise det til 'soloen', men eftersom soloen slår fejl, opdager hun at hendes livsværk er forfejlet.
- Hendes drøm viser sig for at være en illusion. Hendes manglende evne til at leve i virkeligheden ødelægger hende og hendes økonomiske stilling – Ender med hun rejser videre.
- Temaer:
- Biologisk arv og driften
- Drøm overfor virkelighed
- Drømmen bliver farlig fordi den forhindrer hende i at forholde sig til virkeligheden
- Irene Holm er en outsider – en tilskuer til livet.
- Et naturalistisk menneskesyn: arv + miljø, vi alle er dyr med instinkter (darwinisme), vi er styret af seksualiteten og driften, og mennesket følger blot sin natur.
- Driften som regerende og destruktiv. Vores handlinger kan føres tilbage til driften, arv + miljø bestemmer menneskets liv à deterministisk livssyn: mennesket betragtes som et stykke natur bestemt af arv og miljø.
Pontoppidan: Naadsensbrød (1887):
- Novellens genre er samfundskritisk à manglende respekt for bunden af samfundet.
- Novellen skildrer hvordan enkekonen Stine Bødkers (ældre proletar kvinde) efter mandens død havde været i stand til at føre et ordentligt liv for hende og børnene, indtil hun en dag kommer til skade med hånden og af ren afmagt begynder at drikke.
- De højere samfundsklasser afgør, at Stine skal på den 'pragtfulde' fattiggård, kaldt 'kassen'.
- Byens beboere opfatter hendes tvangsflytning som en form for underholdning
- Den eneste person, der viser bare en lidt modvilje er lange Zacharias Smed, men der bliver ikke lyttet. Til sidst bliver Stine og hendes få ejendele altså kørt væk.
- Tonen i novellen er ironisk
- Temaer:
- Kritik af sociale kår
- Kritik af samfundsopfattelsen
- Kritik af religion
- Kritik af autoriteter: fremstilles som grådige og egoistiske; mangel på barmhjertighed.
Den typiske skrivestil inden for Det Moderne Gennembrud:
Kendtegn for den impressionistiske skrivestil:
- Scenisk fremstilling med skjult fortæller, forsøg på at skildre verden objektivt, fortælleren træder i baggrunden og forsøger at være neutral.
- Tekst typisk inddelt i mange små tilsyneladende usammenhængende øjebliksbilleder, som umiddelbart ikke har en logisk sammenhæng og dermed kræves der en fortolkning.
- Indtryk (det umiddelbare sanseindtryk gengives– øjebliksoplevelsen), indirekte person- og miljøkarakteristik – via handlinger og replikker.
Billeder
Billederanalyse: “Udslidt” af Brendekilde fra 1889:
Beskrivelse af billede:
- Kvinde, som er alene med sin mand/far og råber for hjælp ud i det tomme rum.
- Alting virker fjernt fra hende.
- Der foregår ikke så meget i billedet. Kvindens skrig er aktivt, mens manden er mere statisk i og med at han ligger stille og kan ikke rigtig gøre noget. (han er måske død)
Komposition:
- Horisontlinje
- Der er en masse linjer, som forsvinder i forsvindingspunktet, hvilket er i horisontlinjen i midten.
- Der er en trekant kompisition (menneskene).
- Der er dybde i billedet. (forgrunden (menneskene), mellemgrund (gården) og baggrund (himmel/horisont)
- Ret triste farvede, slørede farver. (kvindens røde og orange (jordfarvet) tøj, hvilket symboliserer varme og liv og mandens blå farver symboliserer kulde – det er kontrast farver i billedet)
- Det er den fattige bondefamilie med slidt tøj og som selv er nedslidt.
- Billedet ender ikke rigtig. (det fortsætter bare)
- Jorden er død. Jorden er ikke frugtbar.
- Et dramatisk billede, hvor kvinden råber ud i luften efter hjælp.
- Hendes skrig er livet i billede. (hun er aktiv, mens manden er ligger helt stille)
Budskab:
- Landarbejder har dårlige vilkår, de arbejder under dårlige arbejdsvilkår.
- Livet er hårdt og tomt.
- Det er ikke idylliserende.
- Det er et realistisk billede.
- Det er et subjektivt billede, da motivet er opstillet altså billede skal fungere som en øjenåbner og vise hvilke dårlige forhold landarbejderne levede under. (Det er sandsynligvis heller ikke tilfældigt at himmelen er lidt grå og at billedet i det hele taget er så tomt)
- Nietzsche – Der er religionskritik i teksten, altså der ikke noget hjælp at hente hverken fra Gud eller mennesker for der er ingen, man er overladt til sig selv. (“Gud er død” – hun råber ud i det tomme rum)
- Kan sammenlignes med Henrik Pontoppidan’s naadensbrød, præsten i novellen som var repræsentant for religionen virker ret ligeglad med at Stine er kommet på “Kassen”.
- Det moderne gennembrud. (Ikke idyllisk, sandheden om livet kommer frem: Livet er hårdt)
P.J. Larsen: Billede af Livet i en sjællandsk Bondegaard (1852):
Beskrivelse af billede:
- Foregår på en bondegård.
- En familie som er i gang med at arbejde omkring en brønd.
- Der er både børn, voksende og dyr rundt omkring.
- Menneskerne, i dette billede ser mere velhavende ud end menneskene på billedet udslidt.
- Vejret er rigtig godt, klar blå himmel med flotte hvide skyer samt flot stort grønt træ som symboliserer årstiden.
Komposition:
- Gården (til højre) – taget og bunden danner et samlingspunkt omkring brønden og menneskerne. (ortogonaler (linjer) fører over mod porten.)
- Vandrette linjer ved tagene, undtaget der hvor træet står. (Dette adskiller bondegården fra naturen/verden uden for bondegårdens trygge rammer)
- Balance bliver genoprettet ved at der på højre side af billedet er en masse mennesker osv. men på venstre side er det ret tomt og man ser skyggen af bondegården.
- Der er en masse dyr blandt menneskerne. (grise, høns, ænder, tyr og heste.)
- Tyren skaber dynamik i billedet.
- Der er et dynamisk billede med en masse liv/bevægelse.
- Det er et roligt billede
- Der er slagskygge i billedet.
- Menneskernes tøj på billedet er meget fint i forhold til arbejdet på en bondegård.
Billedets budskab:
- Meget idyllisk billede
- Biedermeier udstråling, som er ret idyllisk.
- Romantikken
- Livet er godt, der vises ikke noget uro mellem menneskerne eller slagtning hvilket foregår på bondegårde.
Billedsekvens af kærlighed:
- Billede 1: Det første barn. Litografi efter maleri af A. Dorph 1884 (kobberstiksamlingen)
- Biedermeier – idyllisk
- Middelklasse fisker og kone à lykkelige
- Billede 2: Et fornuftgiftermål. Xylografi efter maleri af A. Jakosch (Nordstjernen 1887).
- Modsætning til billede 1
- Afstand
- Det pæne borgerskab
- Kvinden har ikke giftet sig pga. kærlighed men af andre årsager (økonomi)
- Billede 3: Spejlet røber det. Xylografi efter maleri af Brauningen (Nordstjernen 1898)
- Tjenestepige à utroskab
- Sædelighedsfejden
- Kønsproblematikken
- Billede 4: Ægteskab. Radering af J. F. Willumsen 1886.
- Skygge
- Religiøst billede, men hjælper ikke noget. (Kvinden bliver stadig mishandlet)
Ml. krig – futurisme og ekspressionisme
På Memphis station af Johannes V. Jensen (1904/1906)
Overordnede emner:
- Futurisme – Fortæller begejstres af teknologi det ene øjeblik
- Eksistentiel uro
- Rodløshed
- Krigens og den barske virkelighed
- Filosofiske konsekvenser
Johannes V. Jensen:
- Udviklingsoptimisme og darwinisme:
- Kultur og samfund blev beskrevet som et stykke natur underkastet naturens lovmæssigheder.
- Johs V. Jensen lovpriser maskinen i sine tekster og han beskriver den som et stykke smedet natur.
Digtet:
- Et rejsedigt med uregelmæssige strofer – utraditionelt, skiller sig ud
- Et prosadigt
Hvordan er digterens opfattelse af atmosfæren?
- Digteren har en meget negativ opfattelse af atmosfæren i starten:
- Trist, nedtrykt, 'alt er dårligt'-stemning = han er på eksistentiel lede (på selvmords vej)
- Dystert, trist, ensomt, ødet, dunkelt, tungt, ensformig, regnen = negativ opfattelse
- Eksempler:
- Negativ:
Strofe 3 vers 1-2 + 3-6
– 'Hvorfor holder toget her time efter time? Hvorfor er min skæbne gået i stå her?'
– 'Skal jeg flygte for regnen og åndsfortærelsen i Danmark, Indien og Japan for at regne inde og rådne i Memphis, Tennessee, U.S.A?'
Strofe 7
– 'Gå så dog hen og bliv i Memphis! Dit liv er jo alligevel ikke andet end et surt regnvejr og din skæbne var altid at hænge forsinket i en eller anden miserabel ventesal – Bliv i Memphis, Tennessee!'
- Positiv:
Strofe 8
– 'For inde i et af disse plakathujende huse venter dig lykken, hvis blot du kan æde din utålmodighed – også her sover en rund ung jomfru med øret begravet i sit hår, hun vil komme dig i møde en fin dag på gaden som en bølge af vellugt med en mine som om hun kendte dig.'Strofe 9
– “Er det ikke forår? Falder regnen ikke frodigt? Lyder den ikke som en forelsket mumlen, en lang dæmpet kærlighedspassiar, mund mod mund, mellem regnen og jorden? Dagen gryede så sorgfyldt, men se nu lyser regnfaldet!'
Ændrer forfatterens opfattelse sig? Hvorfor/hvorfor ikke?
Ja, den ændrer sig. I starten opfatter forfatteren kun de negative ting som sker omkring ham, men i det han ser lidt længere frem, begynder de positive ting i Memphis at komme til syne.
Forfatteren har en monolog med sig selv. Han venter på at sporene bliver fri, så han kan komme videre med sit liv. Når han så ser toget og hvor tålmodigt og roligt det er, går det op for ham at han måske ikke skal se så negativt på sin tilværelse. I stedet for at være så utålmodig burde han måske være mere tålmodig og rolig som toget, så vil han måske få mere ud af sin tilværelse og nå at opleve mere.
Hvad er problemstillingen i digtet?
Problemstillingen er, at forfatteren er splittet mellem at komme videre og blive i Memphis. Han vil gerne videre idet han gerne vil opleve noget nyt og bedre, men samtidig vil han også gerne kunne acceptere sin tilværelse og konfrontere sig selv med det han går igennem.
Strofe 11 – 17:
Strofe 7 og 11 – toget og floden:
- Lighed: Han beundrer roen og vældigheden af toget og floden
- Forskelle: Toget er menneskeskabt hvorimod floden er naturens gang
- De to ting har begge accepteret tilværelsen og er rolige selvom de har energi.
- Han er derimod urolig og utålmodig, og har svært ved at acceptere hans tilværelse.
Strofe 12 og 13:
- Opfordrer sig selv til at blive en del af fællesskabet
- (strofe 13): meget beordrende à beordrer sig selv til at blive
- Verberne er i imperativ (bydeform) form
- 'Fat dig, bliv i Memphis', 'meld dig', 'gå ind', 'Gør'.
- Verberne er i imperativ (bydeform) form
Strofe 15:
- Meget negativt à toget er beskidt med døde mennesker = virkeligheden
- Dette tog havde forhindret ham i at komme videre – toget er forbundet med død
Strofe 17:
- Han vælger at rejse videre og vælger at FLYGTE – ser ikke frygten i øjnene og tager ikke udfordringen
- Han rejser videre med håb om noget bedre
- Tanken om at man måske kan finde noget større og bedre frister ham – og hvis man bliver, vil man måske altid tænke på 'hvad nu hvis der egentlig var noget bedre?'.
- At blive ville gøre ham rastløs og derved få et monotont og rutinepræget liv.
Digtets sprog og stil
- Der er tale om et prosadigt, dvs. det rimer ikke, uregelmæssige strofer, almindelige hverdagsord.
- Virkemidler – gør at vi ikke er i tvivl om at der er tale om et digt:
- fx han benytter billedsprog (floden og toget), metaforer, besjæling
- Andre virkemidler:
- Gentagelser
- Verber i imperativform
- Retoriske spørgsmål à får os til at forundre og overveje = tanke/filosofisk digt
- Allitteration (bogstavrim)
- Kontraster:
- 1 strofe; halvt vågen >< halvt blundende, virkelighed >< drømme
- Ordbrug:
- Skiftevis mellem negativladet og positivladet ord
Ekspressionisme:
Definition:
- Subjektiv udtrykskunst, digterens sindstilstand kommer til udtryk, ligner ikke virkeligheden
- Forsøg på at fastholde en nutidig subjektiv oplevelse ofte af en sprængt kaotisk karakter.
- Ekspressionistisk programerklæring:
- 'Få billedet til at knalde, få linjer til at eksplodere mellem hinanden, få farverne til skratte i kraft og pragt'
Hovednavne:
- Emil Bønnelycke og Tom Kristensen – inspireret af malerkunsten
Baggrund:
- Efter 1. verdenskrig à det krakelerede verdensbillede.
- At se døden og det frygtelige har gjort at man ikke længere tror på det gode og guddommelige.
- Man vil ikke se den virkelighed som krigen har medført.
- Før var det et velordnet verdensbillede som byggede på en harmonisk verden à opløsning af værdier/værdisammenbrud – da man bliver konfronteret med verdens onde side (krigen)
- Alting er ikke længere helt troværdigt, man kan ikke længere stole på at ordene skal hænge sammen ligesom man ikke kan stole på at verden hænger sammen.
Aarhundredet af Emil Bønnelycke (1918):
- Futuristisk digt, hvor han udtrykker sin fascination af den moderne tidsalder, larmen, maskineriet og kaosset.
- De futuristiske træk i digtet ses i fremhævningen af substantivet og det hyppige brug af det, i substantiverne og verbernes eksplosive billeder, og den tiltænkte fart i digtet, som de skaber.
- Futurismen er groft sagt en hyldest til den nye tidsalder, teknologien og udviklingen.
Virkemidler:
- Billedsprog: tydeliggør hans passion for den teknologiske udvikling. Han hylder den moderne verden, tidens nye tempo og fart, samt de nye maskiner og bygninger i den industrielle tidsalder.
- Eksempler:
Vers 4: 'Jeg elsker Waggonerne, som hviler bøjelige i deres Trucker og synger sagte sange med deres Staalhjul.'(Besjæling)
Vers 6: 'Jeg skuer i Fortabelse det majestætiske Ekspresstog, der plyndrer Afstandene for deres Kilometer en løbsk Enghjøring.'(Metafor)
- Eksempler:
- Kontraster: forfremmer fordele og ulemper ved den moderne tidsalder.
- Den moderne tidsalder er noget nyt, som befolkningen er uvidende omkring, derfor har han et behov, for at oplyse den uoplyste borger.
- Eksempler på kontraster er:
Skønhed – Skræk, Angst – Fryd, Rædsel – Selvfølgelighed, Ringhed – Storhed, Aahundredet er en Rædselstid og en Jubeltid, lykkelige Ulykkestid, fornuftige Vanvidstid og kaostiske Systemtid.
- Allitteration: forstærker og fremhæver sit overordnede budskab.
- Eksempelvis: 'Jeg elsker Waggonerne som, som hviler bøjelige i deres Trucker og synger sagte Sange med deres Staalhjul' (vers 3-4), 'Seklernes Sekel' (vers 26), 'Skønhed og Skræk' (vers 29), 'morderiske Morads' (vers 33).
Komposition og stil:
- Digtets metrik: ikke delt traditionelt op efter strofer og vers, men er mere udformet som en flydende tekst med afsnit. Effekten af dette er, at det får læseren til at tvivle over, om det overhovedet er et digt – det virker nærmest som en indledning til en novelle.
- Tone: Pompøst og højtravende, hvilket bevirker at hans passion for århundredet fremtræder meget detaljeret og vi får et indblik i hans fascination af det.
- En opdeling i digtet ca. midtvejs:
- I indledningen hylder digteren maskinerne og den teknologiske udvikling, digtet indledes med 'Jeg elsker Togene'.
- I linje 19 sker der en overgang fra hyldesten til den teknologiske udvikling til hyldesten til det nye århundrede – 'Derfor er du, Aarhundrede, en gribende kombineret Tid af Skønhed og Skræk, af Angst og Fryd, af Rædsel og Selvfølgelighed'. (Vers 29)
- Digtet starter og afsluttes med ordene 'Jeg elsker', hvilket skal understrege, at, på trods af alle ulemperne ved det nye århundrede, så vil han stadigvæk elske det.
- Hvilke forestillinger om nutiden og fremtiden skildrer Johannes V. Jensen og Emil Bønnelycke?
- Johannes V. Jensen; utilfreds med den måde tilværelsen er på, han kan ikke acceptere rutinelivet. Nutiden lever ikke op til hans forventninger og derfor er han konstant i søgen efter det 'bedre' i fremtiden
- Emil Bønnelycke; nutidens frygt skal ikke stå i vejen for en videreudvikling af teknologien, som kun vil gavne os i fremtiden. Han er altså optimistisk omkring den teknologiske udvikling og fremtiden.
- Konklusion: begge digtere er kritiske overfor nuet, på hver deres vis, mens de er optimistiske omkring fremtiden.
Tom Kristensen: Nat i Berlin 1921 (1926):
Rim og rytme:
- 14 strofer af 4 verslinjer – traditionelt digt
- Rim: verslinje a-c rimer
- Digter-jeget taler til sig selv
- Enderim – Sten og hesteben = trykstærke stavelser.
Rytmen skaber en følelse af noget hektisk og irriterende - Metrik:
- Fast rytme
- Trykstærke stavelser
- Trokæisk rytme: dum – da (-U)
Afsnit:
- Strofe 1-5: han kan høre larmen af heste udenfor (på afstand) – hører de kommer tættere på
Strofe 6-11: Larmen kommer ind på hotellet – tættere på jeget
Strofe 11: Larmen er ved døren
Strofe 12-14: Handler mere om jegets situation frem for hvor hestene er – følelser omkring det hele, hvordan han har det
Altså larmen kommer tættere og tættere på jeget i digtet.
- Suggestion: lydpåvirkning der akkumulerer og påvirker tilhørelsen.
- Ved hjælp af det lydbillede han skaber bliver vi suggesteret.
- Digtet bliver mere intenst og vi mærker hans frustration.
- Læseren føler hans irritation; Frustrationen over ikke at kunne sove pga. larmen bliver overført til os.
- Larmen går fra at komme ude fra (fra byen) til at hærge (dominerer på en dårlig måde) i Berlin.
- Ordenes konnotationer: (hænger sammen med ordenes ladning (værdiladning)
Måske når det hele bliver blandet sammen og han bliver bange antyder det hans frygt for kvinder m.m. (er det måske tale om en voldtægt?)
- Strofe 1: Jeget vil gerne sove men bliver forstyrret af lyden af heste og kvinder. Lyden er heste kommer udefra da der på dette tidspunkt var en del hestevogne og han befinder sig oven i købet i en storby.
- strofe starter med “Hør” hvilket virker beordrende eller opmærksomhedsfremmende. Dette appellerer til vores sanser, det samme gør 'brager', 'klinger' m.m.
- Strofe 5: heste og kvinde bliver blandet sammen = kentauer
- Jeg-fortæller: halv-vågen, halv-drømmende
- Sammenligning: 'Min fornuft er som et vindue, der i blæst slår op og i.”
- Billedsprog;
- Eksempel 1:
- Billedsprog;
1)realplan: Her: Jegets fornuft
2) Billede: Her: Vinduet
1+2 = vinduet fortæller noget om fornuften – sammenligning: sprogligt billede
- Eksempel 2:
Torskesmut – ved smut så hopper stenen normalt af sted, men her falder den bare i med “plump”. Man kan dog sige at den der følelse af irritation breder sig hans blod.
- Billedsprog; realplan: her blod og afsky – billede: her sten(torskesmut)
- Gentagelser: “Hesteklapren, hesteklapren og gennem natten, gennem natten”
- Dette giver en rytme til digtet, der viser hans irritation. Vha. af gentagelser får han skabt den irritation i digtet som han selv oplever.
- Verberne – lyd- og handlingsverber:
- Der bliver skabt dynamik vha. aktive verber, udtryk og lyde som: “Kvindetrippen, hestetrampen, hestevrinsksen, kvindehvin.” “Smælde”, “braser”, “bumper”, “dumper”, “stønner” (der er en masse bevægelse i digtet)
Edith Södergran – Vi Kvinnor (1916)
Gloseliste:
- Kvällen = aften
- Våren = foråret
- Vita = hvide
- Vore = det ville være
- Känna – føle
- Enda = eneste
- Kärleks = kærligheds
- Heta = varme
Edith Södergran:
- Foregangskvinde for svensk modernisme
- Hun er finne, men gik i tysk skole i St. Petersborg, Rusland.
- Intelligent, stærk og temperamentsfuld kvinde
- Hun var på forskellige klinikker som skulle helbrede hende.
- Påvirket af Nietsche:
- Hvis vi underlægger os religionen à Gud (herremoral) og mennesker (slavemoral)
Afsnit:
- Strofe 1:
- En kærlighedserklæring til 'ham' à Hun tilbyder ham sin hånd og kærlighed
- Han er rød og hun er hvid à Der er et 'jeg' og 'du'
- Strofe 2:
- Den 'røde rose' som han kaster til hende à han viser at han også elsker hende
- Det 'hvide skød' symboliserer hendes renhed
- Hendes 'hede hænder' à hun begærer ham
- Rosen visner måske pga. varmen, passionen og intensiteten
- Hun er nærmest besat af ham og han er en hersker, idet han har en magt over hende.
- 'Med kolde øjne' à modsætning mellem kold og varm (han er kold idet han ikke er ligeså interesseret i hende som hun i ham.)
- Hun tager imod en krone fra ham à Hun føler sig speciel, men kronen er for tung til hende (den tynger hende)
- 'Jeg så min herre for første gang' àHun ser hans sande jeg (virkeligheden)
- Strofe 3:
- Hans 'tunge hånd' på hendes 'lette arm' à han tynger hende
- 'Mot mine sköre drömme àVirkeligheden overgår drømmen/forelskelsen
- Hun var forblændet af kærlighed
- 'søgte en kilde, men fandt et hav' àhun blev for meget for ham
- 'Du er skuffet ' à Hun har givet ham for meget kærlighed
Vi kvinnor:
- Vi kvinder er tæt på naturen (liv) à det er også kvinderne som giver liv (ved fødsel).
- 'Hvis mit barn ikke lever er det hans' à Hvis barnet er fuld af liv er det hendes og hvis ikke er det hans.
|
– Han fokuserer på det fattige liv på landet.
– Han fremstiller Pelles far Lasse som en adlydende fattig mand, som ikke tør stå op for selv. Han fokuserer også på Pelles syn på hans far (fattig, gammel og ynkelig svensker), om hvordan Pelle ser op til Lasse, ligesom alle drenge ser op til deres fædre, men Pelle bliver skuffet over at faren lader sig ydmyge af Hr. eleven. På den anden side viser dette, at Pelle ikke rigtigt tænker over at de har brug for arbejdet og det er derfor Lasse finder sig i ydmygelsen.
– Desuden kommer det hierarkiske samfund (Feudalt) – Hakkeorden
Bind 1:
– På landet (Bornholm)
– På en herregård
– Landarbejdere (Lasse er landarbejder fra Sverige, hvilket ikke var særligt godt på dette tidspunkt. I det hele taget var forskellighed ikke en fordel)
– Lasse er analfabet
Bind 2:
Besvar spørgsmål:
Generelt om fortælleteknikken:
– Der er tale om en alvidende fortæller, som ikke er helt objektiv og fordi han er inde i hovedet på nogle af personerne og fordi han ved noget om fortiden (han drikker ikke længere efter de kom slæbende med datteren).
Kraftens provokation:
1) I forbindelse medarbejderne:
o Ødelægge deres mulighed for dagløn ved at hindre adgang.
2) Afslører ledernes magtesløshed:
o Kraften ydmyger også borgermesteren ved at lave det tegn som betyder at han er en hanhaj, dvs. hans kone borgermesterinden har været ham utro.
Karakteriser Kraften:
– Hans navn er Peter
– Stenhugger
– Han spærrer af for arbejderne nede ved havnen. Han har dynamit i hånden og han vil sprænge dæmning i stykker, så vandet kan sive ind igen.
– Tjener 2 kr. om dagen og knokler for at tjene dem hver dag
– Havde en datter, som han drev i døden.
(dette fortæller folket os).
– Stille
– Optaget af leg
– Drak ikke spiritus normalt
– Er ikke normalt ond (det pinte ham at slå)
Karakteriser de andre personer:
– De andre arbejdere bliver sure, fordi hvis dæmningen går i stykker så har
de ikke noget arbejde, altså bliver de arbejdsløse. Dette er et problem
idet de i forvejen kæmper for føden.
– Derfor vender de deres vrede mod en deres egne, en arbejder, men på samme tid viser dette at de godt kan arbejde sammen imod det de mener, er forkert, og de lytter ikke engang til ingeniøren (selvom han er deres overordnede).
– De er ikke bevidste om hvilken betydning deres handling vil have senere hen.
– Og de står ikke sammen idet de går imod en af deres egne og egentligt ikke ser ud til at være bevidste om at de rent faktisk ville kunne opnå noget fx forbedre deres forhold hvis de står sammen mod uretfærdigheden. ( de er i situationen ikke bevidste om hvad de er i gang med, de gør det kun for at de kan fortsætte deres dag, deres arbejde.)
Hvorfor reagerer Kraften som han gør?
– Han bliver vred og vil vise at de andre har accepteret “den usynlige lænke” som de bærer.
Hvilke normer har han?
Kommenter moderens rolle:
Hun har en vis autoritet og Kraften har en vis respekt overfor hende, hvilket gør, at selv om han er kæmpe mand, skal der ikke andre end hans spinkle mor til at stoppe ham og tage ham i øret. (Alle de 200 mand og ledere osv. kan ikke stoppe ham eller dæmpe situationen.)
Hvor ligger fortællerens sympati?
Hos kraften, idet man hører det om hans datter og at det næsten var flovt at være vidne til at han ikke tjente særligt meget osv.
Disposition for 3. del af Pelle Erobreren:
- præsentation
- Komposition (husk at det kun er uddrag her)
- Karakteristik af Pelle
- Miljø
- Fortælleteknik
- Sprog og stil
- Tema
- Perspektivering
Miljø:
- Fattigt lejlighedskompleks (s. 329 linje 20-23: Gelænderet er væk, i stedet benyttes et reb til at støtte sig til.)
- Der er ikke noget afløb, så børnene leger i vandet fra nedløbs røret (s. 329 linje29- 30)
- Tørresnorene hænger bare rundt omkring.
- Et miljø hvor alle kender hinanden og alle er nysgerrige og snager i andres liv. De dømmer folk (fx da han overvejer at gå op med den trettenårige luder s. 332 linje 15-20)
- Arbejdsgivere og politiet kan tillade sig og gøre hvad de vil. (s.333-334 linje 40-10)
Sprog:
- Sproget gammeldags, meget beskrivende (bruger en hel side på at beskrive bygningen)
- Skift mellem korte sætninger og lange sætninger. (varierer mellem sætningslængde)
- Metafor (guldstruben fugl)
30erne, krise og krig
- I 30'erne går man over til i højere grad at skildre politiske og sociale problemstillinger.
- Wall-street krakket i USA i 1929:
- Fører til økonomisk depression i Europa
- Krisen når til Danmark i 1932-33 og der opstår arbejdsløshed (en tredjedel af alle danske arbejdere er arbejdsløse)
Nazismen/ nationalsocialisme:
- Denne depression fører til det nazistiske statskup i 1933 i Tyskland
- I Danmark skaber den politiske udvikling i Tyskland en polarisering (modsætningsforhold) i det politiske liv med stor fremgang for højrefløjene.
- Der er en fristende fascistisk forestilling om et nationalt folkefællesskab under stærk diktator
- Mangelen på det sociale netværk som man havde på arbejdet, gør at man bliver tiltrukket af det nazistiske fællesskab.
Den venstreorienterede litteratur:
- Litteraturen er venstreorienteret og/(eller) kulturradikalt
- Kulturradikalisme: Man skal tilgodese menneskers behov for at udfolde sig frit og naturligt
- Kritik af alle fascistiske tendenser
- Litteraturen = samfundskritisk, realistisk og aktuel
- Foretrukken genre: roman, novelle og drama
- De venstreorienterede appellerede mere til fornuften i forhold de højreorienterede som appellerede til følelsen
Danmark bliver til et industriland og 1924 danner socialdemokratiet regering for første gang.
Der er i denne periode tre store politiske strømninger:
- Den fascistisk (Hitler og Mussolini) minus demokrati. De er idealistiske og antisemitiske f.eks. ideen om at udrydde de urene racer
- Den kulturradikale: En videreførelse af Brandes ideer og tankegang. De er frisindede og går ind for demokrati.
- Den Marxistiske holdning: Forløberen for kommunisme. Indførelse af et klasseløst samfund og afskaffelse af privat ejendomsret.
Grunden til at der skrives så meget socialrealisme er, at det er en periode, hvor der er mange sociale problemer.
H.C. Branner: Isaksen (1933)
- ISAKSEN handler om arbejderne og en hierarkisk opdelt arbejdsplads, og hvordan det påvirker de ansatte.
- Genre: psykologisk novelle, der omhandler magt og magtspillet på et kontor.
- Novellen udspiller sig under krisen i 30érne, hvor angsten for deklassering (degradering) og arbejdsløshed blandt proletariatet var meget udbredt.
- Novellen fortæller en historie om hvorledes den lille mand af angst for bl.a. arbejdsløshed kan udvikle sig til en magtsyg person, hvor prestige og magt er med til at stive hans selvtillid af.
Fortællerteknik:
- Forfatteren har valgt at skrive som “jeg” fortæller, som gør novellen mere levende at læse.
- Forfatteren er helt klart negativ over for måden virksomheden fungerer på, og hele det hierarkiske i samfundet.
Personkarakteristik af jeg-fortælleren og Isaksen:
- Hovedpersonen er “Studenten”. Han har svært ved at udføre sit arbejde, da han på trods af sin studentereksamen og store viden, ikke bliver respekteret af sine kollegaer, og det hele ender med stor frustration.
- Det typiske i denne sørgelige novelle er, at det er de svage som er “taberne” i arbejdsmarkedets spil, i dette tilfælde Hr. Isaksen.
- Frustrationen som finder sted hos 'studenten' kan evt. gøre personer aggressive eller neurotiske, og det er et stort problem på arbejdsmarkedet, og tilfældet i denne novelle.
- Studenten er lagerchef og en af hans medarbejder Hr. Isaksen, som har været i firmaet i mange år, som har endvidere svært ved at tilvende sig studentens moderne metoder, og har det i det hele taget ikke særlig godt, blandt de andre ansatte.
- Det kollapser og Hr. Isaksen kommer til at kaste en kniv efter en af hans kollegaer, og bliver da først helt udstødt af kollegerne, men studenten vælger dog, at tro det bedste om ham, og giver ham noget arbejde så han kan gå i fred.
- Men da det er udført, og der ikke er noget arbejde til den lille gråhåret mand, kan studenten se at det ikke går. Det samme bemærker den frygtede Feddersen, at løbet er kørt for ham, og han bliver fyret. Han bliver så rystet, at han går fuldstændig i baglås, og tilbringer natten på en bænk i Frederiksberg have, hvor han neurotisk gentager sig selv, og firmaets navn.
Miljø:
- Miljøet er det typiske arbejdermiljø, og det må jo være sjældent at en ansat har fået sin student-eksamen, da hans øgenavn er “studenten”.
- Et utrolig dårligt arbejdsmiljø, novellens morale er tidsløs, men novellen foregår i 90`erne..
Symbol og metaforer:
- Teksten er fuld af symboler og metaforer.
- Fx solsystemet: giver et billede af det typiske hierarki som eksisterer på arbejdet og hvordan hele virksomheden hænger sammen, som solsystemet – Eks. den stærke (solen) som næsten ingen tør nærme sig.
Titlen 'Isaksen':
- is-aksen: han er kold som en is akse over for hvad der sker omkring ham.
- i-saksen: måske at han sidder i saksen
- personens navn, fordi der skal mere opmærksomhed på ham. (Forfatteren har hele novellen igennem forberedt vores bevidsthed på at Studenten er hovedpersonen, men det i virkeligheden er Hr. Isaksen der berør vores underbevidsthed.)
Tidens mandeideal:
- Mænd har et stort ego – de vil gerne fremstå store og magtfulde i andres øjne.
- Derudover skal de have den der forsørgerrolle.
- Mænd søger styrke, status, konkurrenceminded
- ÷ Solidaritet, fællesskab m.m., dvs. man kæmper for sig selv – egoistisk.
- Tidens mandeideal føler angst og panik ved autoriteternes dom
Isaksen: Falder dog lidt uden for mandeidealet àskiller sig ud, han ikke er magtsyg à Syndebuk
Paralleller: Hitler og jøderne:
- Hitler giver skylden til jøderne i forbindelse med arbejdsløsheden og den dårlige periode
- Jøderne var ligesom syndebukke
Budskab:
Den autoritære karakter. Det er farligt hvis man skal leve op til “mandeidealet” fordi, så bliver man autoritetstro (følger autoriteter).
Johan Kirsten: Nationalsocialistiske Skoletanker (1933)
- Kritik af hans syn på nuværende skole – kritik af kulturradikalisme (def.: man skal tilgodese menneskets behov for at udfolde sig frit og naturligt)
- For meget fokus på bøger end fysisk aktivitet
- Hæren anses som det vigtige (Gymnastik, sport og boksning)
- Konsekvens af for meget bogliglæren:
- Overbelastede individer og dårlig handlende mennesker
- Bogorme som ikke kan klare sig selv
- Betydningsløs viden (embedsmænds spirer?)
- Citat: “Børn skal ikke fyldes med mere eller mindre betydningsløs viden, men først og fremmest udvikle sig til kærnesunde mennesker. I anden række kommer så udviklingen af de åndelige evner. Men atter her i første række udvikling af karakteren. Viljen og handlekraften.”
- Fysisk aktivitet medfører:
- Kærnesunde mennesker
- Udviklingen af åndelig evne
- Karakter, vilje, handlekraft og ansvarsfølelse
- Man ønsker altså viljestærke mænd (til krig)
- Hvordan kommer man dertil?:
- Løsningerne:
Dyder:
- Selvbeherskelse – nationalitet (de skal holde sammen)
- Troskab
- Offervillighed
- Tavshed – modsætning, det hænger ikke sammen
- Nationalfølelse
Menneskesyn:
- Individet er ingenting – nationen er vigtigst! – Vil ikke have at individer skal tænke selv
Teksten er propaganda for nazismen – vil have folk til at tjene landet fordi det er det bedste!
Gertrud Lundholm: De, der vil selv, og Skolen (1936):
Hovedpåstand:
- Opdragelse (skolen og forældre) ødelægger børnenes lyst til at lære og fratager dem lysten til at være selvstændige.
- 'Børnene er takket være skole, Milieu og Samfund gaaet på Afveje. Og det at kunne læse, det er blevet en Færdighed, der er erhvervet for at gøre Fordummelsen fuldstændig. De er blevet dukket, de er blevet hemmet – inden i dem er en Verden af Handlinger, der ikke har faaet Udløsning.'
- Kritiserer det faktum, at børnene er isoleret og uselvstændige fordi læren bestemmer hvad de skal.
- Livsopfattelse:
- Kulturradikal tekst: man skal tilgodese menneskers behov for at udfolde sig frit og naturligt (modsat nazismen)
- Afsender: Gertrud Lundholm – kulturradikal
- Modtager: alle interesseret
Fascismens billeder: Idyl og ensretning og Syndebukke. DR udsendelser:
Billeder/Idyl og ensretning
- rnen – fascismens ideal à Hitler
Krise og arbejdsløshed à nazisternes løsning à 'den stærke mand' (Hitler)
- Udstillinger på kunstmuseet **(navn ukendt), hvor Hitler også selv var tilstedeværende. (Han var stolt af det)
- Hitler var stolt af de fremskridt, som Tyskland udførte under den nationalsocialistiske regering.
- halvanden af udstillinger fremstiller bonde idyllen. (På daværende tidspunkt var ca. halvdelen af befolkningen industriarbejdere.) Industrialisering har ført til splittelse mellem familien og arbejdet à nogle billeder viser opløsning af bondelivet: menneske arbejde erstattet med maskine arbejde.
- Fantasi er bandlyst i billederne. Alt skal være tro virkeligheden. (bonde, arbejde og familie.)
Billedets centrum:
- Sønnen var ofte i centrum à Han var Tysklands fremtid.
- Kvindens rolle er oftest som huslig moder eller nøgen, hvor hun udstråler seksualitet; underordnet familien og familien er underordnet Ørnen à
- Den ideelle familie: streng, lukkethed, mørke farver, seriøsitet, alvor, pligt, dydighed og lydighed. (billede af tre generationer.)
- Faderen er familiens overhoved og resten af familien lytter til føreren – patriarkalsk familietype
- Hitler indførte også radioen og blev især brugt til Hitlers propaganda.
- De dårlige arbejdsforhold bliver IKKE tydeliggjort i kunsten, i stedet fokuseres der på arbejdernes kroppe og deres styrke. (idyllen i den fysiske kraft)
- Maleren maler ikke den dårlige side af arbejderen
- Kunst der fortrænger virkelighed, som ikke accepterer fantasi men tydeliggør idyllen, familien, fællesskabet og arbejdet i billederne à som en trommesalskunst.
- Kunst der ikke underordner sig, bliver brændt
- Alt det moderne og nye var ikke godt og det blev derfor fremstillet som dårligt. Det ødelagde fællesskabet og de grundlæggende gamle værdier à Konservatisme
Børnene meldes i Heil Jugend organisation:
- Propagandaen begynder med børnene, idet de er fremtiden (helt ned til 10 år kan de være for at komme ind i Hitler Jugend)
- Børnene skal gøres klar til krig. (Hitler Jugend)
- Hitler blev ofte sammenlignet med Gud (Maleri hvor et barn tilbeder Hitler og beder ham om hjælp.)
- Tyskeren er en stolt mand og jøden skal have skylden for krisen i Tyskland
- 'Jøderne er skyld i krigen'
- '[…] er morderiske'
- Nazisterne kaldte dem for muldvarper og rotter
Degenereret kunst er skabt af nazisterne – en nedsættende kunst for alt hvad der var forbudt og kunsterne blev anset som en trussel for Tysklands og dets nazisme, og kunsten og dets værker blev brændt og forbudt. (Man fremstillede de dårlige ting og dette mente man ødelagde hele den idylliske kunst med bonde idyllen m.m.)
Alt den litteratur, som kunne inspirere befolkningen til nytænkning blev anset som farligt og al litteratur af bl.a. Freud m.m. blev derfor brændt.
Sigurd Hoel: Nazismen- Smaaborgerens Revolution, 1946
Hvad er det for en genre?
- Genren kunne evt. være en analyse eller kronik, hvilket hører under en kommentar.
- Kronik: overbevise;
- Analyse: en forklarende kommentar (subjektiv), som vil skabe overblik over udviklingens retning, vurderer konsekvenserne (kigger både tilbage og fremadrettet)
- Sagprosa som er fra et tidsskrift “Nyt fra Norden”
- Modtageren er de som er interesseret i Norden.
Hvad kendetegner dem borgerlige opdragelse? (Hoels meninger om opdragelse og småborgerskabet):
- Man blev opdraget som ens egne forældre blev opdraget, dvs. man tog ikke højde for at tingene ændrer sig à på den måde får man ikke skabt selvstændige individer som kan tænke selv
- Hierarki – Man skulle kende sin plads, bukke for sine overordnede samt forsøge at være finere end du er.
- Søge og vise status
- Tro på autoriterne, vis respekt (ærbødighed)
Hvordan reagerer småborgeren i en krise?
- Småborgeren havde nogle bestemte værdier og levemål, som pga. krisen, blev opløst. Krisen medførte at småborgeren følte at de faste rammer blev opløst – man følte sig nu ulykkelig, fortvivlet, rasende og rådvild (s. 206, ll. 77-78) à sure på venstreorienteret (socialisme)
- De følger med strømmen og følger den leder, som gavner dem bedst og udvælger en syndebuk. I denne tekst er de venstreorienterede (socialister) syndebukkene i stedet for arbejdsgiverne og politikerne, som egentlig er dem som skal hjælpe osv. Problemet er, at man ved den borgerlige opdragelse ikke er opdraget til at søge fællesskabet, man har fået fortalt at “man skal være bedre end naboen”. Dette fællesskab er nødvendigt for at gøre oprør, for man kan ikke gøre oprør selv og, da man ikke kan opgør mod sig selv, gør man opgør mod den som lederen udpeger som syndebuk.
- Behovet for den stærke man, som kunne lede en. (I dette tilfælde Hitler, som ville forene hele nationen. Han holder hvad han lovede. Hitler sænkede arbejdsløsheden ved at danne flere arbejdspladser gennem bygning af broer, motorveje, lufthavn og indførte værnepligt og dette hang sammen med Tysklands oprustning.)
Forklar udsagnet s. 206 “blindt revolutionær”:
- Revolutionær er en der gør oprør for at skifte til noget nyt. Fordi småborgeren er i krise så gør han oprør, men fordi småborgeren føler sig fortvivlet og rådvild, så ved han ikke hvordan han skal føre en revolution. Han har brug for en leder som kan vise vej, for han kan ikke råde vej selv. Lederen bliver så Hitler, som skaber fællesskab hos det fortvivlede menneske.
- Småborgeren har en tom tavle som man bare kunne skrive på, hvor borgeren underordnede sig.
- Folket var egentlige blinde over for konsekvenser for deres handlinger. De var ubevidst med i en revolution som de ikke selv valgte. De valgte bare at følge strømmen, en leder (Hitler), som kunne forbedre deres egne vilkår. De var blinde over for alt det onde.
- De var opdraget til at følge autoriterne, jamen så var det netop så let at følge autoriterne i stedet for at tænke selv. (Hitler var god til at føre propaganda.)
Hvad vil Hoel vise med denne tekst?
- Denne tekst er en årsagsforklaring og advarsel mod fremtidige lidelser samt kædereaktionen af de valg man træffer under krisetider. (Han mener heller ikke, at nazismen ikke vil kunne forekomme igen.)
- Derudover skal man i opdragelsen, tage højde for at tiden ændrer sig – børnene skal lære at være selvstændige
- Mennesket er svagt og let påvirkeligt og havde brug for en syndebuk. (Men han går ikke ind for nazismen)
- Kulturradikalismen – man skal have muligheden for at udfolde sig frit og naturligt
Hvilket menneskesyn viser teksten? (Sammenlign med de tekster vi har læst fra 1930’erne)
- Mennesket er svagt og uselvstændigt og bliver let påvirket. De vil under krisetider, have behov for en at holde i hånden. Ligesom skolebørn skal have en opdrager til at fortælle dem hvad de skal gøre og så skal de blot makke ret.
- Hoel er ikke glad for nazismens idealer
- Kulturradikalt menneskesyn
- Teksten kan modsættes Johann Kirsten – Nationalsocialistiske skoletanker
- Sammenligning: Gertrud Lundholm (De, der vil selv, og skolen) samt Sigurd Hoel bebrejder begge opdragelsen, for at være skyld i at folket bliver uselvstændigt, samt at forældre videreføre den opdragelse de selv er vokset op med til deres børn uden at tage hensyn til tiden.
- Gertrud Lundholm mente, at mennesket skulle være selvstændigt og dog alligevel makke ret. (så egentlig mener hun ikke at de skal være selvstændige)
- I Isaksen kritiseres samfundet og hierarkiet på arbejdspladsen og understreger også, at den borgerlige opdragelse medfører at individerne bliver uselvstændige og pga. angst ikke vil turde at gøre oprør, men i stedet bare følger autoriteterne.
Eksistentialisme og modernisme
Paradisæblerne af Martin A. Hansen (1953)
Genre: Novelle med eksistentielle træk – uddybes i 'tema'
Fortællerteknik:
- Jeg-fortæller
Komposition:
- Kosmos/hjemme: hos mormor – tryghed (>< utryghed hos skytten)
- Kaos/ude: på vej hjem – forlader stien han skulle følge = bryder regler. Han udfordrer sig selv – farer vild med vilje
- Kosmos/hjemme: orden genoprettes – tilbage ved det trygge
Personkarakteristik:
Mormor:
- Stærk kvinde, gavmild, næstekærlig, godt menneske, troende/religiøs
- Fattig men hjælper stadig skytten = godhed
Hører til den fattige- og bondebefolkning – 'almuen'
- Tryghed, renhed
- Hun kan forbindes med paradisæblerne og englene beskytter hende, hvilket ses der hvor hun følte, at der var nogen der holdte 'vagt rundt om huset'.
Skytten (i modsætning til mormor):
- I forfald (er ved at falde fra hinanden) – død
- Intet håb, alene, passer på dvs. han er utryg = vil beskytte sig mod omverden
- Snavset, beskidt, uro-utryghed, frygt – skaber utilpashed
- Skytten kan forbindes med den døde høg
Temaer:
- Søger nye veje à forlader de trygge rammer à Frihed à angst over at stå uden sikkerhedsnet à oplever meningsløsheden i livet (eksistentialismen) à ansvaret er ens eget.
- Hovedpersonen oplever følelsen af at være fri, men kort tid efter føler han angsten for friheden.
- Mennesket oplever sig selv udsat, forladt og fremmed, man må selv skabe sin mening gennem de valg man træffer. Verden er absurd og meningsløs.
Hovedpersonen:
Sammen med Ejnar indser hovedpersonen at Ejnar har en svag vilje og at han aldrig rigtig vil blive til noget. Hovedpersonen og Ejnar har ligesom en intern kamp om at vise hvem der lige er kommet længst mht. til hvor en tolvårig dreng i den alder skal befinde sig. Hovedpersonen indgår i forskellige relationer og tilpasser sig disse, men uden selv at vide hvem han er, hvilket også nævnes i eksistentialismen. Han er en ung teenager som prøver at spille smart, hvilket jo også er typisk for en ung teenager, som prøver at finde sig selv. Efter han har snakket med Ejnar, indser hovedpersonen at “det egentligt er sørgeligt med os mennesker” og tingene er egentlig ret forudsigelige. Dette er måske også grunden til at Ejnar går ned i isen fordi han har det dårligt og føler det hele kan være lige meget idet hans plads i samfundet allerede er bestemt og alt andet er vel også forudsigeligt.
Hovedpersonen vælger selv efter han har fået et puf i ryggen (af en engel), at smide dobbeltheden fra sig. Han synes at jorden lugter af høgen hos skytten (det dårlige i livet og ensomheden) og han vælger derefter at fare vild hvormed han kaster paradisæblerne fra sig, hvorved han også kaster mormorens tro/religiøsitet og beskyttelse fra sig, og ender dermed tilbage i det dårlige.
Åndelig forklaring:
- Når man kaster det åndelige/troen fra sig vender man sig væk fra det trygge og beskyttende m.m. og når man så føler angsten og frygten vender man tilbage til trygheden, beskyttelsen m.m.
Syndefaldet:
- Hovedpersonen gør ikke det han skulle have gjort. Han skulle tage paradisæblerne med hjem, men kaster dem i stedet væk og ender derfor i en dårlig situation. Det er ligesom med udvisningen fra paradis. Han kommer væk fra det trygge og sig selv (sin identitet) hvilket fører til identitetskrise.
Karen Blixen – Ringen (1958)
Komposition:
- Handlingen foregår over et par timer
- Der indgår få flashback
- Starter i 'medias res'
- Kronologisk rækkefølge
- Berettermodellen
- Hjemme – ude – hjemme koncept
- Eventyragtig (Rødhætte)
- Reference til folkeeventyr og især Rødhætte:
- Rødhætte:
- Manden = ulven
- Natur = skov (Skoven er noget ukendt og farligt)
- Stien = den vej hun skal og bør følge à afvigelse à fare
- Ender de sammen? à Nej egentligt ikke. Symbolet på deres ægteskab er forsvundet (ringen).
- Afviger dog fra folkeeventyr, idet de oftest ender lykkeligt. Denne novelle ender dog ulykkeligt.
- Rødhætte:
- Louises overgang fylder mest. Hendes holdning til sit ægteskab ændrer sig à Hun udvikler sig à bliver frigjort til sidst.
- Åben slutning
Personkarakteristik:
- Konrad:
- Ikke fra samme social klasse som Louise (hun kommer fra en finere klasse).
- En god mand
- Omsorgsfuld
- Holder af sin kone
- Godhjertet (får ondt af tyren)
- Høflig
- Louise:
- Høflig over for hinanden
- Nysgerrig
- I skoven er hun for første gang fri
- Hun symboliserer:
- Ensomhed, uskyldighed og dydighed
- Hun bliver tiltrukket af fåretyven fordi han er:
- Anderledes, beskidt og en rigtig mand (i forhold til hendes ægtemand som hun beskriver som en dreng.)
- Hun er ikke en flad karakter, idet hun har både gode og dårlige sider.
- Gode sider:
- Hun lytter til sin mand
- Er en dydig kone
- Dårlige sider:
- Hun bliver fristet af fåretyv
- Kaster sit ægteskabssymbol (ringen) væk.
- Gode sider:
Fortælleteknik:
- persons fortæller, hvor man ser tingene fra Louises synsvinkel.
- En alvidende fortæller, som kan kommentere og 'kigge ind' i personernes hoveder.
Albert Camus: Sisyfosmyten, 1942
- Et gammelt græsk sagn
Eksistentialismen:
- Den moderne – fra Tyskland og Frankrig (Camus og kafka (1920-1960))
- Forløbere – bl.a. Kirkegaard og Friedrich Nietzche
Sisyfos-myten:
- Sisyfos-myten er oversat til dansk af Helga Vang Lauridsen.
- Albert Camus var en fransk forfatter fra et arbejderhjem i Algeriet.
- Han studerede filosofi og deltog aktivt i den franske modstandsbevægelse under den tyske besættelse i 2. verdenskrig.
- Hans forfatterskab har eksistentialismens livsholdning, som forudsætning, men adskiller sig dog fra denne gennem en personlig og selvstændig stillingtagen til problemerne.
- I Sisyfos-myten (Le Mythe de Sisyphe, 1942) går Camus ud fra den opfattelse, at tilværelsen er absurd.
- Han hævder, at “Der findes kun ét virkelig alvorligt filosofisk problem: 'selvmordet” at afgøre om livet er værd at leve eller ej, er at besvare filosofiens grundspørgsmål.
- Mennesket må erkende tilværelsens absurditet og selv tage et ansvar og give livet mening.
- Mennesket må altså hæve sig over sin skæbne og til trods mod skæbnen gøre tilværelsen meningsfuld.
Hvorfor interesserer Camus sig for Sisyfos?
- Oldtidskundskab: Sisyfos har begået hybris (sat sig op mod guderne) og rammes derfor af nemesis (karma, skæbne) (gudernes straf)
- Hybris: Fordi Sisyfos erkender, at hans skæbne er hvad han selv gør den til og fordi Sisyfos ved, at han er sin egen tilværelses herre.
- Hans arbejde er entydigt og absurd, men det samme gælder vores arbejdere, som beskæftiger sig med deres arbejde. Skæbnen bliver dog først absurd i det øjeblik de bliver bevidste.
- dipus benyttes til sammenligning med dette, idet han erkender sin skæbne uden selv at vide det og tragedien opstår først, når han ved hvad hans skæbne er. Til sidst fortvivlet og forblændet indser han dog, at “trods alle mine prøvelser siger mine fremskredne år og min sjæls storhed mig, at alt er godt”.
Beskriv Sisyfos arbejde:
- Guderne har dømt Sisyfos et arbejde, som de mener, er den frygteligste straf idet der ikke må være noget værre end fuldstændigt unyttigt og håbløst arbejde. (s. 136 ll. 23-27)
- Han er en unyttig arbejder i underverdenen. Hans arbejde går ud på, at trille en stor sten op til toppen af et bjerg for derefter at se den trille let ned af sletten igen. Han skal derefter med besvær igen tvinge stenen opad sletten igen.
Forklar s. 137 linje 21, 25-26 og linje 44 til s. 138 linje 3.:
- 137 linje 21:
- “Sisyfos er, som man ser, den absurde helt”
- Han straf er måske meningsløs, men han konfronterer at sådan er det, han skal gøre det à panik pga. angst à Indsigt (sådan er det) à accept
- 137 linje 25-26:
- “Det er den pris, som må betales for denne verdens glæder”
- Erkendelsen af absurditeten i verden, som er prisen for erkendelsen af verdens glæder.
- 139 linje 4-7
- Fri vilje, eget valg
- 139 linje 14-15
- Hvornår ender dette? à fortvivlelse
- 139 linje 33-35
- Mennesket har brug for en Gud. Mennesket har selv skabt Gud (religion) for at søge de unødvendige lidelser.
- Hans sten er hans egen, jeg ser at alt er godt = accept
- Sisyfos indser at straffen er et resultat af hans egne valg og handlinger) à Frihed (man skal selv forme sit liv, man er sin egen skæbnes herre.) àAngst
- Frihed er angst provokerende à krise à valg à konsekvenser à man skaber selv sit liv
- Derfor bliver tilværelsen, et resultat af de valg man træffer gennem hele livet. Derfor er det at ikke at vælge også et valg, man kan ikke fraskrive sig ansvaret for sin egen tilværelse. (i sidste ende er vi selv skyld i den tilværelse vi ender i)
- 140 linje 1-5
- Mennesket former selv sit liv/tilværelse/skæbne.
- Indsigt à accept
- 140 linje 15-17
- Han har fornægtet guderne og løfter derfor stenene, men han har selv valgt denne skæbne og derfor må han være en lykkelig mand.
Hjulet (1962) af Peter Seeberg
Kompositionsanalyse:
- Konens død – livet bliver for ham herefter absurd.
- Fødselsdagen hvor han modtager hjulet
- Den afgørende ændring i Djaps tilværelse (point of no return) – flytter væk og forlader alt – finder lykken i hjulet
- Livet fortsætter uden hjulet
Komposition:
- glidende indføring
- kronologisk uden brud i form af forud greb eller flashback
Fortællerteknik:
- person – alvidende fortæller
- Fortalt tid: ca. 35 år
- Fortælle tid: efter begivenhederne
Sprog:
- beskrivende, men overordnede værdineutral
Fremstillingsform:
- overvejende panoramisk fortæller som overskuer hele handlingen, spring i tid, beskuelser og
personer.
- (fx hvordan Djap bliver efter hustruens død)
- (scenisk: indirekte tale (fx s. 151 l. 21)
Miljø og personskildring:
- By, lejlighed, cafeen med skak vennerne.
- Landet, huset
- Djap: Før konens død: rutinepræget vanetilværelse (han gik til skak om aftenen)
- Da konen dør: kommer han i dyb i personlig krise fordi det ødelægger rutinen.
- Bagefter: kan han kun brokke sig over livet – indtil han får hjulet, så bliver han lykkelig.
- Forærer det væk efter 35 år til mand 'med tre hjul' som ikke bruger det. Han er stadig glad/tilfreds.
Tema og budskab:
1) Mand er groet fast i vaneliv
2) Personlig krise (ANGST – Han er ikke forankret (fodfæste) i noget (han er fremmedgjort))
3) Han tager et valg/skaber mening.
Et hjul: Det ene kan være lige så godt som det andet (den anden mand har også valgt?)
Verden er meningsløs/tilværelsen er absurd
Litteraturhistorisk placering:
- Modernisme: den fantastiske/mærkelige/absurd prosa – emne: psykologisk problemer
- tilværelsen er absurd
- eksistentialisme (hvad er meningen med livet)
Psykologisk læsning:
Han lider af desperation og finder derfor en tryghedsfølelse af hjulet, som leder ham tilbage til barndommen, en lykkeligere tid.
Eksistentialistisk metode:
Hjulet er et symbol på det absurde og meningsløse i hans tilværelse.
Han har ingen eksistens, men efter at han giver hjulet til vognmanden (det frie valg) så begynder han at eksistere og forstår at han godt kan være lykkelig uden hjulet.
- Hvis manden der fik hjulet satte det på bilen ville alt være perfekt, men fordi han ikke gjorde det, symboliserer at livet ikke er perfekt men absurd.
Efter konens død
– Konen er død à sorg à krise à tabt holdepunktet i livet à livet er meningsløst
– Depression à 3 uger i sengen
– Projicerer sin vrede over på omgivelserne
– Hjulet: børneleg, simpel > < Skak: kontrol, voksenleg, kompliceret
àBarnlig tilbagegang til en sorgløs og lykkelig tid à afgiver til sidst hjulet à han er kommet
videre med sit liv
– Hjulet er som en kompensation for konen
- Før konens død
- Spidsborger (snæversynet/filister)
- Skak = normen à orden/ struktur
- Tilstede
- Konens død
- En tilstand af fremmedgørelse: Han bliver fremmedgjort idet han forlader sine trygge omgivelser og venner, idet han flytter til et nyt sted med kun de mest nødvendige ting og sit hjul.
- Tab af mening – sammenhængen i livet forsvinder
- Ensomhed à tomhed
- frihed
- Hjulet
- Valget: narrer sig selv med hjulet som erstatning for konen – han er 'falsk' lykkelig
- Ansvar
- Erkendelse og accept af absurditet
- Hjul videregives
- eksisterer
- bevidst
Tema:
'Liv' – krise – en tilstand af fremmedgørelse – valg – accept af vilkår
Uden bevidste valg Bevidst om at man skal/kan selv skabe sin egen mening med livet.
Man skal tage ansvar, holde sig bevidst og følge strømmen. (perspektivere til Sisyfos)
Benny Andersen: Smil, 1964:
Genre: prosadigt
Komposition:
- Ydre komposition:
- Ingen rim – mangel på orden og struktur
- Ingen tegnsætning
- Opremsninger
- Desperat og bliver for meget
- Har en opbakning som virker overvældende
- Grafiske virkemidler (layout)
- Uregelmæssig rytme
- Indre komposition:
- 1) Ved fødslen à naturlig reaktion – gråd/vræl
- 2) Bliver borger (=voksen) à dansk – smil – facade
- Forældrenes indflydelse (danskheden forbindes med facaden)
- 3) får nok
- Digtet får en negativ ladning
- Benny Andersen overdriver det
- Ironisk tone:
- 'Bliver du kørt over, bare smil'
- 'Turister strømmer til for at se smilende trafikofre'
- Bruger også men – modsætning
- Ironisk tone:
Postmodernismen
Michael Strunge – Stinkende lig i gadernes nodesystem af stramme læber (1980)
Genre: postmodernistisk digt
Strunge skrev storby-digte med inspiration fra surrealismens accept af kaos og fremmedgørelse.
Det negative: (ifølge forfatteren)
- Michael Strunge var redaktør af tidsskrift, som hedder “Sidegaden”. Han mente at man ikke skulle følge strømmen (hovedgaden), men følge sidegaden og punkere, så man viste at man skilte sig ud.
- Forfatteren giver et negativt indtryk/negativ stemning
- Benytter negative ord til at give et billede af byen:
- Fx stinkende, råddenskab, vammelhed, prostituerede, ure (tid), tomhed, forfald, beton og grå
- Tvang er forbundet med murene og noget klaustrofobisk.
- Tid binder mennesker til planlægning og faste rammer.
- Der menes, at mennesker måske lever i rutiner og det er disse rutiner som skal brydes.
- 'Et supermarkeds overskud af kage' à i forhold til bagerens kager er disse fyldt med konserveringsmidler m.m. og hermed fremhæver han det negative ved at man fremstiller langtidsholdbare kager som er billigere.
- Der er noget unaturligt, falsk og materialistisk ved dette (i det hele taget med hele byen).
- Freud: 2 drifter: Livsdrift (libido) overfor dødsdrift (aggressionsdrift).
- Livsdriften ligger i sprit og dette symboliserer måske at livsdriften skal opbevares i sprit så det ikke forrådner.
- 'Ruiner af illusioner som aldrig kan genopbygges, som ikke engang kan genopbygges med kærtegn eller krig' à Krig kan forbindes med frihed, fred
- 'Menneskene ser tingene i fjernsynet, men tager intet initiativ' (Han kritiserer teknologien) à de følger med strømmen (handlingslammede).
- Hans kritik af mennesket og byen:
- Ensretning af mennesker (mainstream)
- Ure, mure à Tvang
- Teknologi à Materialisme, profit
- Unaturligt à kunstigt, plastic
- Byen er ensformig
- System og orden
- Modsætninger:
- System><Kaos
- Skema >< kaos
- “Jeget” vil gerne afsløre byens virkelighed
- Byens sprog er: Materialisme
- “Planer” à Mennesker laver en masse planer, men for dem måske sjældent udført.
- 'Så ens så ens selv forsvinder' àdet enkelte individs egen personlighed (sjæl) forsvinder. àDer bliver én ensartet masse.
- 'Prostituerede by' à Byen sælger sig selv gennem teknologi og reklamer
- 'Sminkede sår' à man dækker over noget råddenskab fx sygdomme som syfilis.
- Menneskerne er en modsætning til system og orden. Dette skyldes at menneskerne er utilregnelige, spontane og umulige at forudsige.
- Vi er similismykker à vi ser ud som om vi ligner, men vi er ikke ægte.
- Modsætninger:
Det positive: (ifølge forfatteren)
- Fremtid
- Måske vil menneskerne gøre oprør. De er anarkistiske (indeni), dvs. de vil gøre opgør med autoriteter
- Spontane
- Uregelmæssige/uforudsigelige à vi udvikler os og er mere oplyste om omverdenen. Derfor kan de tidligere faste regler og normer ikke påvirke/tynge os.
Digtet:
- Der er noget kaotisk over det.
- Udråbstegn
- Det skriger (det er også fra digtsamlinger “skriger” af Michael Strunge)
- Det er skrevet med store bogstaver.
- 'En blomst summen af liv' à der er måske en ungdom, som kan give liv i til de stinkende lig
Drøn af Michael Strunge 1982
- Postmodernistisk digt
- Digtet er fra digtsamlingen “Ud i natten”
- Fart og kaos
- Foregår om natten i storbyen (dette kan vi se på nattekiosken, neonlys, “nikker månen en skalle” og Trianglen ligger i København)
- Jeg’et er “oppe og køre” (evt. pga. en brandert eller rus (fordi vi hører pot og aske))
- Jeg’et udstråler livsglæde (vil dele livsglæde ud til alle andre der har brug for liv)
- Opløsning i atomer bliver her anset som noget positivt (normalt ville dette være negativt idet opløsning = død)
- Digtet virker manisk (Manisk = opstemt og rastløst aktiv på en (sygeligt) hektisk måde)
- Ekstase – når man er helt oppe og køre
- Om natten sker tingene, om dagen er der stille
- Drømme (hænger sammen med de mærkelige billeder)
- Drømme: vigtigt element hos Strunge, da drømmene bliver virkelige om natten
Drøn vs. Stinkende lig i gadernes (…)
- Dette digt er en modsætning til digtet “stinkende lig i gadernes ..”
- Dette digt er meget mere positivt i forhold til det andet digt som var meget negativt
- Her er der tale om et fællesskab om natten fordi når man måske er fuld og ikke er bange for at møde nye mennesker m.m. (i modsætning til det andet digt hvor menneskerne er ens og følger hinanden og strømmen og der var tale om systematik og negativitet)
Juliane Preisler – “Du lille” (1987)
- Dette er et uddrag af en roman.
- En postmodernistisk tekst
- Handler om iscenesættelse
Kort resume:
- Pige snakker med en dreng der hedder Ralp Erik
- Han snakker om prøve mens hun vil snakke om en lærer som har spurgt hende hvad de vil være.
- To forskellige legegårde:
- en med mødre og en som er mere mørk
- Der opstår en situation, da hende og hendes bror spiller bold og bolden pludselig ryger over muren hen i den ukendte gård.
Fortælleren:
- personfortæller, hvor vi ser det fra hendes synspunkt
- Datid, men med direkte tale
- En flue på væggen, men vi ser tingene fra hendes synsvinkel og vi kan høre hendes tanker.
Karakterisering af hovedpersonen:
- Hun er omkring 12 år og har en bror
- Hun tænker meget over hendes fremtid og det spørgsmål hendes lærer stiller
- Hun kæmper mellem, at være barn og voksen
- Hun er filosofisk, idet hun benytter et kortspil som eksempel på hendes synsvinkel angående hvem vi er.
- Hun mener, at der er en fejl i systemet, idet der kun er en rolle i spillekortet for kvinder, mens mændene har flere roller.
- Hun begynder efter mødet med de voksne drenge, at blive interesseret i dem.
- Pludselig bliver hun opmærksom på hvordan de måske opfatter hende.
- Hun føler sig mere som en dame når hun har øjenskygge på, men i realiteten mener en af drengene ikke at hun er en dame.
- Dette afspejler formodentlig at udseende ikke kun er med til at bidrage til om man er en dame eller ej, men der er tale om en udvikling som skal finde sted fra barn til voksen.
Symboler:
- Bolden går fra at være ligegyldig til dyrebar:
- Bolden er et symbol på barndommen:
- Symboliserer hende selv, et barn som ikke tænker så meget over tingene (det med at bolden ikke ser alvorlig ud), bolden er for lille og indskrumpet (hvilket drengene også tænker når bolden havner hos dem – hun er ikke helt en dame og hun er lidt lille)
- Muren:
- Adskiller det ukendte og det kendte og når bolden så ryger over på den ukendte side savner hun den alligevel og det viser også, at hun stadig har en del af barndommen som hun hælder mere til og alligevel er hun nysgerrig og vil undersøge det ukendte nærmere.
- Muren – afspejler adskillelsen mellem det ukendte, mystiske og mørke og hænger sammen med voksenlivet og seksualitet – (noget mørkt og skjult)
- Besjæling:
- bolden får menneskelige egenskaber (den ser ikke alvorlig ud)
- Kortspillet:
- Det at være voksen og tage et valg om hvem man vil være
- Spar Dame:
- Iskold, hård, i poker er spar den dominerende, det sorte omvendte hjerte. Og alligevel mener en af drengene ikke, at hun er en rigtig dame (altså spar dame) for hun er ikke så hård som spar dame selvom hun har sminke på, ser hun ud som et barn med bl.a. fletninger.
Tema:
- Overgangsituationen:
- Fra barn til voksen (hun befinder i den situation mellem barn og voksen) samt bliver hun under dette opmærksom over kønsrollefordelingen og i det hele taget kønnenes rolle.
Perspektivering:
- Martin A. Hansen – Paradisæbler (balancen mellem barn og voksen)
- Marianne Lindgren – Jeget
- Barndommens gade
- Karen Blixen – Ringen
- Til postmodernisme:
- Jeget
- Selviscenesættelse.
Alle disse har noget med syndefaldsmyten at gøre.
Kommentarer:
- Fint men pointerne skulle ligesom hives lidt frem
- Lidt flere symboler
- Fortæl hvad man vil gøre (fremlægge sin plan/disposition)
- Eksempler og hvilken virkning har det? Både virkning på læser og måske fortælleren intention – Brug iagttagelser til noget
Senmoderne
Pia Juul: En flinker fyr, 2005
- Novelle fra 2005 men antalogien (samlingen) er fra 2006.
- Genre: realistisk novelle, hvor vi kan genkende personer og sted mv. – En slags krimi.
- Personerne: Orla som er ægtemanden og hans kone som er jeg-fortælleren. Kalle er den der er blevet myrdet med en økse.
- Pia Juul – fokuserer på køn, erotik og identitet
Deres ægteskab:
- Rutinepræget forhold, faste pligter.
- Men pga. mordet går deres rutine i stå.
- Deres kommunikation er ikke specielt god, de har ikke mange samtaler.
- De accepterer ikke hinandens forskeligheder
- Orla er meget følelsespræget og trist, og er meget påvirket af mordet som går ud over hans rutiner, netop fordi han ikke fx slår græsset.
- I modsætning til Orla, er konen (jeg-fortælleren) meget kold og lader sig ikke påvirke af mordet, fordi hun fastholder sine faste rutiner uanset hvad der er sket.
- Hun skal kontrollere og styre, hvilket er hendes comfort-zone. Hvis hun ikke har kontrol mister hun balancen.
- Hun er afbalanceret, fordi hun har tingene i balance og styr på alt.
- Hun er systematisk og organiseret.
- Men i virkeligheden er alt dette en facade, hvor hun reelt set er ved at eksplodere og ved at skrige.
Sproghandlinger:
- Sproghandlingerne er indirekte, fordi man vil være flink og høflig – høflighedsprincippet; 'Kommer du ikke ud og slår græsset?' side 30, l. 34. Reelt set beordrer hun ham til slå græsset, men prøver at være flink.
- Den skjulte hensigt kommer ikke frem til overfladen, men vi kan igennem dialogen analysere denne gennem sproget og sproghandlinger.
- Indirekte regulerende sproghandlinger.
Grunden til hun vil være upåvirket og holder facaden er fordi det er et tegn på benægtelsen; hun benægter hvad hun har gjort. Men når hun ser øksen går det op for hende, at det er hende der står bag det. At vasketøjet er i kludder er et symbol på, at hendes facade er ved at bryde sammen, derfor bryder hun ud i gråd.
Den måde hun reagerer på når nøglen kommer på tale er også et tegn på, at hun skjuler noget.
Eventuelle grunde til hvorfor hun slår Kalle ihjel:
- Måske har hun slået Kalle ihjel fordi hendes mand har brugt for meget tid med ham og for lidt tid med hende.
- Ellers fordi hun har kysset med Kalle før, og slog ham ihjel for at sikre sig at Kalle ikke sladrer til hendes mand.
- Endeligt kunne det skyldes, at hun har to sider, skizofren, og på den ene side er hun utrolig systematisk og kontrollerende, og på den anden side kan dette medføre at hun skal komme ud med alt det indvendige og så går det udover Kalle.
Peter Høeg: af Frøken Smillas fornemmelse for sne, 1992
- Smilla er halv dansker og halv grønlænder
- Smilla føler en skyldfølelse over at slå dyr ihjel, men dette ville ikke være tilfældet i Grønland.
- Temaer: Identitet, kulturforskelle og kultursammenstød, overlevelse (hvis ikke de dræber sæler kan de ikke overleve)
- Smilla er ret handlekraftig og har nogle mandlige egenskaber (hun vil gerne være stærk og kunne overtage mandens/farens rolle som forsørger.)
Hvad er hans holdning og hvad vil forfatteren vise?
- Nødvendighed for overlevelse (Smilla er nød til at skyde sæler med mere for at kunne forsørge familien fordi socialhjælpen ikke er særlig stor.)
- Samfundets og de muligheder der er for at få hjælp fra den
- At tilpasse de vilkår og omstændigheder der er.
- Den blandede kultur – Den virker ikke. Der er for stor en forskel på Grønland og Danmark.
- Man har ikke taget sig godt af børnene, altså moderlandet har ikke taget sig godt af Grønland, man har taget nogle af deres ressourcer og forringet deres levevilkår uden at give dem noget tilbage for det man har taget. (Peter Høeg var meget kritisk overfor civilisation (civilisationskritik) m.m.)
- Grønlændere (naturfolk) vs. Danskere (civilisationsfolk)
Kjell Askildsen: Jokeren, 1994:
Den usædvanlige syntakst og skrivestil kan 'Jokeren' perspektiveres til den modernistiske litteratur, der især var dominerende i 1960'erne og 70'erne, men også sås hos nogle forfattere i 1990'erne, hvor Jokeren blev skrevet. De modernistiske forfattere mente, at verden var i kaos idet, man manglede faste holdepunkter. Den bedste måde at formidle dette kaos var derfor at skrive i et sprog, som brød med de faste rammer. Hermed var forfatteren i stand til at klargøre sine tanker og budskaber for læseren, som det blandt andet ses i 'Jokeren'.
Merete Pryds Helle: Oh Romeo (2006)
Komposition:
- Kronologisk men tænker tilbage – f.eks. Barndommen hvor faderen sparker til hunden
- Man skifter mellem hvilke personer man følger
- Handlingen foregår over to måneder
- Meget detaljeret, føler man kan se det hele for sig
- Mange afsnit
- Sidesætter/ sammenligner fædrene – og viser deres ligheder
- Ligner et manuskript til en film
- Filmiske træk
- Afsnit (blogs)
- Man er 'fluen på væggen'
- Moderne og nutidigt
Genre:
- Mange filmiske træk
- Hun blander træk fra forskellige genrer à 'Hybridgenren'
- Socialrealistisk roman (stederne, hverdagene og situation er genkendelige)
Fortælleteknik, sprog og stil:
- Alvidende fortæller à indre (tanker) og ydre syn (handlinger)
- Dog jeg-fortæller i Julies blogs
- Metafor + billedsprog
- Eksempel metafor (s. 94 linje 23): 'Og så tumler Romeo, som en guldsmed i vinden, ned af betontrappen og ud på vejen, hvor hans taxa står'.
- Eksempel billedsprog (s. 85, kapitel 5.11 linje 14): 'Jo, siger Julie, mens hun ser ud ad vinduet, hvor solen hænger som en gul bold over en koksgrå sky'.
- Brug af slang og fremmedord
- Stilen: hverdagssprog og neutralt
- Billedsproget fanger læseren
Karakteristik af personerne og deres indbyrdes forhold:
- Romeo:
- Kommer fra Iran
- Skaldet, bred og stærk (fordi han træner) à flot udseende
- Tidligere barnesoldat og taxachauffør nu
- Ikke-religiøs (tror ikke på Gud efter det han har oplevet)
- Han gør oprør med sig selv i det skjulte, han tvivler, han har et had til eksistensen og de ringe vilkår han har fået à derfor er han sikker på at der ikke er nogen Gud
- Drikker/tager stoffer
- Romantisk anlagt
- Opretholder en facade over for sine forældre, da han i virkeligheden ikke er som hans forældre tror han er à dog har han ikke modet til at sige det
- Hans fra ser ham som den han ikke er – hans far kender ham som flittig og pligtopfyldende og kender ham ikke som Romeo kender sig selv
- Dyb karakter (rund karakter – da han har dybde og mange forskellige sider.)
- Julie:
- Føler sig mest hjemme på arbejdet
- d. studerende i retsmedicin
- Bor alene på Sankt Hans Torv i en lejlighed
- Mørkhåret, fregner, grønne øjne, slank
- Interesseret i sit arbejde
- Føler sig mest hjemme på arbejdet
- Pessimistisk, usikker, ensom og selvkritiserende
- Dyb karakter (rund karakter – da hun har dybde og mange forskellige sider.)
- Julie har forskellige identiteter alt efter hvor hun befinder sig
- 'Vi er en lykkelig familie og min far har aldrig slået os og jeg kan kommunikere med min mor andet end rengørings-billedet.'
- Familien er det modsatte af det der står
- Billedet viser ikke hvordan de rigtig er i familien
- Julie synes hendes mors omsorg er lidt for kvælende, vil ikke diskutere med hendes f.eks. om at hun drikker meget vin.
- Julies far er glad for de danske værdier og er ikke så glad for indvandrere, fordi han mener at de fleste indvandrere står bag kriminaliteten i DK.
- Julies far holder mere af Julie end hun gør af ham.
- De diskuterer tit fordi de har forskellige synspunkter – Faren forstår ikke hvorfor Julie ikke har noget imod indvandrere.
- Hendes forhold til faren er, at Julie ikke kan udtrykke hendes holdninger, selvom hun mener han tager fejl, men de har alligevel et bånd sammen.
- Julies far virker falsk over for hende.
- Julies forhold til Tybalt: Tør ikke sige hendes bror imod, omsorgsfuld overfor ham, respekt/frygt for ham.
- Romeo og Julie ligheder:
- De tænker på døden
- Romeo: Negativt for ham da han har dårlige oplevelser med døden da han var barn
- Julie: Positivt da hun arbejder meget med det og interessere sig for det.
- Begge er mønsterbrydere – De begge går imod deres forældres normer og ændrer noget i deres nuværende situation
- Deres tanker (syn på tingene)
- Deres forhold til deres familie (far i hvert fald)
- De tænker på døden
Tema:
- Kærlighed
- Racisme
- Mødet mellem to kulturer
- Død og liv
- Frygten og nysgerrigheden for det anderledes
Budskab:
- Selvom Romeo og Julie kommer fra forskellige kulturer har de samme problemer og fordomme.
Perspektivering til verdenslitteratur:
Shakespeare's Romeo and Juliet – Lignende problematikker i nyere tid à tragedie (begge dør)
Medie området
Dokumentar og fakta-fiktions-koder
Dokumentartyper:
Portrætdokumentar:
- Går tæt på det enkeltes menneskes liv, identitet og psyke.
- Portrættet kan fokusere på et menneske i krise eller på en tabubelagt identitet
- Det kan være en særlig ukendt person eller en kendt, som fx en kunster, skuespiller, politiker eller kongelig.
- Eksempel: Guldbrandsens dokumentar om tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, Fogh bag facaden (2003)
Den sociologiske dokumentar:
- Emnet udbredes og kan omhandle grupper eller subkulturer i samfundet.
- Fokus på deres levevilkår, livsform, og miljø
- Det kan f.eks. være personer som har et konfliktfyldt forhold til samfundet
Institutionsdokumentaren:
- Fører seeren ind bag lukkede døre, som man normalt ikke har adgang til
- Fx fængsler, psykiatriske hospitaler, politistationer
- Fokus på livet i institutionen
Den sagsorienterede dokumentar:
- Fokus på emner som økonomi, jura, etik, politik og udgør dermed genres tunge og hårde felt.
- Kritiserer, dybdeborer og afslører
- Researchkrævende
- Fx 'Inside job' om finanskrisen
Dramaturgi:
Berettermodellen som dramaturgisk opbygning, hvor spændingskurven topper markant og bliver dramatisk. Men hvis spændingskurven topper for voldsomt og dramatisk og troværdigheden sættes over styr, vælger fakta programmer i stedet bølgemodellen. Her nedtones dramaturgien med mindre bølgetoppe i stedet for store spændingsudsving.
Dokumentariske fortælleformer:
Autoritativ fortælleform:
- Alvidende fortæller – en såkaldt 'voice of God', som kan springe mellem tid, sted og personer, og guide seeren igennem forløbet.
- Den form bruges typisk i den sagsorienterede dokumentar, da det oftest er en kritisk og afslørende journalist.
Observerende fortælleform:
- 'Fluen på væggen' – tilbagetrukken position à virker som den er tættest på virkeligheden
- Oftest er der ingen voice over eller hørbar interview, hvilket gør, at virkeligheden, menneskerne og miljøet fremstilles direkte.
- Minimalistisk fortællestil
- Få filmiske virkemidler, optagelser med håndholdt kamera
Interaktiv fortælleform:
- Optræder synligt og markant på billede- og lydsiden
- Oftest er det journalisten som iscenesætter sig selv som seerens guide på pågående og provokerende vis
- Holdningen og intentionen tilkendegives direkte
- Eksempel: Michael Moores film, 'Fahrenheit 9/11'
Poetisk fortælleform:
- Virkeligheden kommer til syne gennem markant og ofte symbolsk og associativ brug af billed- og lydsiden.
- Fokus er på stemningen og følelserne, i stedet for de stærke argumenter og den kritiske journalistik
- Lyrisk og poetisk (udvisker grænserne mellem fakta og fiktion)
Stil:
- Dokumentaren har altid en bestemt stil, dvs. fortællingen kan ikke have en 0-stil, som er neutral og objektiv
- Stilen kan bl.a. være alvorlig, højtidelig, afslappet, humoristisk eller ironisk, alt efter hvad journalisten selv ønsker.
- Der findes altså ingen objektive valg – dét at man sorterer noget fra og indsætter noget man finder væsentligt er i sig selv en subjektiv vurdering.
Eksempel på dokumentar:
'Mirror' – bodybuilder dokumentar:
- Den poetiske fortæller form à symbolsk, stor brug af billed- og lydeffekter
- Vækker seerens følelser og stemningen
- Kunst pga. den måde den er filmet på
- Kommer med meninger i form af billeder og lyd
- Billedbeskæringer: nærbillede = intenst og anstrengende (fx svedpletten og blodårerne)
- Asynkron musik (kormusik i baggrunden)
Hybridgenren:
- Blandingsgenre – sammenblanding af en eller flere genrer, fx blanding af fakta og fiktion
Featuren:
Feature:
- Feature er en jounalistisk genre, som ligger mere vægt på de litterære og underholdende elementer end øvrigt journalistik.
- Jounalisten kan drage sig selv ind i artiklen og berette subjektivt om sine egne observationer og fortolkninger af de begivenheder han/hun indgår i.
- I lighed med reportagen er det oplevelsen der bærer featuren frem.
- Den bygger på virkelige hændelser som journalisten eller han/huns kilder selv har oplevet.
- Forskellen er, at, i featuren optræder personerne ikke som kilder men som mennesker.
- Der benyttes dialog for at skabe nærvær.
- Hvis featuren tager udgangspunkt i en begivenhed er det ikke nyheden der interessant men ideen og måden featuren skrives på.
- Iagttagelser, sanselige beskrivelser og sproget skal iscenesætte featuren og gøre det til en fornøjelse at læse den.
- Synsindtryk og lydindtryk er væsentlige dele af featuren. à Læseren bliver suget ind i fortællingen og slipper den kun hvis den mister sin gnist.
- Featuren er ikke ren underholdning og den er ikke fiktion, men bygger på fakta.
- Sandheden bliver fortalt i en sanselig og flot sproglig form. à alt bygger på en grundig research hvilket er et af kendetegnene ved featuren
- Ikke en novelle.
- Altid styret af en overordnet ide og er ikke bundet af tid og sted.
- Featuren kan benyttes til at skabe billeder i læserens hoved (vha. bl.a. billedsprog)
New journalism (fortællende journalistik)
- Gentren opstod, da nogle amerikanske journalister fandt på at kombinere elementer fra jounalistikken med elementer fra skønlitteraturen à skrive artikler, som både oplyste og gav oplevelser à den moderne feature, som nogle kaldte New Journalism.
- New Journalism er kendetegnet ved præcise iagttagelser og en stærk indlevelse i tanker, normer og liv hos de mennesker der optræder i artiklen.
Fakta- og fiktionskoder i film og tv:
|
Argumentation, appelformer, journalistisk:
Nyhedskriterierne:
- Aktualitet à noget der er oppe i tiden. Ofte stof som cirkulerer i andre medier.
- Væsentlighed à noget der har grundlæggende betydning for mange menneskers vilkår.
- Identifikation à noget som læseren kan finde sig selv i. Fx “Det kunne være mig”, “Bare det var mig” eller “Godt, det ikke er mig”.
- Sensation à noget der fascinerer eller chokerer. Ofte de små, skæve historier i nogle aviser, forsidehistorier i andre aviser,
- Konflikt à når sager eller personer er på kollisionskurs.
Nyhedstrekanten:
I indledningen præsenteres sagens konklusion og først derefter følger forklaringer på og uddybninger af sagen.
Det styrende princip i denne opbygning er, at informationerne præsenteres i en bestemt rækkefølge, nemlig “efter faldende vigtighed”, dvs. de vigtigste først og de mindre vigtige bagefter.
Denne kompositionsform kaldes ‘nyhedstrekanten’. Nogen kalder den for ‘den omvendte nyhedstrekant’, fordi opbygningen er modsat de fleste af de historier, vi kender fra fx fiktionsprosaen, hvor de vigtigste oplysninger, fx konfliktløsningen, normalt først afsløres for læseren til sidst.
Journalistisk sprog:
- Ønsket om at fange læseren giver nyhedsartiklen et særligt sprogbrug, selvom man skulle mene at nyheden skal være neutral, virke troværdig og objektiv.
- Journalisten bruger i sine artikler ofte eksperter og politikere som kilder, og må derfor omformulere den information som er angivet i et avanceret sprog og gøre det mere læservenligt. Derudover skal politikernes upersonlige vendinger gøres relevante for læseren.
- Journalisten vil derfor undgå tunge sætninger med forvægt.
- Sætningerne i journalistiske tekster er ofte bygget op med bagvægt. Neksus er ofte placeret tidligt og ledsætninger til slut.
- For at gøre stoffet konkret vil journalisten ofte benytte eksempler eller sammenligninger og kontraster.
- En nyhedsartiklen er ofte bygget op om en konflikt med modstandere, hjælpere og en sag der skal løses.
- Nyheden vil være præget af stærke verber.
- Overskriften skal være formuleret enkelt og konkret så læseren hurtigt kan forstå og fanges af indholdet.
Argumentation:
- Påstand.
- Der fremsættes én eller flere påstande (f.eks. “Medicin gør titusinder syge”)
- Belæg:
- Påstanden underbygges med et eller flere belæg (f.eks. “Det viser en ny rapport fra forskningsafdelingen på apotekernes uddannelsescenter”)
- Hjemmel:
- Generelt synspunkt eller en regel som deles af afsender og modtager. Her kan det være, at forskningsresultater er værdifulde, når man skal vide noget om medicins virkning. Hjemmel er oftest implicit, dvs. uudsagt. Opfattelsen af hjemmel kan vise bagvedliggende værdiopfattelser eller et bestemt livssyn.
Appelformerne:
- Logosappel slår på fornuft, rationalitet og viden
- Etosappel taler til modtagerens tillid, og taleren forsøger at virke troværdig
- Patosappel rammer tilhørerens følelser.
Talens dele:
- exordium: indledning
- narratio: redegørelse for sagen
- divisio: sagsforholdet
- argumentatio: bevisførelse
- peroratio: afslutning
De tre stillejer:
- genus subtile: den enkle stil, bruges til belæring og argumenter (docere et probare)
- genus medium / mixtum: den mellemste stil, bruges til at behage og fornøje (conciliare et delectare)
- genus grande / sublime: den ophøjede stil, bruges til at bøje og bevæge (flectere et movere)
De tre talegenrer:
- genus judiciale, på dansk almindeligvis juridisk tale, retstale eller “forensisk tale”: behandler, om en ting er sket eller ikke er sket
- genus deliberativum, på dansk almindeligvis deliberativ tale eller politisk tale: behandler, om noget skal gøres eller ikke skal gøres
- genus demonstrativum, på dansk almindeligvis epideiktisk tale eller lejlighedstale: roser eller dadler (bebrejder) en person eller ting
Retoriske virkemidler, som skal påvirke læseren eller tilhøreren:
- Captatio benevolentiae: skabe tilhørernes sympati og interesse, ved at rose tilhøreren, bruge direkte tiltale som “Mine damer og herrer”
- Toulmins argumentations elementer:
- Gendrivelse:
- Tage luften ud af modpartens synspunkter: “mange mener …, men jeg er alligevel helt sikker på, at …”
- Styrkemarkører:
- Ord eller udtryk, som afsenderen benytter til at understrege, i hvor høj grad han/hun står inde for påstanden. Styrkemarkørerne kan enten optone argumentationen eller omvendt nedtone den. Ord og udtryk som altid, sikkert, nødvendigvis, selvfølgelig,
- Rygdækning:
- Når man styrker sin argumentation med yderligere dokumentation, fx ved at henvise til forskning på området eller lang erfaring.
- Gendrivelse:
- Oratio trimembris (tale bestående af tre led): “for det første, for det andet, for det tredje”
- Gentagelsen: “Vi har vedtaget (…) resolutioner. Vi har udsendt hundredvis af våbeninspektører. Vor gode vilje er ikke blevet gengældt” (præsident George W Bush). “For vores skyld pakkede de deres få jordiske ejendele og rejste over havet (…) For vores skyld sled de under dårlige arbejdsbetingelser og opdyrkede Vesten (…) For vores skyld kæmpede og døde de i Concord og Gettysburg, Normandiet, Khe Sahn og andre steder” (præsident Barack Obama). Gentagelsen er især vigtig i patos-sammenhæng og bruges til at understrege noget.
- Konkret – abstrakt: “Jeg kendte en mand i DDR der ikke kunne få arbejde fordi han ikke var kommunist” (konkret) “- det var et eksempel på undertrykkelse” (abstrakt)
- Billedsprog som metafor og sammenligning
- Humor og ironi
- Paradokser: “The only thing we have to fear is fear itself” (præsident Roosevelt)
- Retoriske spørgsmål: “Er det rimeligt at vi skal betale mere i skat?” Svaret er et underforstået “nej”
Argumentationstyper:
- Generalisering:
- Er for firkantet: “alle vil jo gerne være med i X-Factor”
- Autoritetsargument:
- “det er sandt, fordi lægen siger det”
- Ad-hominem-argument:
- At gå efter manden i stedet for bolden, dvs. man forholder sig f.eks. til fordomme om personen í stedet for at lytte til indholdet i det, han siger: “Borgmesteren har altid lyttet til de forkerte rådgivere, så byggeprojektet bliver aldrig til noget”
- Cirkelslutning:
- “Kate Winslet spiller godt, fordi hun er en god skuespiller”
- Selvmodsigelse:
- “staten skal støtte virksomhederne, så de kan forbedre deres muligheder i den fri konkurrence”
Lukket og åbent argumentation:
- Åben argumentation:
- direkte argumentation, som er tydelig i teksten. Det er den argumentation, som skribenten gerne vil have, at læseren skal have indblik i.
- Lukket argumentation:
- indirekte argumentation, som ikke fremgår tydeligt af teksten. Denne argumentation forsøger skribenten at skjule for læseren, og derved påvirke læseren, uden at læseren nødvendigvis er klar over det (manipulation). I skjult argumentation bliver der brugt overtalingsteknikker, fx:
- Henvisning til eksperter
- Henvisning til, hvad flertallet mener
- Brug af ironi eller latterliggørelse
- indirekte argumentation, som ikke fremgår tydeligt af teksten. Denne argumentation forsøger skribenten at skjule for læseren, og derved påvirke læseren, uden at læseren nødvendigvis er klar over det (manipulation). I skjult argumentation bliver der brugt overtalingsteknikker, fx:
Det retoriske pentagram – kommunikationssituation:
Hensigten i midten af pentagrammet:
- 3 hovedkategorisering af hensigten:
- 1) Belære (informere)
- 2) Bevæge (overbevise)
- 3) Behage (underholde)
DET SPROGLIGE OMRÅDE
AP 1
Sproglig påvirkning
- Kulturel og politisk påvirkning:
- Indflydelse fra fransk og latin:
- Substantiver med endelser ion, ance, ence, ure, ment og ice.
- Adjektiver med endelserne able, ible, ant og al.
- Indflydelse fra fransk og latin:
Idiomer:
- Uoversættelige.
- Eksempler:
- Hun tog biletten?
- Han talte for sin syge moster? =. Komme med dårlige undskyldninger.
- Hun var i sit es?
- De gik ordentlig til makronerne?
Idiomatiske udtryk:
- Eksempler:
- At stille træskoene.
- Så er den ged barberet = så har man klaret det.
- Have et æg i munden
- Blod på tanden
- Født med en guldske i munden
- Skarpeste kniv i skuffen
Oversættelses strategier:
- Hvorfor kan man ikke oversætte ordret?
- At oversætte er at fortolke!
Fonemer:
- Det taltes sprogs atomer/ den mindste sproglige lydeenhed?
- Sproglyd med distinktiv (betydningsadskillende) funktion/lyd
- Eksempler:
- Bod, fod, lod, god, mod, rod, sod
Morfemer:
- Et morfem er ordets mindste betydningsbærende enhed.
- Eksempel:
- Opmærksom, nedtage.
Stamme:
- Eksempler:
- Tag,mærk, (flerstammer kan udføre et ord fx cykelpumpe, og festsal) – grundordet der kan betyde noget for sig selv.
Suffiks: (der kan godt sættes flere suffikser på stammen)
- Det man sætter bagpå.
Præfiks:
- Det man sætter foran.
Bøjningssuffiks:
- Eksempel:
- e
Afledningssuffiks:
- Eksempel:
- som
Præfiks:
- Eksempel:
- ned,op
Diftom:
- Et ord med to vokaler
- Eksempler:
- Greifen, Ei.
Tempus:
- Betyder tid.
- Eksempler:
- Kun verbum, præsens/nutid, præteritum/datid, perfektum/førnutid, plusquampeffektum/førdatid. Futurum/fremtid.
Diatese:
- Dækker aktive og passive (verber).
- Eksempler:
- Aktiv à Jeg skriver på tavlen (i aktiv er det tydeligt hvem der er aktiv i sætningen.)
- Passiv à Der skrives på tavlen (i passiv går subjektet i baggrunden)
Syntagmer:
- Dele en sætning op. Den gamle mand //havde læst // om det frygtelige mord.
Syntaks = sætningsbygning:
- Beskriver, hvordan ord eller syntagmer, led, forbindes til en sætning og hvordan sætninger forbindes til sammenhængende tekst.
- Neksus (sætningens kerne)
- De korteste sætninger man kan lave
- Det der udgør en sætning er neksus àBestår af subjekt og verballed.
Konjunktionaler:
- Bindeord, som forbinder sætninger med hinanden, enten som sideordnede sætninger eller underordnede.
- Under ordnede: kalder vi hypotaktiske konkjunktioner, som fx at, hvis, når, da, fordi, selvom, skønt, mens osv. De indleder altid ledsætninger.
- Eksempel: Hun fortalte, at han i går havde hentet mormor på banegården.
- Side ordnede: kalder vi parataktiske konjunktioner som fx og, men, for.
- Eksempel: Hun havde hentet morfar og han havde hentet mormor.
- Under ordnede: kalder vi hypotaktiske konkjunktioner, som fx at, hvis, når, da, fordi, selvom, skønt, mens osv. De indleder altid ledsætninger.
Personlige pronominer:
- Eksempel:
- Jeg er, du er, vi er
Possessive pronominer
- Eksempel:
- Min, din (ejendomsforhold.)
Relative pronominer:
- Eksempel:
- Som, der, hvis
Refleksive pronominer:
- At beskæftige sig / direkte eller indirekte //
- Eksempel:
- Sig, os, jer, dem, mig, vi, dig
Demonstrative pronominer:
- Påpegende stedord
- Eksempel:
- Denne, den, disse
Interrogative pronominer: (spørgende stedord)
- Eksempel:
- Hvem hvad hvor hvordan hvorfor hvorledes
Sociolingvistik:
- Sprog som det tales.
- Specifikke specielle sammenhænge.
- Sprog der er brugt i forskellige sociale sammenhænge.
- Sprog i social kontekst. (sammenhæng)
Privat og offentligt sprog:
- Forholdet mellem afsender og modtager
Meddelelsessituation:
- Hvilken type kommunikation
- Tids faktor
- Kontekst for kommunikationen
- Relationer mellem afsender og modtager.
Denotation:
- Betyder grundbetydning/kernebetydning
- Denotationen er den objektive beskrivelse
- Eksempel:
- når man taler om naboens hund, er det ikke ligegyldigt om man siger køter, vovse eller vufivov.
- Som udgangspunkt kan man sige, at disse ord er synonymer. De tre ord henviser til den samme genstand og har derfor samme grundbetydning, altså samme denotation.
Konnotation:
- Betyder medbetydning/bibetydning
- Derimod har de forskellige konnotation, altså forskellige medbetydninger. Det er klart at køter rummer negative konnotationer, og at vovse har positive konnotationer.
Denotation er altså den nøgterne og objektive beskrivelse af et forhold eller fænomen, mens konnotation er den subjektive medbetydning af et forhold eller fænomen, som rækker udover den denotative grundbetydning.
Emotiv:
- Er betegnelsen for et værdiladet ord eller udtryk, det som vi kalder for 'plus- og minusord'.
- Eksempler:
- Rubrikker fra magasinet Fokus 24. 8. 2006: 'Det er perkerne mod nazier siger de unge: Racestrid bag knivstikkeri'.
Mundtlighed og skriftlighed:
Mundtlighed:
- Gentagelser
- Afsender og modtager er tilstede samtidigt
- Forsvundet så snart det er udtalt
- Knyttet til høresansen
- Knyttet til en overskuelig situation
- Man kan supplere hinanden
- Bliver til når det ytres
- Korte ytringer
- Svært at afgøre hvem der er afsender og modtager
- De er begge dele og bytter position
- Social, dynamisk og afhængig af situationskonteksten
- Parataktisk sætningsopbygning
- Korte hovedsætninger efter hinanden
- Mundtlig genre – hverdags-samtaler
Skriftlighed:
- Synssans
- Det kan opbevares
- Klar afsender og modtager
- Lange sætninger
- Afsender og modtager finder sted i forskellige kontekster
- Forberedt over længere
- Længere tid at skrive dem end at læse dem
- Hypotaktisk sætningsopbygning
- Indskud, mange ledsætninger, tilbagevenden til hovedsætning
- Undgår gentagelser når man skriver
AP 2
Pragmatik:
- Læren om sprog i brug, sprogbrug i situationer
- Kontekst betyder 'med tekst'
- Konteksten er, det der er 'med teksten', dvs. de omgivelser teksten optræder i.
- Der findes ikke et kontekstfrit sprog.
- Konteksten er tekstens omgivelser:
- Dels de nære, sproglige omgivelser = De tekstlige sammenhænge (fx et ord, ytring eller tekst) en tekst indgår i.
- Der eksisterer altid en kontekst i form af en situation, nogle erfaringer, en stemning, en bestem viden osv. før der eksisterer en tekst.
- Man kan inddele konteksten i forskellige niveauer:
- Den verbale kontekst:
- De nære sproglige omgivelser er det enkelte ords verbale kontekst.
- Den verbale kontekst afgør hvilken betydning der er relevant i en given situation.
- Afhængig af ordets ordklasse
- Situationskontekst:
- Flertydige præpositioner: 'Jeg gik hen til hende med blomsten' à Den verbale kontekst er ikke tilstrækkelig til at afgøre, hvad et ord betyder. à Hvilken betydning sætningen har, fremgår altid af situationskonteksten.
- Den kulturelle kontekst:
- Den kulturelle kontekst udgøres af den kultur, som omgiver situationskonteksten eller præger parterne i kommunikationen.
- Erfaringsskema à Opsummerer typer af situationer, mennesker, steder og genrer. à Skemaerne har vi i kraft af vores erfaringer, som sprogbrugere, er række skemaer som er knyttet til bestemte situationer.
- Eksempel: I en lægekonsultation bliver vi ikke stødt over udsagnet 'tag blusen af', men det ville vi hvis vi var i en anden samtalesituation som fx i en butik eller ved et eksamensbord.
- Skemaerne afgør hvad der er relevant at sige i den pågældende situation.
- Den verbale kontekst:
Gloseliste for AP:
- Abstraktionsniveau:
- Abstrakt: abstrakte ord og udtryk betegner noget uhåndgribeligt, noget man ikke kan tage på og føle(fx sygdom, kærlighed, tilværelsen, forståelse)
- Konkreter: Ord og udtryk, der betegner noget, man kan sanse, altså se, høre, føle, lugte. (fx vinduet, gulvene, skoletasken og mormor)
- Forfelt:
- De led, der står før verballedet, er anbragt i det, man kalder sætningens forfelt.
- Forvægt: Der mange led i dette forfelt. à Jo flere led før forfeltet, desto sværere bliver sætningen at læse.
- Bagvægt: Mange led efter à barnligt
- De led, der står før verballedet, er anbragt i det, man kalder sætningens forfelt.
- Homonymer:
- Når to ord lyder/staves ens, men har forskellige betydninger alt efter hvilken ordklasse de tilhører og hvilken sammenhæng de indgår i.
- Det er den verbale kontekst, der afgør, hvad de aktuelt betyder.
- Når to ord lyder/staves ens, men har forskellige betydninger alt efter hvilken ordklasse de tilhører og hvilken sammenhæng de indgår i.
- Hypotagme/underordning:
- En tekst der består af lange perioder med underordnede ledsætninger à Tekst er svær at forstå.
- Høflighed:
- Høflighed er kendetegnet ved en indirekte henvendelsesform, der lader nogle valgmuligheder stå åbne for modtageren.
- Nedtonere: En slags høflighedsfraser, der nedtoner udsagnet og gør det mindre direkte.
- Optonere: Optoner udsagnet og gød det uhøfligt og direkte.
- Intentionen:
- Man kan ikke helt selv vide hvilken sproghandling man udfører. Sammenhængen for afsenderen behøver ikke at være den samme for modtageren à dette afhænger af relationen mellem parterne og af konteksten.
- Sproget handler altså, uanset om det lykkes afsenderen at får modtageren til at forstå intentionen eller ej.
- Høflighed er kendetegnet ved en indirekte henvendelsesform, der lader nogle valgmuligheder stå åbne for modtageren.
- Kommunikation:
- Indholdskommunikation: Der er fokus på indholdet. à Vi vil gerne have modtageren til at forstå noget.
- Relationskommunikation: Der er fokus på forholdet mellem afsender og modtager
- Kommunikativ kompetence:
- At kunne et sprog indebærer at vide, hvad et udtryk tæller som i en bestemt situation.
- Eksempel: Ironi (Man må udregne hvad der menes)
- Kontekstuel redundans:
- En tekst eller ytring gentager noget, der er helt tydeligt til stede i en situationskonteksten à ytringen indeholder strengt taget overflødige meddelelser. (Eksempel: Jeg er jo læge, så nu stiller jeg dig nogle spørgsmål om hvordan du har det')
- Begge parter ved i forvejen hvad der vil ske, da de i forvejen kender situationsskemaet for en lægekonsultation.
- Kontekstuel redundans er ikke overflødig hvis den har en anden funktion (Eksempel: Social funktion – 'Lad os nu snakke lidt om den tekst du har fået udleveret'. à Læren spørger for, at sætte samtalen i gang.
- Paratagme/sideordning:
- Tekster der består af lutter hovedsætninger. à Barnligt
- Sproghandlinger:
- En handling, hvori en tekst eller en ytring har direkte indflydelse på sin kontekst
- 'handle med sproget', ændre den andens syn på en sag, få ham/hende til at gøre noget, holde op med noget eller synes noget = sproghandling
- Sproghandling består af to dele:
- Kernehandling: der er selve opfordringen til at handle på en bestemt måde
- Satellithandlinger: der er argumenter for opfordringen
- Fx 'luk lige vinduet, det trækker' – 1. sætning er kernehandling, hvor 2. sætning er satellithandlingen
- Selvfremstillende sproghandlinger: (Vurderinger, holdninger)
- Gennem sproget udtrykkes vores følelser og holdninger, både positive og negative.
- Giver udtryk for vores behov og ønsker.
- Eksempel: 'Jeg kan ikke døje grus i skoene'.
- Regulerende sproghandlinger: (regulering af andre og selvregulering)
- Gennem sproget forholder vi os til andre, forhører os og dirigerer, forpligter os og giver ordrer.
- Eksempel: 'Lad vær med at larme'
- Informerende sproghandlinger:
- Gennem sproget forholder vi os til verden omkring os, fremsætter påstande om den, giver oplysninger om den.
- Direkte sproghandling:
- Eksempel: 'Jeg vil godt bede dig tage en kop kaffe med til mig' = Direkte ytring (indeholder et sproghandlingsverbum – 'at bede')
- Udføres med eksplicitte sproghandlingsverber (fx bede, love, døbe, erklære, og idømme. à Siger alle sammen hvilken handling, de udfører og de udfører handlinger, når de bruges i nutid eller passiv nutid.
- Når verberne anvendes i andre former, er det ikke længere handlinger, men beskrivelser af handlinger som har fundet sted eller som udføres af andre.
- Kun når sproghandlingsverbum anvendes i nutid første person eller passiv er det selv en direkte sproghandling.
- Indirekte sproghandling:
- Eksempel: ' Er der mere kaffe' = Indirekte ytring (intet sproghandlingsverbum). Det er kun ud fra konteksten, at man ved, at den anden beder om kaffe.
- Indirekte sproghandlinger er kendetegnet ved, at deres bogstavelige og pragmatiske betydning ikke er den samme.
Metoder
“Tepotten” af H. C. Andersen
Biografisk metode:
- Hovedsagligt benytter man forfatterens biografi til at tolke og sammenligne og analysere et tekststykke.
- Vi bruger dog ikke denne metode så meget, idet vi fokusere mere på fortællerens grundsyn, livssyn m.m.
Nykritisk læsning:
- Grundig nærlæsning, hvor man studerer samspillet mellem værkets dele og helhed.
- Der benyttes bl.a. empfase: dvs. der fokuseres på bestemte ord m.m. i teksten fx i starten “stolt”.
- Vi bruger denne metode meget i undervisningen ved at gå ned i selve teksten og kigge på fortælleteknik, temaer, komposition m.m.
Strukturalistisk metode:
- Man ser bort fra forfatterens intentioner og strukturalister er også ligeglade med den enkelte læsers subjektive opfattelse.
- Man undersøger teksten som et stykke sprog, som objektivt kan beskrives.
- Et billede som beskriver sproget er typisk en togbane. Skinnerne og togplanen ligger fast uanset hvilket konkret togsæt der farer hen over skinnerne. Strukturalister ser på mønstrene i togbanen og planen samt det enkelte togsæts særegenskab i forhold til systemet. En teksts togskinner udgøres af strukturen i det narrative (fortællende, handlingsmæssige)forløb.
- Algirdas Julian Greimas (1917-92) var en franskmand, som kortlagde tre modeller: (Grundstruktur-, kontrakt- og aktantmodellen.)
- Man undersøger tekstens modsætningspar, gentagelser og variationer. (grundstrukturmodel).
- Personernes indbyrdes relationer (i forhold til hinanden). Hvem er teksten subjekt og hvem er teksten objekt? Hvem er modstandere/hjælpere til projektet? Bliver objekt transporteret fra en konkret giver til subjekt? (aktantmodel)
- I eventyr og folkeeventyr vil man især kunne have udbytte af kontraktmodellen som anskueliggør tekstens faser gennem kontraktoprettelser og kontraktbrud.
- Tepotten og strukturalistisk metode: Eventyret om “Tepotten” er et togsæt, som kører på eventyrgenrens hovedspor, men adskiller sig fra folkeeventyret ved ikke at være så stereotypt.
- Eventyrets sprog er mere forfinet end formelsproget for folkeeventyret normalt er.
- Modsætninger i “Tepotten”:
- Stolthed><beskedenhen
- Tjenerinder><dronning
- Velstand><armod
- Smagløst vand><te
- Flødekande, sukkerskål><tepotte
- Hel><itu
- Død><liv (overordnet)
- Invaliditet><fertilitet
- Selvkærlighed><næstekærlighed
- Oplevelse><erindring
- Til at starte med er tepotten selvbevidst, hel og dronning af tebordet på trods af en fejl i låget. Men dens stolthed forsvinder efter tepotten bliver tabt, hånt af de andre og tilsidesat som potte. Desuden går den fra at leve rigt med kinesiske blade til at leve i armod hvor den bliver i stand til, at give liv til blomsten for til sidst at leve sit liv i erindringer. Den bliver rig i sin skabelse af blomsten og siden i sit liv i minderne. Dette gør den hel i det indre selvom det ydre er gået itu.
- Aktantmodellen:
- Første del: Her er projektet at tepotten vil være noget særligt, teselskabets ukronede dronning.
- Anden del: her skifter projektet til at være næstekærlighed og om at give livet videre til tepottens afkom, blomsten.
- På den ene side er tepotten giveren af liv til blomsten, men på den anden side er det tepottens ejer som er giveren af tepottens evne til at ændre livsfilosofi. (Transportakse)
- To forskellige aktantmodeller. I den første er tepotten selvbevidst og hvor dens formål er være teselskabets ukronede dronning, men efterfølgende handler det får tepotten om afkald og næstekærlighed (s. figur s. 20-21.).
- Kontraktmodellen:
- Der indgår ingen formelle kontrakter i dette eventyr.
- Der dannes forskellige harmoniske niveauer som rammes af brud, dvs. der fx til at starte hersker et socialt hierarki (1) hvor bruddet sker når den kejtede hånd taber tepotten, som derved mister sin status og bliver smidt ud(2). Tepotten lever herefter i armod og målløsheden indfinder sig (3). Tepotten omdefineres i den sociale orden og placeres i nyt hierarki som blomsterpotte. Nu giver potten afkald på egne behov frem for at give liv til blomsten; ny harmoni hvor tepotten glemmer sig selv i andre(4). Til sidst brydes den sociale orden, da tepotten går itu (5). Harmonien er genfundet, men har haft en smertelig pris og harmonien hviler på afkaldet. Dette udtrykker dualismen mellem indre og ydre kvaliteter (6).
- Ved hjælp af modellerne kan man fortolke teksten. Den viste analyse demonstrerer hvordan teksten objekt bevæger sig fra social anerkendelse til næstekærlighed og selvforglemmelse.
- Hovedsagligt at skabe struktur og overblik. Stammer fra den marxistiske, den litterære analyse hvor man går ned i teksten og fremhæver det vigtigste (modsætninger, udvikling m.m.)
- Vi bruger det i undervisningen idet vi benytter os meget af modsætningspar samt ser vi på udviklingen af personer.
Den ideologikritiske læsning:
- Fokuserer rigtig meget på klasser (marxistisk måde at se på tingene) og på hvilket samfund der er tale om. Man går først ned og kigger på den ideologi som præger teksten (hvilken livsopfattelse er i teksten). Hvad vurderes positivt i teksten og hvad vurderes negativt i teksten. Viser fortælleren det samme som karaktererne i teksten gør.
- Denne metode benytter vi også i undervisningen, fx i “Erotikk og Idyll” med den naive kærlighedsopfattelse (den romantiske livsopfattelse)
Den psykoanalytiske analyse
- Freud: Han opfandt den psykoanalytiske analyse. Fokuserer på drømmetydning (latent (de drømme vi ikke kan drømme)og manifest (de drømme vi kan huske).
- Eksempel: Tepotten bliver befrugtet med de kinesiske blade og får et afkom (blomsten) og tepotten symboliserer både den moderlige (kærlighed til sit afkom) og det mandlige (har en tud =penis)
- MEGET MED OVERGANGSSITUATIONEN – FRA BARN TIL VOKSEN, OM AT AFVIGE FRA DE FASTE NORMER/RAMMER; SEKSUALITET,
- Vi har i undervisningen benytter denne metode i bl.a.: Folkeviser + tur i natten (af Leif Panduro) og Germand Gladensvend
- Freud: Han opfandt den psykoanalytiske analyse. Fokuserer på drømmetydning (latent (de drømme vi ikke kan drømme)og manifest (de drømme vi kan huske).
Skriv et svar