Gratis noter til pensum i Samfundsfag B STX

Noter til pensum i Samfundsfag B

Metoder

Indenfor samfundsfag er der 3 metoder

Den kvantitative-man bygger det på grafer eller statistikker. Det kvantitative er tal.

Den komparative –man sammenligner to tekster. Denne metode kan bestå af både kvantitativ og kvalitativ.

Den kvalitative –bygget på kvalitet. Tit åbne spørgsmål. Bruges til at forklare med.

Kultur     

• Kultur er fælles normer, værdier, holdninger og mønstre af social adfærd.
• Subkultur og delkultur er en mindre kultur i et større samfund.
• Subkulturer kan kendetegnes ved et anderledes sporgbrug, tøjstil eller musik end majoriteten af samfundet.
• Ungdomskulturen kom til Dk efter 2.verdenskrig som efterfølge af Amerikanieseringen, som kom som efterfølge af Marshall-traktaten.
• Under amerikaniseringen blev de unge set som en forbrugergruppe, og fik en masse varer tilegnet dem, der var med til at danne en subkultur for dem. Der blev solgt langt flere knallerter, modemagasiner og LP-plader.
• De unge fik idoler, tøj blev produceret til DEM, og denne forbrugerkultur var med til at danne en ungdomskultur.
• Nogle ungdomskulturer bliver altså dannet ud fra forbruger-grupper, som f.eks. hipsters.
• Forskellen på Subkultur og Delkultur: Subkultur er modsætningsforhold til samfundet. Delkultur er intet modsætningsforhold til samfundet.
• Æstetisk makøre: Symboler på ens subkulturer
• Der bliver lavet specielt musik, tøj osv. Til de forskellige ungdoms –og subkulturer- i DK.
• Nogen subkulturer ryger igennem 'Kommercialiseringsmøllen' og bliver trends, hvorefter virksomhederne begynder at producere varer til subkulturerne. Et eksempel er punk i 1980'erne, som blev en subkultur der kom gennem kommercialiseringsmøllen og er blevet en del af massekulturen.
• Derudover inspirerer ungdomskulturer hinanden, og kan dannes på den måde.
• I dag er skellet mellem mainstreamkulturer og ungdomskulturer dog blevet mindre, da vi lever i en massekultur.
• Giddens mener at et af kendetegnene ved det senmoderne samfund, er individualitet, og at skrive sin egen historie. Niels Sørensen mener at individualitet er noget de unge skal leve op til.
• David Riesman (amerikansk sociolog) mente at mennesket er blevet gruppestyret og ikke længere indrestyret.
• Mennesket har fået en ny socialkarakter, og lever nu ikke kun op til familiens krav, men også til andre subkultures krav til os. Grupperne ligger altså et pres på individet.

Det kulturelle møde

• Kontakten mellem mennesker med forskellig kulturel baggrund er øget igennem de sidste 100 år.
• Stereo typer:
• Almindelig udbredt opfattelse
• Stabil
• Negativ
• Der er forskel på etnicitet og race.
• Nation: Folkestamme der er knyttet til et territorium
• Nationalstat:
• Historisk territorium
• Fælles folkelig kultur
• Fælles rettigheder
• National økonomi med fri bevægelighed inden for landets grænser.
• Positiv nationalisme: Inkluderende fællesskabsfølelse når man er samlet som
• Negativ nationalisme: Ekskluderende: Danner et fjendebillede af andre nationer.
• Hofstedes analysemodel:
• Organisationskultur hos IBM.
• Hans tanke var man kan måle kultur på 4 forskellige måder:
• Stor magtdistance eller lille magtdistance
• Grdaden af usikkerhedsudvigelse: Man prøver ikke så meget nyt i frygt for det nye giver usikkerhed. En slags konservatisme. Mange regler.
• Individualistisk samfundsopfattelse – Kollektiv samfundsopfattelse.
• Feminine værdier er oftes det blide og omsorgsfuld – Maskuline værdier: Lederroller og aggresivitet.
• DK har feminine værdier, da der er pasning af de svageste.
• Etniske minoritetsunge
• Idendentitetsvalg:
• Den rene identitet: Man lever efter ens forældre / hjemlandets normer og værdier.
• Bindestregsidentitet
• Den Kreolske: Man har blandet sine to identiter, ens identitet er ens over det hele.
• Strategier:
• Den traditionalle strategi: Man følger forældrenes krav.
• Uddannelsesstrategien: Man tager en uddannelse og følger det danske samfund.
• Den kriminelle strategi: Man falder igennem uddannelsessystemet. Man søger identitet hos det kriminelle.

Grundlæggende

• Social identitet: Identiteten der opstår hos et fællesskab, når man er i de forskellige roller
• Personlig identitet: Den indre kerner hos mennesket , som ikke ændrer sig, men værdier der er aktuelle uanset hvilken gruppe man befinder sig i.
• Der findes 3 former for socialisering.
• Primær socialisering: Barnets socialisering hos familien.
• Sekundær socialisering: Barnets socialisering hos instutionen.
• Dobbelt socialisering: Dele af den primære socialisering finder sted udenfor familien.
• Social arv= De kapitaler man 'arver' fra sin familie.
• Kapital=Individets mulighed for at skabe sig plads i samfundet

Kapitaler

• Der findes 4 kapitaler som Bourdieu fremlagde:
• konomisk kapital: Materielle goder.
• Social kapital: Det sociale netværk
• Kulturel kapital: Uddannelse og sprog.
• Symbolsk: Navn, status og udseende.
• Markant social reproduktion= Når mere end 3 kapitaler går i arv.
• Habitus= Man har de samme sociale koder som ens forældre.
• Pligtkultur= Noget man skal gøre
• Lystkultur= Noget man gør af lyst
• Semoderne samfund= Fra 1960'erne og opefter
• Individualisering= Proces hvor man frigøres fra kollektive identitet og skaber sin egen
• Referencegrupper= Grupper man ser op til.
• Socialisering= Indlæring af normer og samfundets værdier.
• Dobbeltsocialisering= Blanding mellem primær og sekundærsocialisering
• Der er to forskellige former for identitet:
• Social identitet= En identitet der ændre sig alt efter hvilken gruppe du er i.
• Individuel identitet= De grundlæggende egenskaber man har uanset hvem man er sammen med.
• Bourdiens teori= Kan give svar på hvorfor vi får en bestemt identitet.
• Bourdiuns teori om hvilke kapitaler der skal til for at danne ens identitet:
• konomisk kapital: Penge.
• Kultur kapital: Uddannelse, dannelse, sprog.
• Social kapital: Ens netværk, hvem man omgås.
• Symbolsk kapital: Status i samfundet, ens navn…
• Mønsterbryder=Bryde den sociale arv.
• Socialgrupper: Inddeling af befolkningen ud for erhverv.
• Det kan sige noget om bolig og sundhed. ^
• Mønsterbryder: Når man går fra en socialgruppe til en anden. Det hedder også socialmobilitet.
• Minervamodellen= En model, der deler folk op i 4 grupper.
• SFI har inddelt mennesket i 5 grupper på 3 måder.
• Deres opdelling er baseret på uddannelse og underordnede. Kritikken falder dog ved generaliseringen.
• De 3 Livsformer:
• Lønarbejder livsformen: En typisk middelklasse, hvor arbejdet er midlet til at få mere fritid.
• Den karrierebundne livsform: Typisk overklasse, fritiden bruges til at forbedre indsatsen på arbejdet.
• Den selvstændige livsform: Fritid og arbejde smelter sammen.
• Sekundærerhverv: Arbejder med det primærerhvers produkt, efterarbejder det.
• Primærerhverv: Arbejder direkte med varen/produktet.

Anthony Giddens

• Mente det senmoderne samfund var:
• Radikaliseret modernitet
• Adskillelse af tid og rum
• Udlejring af sociale relationer, altså instutioner. Man udlejer sine sociale relationer.
• Afhængighed af abstrakte systemer.

Ulrik Bech

• Mente vi lever i et risikosamfund
• Mennesket producerer farer og ikke goder.
• Truslerne er menneskeproduceret.
• Flere risici skyldes vores viden.

Det politiske system

        Kredsmandater: DK er inddelt i 10 storkredse, hvor man kan stille op til valg. Man tæller det op i procent.

–        Der er 135 kredsmandater.

–        Der er 10 tillægsmandater.

–        Positiv parlamentarisme: Regeringen skal have et flertal bag sig.

–        Negativ parlamentarisme: Regeringen skal ikke have et flertal imod sig.

–        Mindretalsregering: En regering, der ikke har 90 mandater alene.

–        Flertalsregering: En regering, der har 90 mandater alene.

Integration

Pluralistisk integration

Ved pluralistisk integration forstås det at et etnisk mindretal bibeholder deres egne kulturelle baggrund, men stadig indgår i samfundet.

Assimilation

Ved assimilation forstås det at et etnisk mindretal opgiver deres oprindelige kultur og overgiver sig flertalskulturen.

Segregation

Ved segregation forstås det et etnisk mindretal beholder deres oprindelig kulturelle baggrund og adskiller sig fuldstændig fra flertalskulturen.

Bindestregsidentitet: Dobbeltkulturel påvirkning. Man oplever pres fra begge sider af samfundet.

Marginalisering: At blive udstødt fra samfundet. Det vil sige at man får en modidentitet overfor samfundet.

Indvandre fra ikke vestlige lande er mere kriminelle end indvandre fra vestlige lande.

Dog er vestlige kvinder mere kriminelle end ikke-vestlige kvinder.

Indeks: Det hele. Indeks er altid 100.

De tre politiske niveauer

• En af fordelene ved at DK er delt op i de tre niveauer, er at de kan specialiserer sig indenfor områder, og at borgerne kan bestemme mere.
• De har færre opgaver og kan lettere koncentrerer sig om deres områder.
• Kulturtilbud= Tilbud fra kommunerne, som f.eks.: Svømmehale, biblioteker, sportsanlæg osv.

Resultatet af Strukturreformen, der trådte i kraft d. 1. januar 2007

• DK gik fra at have 14 regioner til 5.
• Nu har vi kun 98 kommuner.
• De fleste blev slået sammen.
• Kommunerne har fået mere ansvar og større rolle.
• Det hele blev administrativt lettere, mere overskueligt altså.
• Man kunne samle flere eksperter i hver kommune, og derved give borgerne bedre service.
• Ved reformen, gav man staten bedre styringssystemer.

Statens ansvar:

• Uddannelser (ikke folkeskole)
• Skat

• Regionernes ansvar:
• sundhedsvæsen

• Kommunens ansvar: folkskole.
• Intuitioner (Børnehave, ældrepleje, folkeskole)
• Kommunerne indrager skat fra borgerne (kommuneskat). De får dog også indskud fra Staten.

Komunalvalg

• Induktivt arbejde: Praktisk arbejde.
• Konstituering: Hvordan man bestemmer bogmester-posten.
• De store komunale partier er Venstre og Socialdemokraterne.
• Den yderste venstrefløjspartier og de yderste højrefløjspartier kan ikke samle et flertal.
• Kredsmandat: Man kan stille op i forskellige krese i landet.
• Kredsmandaterne er bundne.
• Det er tillægsmandaterne ikke.
• Der er 46 tillægsmandater.
• Det blev reduceret i 2007.
• Det resulterede i de mindre partier blev snydt.
• Et kredsmandat er 45.000 stemmer.

MAGT (I GOT THE POWER)

GRUNDLÆGGENDE

Den parlamentaristiske styringskæde:

Det suveræne folk vælger folketinget, hvor der bliver valgt en regering, hvor der bliver forvaltet love.
Kritik af styringskæden:

• Lav valgdeltagelse
• Folket kan ikke vælge embedsmænd

Magt gennem ressourcer

• Materielle ressourcer
• Sociale ressourcer
• Psykiske ressourcer.

Robert A. Dahls ideer om demokrati:

Det ideelle demokrati: Lighed i valg, medbestemmelse og begrundet indsigt.

Polyarki (Robert A. Dahl): Demokrati i moderne nationer: Valgte repræsentatner, alle voksne har valgret og yringsfrihed samt forsamlingsfrihed (liberale værdier).

Magt er når man indirekte kan få folk til at få et andet individ til at udføre en handling, som de ikke ville havde gjort alligevel.

I Danmark er man ikke glad for direkte magt

TYPER AF MAGT

Relationel magt: A får B til at mene noget B ellers ikke vil have ment via. Magt.

• Magt gennem ressourcer: At bruge sin f.eks. karisma til at få folk til at gøre noget via sin karisma.
• Strukturel magt: Når samfundet giver A magt over B
• Processuel magt: Symbolsk og diskursiv magt..
• Diskursiv magt: At have magt via diskurser. Den sproget fremgår i magten. F.eks. Måden et parti vælger at snakke om et emne alle parier går ind for. eks. Velfærdsstaten
• Diskurser: Emner i samfundet.
• Indirekte magt: At indeordne sig ind efter den magthavende uden en ordre. F.eks. Når læreren træder in i klassen, og elever ne sætter sig ned med det samme, uden at have fået besked på det.

• Symbolsk magt: Magten til at bestemme indholdet i de enkelte ord. Eksempel: Skal det hedde SU eller cafépenge?

Den Europæiske Union

• 27 lande er medlemmer af EU, og 500 millioner indbyggere.
• I 1973 blev Danmark medlem af EU.
• EU beskæftigere sig BLA. med at fjerne grænser mellem landende, og skabe vækst efter finanskrisen.
• Der findes forskellige instistutioner i EU. De vigtigeste er: Det Europæiske råd, Ministerrådet, Europakommissionen, Europaparlamentet og EU-domstolen.
• Med hensyn til EU, skelnes der mellem to typer for integration:
• Integration form 1: Hvor meget suværinitet landende har overgivet til fællesskabet.
• Integration form 2: Hvor meget politikområder, landende dækker.
• EU blev oprattet for at forhindre krige, og skabe økonomisk vækst mellem landene.
• Jean Monnet var fransk embedsmand, og ophavsmanden til det oprindelige EKSF projekt.
• Jean Monnet havde udviklet ideen om at forhindre krige mellem Frankrig og Tyskland, ved at fusionere deres kul-og stålressourcer.
• Ideen blev opbakket af den franske udenrigsminister Robert Schuman.
• EKSF blev oprattet i 1952, og bestod Vesttyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg.
• I 1957 blev medlemslandene enige om at udvide samarbejdet med Rom-traktaten.
• Overstatsligt samarbejde: Fællesskabet kan udstede lovgivning, som virker direkte i medlemslandene.
• Mellemstatsligt samarbejde: Beslutninger kan kun træffes, hvis alle medlemslande er enige.
• Frihandelsområde: Varer kan frit flyttes på tværs af landene
• Toldunion: Der udvikles fælleshandelspolitik
• Fællesmarked: Ikke kun frie varer, men også arbejdskraft. Dette kræver fælles konkurrencepolitik.
• konomisk og Monetær Union: Landene deler samme valuta og fører den samme penge-politik.

Europa's fire institutioner

Der er syv institutioner I EU.

EU-kommesionen

Kommesionen består af 28 medlemmere, der hver repræsenterer deres eget politiskw område. Medlemmerne bliver udpeget af medlemslandenes regeringer. De sidder der 5 år af gangen. De kan fremlægge love. Den har hovedsæde i Bruxelles. Man stemmer om lovene, og vedtager ved simpelt flertal. De samarbejder med parlamentet. Kommesionen holder øje med om medlemslandene overholder reglerne, og holder styr på budgettet.

Europa-parlamentet

Der er 766 medlemmere i parlamentet. Hvert medlemsland vælger sine egne repræsentanter ved direkte valg. Antallet af medlemmere i parlamentet afhænger af medlemslandets størrelse. Parlamentet medlovgiver sammen med Rådet.

EU-Domstolen

Domstolen er den dømmende myndighed i EU. Den blev oprettet i 1952. Domstolen står for at dømme lande i forhold til deres forpligtelser til EU. Der er 28 dommere. Én fra hvert land. Retten blev dannet i 1989.

Det Europæiske Råd

Rådet indekalder til topmøder mindst fore gange om året. Det består af den Faste formand, stats- og regeringscheferne i EU samt af Europa-Kommissionens forman. Det spiller en centralrolle af afklaring af sager.

Integrationsformer

Regional integration: når der kommer medlemmer fra udvalgte geografiske områder, der kan integreres i en organasitation fx: NATO.

Global integration: Når medlemmer fra hele verden kan integreres i en organisation.

Mellemstatslig integration: Ingen suværenitets afgivelse

Overstatslig integration: Organisationen sætter dagsorden for suværenitetsafgivelsen.

Bredde/dybdeintegration: Breddeintegration er antallet af medlemslande. Dybdeintegration er hvor meget suværenitet landet afgiver.

Statslig integration: Når organisationen består af stater.

Ikke-statslig integration: transionale forbindelser mellem medlemslande.

• konomisk integration: Fælleskab på økonomisk grundlag.

Politisk integration: Fællesskab skabes udfra politiske interresser.

Føderal: Det generale niveau i den polistiske organisation bestemmer forholderne for delstaterne. Tyskland er en føderalstat. Frankring er enhedsstat.

Føderalismen: Er en politologisk integrationsteori. Føderalismens mål er at etablere en forbundsstat som f.eks. USA. Det er også vigtigt at den europæiske størrelse kan være en samlet enhed på verdensplan. Italieren. Altiero Spinelli har spillet en stor rolle indenfor føderalismen, men det er også Europabevægelsen. Føderalismen vil bygge en stat på et grundlag af delstater. Lisabón-traktaten var en føderalistisk idé. Føderalisterne er politiske voluntarister

Mellemstatsligt: Det generalle/centralle niveau har ikke noget med delstaterne at gøre-

Konføderalismen: medlemstaterne bør bestemme så meget så muligt. Det vil sige at så meget som muligt skal besluttes på nationalt niveau.

Neofunktionalismen

Denne integrationsteori blev etableret af den amerikanske politolog Ernst B. Haas i bogen The Uniting of Eyrioe fra 1957. Dengør rede for hvordan integration på et område fører til integration på et andet område. Dette kaldes spill-over-mekanismen. Denne mekanisme er både politisk og funktionelt.

http://infomedia.skoda.emu.dk/ms3/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=e43b1cc3

http://www.information.dk/287214

http://kulturkamp.blogs.berlingske.dk/2013/01/23/bor-danmark-folge-storbritanniens-vej-ud-af-eu/

Arbejdsspørgsmål: Føderalister, funktionalister og neofunktionalister

1. Forklar ligheder og forskelle mellem føderalister og funktionalister m.h.t. integrationsmotiv, integrationsstrategi og tidshorisont. Tag udgangspunkt i fig. 6.3, s. 136.

Funktionalister ønsker samarbejde mellem selvstændige stater og føderalister ønkser en fælles stat og regering. De vil begge bevare fred. De mener begge at nationalsamfundet var skyld i krigen.

2. Opregn svaghederne ved de to oprindelige teorier (funktionalismen og føderalismen)

Funktionalister teori er ikke så samarbejdsvillig, og der er større risiko for krig.. Føderalisternes idé går ud på at det individuelle land ikke har så mange muligheder.

3. Spill-over effekt (s. 136-37): Forklar sammenligningen med sneboldeffekten; forklar forskellen mellem funktionel og politisk spill-over ud fra fig. 6.4, s. 137.¨

Integrationen ind for et område medførre at også andre områder integreres. Dette er sneboldseffekten.

4. Sammenlign neofunktionalismen og de to oprindelige teorier m.h.t. integrationsmål og integrationsmidler.

Neofunktionismen er en komnination af de teorier med et strejf af den pluralistiske tilgang. Staternes suværenitet skal begænses. Fra funktionalismen har neofunktionalismen overtaget at de mener integration skal ske gradvist. Fra føderalismen har de taget at organisationerne bør have en leder.

5. Forklar hvad det vil sige at neofunktionalismen mangler en samfundsteori (s. 138).

Deres integrationsteori er uafhængig af resten af ideen om samfundet.

6. Læs “Integrationsudviklingen 1957-2012” (fig. 6.5). Overvej hovedelementer i figurens opbygning: den lodrette akse og integrationens dimensioner, den stiplede linjes hældning, bølgedalenes dybde. Diskutér om det er rigtigt at lade kurven stige i slutningen af perioden.

Statscentrede teorier: Staterne har magten. Andre organisationer har ikke magten.

Pluralistiske teorier:

Disse to teorier siger noget om hvordan EU skal integreres.

De to oprindelige teorier er Føderalisme og Funktionalisme.

Man besluttede sig for at de to integrationsformer ikke var særlig gode. Der ligger ikke en måde der er bedre end hinanden.

Der findes to forskellige slags lovgivninger i EU.

Forordringer og direktiver.

Danskerne og EU

Danmark blev medlem i 1973

15% har i de seneste år ment, at EU var en dårlig idé.

Mange mener de økonomiske fordele kan betale sig, men siden 2001 har Danmark betalt mere medlemsbidrag til EU end de har modtaget.

EU giver penge til de fattige lande i EU, derfor gik det meget godt for Irland, da de blev medlem, da de var det fattigeste land i EU. Dette kaldes struktur fonde, når EU giver penge til et land, der er i økonomisk krise. 50% af strukturfonden går til landbrug 40% går til udviklingen af fattige områder. 7% til bureauti. Bureauti er alt det det tager at være medlem af EU, at sende kommusærer osv. Alt servicen. Burautiet kan vokse med at ansætte flere der arbejder med opgaver om EU. Huspriserne i Irland steg bla. Med 250%.

Hvorfor er folk EU-skeptiske?

1. Erfaringer fra Tyskland, hvor de tidligere ikke har været i stand til at opretholde demokratiet, så hvorfor skal vi uddelikere så meget magt til bla. Tyskland. Man er skeptiske over for at afgive magten til folk der kun tilgodeser de borgerlige
2. Nordisk orientering. Man mener at der burde være et skandinavisk fællesskab i stedet pga. Fælleskultur og identitet. Så man burde lave en nordisk union i stedet. Denne tankegang udsprang i 70'erne. Det er ikke rigtig gældende længere, udover i EL og DF sommetider.
3. Neutralistisk tradition. Man vil føre en balance politik mellem sovijet og USA. EU ville ikke samarbejde for et neutral sammen med Østen.
4. Velfærdstaten. Man er nervøs for der ligges pres på de danske offentlige yddelser. F.eks. at give SU til studerende i DK, så folk der kommer fra andre EU-lande, bruger velfærdsydelserne og DK ikke længere har råd til det.
5. Småstatsargument. DK er en lille stat. Vi har ikke meget magt, da DK er sådan et småt land, og vores interresser bliver trumlet i Overstatsligt samarbejde.

EU-holdninger

1. Pragmatiske: Når man snakker godt om EU for at få det til at få en positiv klang. Der snakkes om Velstand, fred. Nogle emner alle kan lide, hvor der bruges diskursiv magt. Demed får EU en positiv klang.
2. Følelsmæssige: Når man snakker dårligt om EU, for at det kan få en negativ klang. Der snakkes om Demokratisk underskud og om EU er en trussel for DK ved f.eks. overstatsligt samarbejde ved at DK bliver overset.

EU-forbehold i DK

De forbehold DK har mod EU, da der er ting de ikke er enige i. I 1992 stemte EU-landene om Marschrit-traktaten, men DK stemte ikke for, så den blev ikke vedtaget med det samme. Senere gav EU Danmark nedstående forbehold, og så blev traktaten ellers vedtaget Danmark er ikke med når der lovgives nedstående punkter. I 2002 prøvede man at afskaffe forbeholdene, men uden held.

1. Vi har ikke Euro
2. Deltager ikke i EU's hær.
3. Retsforbehold
4. Vi opgiver ikke danskstatsborgerskab, for unions-borgerskab.

Da EU-kommeisionen blev spurgt hvad der var deres største udfordring, sagde de det var at forhindre splittelse. Det er bla. Derfor Grækenland ikke smides ud. Smides lande ud, splittes EU langtsomt, og derved svækkes det politiske samarbejde.

Hvilke forhold beskytter Europa mod tilbagevenden til tidligere tider?
Københavner kriterierne beskytter Europa mod tidligere forhold. Landene er afhængige af hinanden pga. Handel. EU beskytter desuden mod krig. EU lovgiver. Eu har lavet en militær union. Sammen filtret økonomi. EU har eksisteret i mange år så det er svært at nedbryde..

Hvilke historieopfattelse giver TG ASH og P Nedergaard?

Der er to forskellige historieopfattelser. Den cyklærer og den linæer. Den cykliske historie opfattelse, snakker TG ASH om, og den går ud på historien altid resulterer i det samme, hvor linæere vil sige historien fpr nye fremskridt.

Beskriv de tre lag og sammenhængen mellem eurokrisen?

De tre lager er statslige, folkelige og europæske.

Tyrkiet og EU

Dokumentaren Langt fra Bruxells

Brugbare noter til mini synopsis

De har brug for EU

Den unge socialdemokrat, Gunes, mener EU skulle blive medlem.

Der er et oprør i gang.

Erdogan fører islamisktisk politik

I Yagcilar fremstilles som helt anderledes. De snakker med gamle mennesker og hører bønnekald.

Der filmes på Ataturk som kontrast.

• KONOMI

Nøglepunkter for Adam Smith og liberalismen

• Det er arbejdsuddelingen og specialiseringen.
• Jo større marked er, jo større chance er der for arbejdsuddeling og specialisering.
• Når der handles ud fra personlige interresser, fremhæves samfundets interesser.
• Markedet styres af en usynlig hånd, der altid sikre varer til en rimelig pris.
• Frihandel er et plus for alle lande, og støtter samfundsøkonomien.
• Ejendomsret er grundlag for god velstand
• Staten skal blande sig så lidt så muligt

I 1929 kom der børskrak og det resulterede i en økonomisk.

Dette resulterede i en række ideer fra John Keynes.

Før 1930'erne og den økonomiske krise, mente de fleste økonomer, at økonomien var selvregulerende.

Der var en udbredt liberalistisk tankegang. Dvs. Det frie marked var i fokus. På længere sigt ville økonomien opnå en optimal udnyttelse af samfundets ressourcer.

Arbejderne skulle gå ned i løn, hvis der var arbejdsløshed, så det ville være mere attraktivt for virksomhederne at ansætte medarbejdere.

Det kaldes laissez faire når samfundsøkonomien passer sig selv uden indblanding fra politikerne.

Det var rådet fra de fleste økonomer dengang.

Neoklassikerne var dem der lod markedet passe sig selv, hvilket var populært i 1800-tallet. Det var en forbindelse mellem husholdninger og virksomheder, uden politikerne, som det er i dag.

Neoklassikerne skabte kurvemodeller.

• Økonomisk krise: En økonomisk krise har en præcis definition. Det vil sige at væksten ophører eller bliver negativ. Det diskuteres hvornår man præcis befinder sig i en krise.

Finanskrise: En finanskrise er mere upræcis. Under finanskrise forsvinder tilliden til intutioner. Kapitalformidlingen hæmmes. Når kapitalformidlingen hæmmes vil det sige når pengene flyttes.

Pengene skal fra dem med overskud videre til dem, der vil investere, og bryder den sammen, så har man finanskrise.

Finansielle sektor

Hvis beboerne ikke har tillid til den finansielle sektor, vil de begynde at spare penge op, hvilket måske er godt i højkonjuktur, men ikke i lavkonjuktur. Sparer husholdningerne deres egne penge op, får virksomhederne ikke nok penge og de bliver nød til at betale mindre i skat. Dette vil gå udover velfærdstaten.

Siden år 2000 har Vesten været i højkonjuktur, og det var let at låne penge fra bankerne.

Pengepolitik

Nationalbanken

Virkemidlet i pengepolitik er renten. Det er den der styre det hele.

Det er nationalbanken der fører Danmarks pengepolitik.

Nationalbanken er bankernes bank. De danske banker låner penge af nationalbanken.

Nationalbanker fastsætter diskontoen. Diskontoen er den rente, der styrer de andre.

Nationalbanken følger Europas rente.

• Ekspansiv pengepolitik:

  Den ekspansive pengepolitiks formål er at sætte gang i økonomien, hvilket ses hvis vi befinder os i en lavkonjunktur. Det der sker er at renten bliver sat ned. Derved falder lysten til spare op, og folk er mere villige til at låne penge, eftersom renten er lav. Oven i dette stiger forbruget og købelysten også hos de enkelte husstande. Man får mindre lyst til at spare sine egne penge op.

• Kontraktiv pengepolitik:

  Den kontraktive pengepolitik er modsat af den ekspansive. Den benyttes primært, hvis vi befinder os i en højkonjunktur-periode, og der er brug for at blive lagt en dæmper på økonomien. Her hæver man renten, hvorved det modsatte sker; Altså lysten til at spare op stiger, samtidig med at lysten til at låne penge falder.

Devaluering er når man mindsker pengenes værdi. Ved devaluering øger man eksporten. Det gør man, da varernes pris falder, og udlandet får større trang til at købe. Revaluering vil sige når man sætter kronens værdi op. Det ville sænke eksporten, da valutaen bliver mindre værd, og man kan også købe noget mindre når man er ude og rejse f.eks.

Formålet er at man vil sikre overskud på betalingsbalancen.

I Danmark fører vi fastkurspolitik overfor euroen. Den er altid 7,46 kroner. En af grundende til at den er fastkurs, er fordi at f.eks. Tyskland er DK's største handelspartner, og det er smartes.

Den skandinaviske og kontinentale velfærdsmodel

Beskriv central træk ved den skandinaviske velfærdsmodel.

I den skandinaviske velfærdsmodel ligger vægt på at alle skal have lige muligheder. Den vil gerne sikre hver og en i samfundet. De går ind for en stor offentlig sektor og høj skat. Princippet er at alle skal have lige muligheder, altså man skal kunne få dagpenge uanset hvad. Den er 'kvinde-venlig', og kvinderne har forholdsvis mange rettigheder, eller lige så mange som mændene i hvert fald.

Redegør for centrale karakteristika ved den kontinentale velfærdsmodel.

Den er konservativ. Den er inspireret af konservative idelogi. Partnerne skal forsørge hinanden, og staten giver ikke kontanthjælp, til folk, der har en partner der kan forsørge dem. Statens rolle er mindre. Tyskland og Frankrig benytter denne model. Den offentlige sektor er middel høj. De går ind for mange sociale ydelser, og mener at samfundet skal tage sig af de svage i samfundet.

Hvordan forholder den skandinaviske, den liberale og den kontinentale velfærdsmodel sig til følgende emner:

Familiens rolle: Den liberale model går ind for en lille familierolle. Den kontinentale går ind for en konservativ metode, hvor familien har stor betydning.

Statens størrelse: Den er lav i din liberale model. Man går ind for lav stat og høj frihed. I den liberale model har man ikke rigtig brug for staten, og det kan man bl.a. se i lande som USA. Den er moderat i den kontinentale, da de på et punkt også går ind for frihed, men også at man skal tage sig af de svage i samfundet.

Omfordeling fra rig til fattig: I den liberale model er risikoen for stor ulighed mellem rige og fattig stor. I den model er det op til den enkelte at opnå succes, uden støtte fra staten. I den kontinentale er uligheden lidt mindre, da man tager sig af de svage i samfundet på et hvis plan.

Skatteniveau: Det er moderat i den kontinentale model, altså middel. I den liberale model er den rigtig lav, da man går ind for høj individuel frihed.

Hvem kan modtage offentlige ydelser: Den Kontinentale går ind for at især ældre kan modtage offentlige ydelser. Den liberale går general ikke så meget ind for offentlige ydelser, og specielt ikke dagpenge osv.

Ekspansiv pengepolitik: Den ekspansive pengepolitiks formål er at sætte gang i økonomien, hvilket ses hvis vi befinder os i en lavkonjunktur. Det der sker er at renten bliver sat ned. Derved falder lysten til spare op, og folk er mere villige til at låne penge, eftersom renten er lav. Oven i dette stiger forbruget og købelysten også hos de enkelte husstande. Man får mindre lyst til at spare sine egne penge op. Konkret arbejde er finanspolitik f.eks. bygge en bro, hvor regulering af renter er pengepoltik

Kontraktiv pengepolitik: Den kontraktive pengepolitik er modsat af den ekspansive. Den benyttes primært, hvis vi befinder os i en højkonjunktur-periode, og der er brug for at blive lagt en dæmper på økonomien. Her hæver man renten, hvorved det modsatte sker; Altså lysten til at spare op stiger, samtidig med at lysten til at låne penge falder.

1. Hvad kendetegner udviklingen i velstandsniveauet i Danmark fra 1950'erne og frem til i dag?

Før 1950'erne havde vi ikke et velfærdssamfund. Men vi fik det eftersom kvinderne kom ud på arbejdsmarked og de hjemmelige pligter som ældrepleje, børnepasning osv. var noget staten måtte tage sig af

2. Hvad er forskellen mellem velstand og velfærd?

Velfærd sikre borgerne mod fattigdom.

3. Hvad kendetegner de liberale velfærdsmodeller? Og hvor findes denne form for velfærdssamfund? (I skal komme ind på følgende: markedet som fordeler af velstand, fri konkurrence, minimalstat, ulighed, ansvar for eget liv, den amerikanske drøm).

Tre økonomiske skoler

Noter fra dokumentar

Keynes –socialdemokratisk

For første gang siden Keynes tid, oplever vi det samme. Finanskrise. Keynes mente måtte hjælpe kapitalismen lidt på vej. Han reddede kapitalismen fra kapitalistere. Han mente regeringsindgreb var bedre. Han forklarede dog ikke hvorfor. Keynes ideer bliver brugt i økonomiske kriser. Keynes blev født i Middelklassen i 1883. Keynes var meget kulturel, og gik op i kunst og teater. Han ville ikke deltage i 1. verdenskrig, men finansierede den. Han opdagede hvor økonomisk dårligt det var at vinde over tyskerne. Han var i finansministeret. Han havde sympati for tyskerne. Han mente et desperat Tyskland ikke ville bære frugt økonomisk. Tysklands økonomi gik i kaos. Valutaen blev værdiløs. Versaillertraktaten kom til få år før Hitler komm til magten. Han ønskede bredere globalisering, og mere samarbejde mellem landene. Han mente økonomier var uforudsigeligt. Sandsynlighedsteori kunne være med til at forudsige markedet. Folk begyndte at købe mere at de varer hvor prisen steg, for tænk nu, hvis den steg mere? Et virkemiddel for kapitalisterne. De skabte frygt hos folket. Alle troede prisen ville stige, så det gjorde den. UK havde været i lavkonjuktur i lang tid i 1930erne. Han mente producenterne bliver pesimistiske, falder markedet, da de stopper med at producerer. Hver gang nogen mistet deres job, kunne der købes mindre, dette skabte en ond cirkel. Stater har stadig fulgt Keynes teori, npr det kommer til finanskriser. Ifølge Keynes bryder økonomien sammen når borgerene, virksomhederne og regeringen stopper med at bruge penge. David Cameron er uenig med Keynes. Keynes tog fejl ang. Det var de svage lande der skulle tage sig sammen. Nytækning og optimisme drev Keynes frem.

-Monetanister (Smith & Hayeks)

Inden til krisen i 2008 havde vesten ligget alt i det frie marked. I dag siger Hayeks tilhængere at det er arrogancen der var skyld i krisen. Renten sænkes for at gøre det billigere at låne og investere. Hayeks mente at statslig indflydelse ville være katerstrofalt. Nogle mener krisen skyldes den lave rente. Hayeks mener det skyldes uden staten, hvis marked kunne regulere sig selv. Markedet burde bestemme renten, mener Hayeks. Hayek voksede op blandt interlektuelle mennesker, og var fra Østrig. Han kendte Freud. Hayeks sammenlignede økonomien med Darwins evolutionsteori. Darwin hjalp også Hayeks opfattelse af kapitalismen. Han mente kapitalismens globalisering var en del af evolutionen. Han blev chef for virksomheds undersøgelser. Keynes og Hayek var meget uenige om Staten skulle indeblandens. Hayek mente man ikke viste nok om økonomien til at lade staten indblande sig. Dengang 'vandt' Keynes. Hayek havde set de økonomiske konsekvenser af planøkonomi, men efter 2. verdenskrig så han de politiske konsekvenser. Margaret Thacther fik inspiration fra Hayek. Hun ville bygge et nyt UK. Thatcher liberaliserede samfundet. Skatten blev sat ned, virksomheder blev tilgodeset.

De økonomiske skoler

Ketchupeffekt er en virkning, der først viser resultater sent. Begrebet referer til oplevelsen med ketchupflasker af glas: Først kommer der ikke noget ud af flasken, men så vælter det ud med ketchup. Denne egenskab hos ketchup skyldes at viskositeten afhænger af udstrømningshastigheden – ketchup er en ikke-newtonsk væske, som bliver mere letflydende ved omrøring.

Det økonomiske kredsløb

Staten og kommunerne samlet set for det offentlige.

Produktionen kaldes for virksomhederne. Banker og sparekasser kaldes pengeinstitutterne.

Det offentlige modtager indtægter fra skatter og afgifter. Disse indtægter bruges til at sørge for at borgerne får stillet tjenesteydelser til rådighed indenfor servicesektoren samt til at betale løn og sociale ydelse

Virksomhederne får penge fra salg af varer og tjenesteydelser, låner penge fra pengeinstitutterne til investeringer. Hertil kommer en samhandel med udlandet via eksport (salg) og import (køb) af varer og tjenesteydelser. Pengeinstitutterne er også private virksomheder, der lever af, at låne penge til husholdninger og virksomheder samt udføre tjenesteydelser for disse.

• Beskriv hvordan finanskrisen har påvirket det økonomiske kredsløb?

Det påvirker forholdet mellem husholdningerne og virksomhederne da husholdningerne giver mindre arbejde, og på den måde køber mindre. Derudover gives der hermed mindre skat til de offentlige ydelser, og der gives flere offentlige/sociale ydelser fra staten og kommunerne.

Husholdningerne får mindre penge mellem hænderne og kan derfor forbruge mindre fra udlandet.

• Beskriv en ekspansiv/kontraktiv finanspolitiks betydning i det økonomiske kredsløb.

Ved ekspansiv finanspolitik køber folk mere i virksomherne, og derved får de penge til at ansætte flere og derved får staten flere penge i skat, og der kan eksporteres mere til udlandet fra virksomhederne. Derudover kan virksomherne betale mere i selskabsskat.

Ved kontraktiv finanspolitik køber folk mindre, og virksomhederne kan fyre flere, og derved øges statens sociale ydelser til folk på kontanthjælp. Husholdningerne køber mindre.

       Hvad sker der når staten hhv. sparer/bruger flere penge?

Når staten bruger flere penge, kan virksomhederne blive rigere og aansætte flere husholdninger, hvor staten kan få mere i skat. Støtter Staten ikke virksomhederne kan de blive nød til at skære ned på deres medarbejdere, og staten skal uddele flere offentlige ydelser.

• Hvilken betydning har hhv. skatte- og finanspolitik for det økonomiske kredsløb?

Er skatten lav, kan virksomhederne producere mere, og husholdningerne kan købe mere. Men staten kan ikke støtte så meget med sociale ydelser. Ved høj skat sker det omvendte.

• Hvordan påvirker de senere års reformer af efterløn, dagpenge mm. kredsløbet?

De sociale ydelser er blevet skåret ned, så Staten har flere penge til at støtte virksomhederne, og derved kan virksomhederne ansætte flere.

• Hvilke dele af kredsløbet har hhv. Keynes og Friedman særligt fokus på?

Keynes vil sætte fokus på statens regulering, og Friedman vil sætte fokus på at kredsløbet er alt for kompliceret, men nok sætte mest fokus på virksomhedernes frihed.

• Hvilken betydning har den danskernes mindskede frygt for fremtiden på kredsløbet (artiklen fra i tirsdags)?

Danskerne kan købe mere, og virksomhederne kan blive rigere. Derved kan der ansættes flere.

Politik

Valgmåder

Forholdsvalg i Danmark

Opstillingkredse

Kredsmandater og tillægsmandater

Spærregrænse på 2%

First past to the post (flertalsvalg i enkeltmandskredse) to-parti-system

Vælgeradfærd

Klassebestemt vælgeradfærd: Stemmer efter den klasse man er i.

Kønbestemt vælgeradfærd: Stemmer efter køn (kvinder stemmer mere på venstrefløjen)

Alderbestemt vælgeradfærd: Ide om unge stemmer mere venstreorienteret, da de er mere afhængig af den offentlige sektor

Gruppemodellen: Man stemmer det samme som gruppen man tilhører

Egeninteresse: 'Rationel Choice' stemmer efter ens aktuelle behov.

Vælger med samfundssind: Tager det parti der er bedst til at styre Landet.

Maginalvælger: Stemmer efter man har taget stilling.

Kernevælger: Stemmer på det samme parti igen og igen.