Det er et stort skridt at skulle flytte hjemmefra, og der er meget, man skal have styr på, som man aldrig før har haft brug for at have styr på. Det handler især om, at man nu skal til at styre sine egne penge, men overvejelser om forsikringer, hvor man skal bo og alt det andet praktiske er en lige så stor del af det.
Indholdsfortegnelse
Det helt rette sted at bo
En af de vigtigste dele af at flytte hjemmefra, er selvfølgelig at finde det helt rette sted at bo. Med det i baghovedet er det dog også vigtigt, at man er realistisk og ikke går og forventer, at man kan flytte ind i sin drømmebolig med det samme. Det er nemlig dyrt at flytte hjemmefra, og med en minimal indkomst som studerende, kan det være lidt af et puslespil at få det hele til at gå op i en højere enhed. Dan dig et overblik over, hvilke behov du har – især over hvad du har råd til, og hvor din bolig bør ligge i forhold til dit studie, arbejde og/eller familie. Vær ikke bange for at gå på kompromis, for det bliver du nok nødt til på nogle punkter, hvis det hele skal kunne lade sig gøre.
Få styr på pengene
Pengene er nok den største og vigtigste faktor, når man skal flyve fra reden. I hele ens liv indtil nu har man boet gratis eller billigt hos sine forældre, og det er derfor en stor omvæltning, at man pludselig skal til at holde styr på sin egen økonomi og selv at skulle være ansvarlig for alle sine penge. Lav et budget før du flytter hjemmefra, så du kan danne dig et overblik over dine indkomster og udgifter, så du ved, hvor mange penge du har med at gøre, både når du skal til at finde bolig, og når du er flyttet. Det er en rigtig god idé at oprette en opsparingskonto, som du løbende overfører penge til, så du altid har en backup-plan i tilfælde af, at der skulle komme uventede udgifter. Som udgangspunkt er det bedst at undgå at skulle tage lån, da det kan tage lang tid at betale af, men hvis det ser helt sort ud uden, så læs og undersøg en låneguide så du kan være sikker på, at du finder det helt rette lån.
Forsikringer
Det er naturligvis nødvendigt, at du anskaffer dig de rette forsikringer, når du flytter hjemmefra. Selvom det kan være en irriterende udgift at have, så er det højst nødvendigt i tilfælde af, at uheldet skulle være ude, så du ikke mister alting. En indbo- og en ulykkesforsikring er to gode forsikringer at tage udgangspunkt i.
Gør det billigt og let for dig selv
Der er nok ikke nogen tvivl om, at det er dyrt pludselig at være helt på egen hånd, men især når man er studerende, er der heldigvis masser af gratis ting og billige tilbud, som har studerende som målgruppe, der er værd at kigge efter. Det gælder mange vidt forskellige steder – banker og forsikringsselskaber såvel som dagligvarer- og tøjbutikker. Et andet godt sted at spare penge er på transport. Medmindre du bor i gå- eller cykelafstand fra dit studie, er du sikkert helt eller delvis afhængig af offentlig transport for at komme frem og tilbage, medmindre du har egen bil. Her kan du få rabat, når du er studerende, så du kan spare flere hundrede kroner om måneden på transport. Når du leder efter og finder de billigste alternativer og udveje, bliver det lidt sjovere at flytte hjemmefra, fordi du måske kan undgå en del stress relateret til penge.
Husk at nyd det!
Selvom der er meget, der skal være styr på, når man siger farvel til sine forældre og flytter ind i sit eget, må man ikke glemme at nyde det. Budgetter og forsikringer kan let stige en til hovedet, så det er vigtigt at kunne skubbe det til siden og også fokusere på alt det sjove. Nyd din nye frihed og gør lige som du vil, så længe du stadig er ansvarlig, og kom i gang med at leve dit liv, nu hvor du endelig har muligheden for det.
Skriv et svar