Kronik om “Sundhedsfanatisme”

Helbred er noget af det vi som danskere tænker rigtig meget over hver eneste dag. Den har, sammen med reklamebranchens materialistiske budskaber, sneget sig ind i vores bevidsthed og sidder fast forankret deri. I denne klumme vil jeg reflektere lidt, over hvad vores konstante tanker over sundhed har for en betydning for os som individer og for samfundet i det hele.

Fedmeepidemien, der især har udviklet sig over de sidste 40 – 50 år, har fået samfundet til at reagere og lave en plan for, hvordan vi undgår at blive ”fede”.

Men hvordan og hvorfor er der flere og flere der bliver overvægtige? Det er, fordi vi er blevet mindre fysisk aktive, pga. at vi sidder foran computerskærmen hele dagen og arbejder, og fordi mad (og især usund junkfood) er blevet billigere og lettere tilgængelig.

Begrebet ”sund livsstil” blev indført, og i dag ved ethvert lille barn, at frugt er godt, at ris og kartofler er sundere end slik, og at man hellere skal drikke vand end soda – og bajere for den sags skyld.

Men for mig er der to måder at føre en sund livsstil på. Man kan spise sundt, eller man kan dyrke sport. Personligt orienterer jeg mig kun efter sporten. Jeg elsker motion og er overbevist om, at vis man vil leve sundt, er det ikke nok at spise 6 stykker frugt om dagen. Og jeg tror, at sport gør mere for en end æbler nogensinde vil gøre.

Et eksempel for sportens overlegenhed over for sund ernæring: Personligt kan jeg godt lide slik og fastfood. Nærmest hver gang før jeg tager til træning, spiser jeg en pizza, muffin, yoghurt eller noget andet sødt. Det vil sige at jeg spiser mindst 3 stykker ”slik” om dagen plus fredagsslik (ja, jeg er 15 år og spiser stadig fredagsslik, lev med det). Men jeg er alligevel ikke overvægtig. Jeg har stadig flad mave og sixpack. Yeah!

Fanatiske folk vil ikke synes godt om det jeg vil sige nu, men jeg mener at sund ernæring er til dem der er for dovne til at dyrke sport. Og vi kan vel godt blive enige om at dovenhed ikke er vejen til at leve sundt, ikke? Og som man kan se i mit eksempel kan man sagtens spise slik, og leve sundt og være glad.

For mig vrimler det bare af ting som vi ikke må, ting som er usunde for os, ting som kan dræbe os. Måske har du også hørt, at det kan skade fosteret hos en gravid kvinde, hvis hun sidder med laptoppen på skødet. Eller at man kan få kræft af at tale i mobiltelefon pga. de stråler den sender ud. Jeg tænker tit (og jeg håber ikke jeg er alene), at der er så mange ting der kan skade os, behøver vi virkelig at høre om dem hele tiden? Kan vi ikke bare få lov til at leve vores liv som vi ønsker, fordi hvis vi har det fint, er der så virkelig nødvendigt hele tiden at tænke på om det er forsvareligt det vi gør?

Der er alt for mange ting som er farlige og i virkeligheden har vi ikke brug for at kende til dem alle sammen – det kan vi som sådan heller ikke fordi der er så mange. At kende til dem alle sammen kunne føre til problemer, hvis man f.eks. vil lære nye mennesker at kende. Eksempel: Forestil dig, at du sidder i toget om aftenen på vej hjem. Du sidder alene i perronen sammen med en køn pige. Du mærker, at der opstår en kemi i mellem jer, og I smiler lidt til hinanden. Hun spørger, om du kunne tænke dig et stykke slik, men du svarer: ”Øh nej tak, hvis man spiser slik bliver man tyk og fed”. Det var nok ikke lige det smarteste at sige, da hun nu vil tænke, at du er en komplet idiot, fordi du ikke engang kan spise et stykke slik.

Selvfølgelig er det nok lidt usandsynligt, at man ville svare på den måde. Men jeg vil bare sige, at det også har konsekvenser for folket at blive bombarderet med så meget information om, hvad der sundt for os og hvad ikke er.

Rent faktisk har jeg også selv en politisk teori om, hvorfor vi får al den her information (skal læses med et glimt i øjet): Måske får vi alle de her informationer så vi ikke beholder overblikket, bliver fremmedgjorte og køber ”strålesikrede” mobiltelefoner, som koster tre gange så meget som en normal. Derved bliver der også betalt tre gange så meget moms, som går direkte til staten. Så tjener staten også godt på det. Syntes lige det var værd at nævne.

Så sundhedsfanatisme er et moderne fænomen, der udspringer af vores ønske om at være perfekte og ansete (det er vi ikke, fordi vi er overvægtige). Der er flere måder at angå en sund livsstil på, bl.a. ved sund ernæring eller ved at dyrke sport. Vi hører tit om, hvor sundhedsskadeligt vores liv er, og man kan oven i købet udlede en lille politisk teori om netop det emne. Men måske er den teori ikke engang så dum alligevel?