Norks Økonomi: International Økonomi A Eksamen 2015

Norsk Økonomi

Opgave 1

Denne kurve som vises i bilag 1 fungere på en lidt anden måde, end det ellers meget brugte udbuds- og efterspørgselsdiagram. Det der er forskellen er, at denne model viser det samlede udbud og den samlede efterspørgsel og ikke det samlede udbud eller efterspørgsel af én vare. Desuden så viser denne kurve også et vendingspunkt, som udbud- og efterspørgselskurven ikke har. Der er et punkt i denne kurve, hvor BNP, realt, ikke længere kan flytte sig, og da der fx ikke er mere arbejdskraft tilbage i landet. Man kan ikke blive ved med at producere varer og følge med efterspørgslen, hvis man ikke længere har arbejdskraft til rådighed.

Hvis staten vælger at pumpe penge ud i samfundet vil der komme en større efterspørgsel på varer. Dette betyder, at det er SE-kurven som bliver påvirket af dette tiltag, da det er den samlede efterspørgsel i samfundet som vil stige, hvis staten pumper penge ud i samfundet, fx ved skattelettelser. Dette vil betyde for vores diagram i bilag 1, at SE vil blive rykket til højre, og skabe en ny ligevægt som betyder det for prisniveauet og BNP realt, at priserne vil stige mens at produktionen også vil stige. Denne øgede efterspørgsel kaldes også for efterspørgselsinflation. Hvis de pumper så mange penge ud i samfundet, vil SE-kurven på et tidspunkt blive skubbet så meget til højre, at de nærmer sig fuld kapacitet og manglen på arbejdskraft til efterspørgslen vil blive kritisk, samtidig med at lønstigningerne vil stige pga. den manglende arbejdskraft. På længere sigt vil det skabe en overophedning i samfundet.

Helt specifikt, så vil der komme flere penge ud i samfundet, og disse penge vil enten blive brugt på forbrug eller opsparing. Hvis vi siger de bliver brugt på opsparing, så vil husholdningerne spørge flere varer fra produktionsvirksomhederne, og dermed vil efterspørgslen stige. Den samlede efterspørgsel i samfundet vil stige. Det vil få SE-kurven til at rykke sig til højre og skabe et højere prisniveau samt højere BNP, realt.

Opgave 2

Hvis vi tager udgangspunkt i pengepolitikken i Norge, så beskrives der i bilag 3, at de i noget tid har holdt den korte rente nede, for at undgå en større stigning i den norske kronekurs og for ikke at skade deres konkurrenceevne. Dette hænger sammen med, at en stigning i renten vil medføre at investeringerne falder, den samlede efterspørgsel i landet vil falde, hvilket også vil medføre fald i BNP, beskæftigelsen, importen og inflationen. Dog vil en stigning i renten være med til at øge efterspørgslen fra udlandet, som ønsker at optage lån i Norge, da de kan få en højere rente. Det vil sige, at valutaindstrømningerne stiger og kronekursen vil stige. Denne stramme pengepolitik vil ellers være med til at hjælpe deres inflation ned på et acceptabelt niveau igen, eftersom det ligger lidt over deres grænse på 2,5%. Den høje inflation vil være med til at forringe Norges konkurrenceevne, ændre i indkomst- og formuefordelingen samt skabe usikkerhed på det økonomiske marked. En stigende inflation vil gøre at penge der er bundet i obligationer, vil miste værdi, mens folk som har gæld, vil opleve at denne bliver mindre ved en højere inflation. En højere inflation hænger også sammen med de høje boligpriser der ses i Norge, og frygten for konsekvenserne i et muligt fald i boligpriserne, gør dilemmaet for Norge større.

Ved at fortsætte med den lave rente, vil de fastholde den høje efterspørgsel i samfundet, dog vil inflationen også stige mere i takt med det stigende forbrug og efterspørgsel. De lave udlånsrenter som centralbanken tilbyder, er med til at sende priserne på boligerne op, sammen med flere andre faktorer fx reallønnen. Og for at fortsætte snakken om pengepolitik, så vil et prisfald i boligpriserne medføre et tab i den finansielle sektor, og dermed vil det skabe et stop i forbruget mens det også vil udhule de private opsparinger.

Disse stigninger i boligpriserne vil også medføre at den generelle efterspørgsel stiger, da folk får større formuer – privatforbruget vil stige. Privat forbrug er delt op i opsparing og forbrug, og hvis boligpriserne stiger, vil formuerne stige, og dermed stiger efterspørgslen. Efterspørgselskurven rykker sig til højre. Årsagen ligger i det private forbrug i forsyningsbalancen.

Pengepolitikken hænger bl.a. også sammen med betalingsbalancen samt det private forbrug og investeringer. Det er faktorer som vil blive påvirket ved en ændring af pengepolitikken. En stram pengepolitik føres ved en stigende rente, som gør det mere attraktivt for husholdningerne at opspare, da afkastet er større, mens det modsatte sker ved lempelig pengepolitik.

Opgave 3a

På baggrund af de makroøkonomiske nøgletal fra bilag 4, kan jeg konkludere at Norges eksport af olie, svarer til lidt over 1/5 del af Norges BNP. Mere præcist så svarer det til 20.34% af deres BNP.

Jeg har vist det i skemaet til venstre, hvor jeg har opstillet de nødvendige data til at beregne andelen af olieeksporten af Norges BNP. Det vil sige, at for hver 100 mia. NOK Norge har i BNP, er der 20,34 mia. NOK i eksport fra olie.

Opgave 3b

For at starte denne analyse, vil jeg kigge lidt på købekraften i landet. Hvis vi kigger på 2015, hvor nøgletallene er estimeret, kan det ses, at forbrugerpriserne er steget mindre end lønstigningerne. Lønstigningerne har en årlig vækst på 3% i 2015 mens der i forbrugerpriserne forventes en stigning på 1.6% i 2015. Dette betyder, at købekraften i Norge vil blive forbedret. Når lønstigningerne stiger mere end forbrugerpriserne, vil forbrugerne altså kunne købe flere varer for deres penge, end de kunne førhen, hvor forholdet mellem lønstigninger og forbrugerpriser ikke er sådan. Når lønstigningerne stiger mere end forbrugerpriserne, vil husholdningernes købekraft altså blive forbedret, hvilket er tilfældet i Norge i 2015. Det vil betyde, at husholdningerne får flere penge mellem hænderne, og dermed vil C forsyningsbalancen blive påvirket. Årsagen til dette er, at når husholdningerne får flere penge mellem hænderne, vil de enten forbruge dem eller opspare dem. Ved et stigende privatforbrug vil C i forsyningsbalancen blive påvirket positivt, og forsyningsbalancen vil blive forbedret. Efterspørgslen i samfundet vil stige. En stigning i lønningerne, kan dog også skabe en forringelse konkurrenceevne overfor udlandet, da det i Norge vil blive dyrere at producere deres varer, end i andre lande, da medarbejderne i Norge skal have mere i løn. Dette kræver dog også, at udlandets lønninger er enten faldende eller niveauet er lavere end Norges, før dette scenarie er aktuelt.

Næste årsag til udviklingen i Norge i 2015 jeg har valgt at analysere, er arbejdsløsheden. Arbejdsløsheden ligger i 2012 på 3.2%, mens den forventes at stige til 3.9% i 2015. Dette niveau er mere acceptabelt, og det siges oftest, at en arbejdsløshed på under 4% vil betyde, at arbejdskraften som bliver udbudt, ikke vil være kvalificeret, og dermed vil virksomhederne være nødt til at ansætte ukvalificeret arbejdskraft, for at følge med efterspørgslen i samfundet – som jo ifølge købekraften vil stige. Niveauet for arbejdsløsheden i Norge i 2015 forventes at kunne betegnes som fuldbeskæftigelse, og dermed vil de udnytte deres arbejdskraft optimalt. Denne form for arbejdsløshed som de forventer at få på 3.9%, vil blive betegnet som konjunkturarbejdsløshed, hvilket betyder, at den forekommer i samfundet, da de er inden i en lavkonjunktur. Dette bekræftes også når man kigger på BNP væksten i 2015, som ligger lige under grænsen til stabilt vækst. De forventer en BNP vækst p 1.4% i 2015, hvilket vil medføre den stigende arbejdsløshed.

En konjunkturarbejdsløshed skaber arbejdsløshed i alle fag, og ikke i et bestemt område. Den lavkonjunktur som forventes i 2015, bliver startet i 2013, hvor de havde en vækst på 0.7%, men forventer dog at have en stigning på 2.7% fra 2013 til 2014. Produktionen i landet forventes at være svingende de kommende år. BNP væksten er altså meget ustabil og går fra højkonjunktur til lavkonjunktur og tilbage til højkonjunktur. Udviklingen i BNP er meget afhængig af udviklingen i eksporten – specielt eksporten af olie. Som det ses i bilagsmaterialet, så vil BNP væksten %-vis falde når eksporten af olie %-vis falder fra året før. Det er en eksportafhængig nation og økonomi som der er tale om, på trods af de også er selvforsynende på nogle områder.

For at vise hvor selvforsynende Norge er, har jeg valgt at beregne deres importkvote.

Som det kan ses i skemaet til højre, har Norge en importkvote på 41.33%, hvilket betyder, at de har en høj importkvote, hvilket betyder at de ikke er særlig selvforsynende i forhold til mange andre større lande som fx USA. For hver krone af BNP de har, bruger de 41.33 øre på import at varer.

Betalingsbalancen er faldende, som det ses i bilag 4, dog har Norge et overskud på betalingsbalancen på 228.9 mia. NOK i 2015, hvilket også svarer til 7% af BNP i overskud på betalingsbalancen. Den faldende betalingsbalance skyldes et fald på handelsbalancen i forhold til de andre år. Handelsbalancen er i 2012 på 12.9% af BNP, mens det i 2015 forventes at være faldet til 5.9% af BNP. Faldet på handelsbalancen kan bl.a. skyldes den protektionisme som Norge fører overfor nogle af markederne i landet. Bl.a. har de lavet toldsatser på import af varer fra udlandet på fx landbrugsvarer, som de også selv producerer. Dette har de gjort for at beskytte landbruget, og derudover har de også et enormt tilskud på 11.5 mia. kr. til deres landmænd årligt. De prøver at være selvforsynende på dette punkt. Det er også en defensiv erhvervspolitik, som går imod teorien om fri handel og Richardos teori omkring at alt samhandel er til gavn for samfundet. Hvis vi kigger på økonomiske skoler, så er det en merkantilistisk fremgangsmåde, da de beskytter deres egne markeder, og ikke lader de frie markedskræfter stå frem og klare sig på markederne.

Det forventes også, at i 2015 vil det offentlige forbrug stige med 2.4% fra året før. Det ligger i 2011 på 587 mia. NOK, mens det private forbrug ligger på næsten dobbelt så meget som det private forbrug, på trods af de mange oliemilliarder. Også de faste investeringer falder i 2015, som ene og alene skyldes faldet i de faste investeringer i olie. Et fald på 15% i 2015, er med til at skabe et fald i de faste investeringer i 2015.

Norges offentlige saldo er også faldende og går fra at være på 404.5 mia. NOK i 2012 til at være på 240 mia. NOK i 2015. I procent af BNP går den fra at være på 13.6% til 7.6% af BNP. Det er et overskud på den offentlige saldo som er meget tilfredsstillende, dog er det negativt at den er faldende. Det ses i rigtigt mange lande har et underskud på deres offentlige finanser, og dette skyldes at de går en har lavkonjunktur i landet og deres betalingsbalance bliver forringet. Rigtig mange lande så deres offentlige saldo gå i minus årene i og efter finanskrisen, hvor det stadig ses i dag, at nogle lande ikke er kommet tilbage efter den økonomiske krise. Så langt vi kan se tilbage, så har Norge formået at skabe et offentligt overskud, hvilket også kan skyldes deres ikke-medlemskab i EU, da de selv har haft mulighed for at føre de forskellige politikker, for at komme bedst ud af krisen.

For at vende tilbage til arbejdsløsheden, kan man også drage Philipskurven ind, når det handler om arbejdsløshed og inflation. Philipskurven viser os, at jo højere arbejdsløshed der er i landet, desto lavere er inflationen i landet. Dette hænger sammen på den måde, at hvis der er færre husholdninger med en indkomst, vil efterspørgslen på varer ikke være lige så høj, som hvis der var fuld beskæftigelse, og dermed vil prisstigningerne falde. Når efterspørgslen bliver forringet, vil udbudskurven blive skudt til venstre, og det betyder at der vil komme en ny ligevægtsmængde og –pris, som vil være mindre end før.

Norges olie betyder rigtig meget for deres økonomi og hvordan deres økonomiske udvikling kommer til at foregå. Størstedelen af deres eksport kommer fra olie, lige knapt 50% af deres eksport kommer fra olie, og netop denne eksportafhængighed kan være meget svær i fremtiden og kan få store konsekvenser når olien løber ud.

Opgave 4

Fordelene ved at yde dette tilskud og benytte sig af toldbeskyttelse på landbrugsmarkedet, er at det sikre en hel masse arbejdskraft i landet. Det er med til at sikre omring 189.000 landbrugere i Norge årligt, og det høje tilskud gør at det bliver attraktivt at være landmand i Norge. De får et årligt tilskud på 11.5 mia. kr. mens det i Danmark kun er på 7 mia. kr. trods for deres store samarbejdspartner EU. Det høje tilskud er givet på baggrund af et ønske om at være selvforsynende på de områder de kan, så de ikke oplever at de ikke kan skaffe landbrugsvarer igen, som var tilfældet under 2. Verdenskrig hvor der i store dele af Udkants Norge blev oplevet sult. Udover indkomsten ved landbruget, har mange landmænd også et job ved siden af, og tilsammen giver det i gennemsnit en bruttoløn på 451.000 kr. om året. Ved at opretholde denne toldmur og føre protektionisme, sikrer staten årligt job til 1.8% af alle ansatte i Norge, og spørgsmålet er om det er 11.5 mia. kr. værd, når de ikke er mere selvforsynende end de er. De vil blive nødt til at handle mere med udlandet, og dette er til gavn for samfundet ifølge David Richardos teori om komparative fordele, hvor al samhandel mellem lande, er til gavn for samfundet.

Ulemperne ved denne toldbeskyttelse og høje tilskud til landbruget er, at ved at have disse tårnhøje toldbeskyttelser på udenlandske varer, mindsker de deres samhandel med udlandet, da deres import falder. De forsøger at gøre sig til selvforsynende, dog uden den helt store succes, som det ses i importkvoten længere oppe. Ved at fjerne toldsatserne på udenlandske varer, vil det skabe en større konkurrence på dette marked, og måske også resulterer i tab af arbejdspladser, færre bønder og en dårligere forsyningssikkerhed i Norge – hvilket vil gøre dem mere afhængige af andre lande, hvad angår deres import af landbrugsvarer. Mange lande med bedre og mindre ressourceafhængige forhold, har mulighed for at producere og sælge disse varer til billigere priser end Norge gør, dog er det muligvis tanken om at det er produceret i Norge som gør, at køber dette fremfor varer der er produceret i udlandet og kan købes til billigere priser.

Opgave 5

Udfra det samlede bilagsmateriale, så er der både fordele og ulemper ved at foretage disse skattelettelser i landet. Nogle af de ting som taler imod skattelettelserne er, at uligheden i Norge vil blive større end førhen. Årsagen til dette er, at det er de rigeste i samfundet som vil få størst gavn af eventuelt kommende skattelettelser. Et eksempel på dette er, at personer der tjener mindre end 150.000 kr. årligt, vil få 500 kr. i skattelettelser, mens dem som tjener mere end 2 mio. kr. årligt, vil få skattelettelser for 38.400 kr. Dem som tjener mest får større skattelettelser rent pengemæssigt, mens dem som tjener mindst får de største skattelettelser rent procentmæssigt. Udover forslaget med skattelettelser, vil de også øge indkomsten for at man skal betale topskat. De penge som borgerne får i skattelettelser, er finansieret af oliepengene, som står i en fond på omkring 5000 mia. kr. og de forventer i alt at bruge 164 mia. kr. på disse skattelettelser. Ved at lave skattelettelser i et land, er det et tegn på en lempelig finanspolitik, som også vil medføre at efterspørgslen i samfundet stiger. På trods af at de har flere tusinde milliarder i en oliefond og ønsker at lave skattelettelser, så har de norske husholdninger aldrig haft mere gæld før, og den gennemsnitlige gæld udgør de årlige disponible indkomster x 2. Den i forvejen høje gæld lagt sammen med lån med variabel rente, gør at husholdningerne med gæld, er meget afhængige af, at centralbanken holder deres renter lave, da det kan få økonomiske konsekvenser for mange låntagere, hvis de hæver renten.

De mange penge i oliefonden skal også være med til at sikre Norges fremtid rent økonomisk, da det på længere sigt vil slippe op, og dermed skal til at forsyne sig på andre måder, end ved at sælge olie. Finansloven, hvor skattelettelserne er budgetteret

Skattelettelserne er et forsøg på at skabe et efterspørgselsboost i samfundet, og få produktionen op i omdrejninger igen, hvor der er i 2013 var lavkonjunktur, og der er fremtidsudsigter til at der kommer lavkonjunktur igen i 2015. Forsøget på skattelettelserne er at øge forbruget, da der ellers de seneste år har været store opsving i lønstigningerne hos husholdningerne, men der er set en tendens i samfundet til at opspare mere og mere, og forbruge mindre og mindre.

Udfra bilagene virker det til, at selvom der de seneste år har været en tendens i samfundet til at spare op, på trods af større lønstigninger, vil forbruget ikke følge med. Det kan fx være forventninger til en økonomisk nedgang i landet som gør, at husholdningerne vælger at spare op fremfor at forbruge. Det kunne også være den store gæld hos husholdningerne, der gør at de ønsker at spare op og ikke forbruge.