Noter til Identitet, personlighed og stress

Prototype:
Vi danner prototyper ud fra vores viden. Prototyper er forventninger/fordomme for hvordan ting TYPISK vil se ud eller være. Eks: en prototypisk Ferrari er rød, en prototypisk kvinde har langt hår. Vores prototyper er ikke ens, men afhænger af individets forskellige baggrunde, som præger holdninger og syn på ting.

Spejljeg ’et:
Det betyder, at man spejler sig i den opfattelse, som man tror andre har af én. Det selvbillede, der opstår på den måde, forsøger man at få bekræftet, forstærket igennem andre.“Den generaliserede anden”:
Dette begreb er meget tilsvarende spejl-jeg’et. Det betyder, at man opfatter sig selv gennem andres øjne. Denne anden er ikke nogen bestemt person, men en generalisering af hele omverdenen, sådan som man opfatter den.

Erikson om identitet:
Der findes 2 slags identiteter – Den personlige og den sociale.

• Personlig identitet:
  At være i overensstemmelse med sig selv. Dvs. at kunne genkende sig selv og sine præferencer. “Jeg er guldsmed” / “Jeg er social”
• Social identitet:
  Identitet man udvikler i grupper – at være i overensstemmelse med andre. At kunne kende sig selv i samspillet med andre (sine roller). “Ham, den sjove”, “ham, den stille”

Psykologien om identitet:
I dag ser psykologien på identitet som en livslang proces. Den kan difineres som den personlige opfattelse af mig selv som individ, og det skifter i løbet af livet og i forskellige situationer og af de relationer og sammenhænge, vi indgår i. Vi har med andre ord flere identiteter. Identiteten konstrueres i forbindelse med sociale relationer.

Børns udvikling af identitet i chatrum:
De skaber deres identitet ud fra de sociale og kulturelle fællesskaber og gennem et særligt sprog og særlige væremåder.
Man kan tage Sherifs forsøg som eksempel- “os mod dem”.

Man kan blandt andet skabe en fiktiv identitet og man kan overskride grænser man normalt ikke er tilbøjelig for. Din identitet kan desuden være anonym.

Gruppers betydning for identitet:
Når vi indtræder i nye grupper, eller når et nyt medlem kommer ind i en grupppe, vi i forvejen er medlem af, bliver vi en smule usikre på, hvem vi er, og hvem vi er i forhold til gruppen.
Det er gennem gruppemedlemsskabet vores identitetsopfattelse udvides til også at omfatte vores idealer, mål og værdier. Det sker i alle grupper, vi tilhører og identificerer os med, og samtidig danner vi modsætninger til andre grupper, fx fodboldfanklubberne for FCK og Brøndby. Talrige gruppedynamiske forsøg viser, at hvis man deler en gruppe op i to konkurrerende grupper, vil der ofte opstå loyalitet og idealisering med egengruppen og en nedvurdering ad fremmedgruppen. Det sker selvom gruppen er påfaldende ensartede, som det fx er tilfældet med fodboldfanklubber.

Når vi tit grupperer os, gør vi det gerne sammen med nogen, der ligner os med hensyn til alder, værdier, etnicitet og lignende. Når først en gruppe er etableret, så øger vi konformitet en og reducerer diversiteten. Gruppen former individet, og individers samspil former gruppen. I gruppen bygger vi vores sociale identitet

Hvad er en social rolle?:
Med ’rolle’ mener socialpsykologerne ”summen af de forventninger, der stilles til et menneske i en bestemt position.”

At ”bryde med en rolle”:
Det er svært at bryde andres og ens egne forventninger. Der vil ofte optræde sanktioner hvis man pludselig prøver at bryde sin rolle.

Fire typer rollekonflikter:

• Flere roller på samme tid /  curlingmor vs topchef
  Når man skal udfylde to uforenelige roller på én gang
• En rolle indeholder uforenelige forventninger / statsminister
  Andre har forskellige forventninger til ens rolle fx hvordan en lederrolle skal styre på
• Den fordømte man / egen forventning VS. Andres forventning
  Man har en forventning, som ikke lever op til omgivelsernes forventninger
  Man har en forventning til en rolle (prototype) som andre har en anden mening om fx pga. tiden vi lever i, så skal mænd skal have mere ansvar for huslige gøremål.
• Man skuffer sig selv
  Når man ikke synes at det lykkes at leve op til de forventninger, der findes til rollen
  At man ikke udfører sin rolle godt nok, ikke dygtig nok. Ofte undervurderer man sig egen indsats

Jeg – og omverdensteori:
De informationer, som vi igennem vores oplevelser, lagrer i vores hukommelse danner vores personlighed. Disse informationer danner nemlig vores opfattelse af os selv og omverdenen. Indholdet i vores jeg- og omverdensteori, bestemmer den måde vi ser tilværelsen på. Indholdet bestemmer om jeg opfatter en given situation som farlig, eller som noget jeg kan klare.

Vi har ikke kun én jeg-teori og omverdensteori. Vi skal skelne mellem vores grundlæggende jeg- og omverdensteori og vores løsere jeg – og omverdensteori. Vi har kun én grundlæggende, som ikke bare kan flyttes eller ændres, men vi har flere løsere jeg –og omverdensteorier – Vi har faktisk en løsere jeg-og omverdensteori til hver eneste situation vi befinder os i.

Grundlæggende jeg-teori:
Vores grundlæggende jeg-teori handler om vores grundlæggende opfattelse af os selv. Det er den grundlæggende jeg-teori, som de senere løse jeg-teorier bygger ovenpå. Min grundlæggende jeg-teori handler om, i hvilken grad jeg oplever eller opfatter mig selv som værende OK. Det drejer sig altså om min selvværdsfølelse. Min grundlæggende jeg-teori drejer sig også om, i hvilken grad jeg oplever eller opfatter mig selv som værende usårlig, dvs. en person der kan klare lidt af hver, uden at blive angst eller deprimeret.
Skematisk set ser vores grundlæggende jeg-teori således ud:

I hvilken grad jeg opfatter mig selv som OK

0 % _______________________50 % __________________________ 100 %

I hvilken grad jeg opfatter mig selv som usårlig

0 % _______________________50%____________________________100%

Det er afgørende for vores grundlæggende jeg-teori, hvordan vores opvækst forløber.
Hvis jeg har haft forældre, der viste at de elskede mig, også når jeg lavede game streger, så vil jeg i min jeg-teori have en høj OK-følelse, dvs. en høj selvværdsfølelse.
Hvis jeg derimod er blevet truet med afvisning, eller rent faktisk er blevet afvist, når jeg lavede gale streger, så har jeg lært at mine forældres kærlighed afhænger af hvad jeg gør, og at det altså kun er nogle gange at mine forældre elsker mig, i stedet for hele tiden, og derfor vil min OK-følelse være lav.
Når det drejer sig om min følelse af at være usårlig, så har det at gøre med, om mine forældre har ladet mig gøre erfaringer på egen hånd, og derigennem ladet mig opleve at verden ikke er farligere end at jeg kan begå mig i den på egen hånd. Mine forældres reaktioner på de skrammer jeg får, når jeg falder og slår mig, er ligeledes vigtige, men også hvordan mor og far instruerer mig, inden jeg skal ud og lege. Hvis jeg altid skal have hue på, fordi mor fryser om ørerne, så lærer jeg, at jeg er sårbar.

Grundlæggende omverdensteori:
Ligesom den grundlæggende jeg-teori, indeholder vores grundlæggende omverdensteori ligeledes af to opfattelser. Den ene handler om, i hvilken grad jeg oplever verden som tryg, dvs. et sted, jeg ikke behøver at være bange for. Det modsatte af en tryg verden, er en farlig verden. En farlig verden udgør hele tiden en trussel. Den anden del af vores grundlæggende omverdensteori, handler om i hvilken grad jeg opfatter verden som værende forudsigelig. Dvs., at jeg kan gå ud fra, at verden ikke ændrer sig fra den ene dag til den anden.

I hvilken grad jeg opfatter verden som tryg:

0 % _______________________50%____________________________100%

I hvilen grad jeg opfatter verden som værende forudsigelig:

0 % _______________________50%____________________________100%

Dom det er tilfældet med den grundliggende jeg-teori, gælder det også for den grundlæggende omverdensteori. Omverdensteorien dannes i vores tidlige opvækst. Om vores grundlæggende omverdensteori er, at verden er tryg, afhænger jo af om vores forældre fra begyndelsen har givet os oplevelsen af, at de var i stand til at tage sig af os og give os den fornødne tryghed, som vi ikke var i stand til at give os selv, da vi var helt små.

Man kan komme til at opleve verden som farlig, hvis man har meget bekymrede og overbeskyttende forældre. Hvis det er nødvendigt for den overbeskyttende mor, at beskytte mig så meget i forhold til omverdenen, så er det både fordi jeg er sårbar (jeg-teori), og fordi verden er farlig. Den bekymrede gør jo ganske enkelt barnet opmærksomt på alle de forfærdelige ting, der kan ske. Her er stort set tale om direkte indlæring.

De grundlæggende alt i alt:
Undersøgelser har vist at der er en sammenhæng mellem flere former for angst og omverdensteori hvor man opfatter verden som farlig samt en jeg-teori med en lav usårlighedsfølelse.  (Den lave usårlighedsfølelse smitter nemt af på omverdens-teorien)
Det er klart, at jo mere sårbar jeg oplever mig selv, desto lettere bliver man angst.

Det er også klart, at personen med følgende grundlæggende jeg-teori: Jeg er OK og usårlig, samt følgende grundlæggende omverdensteori: Verden er et trygt og forudsigeligt sted at være, er meget bedre rustet til at møde livet, og blive tilfreds og lykkelig, end personen med følgende jeg-teori og omverdensteori: Jeg er ikke OK, og jeg er sårbar. Verden er ikke et trygt og forudsigeligt sted at være.
Sidstnævnte vil gå rundt og være bekymret, angst eller nedtrykt det meste af tiden.

Grundlæggende jeg-og omverdens-teorier er svære at ændre, men hvis man skal have en ændret en uhensigtsmæssig jeg-teori eller omverdens-teori, så kan det ske på tre måder.
Kognitiv terapi, en traumatisk hændelse der fuldstændig smadrer vores teorier, eller ved små justeringer over tid.

Vi foretager altid et valg.
Eksempelsiv er det ikke hjertebanken der afgør om en person bliver angst, det er personens tolkning af den hjertebanken. Dvs. den måde vi vælger at tolke den givende situation på.

Det er næsten aldrig et valg vi foretager bevidst, men derimod ofte og for det meste et valg vi foretager før-bevidst.

Løsere jeg- og omverdens-teorier:
De løsere jeg-og omverdens-teorier er til forskel fra de grundlæggende, langt nemmere at ændre, idet de knytter sig til specifikke situationer eller mennesker. Til hver situation jeg er i, danner jeg hurtigt og automatisk en jeg-og omverdens-teori, der har at gøre med, hvordan jeg regner med at være i stand til, at tackle den pågældende situation.

En løs omverdens-teori kan dreje sig om min mening om en bestemt person.
”Chefen er uretfærdig og dum” er en omverdens-teori, der helt specifikt drejer sig om en bestemt person. Har jeg haft flere chefer der var dumme og uretfærdige, så begynder min omverdens-teori at mere generel. ”Chefer er uretfærdige og dumme”.

Har jeg kun haft sådanne chefer, og ikke nogle der var modsat, så generaliserer jeg dem endnu mere: ”Alle Chefer er uretfærdige og dumme”. Det er ikke så svært at forestille sig, med hvilken holdning jeg så møder min næste chef.

Er min jeg-teori, at jeg bliver pålagt for meget arbejde, dvs.: Jeg bliver uretfærdigt behandlet
Og er min omverdens-teori, at det er han skyld? Dvs. Det fortjener han at blive straffet for
Så er min følelsesmæssige reaktion vrede. Dvs. at vrede er et resultat af en her-og-nu jeg- og omverdens-teori der lyder: Jeg bliver uretfærdigt behandlet og den skyldige bør straffes.
Havde vi i denne situation ændret enten vores jeg-teori eller vores omverdens-teori, så vil vi få en helt anden følelsesmæssig reaktion. Ændrer vi omverdens-teorien til: Chefen er under stort pres og har det heller ikke godt for tiden, så er vi heller ikke vrede længere.
Det er altså vores tanker (indholdet i vores jeg-og omverdens-teori) der bestemmer, vores følelsesmæssige reaktioner.

Vi reagerer ikke direkte på mennesker og hændelser i vores omgivelser, men på vores egen vurdering og tolkning af disse.

Stabilitetsprincippet:
Det er meget vigtigt for os mennesker, at beholde vores personlighed hel og intakt. Det, som nogle kalder at bevare vores psykiske (og fysiske) integritet. Indenfor vil den kognitive psykologi det sige, at vi gør hvad vi kan for at værne og bevare om vores jeg-teori og vores omverdens-teori. Denne bevaren og værnen er et grundlæggende psykologisk behov, og dette behov styres af stabilitetsprincippet, som er et af i alt 3 psykologiske behov.
Stabilitetsprincippet kan betragtes som en del af vores behov, for at kunne opleve nye hændelser som mere meningsfyldte og betragte verden som forudsigelig og kontrollerbar. Det vil sige, at vi altid bestræber os på at få nye oplevelser og hændelser til at passe ind i vores allerede eksisterende jeg-teorier og omverdens-teorier. Når dette kan lade sig gøre, vil vi føle os mere trygge. Det at kunne få nye oplevelser og hændelser til at passe ind i vores jeg-og omverdens-teorier, kalder vi for assimilation. Hvis nye oplevelser og ny information ikke kan assimileres, medfører det, at vi bliver usikre og nervøse. Det er vigtigt at forstå, at stabilitetsprincippet foregår på det før-bevidste niveau. Det har både fordele og ulemper:

Stabilitetsprincippet bruger filtre til at filtrere det fra, som ikke passer ind i vores jeg-og omverdens-teori. Stabilitetsprincippet kan også være konstruktivt, så det ligger noget til det nye, for at få det til at passe ind.

Eksempel på stabilitetsprincippet:
”Jeg er født og opvokset i København, og har oplevet et utal af gange, at der er ret mange fulde svenskere i København. Det har jeg oplevet så mange gange, at jeg har dannet mig en omverdens-teori angående svenskere der hedder: En svensker i Købehavn er en fuld svensker.
Når jeg så går en tur ned af strøget og ser en fuld svensker, så siger jeg begejstret til mig selv: ”hvad sagde jeg. En svensker i København er en fuld svensker”.
Nu er det jo således, at der selvfølgelig også er svenskere i København, som ikke er fulde. Men da de ikke passer ind i min omverdens-teori, vælger stabilitetsprincippet at filtrere dem bort. Jeg ser simpelthen ikke de ædru svenskere, eller også gør jeg dem til nordmænd. Mit stabilitetsprincip tillægger altså det ”forkerte” noget, så det bliver rigtigt og passer ind i min omverdens-teori.
Det problematiske i denne proces, at nikke begejstret når jeg ser en fuld svensker og ikke registrere end ædru, er, at jeg slet ikke er bevidst om, at det er det, jeg gør.
Det hele foregår nemlig på et før-bevidst niveau styret af stbilitetsprincippet.

Lad os forestille os, at chefen fra sidste side, i løbet af en arbejdsdag er dum og uretfærdig 10 % af tiden. Det betyder, at han 90 % af arbejdsdagen er omend ikke sød og retfærdig, så i hvert fald ikke dum og uretfærdig. Alligevel vil stabilitetsprincippet sørge for, at det er de 10 % der gælder og resultatet bliver, at vi fortsat betragter ham som dum og uretfærdig, for at tilfredsstille stabilitetsprincippet. (Uddybning, IP s. 33)

Hverdagsbevidsthed:
En speciel form for kollektiv norm er hverdagsbevidsthed. I det moderne samfund får vi så mange informationer, at vi ville få en psykisk sammenbrud, hvis vi skulle tage stilling til dem alle. Derfor udvikler vi en kollektiv forsvarsmekanisme, som den tyske socialpsykolog Thomas Leithäuse kalder hverdagsbevidsthed.
Den fungerer som et forsvar mod informationsmængden ved, at vi ubevidst skyder et filter ind mellem udefrakommende påvirkninger og vores tilegnelse af dem. Hverdagsbevidstheden virker på den måde at vi udvikler nogle ”tema-horisont-skemaer”

Lise og Lars: (35)
Historien om dem er vedlagt.
Positive oplevelser kan godt skabe angst. Omverdens-teorien om mænd er voldelige bliver modbevist da hun møder Lars. Lise oplever angst, til trods for, at situationen er positiv. Denne angst oplevet hun fordi Lars ikke passer ind i hendes omverdens-teori.

Carsten, selvtillid og selvværd:
Personer, som har udviklet selvfølelse, kan fx sagtens tåle at tabe en fodboldkamp uden at blive fortvivlede, mens personer med lav selvfølelse ofte har store vanskeligheder i den forbindelse.

Carsten som er it-servicemedarbejder bliver opfordret af sin chef til at tage på kursus for at lære mere om computerens opbygning. Hvis han har en lille selvfølelse, vil han tolke opfordringen, som om chefen ikke synes han er dygtig nok. Er hans selvfølelse derimod ok, vil han snarere se det, som om chefen er glad for ham som medarbejder og derfor er villig til at bruge penge på hans videreuddannelse.

Men hvorfor vælger Carsten ikke bare den sidste tolkning? Det er fordi, hævder Epstein, at behovet for at bevare et sammenhængende begrebssystem/stabilitet er en stærkere motiverende kraft end de andre behov. Har personen en gang på baggrund af tidligere erfaringer dannet en jeg-teori som går ud på, at personen ikke er noget værd, vil han/hun tolke hændelser på den måde, som bekræfter denne teori. 

Stress overordnet:
Statistikkerne viser, at hver femte dansker i løbet af livet bliver stresset. Stress er ikke det, at have travlt og det er ikke en sygdom i sig selv, men derimod en alvorlig tilstand, som gør en stor risikofaktor for udvikling af sygdom. Mennesker er forskellige, og det, som er sjovt og spændende for den ene, kan være belastende for den anden.
Stress betyder ”pres” og henviser til det emotionelle, kognitive eller fysiske pres, man kan opleve i bestemte situationer. Det, som stresser, kaldes stressfaktorer.

Store belastninger som krig eller naturkatastrofer vil medføre stress hos de fleste. Andre stressfaktorer kan være alt lige fra at holde en tale til en konfirmation, til at få en alvorlig diagnose hos lægen til skilsmisse, dødsfald, fødsel, flytning, fyring, økonomiske trængsel eller lang tids arbejde i dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Stress er ikke kun noget vi får på arbejdet eller i skolen, men det kan stamme fra eller virke sammen med vigtige livsbegivenheder i vores privatliv. Der er mange årsager til stress. Jo bedre form man er i psykisk og fysisk, jo mere har man til at stå imod med. Derimod kan usund levevis, såsom dårlig ernæring, mangel på frisk luft og motion samt dårlige sovevaner medvirke til stress – men jobbet/skolen er den største synder. Det er svært at undgå travlhed på en arbejdsplads, og det er vigtigt at skelne mellem travlhed og stress.

En væsentlig grund til stress kan være, at man har svært ved at sige fra overfor stort arbejdspres og dårligt arbejdsmiljø. Visse jobtyper er mere befordrende for stress end andre – eksempelvis udøver natarbejde med skiftende arbejdstider (fx sygeplejersker) stort pres på organismen. Også unge får stress – for eksempel oplever mange gymnasieelever det, især piger.

Definition af stress:
Stress er en akut belastningsreaktion i individet. Den opstår, fordi kravene overstiger ens ressourcer. Denne udfordring kan vække ens gåpåmod, men det kan også medføre ulyst og anspændthed. Stressede udfordringer kan man tit komme ud for i hverdagen, men de fleste gange er der tale om kortvarig stress. Med kortvarig stress har kroppen og psyken mulighed for at restituere sig dvs. genoprette sin balance, for eksempel hvis man sover godt og længe bagefter, eller dyrker motion i frisk luft. Måske skal man holde en tale til en konfirmation, men bagefter kan man slappe af. I dette tilfælde vil presset kunne få en til at yde sit bedste, og man restituerer sig, når præstationskravet er overstået.

Kronisk stress:
Hvis man hyppigt eller konstant er udsat for akut stress, kan tilstanden blive kronisk. Så restituerer kroppen ikke og vender ikke tilbage til normaltilstanden.
Stress rammer både kroppen og hjernen. På det kropslige plan oplever personer med stress problemer med at slappe af. Mange stressede mennesker har svært ved at falde i søvn. De oplever deres søvn som overfladisk og vågner tit op.
Om dagen har den stressede svært ved at filtrere irrelevante lyde fra. De sveder mere i hænderne og ryster måske ligefrem også i hænderne. Deres appetitregulering forstyrres. Nogle overhører signalerne om sult og glemmer at spise, så de taber sig. Andre overhøre mæthedssignalerne og overspiser, så de tager på i vægt.
Ens trivsel har betydning for ens effektivitet på arbejdspladsen. Hvis man har været presset længe til at yde sit yderste, kan stress få ens effektivitet til at dale og ens kognitive evner forringes.
Afslappede og veltilpassede medarbejdere besidder mere overskud og energi til at udføre et godt stykke arbejde. For stressede medarbejdere gælder det modsatte – hos dem medfører stress i sidste ende nedsat præstationsevne.

Coping:

Coping er stresshåndtering.
Hvad er ens ressourcer mod stress? Et roligt gemyt, følelsen af tid nok, psykisk overskud, indsigt og evner, overblik, ro på hjemmefronten, gåpåmod, hjælp, støtte fra andre osv. Det er gode ressourcer at have, når man skal cope med stress.
Coping er ens reaktioner på belastninger, kriser, trusler, tab og udfordringer.
Det handler om, hvordan man ser på sin stress-tilstand. Hvordan man håndterer den. Coping kan ske gennem ændret adfærd, man ikke altid selv er bevidst om.

Uhensigtsmæssig coping:

Tit får man overforbrugsadfærd (øget brug af stimulanser).

• Ryger mere end normalt (både cigaretter og hash)
• Drikker mere alkohol end normalt
• Spiser mere eller mindre mad end normalt
• Spiser mere eller mindre sukker/slik end normalt
• Drikker mere kaffe end normalt
• Begynder at opsøge prostituerede eller kasinoer
• Uhensynsfuld kørsel
• Flere skænderier
• Man behandler sig selv med håndkøbsmedicin

Den øgede spændingstilstand i kroppen og psyken får først en til at opleve overforbrugsadfæren som en ventil der tager trykket. Men denne coping er i længden uhensigtsmæssig, idet den ikke fjerner stressen, men forværrer den og kan, hvis det står på længe, skabe langvarig eller kronisk stress.
Overforbrug i kombination med stressfaktorer og søvnforstyrrelser medfører ændret emotionalitet, så som aggressivitet og irritabilitet: Kortere lunte, bliver mere indadvendt, bliver mere aggressiv og opfarende, tendens til at overreagere, er ude af balance, overser aftaler og deadlines, bliver nemmere ked af det, mærker uro og føler sig glædesløs og utilfreds.

Hensigtsmæssig coping:
Hensigtsmæssig coping giver muligheder for at nedbryde stress hos den enkelte. Det er anti-stress-tiltag som skal bringe en stress-ramt i balance. Som udgangspunkt skal stress ikke behandles med medicin. Kun hvis der er tale om en regulær depression, angstsygdom eller anden lidelse.

Hensigtsmæssig coping gælder både under rehabilitering (behandling af stress) og som forebyggelse. Det er sunde leveregler som baserer sig på bevidst egenomsog, som for eksempel:

• Sove godt og nok
• Lære at mærke og respektere egne grænser
• Få bearbejdet eller fjernet de stressfaktorer der presser
• Lære at se mere realistisk på det, man skal overkomme
• Kontrollere, hvordan man reagere på visse situationer
• Få bedre struktur på hverdagen og arbejdsdagen
• Dyrke en hobby som giver mening og glæde (uden at overdrive)
• Arbejde i haven giver god grounding
• Undgå at overdrive, men at finde gyldne mellemveje
• Styrke hjernen og kroppen ved hjælp af god ernæring, som indeholder gode vitaminer og mineraler
• Styrke modstandskraften gennem frisk luft, motion og andre oplevelser der kan øge livsglæden
• Prøve at genfinde arbejdsglæde
• Afslappende aktiviteter som mindfullness og yoga.

Arousal:
Du har sikkert nok erfaret, at både hjerne og krop kan befinde sig i forskellige grader af vågenhed (arousal). Efter et godt måltid føler du dig måske træt og sløv. Når du løber ind på fodboldbanen – klar til en gang fodbold – føler du dig oppe på mærkerne. Der findes forskellige grader af arousal. Det spænder fra den dybe søvn til maksimal lysvågen anspændthed. Både når vi skal frygte for vores liv eller kæmpe for vores liv, er krop og hjerne i en slags alarmtilstand, hvor den kan præstere sine allerstørste energiudladninger. Men hvis man befinder sig i denne alarmtilstand i længere tid, så skader det på krop og hjerne, og man lider af stress.

Arousal og stress
Normalt forbinder vi ordet stress med en usund sygelig tilstand, men stress i mindre doser kan være sundt nok. Derfor er man nødt til at skelne mellem den akutte stress og vedvarende stress. Ved akut stress opstår der en kraftig men kortvarig arousal. Kroppens kamp eller alarmberedskab sættes i gang med forhøjet puls og blodtryk. Det øger opmærksomheden og øger kamp eller flugtreaktionerne. Når stresspåvirkningen er overstået, falder arousal, og personen vender tilbage til normaltilstanden.

Ved lagvarig stress opholder personens hjerne og krop sig i alarmtilstanden i længere tid, så både krop og hjerne er bragt ud af den normale balance. Det er her, at stress er kritisk og usund.

Rosa om stress og livsstile:
Rosa udtaler: ”Folk oplever det som et individuelt problem, når de får en depression eller bliver ramt af stress. De tror, de er stressede fordi de ikke selv er gode nok til at organisere deres liv. ’Jeg skal blive bedre til at sige nej til opgaver’ eller ’jeg er presset lige nu, men det bliver bedre så snart denne bunke opgaver er løst’, lyder det. Her må jeg desværre sige, at det gør det ikke. For så snart du er færdig med din bunke, får du bare en ny. Det er en illusion, at det bliver bedre. Så tvinger vi os selv til at løbe hurtigere” Rosa mener altså, at stress ikke skyldtes den enkelte.

I den danske befolkning er op mod 20 % truet af stress, men nogle jobs er mere udsatte end andre, hvilket kan hænge sammen med stort ansvar, eksempelvis piloter og professioner, hvor man arbejder med mennesker som læger, journalister, pædagoger, socialrådgivere, fængselsbetjente og undervisere. Det samme gælder jobs i organisationer hvor strukturen hele tiden laves om, og det kræves af medarbejderne, at de er omstillingsparate.
Også andre jobs er udsatte, for eksempel buschauffører, idet trafikken kan være en stor stressfaktor.

Friis Andersen om personligheder og stress:
Friis Andersens forskning gør op med teorien om, at det er personlighedstræk, der giver folk stress.
Stress kommer ikke fordi man har bestemt personlighed. Det er derimod arbejdsmiljøet der giver stress. Når en kollega bliver ramt af stress, snakker man på arbejdspladsen ofte om, at kollegaen også var meget perfektionistisk, arbejdsnarkoman og i det hele taget gik lidt for meget op i sit job. Man bliver ikke stresset fordi man arbejder for meget, eller fordi man vil gøre alting perfekt. Det er derimod stressen der gør, at man arbejder og føler, at alle arbejdsopgaver skal udføres helt perfekt.