Onlinesvindlere har øjnene rettet mod de jobsøgende

Sponsoreret indhold

Hvis det ikke var hårdt nok at mangle arbejde og være desperat jobsøgende, så er det en ekstra torn i øjet at blive snydt i processen. Jobsøgning foregår i dag i langt højere grad end tidligere via online jobsøgnings-portaler. Det har effektiviseret hele jobsøgningsprocessen, eftersom utallige jobplatforme kan udbyde friske jobtilbud dagligt på en nem og hurtig måde. Men der er desværre også kommet brodne kar imellem de mange godhjertede tjenester. Onlinesvindel forekommer alle de steder, hvor mennesker flokkes mest på nettet. Og det er desværre også tilfældet på jobsøgningsmarkedet. Vi ser her på de farer, der lurer, og hvordan man bedst muligt kan beskytte sig mod dem.

Phishingmails er et stadig stigende problem

Et af de steder, hvor onlinesvindlere især forsøger at sætte en kile ind blandt de online jobsøgende, er via mails. Phishing er i den forbindelse det helt store våben og kan til tider forekomme svært at gennemskue. Phishingmails kan bestå af e-post, der foregiver at være fra en virksomhed eller jobsøgningsplatform, som tilbyder dig arbejdsmuligheder. I selve mailen, som oftest ligner en officiel mail fra en officiel kilde, opfordres modtageren til at klikke på et link, der vil kunne sende den jobsøgende i retning af jobmuligheder. Men i stedet gemmer der sig malware eller virus på det pågældende link. Ved at klikke vil man i værste fald kunne inficere sin enhed og skabe en bagindgang for cyberkriminelle, der dermed vil kunne snage eller ligefrem stjæle personfølsomme oplysninger.

Falske jobsøgningsplatforme kan narre selv den bedste

Er man desperat nok, eller er man i et øjeblik ikke opmærksom nok, så kan man hurtigt falde i en af de cyberkriminelles andre fælder: Falske jobsøgningsportaler. Her har onlinesvindlerne imiteret platforme som eksempelvis LinkedIn eller andre populære tjenester, og venter blot på, at du som jobsøgende skal klikke dig direkte vej ind i online fælden.

Beskeder om jobtilbud, der næsten er for gode til at være sande

Cyberkriminelle kan også operere inden for de officielle jobsøgningsplatforme. Og her er LinkedIn  fortsat et af de mest yndede steder at lokke jobsøgende i fælden. Svindlen kan tage form af en besked, som du modtager direkte i din indbakke på LinkedIn. Det tager oftest form af noget, der kunne minde om et officielt jobopslag. Men ofte er ordlyden sær og lidt for god til at være sand. Onlinesvindlerne ønsker her enten at lokke dig til at klikke på et inficeret link eller at lokke dig til at udfylde formularer med dine personfølsomme data, så de sidenhen kan stjæle dem og i værste fald misbruge dem.

Falske jobs- og investeringsmuligheder i kryptovaluta-verden

Kryptovaluta-branchen er eksploderet inden for de seneste par år. Og mange danskere har fået øjnene op for, at de måske kan tjene hurtige og mange penge ved investering i en af de efterhånden mange digitale valutaer. Jobsøgende kan måske af den vej få en idé om, at netop denne vej kunne være en kilde til at tjene nogle kroner til dagen og vejen. Desværre er netop denne branche spækket med svindlere, der lover gode jobs eller fantastiske investeringsmuligheder. Svindlen består slet og ret i at lokke dig til at indbetale penge, som sidenhen loves investeret med garanti for afkast. I stedet for at investere dine penge ryger de direkte i lommerne på de cyberkriminelle.

Værn dig mod online svindel med tekniske løsninger og sund skepsis

Det kan være svært at spotte en onlinesvindler, så det er ofte en god idé at investere i en VPN, som fremfor alt kan øge dit online privatliv ved at skjule din IP-adresse og skabe større sikkerhed ved at kryptere din data, når du færdes online. Udover tekniske løsninger som VPN’er, antimalware- og antivirusprogrammer er det også altid godt at værne sig med sund fornuft. Har man en god portion skepsis med i sin online færden, så kommer man også langt.

Klik eksempelvis aldrig på ukendte links eller filer i mails eller beskeder, som du ikke selv har bedt om at modtage. Læs de respektive beskeder en ekstra gang og smag lidt på ordlyden. Oftest er det pågældende tilbud lidt for godt til at være sandt. Andre gange er beskeden fuld af sære, udanske vendinger eller deciderede stavefejl eller logoer, der ikke helt matcher det, de prøver at efterligne. Alt sammen faresignaler, som tyder på, at det ikke er en officiel kilde, der har sendt den.