Var tablets i skolen en gevinst for eleverne og lærene?

Introduktionen af tablet-computere som eksempelvis iPads har været en forholdsvis stor succes i de danske folkeskoler, som samlet har investeret millioner af kroner på de flade maskiner.

Skolerne poster mange penge i nye tablets, men det giver ikke nødvendigvis bedre undervisning, viser resultaterne fra den nye PISA-undersøgelse. De estimerede tal er ikke korrigeret for usikkerhed og socioøkonomisk baggrund.

En umiddelbar sammenhæng mellem PISA-score, hvor 39 PISA point svarere til et skole år, og f.eks. tablets, behøver heller ikke at betyde, at det lige netop er tablets, der er årsag til det dårligere resultat.

Hvordan bruger børnene tablets i undervisningen

For mange børns vedkommende fylder de sociale medier mere og mere med konstante opdateringer og likes. Hvis ikke vi går ind på dette områder med råd og vejledning, risikerer vi at sætte alle gevinsterne ved brugen  af tablets over styr, fordi eleverne simpelthen bliver distraherede.

En Undersøgelse af skoleelevers kundskaber i læsning, matematik og naturfag viser i 2012 nemlig, at elevernes adgang til tablets i skolen og derhjemme ikke nødvendigvis fører til bedre PISA-resultater snarer tværtimod.

De elever, der brugte tablets i skolen, opnåede 491 point i matematik, mens elever, der ikke havde samme adgang til tablets, opnåede 514 point. Der kunne tilsvarende ses en forskel I læsning og naturfag.

Der er ikke den store forskel på resultaterne ligemeget om eleverne brugte en iOS eller Android tablet. Hvis du ikke selv kender forskellen på de to styresystemer, så kan du læse mere om det i denne tablet test.

Mere aktivitet

Eleverne er ofte meget aktive og engageret når de arbejder med tablets, og aktive elever er normalt et tegn på god læring. Men i de situationer kan det være svært for underviseren at sikre en faglig kvalificering af elevens arbejde.

Vi er glade for aktive og kreative elever, men får måske ikke lært dem nok undervejs. Det er absolut ikke let at være underviser i en situation hvor eleverne kan lave alle mulige andre ting, selvom flere undersøgelser viser, at eleverne skrive længere tekster, når de lærer at skrive på et tastatur. Desuden er de mere motiverede for at skrive.

Særligt drengene ser ud til at drage stor fordel af at begynde skrivetræningen på en tablet. Håndskrift kræver nemlig en fingerfærdighed eller finmotorik, som udvikles senere hos drengene end hos pigerne. Hvor motiverende er det så, når du når til 3. klasse, og du helt siden 1. klasse har slidt med at få bogstaverne til at se pæne ud? For det er ikke let samtidig at gennemskue om de rent faktisk bliver bedre rent fagligt og tager indlæringen til sig, da det lige netop er den form for undervisning lærerne ikke har fået tilstrækkelig støtte til.

Lærene skal også undervises

Teknologien redder ikke elevernes læring, det er en målrettet undervisning og fagligt dygtige lære der skal løfte eleverne og gøre dem dygtigere. Om eleverne bruger tablets eller bøger er mindre betydningsfuldt, det kunne være et prioriteret indsatsområde når undervisernes kompetencer skal udvides og de selv er på skolebænken i takt med at tiderne bliver mere og mere digitaliseret.

Øget skrivehastighed

Et par Nifu-forskere har selv foretaget en såkaldt kvasi-undersøgelse af elevernes skrivehastighed.

Selvom undersøgelsen ikke er videnskabelig grundig nok, mener de alligevel, at den afslører en vis tendens.

Konklusionen var, at eleverne som skrev på tablets, og som gik på en skole hvor de bruger tablets, kom hurtigere op i skrivehastighed, end de elever som skrev i hånden.