Hvorfor træffer mennesker de beslutninger, de gør? Og hvordan kan små justeringer ændre retningen for en handling? Adfærdsdesign kredser netop om de spørgsmål. Faget bruges i alt fra undervisning til salg og digital produktudvikling.
Mange bliver nysgerrige på området, men er i tvivl om, hvor de skal starte. Det kræver nemlig mere end blot at kende nogle få teorier. Man skal forstå mennesker i konkrete situationer og kunne omsætte indsigt til noget, der virker i virkeligheden.
Nedenfor finder du en række måder at styrke dine kompetencer på, uden at det bliver alt for komplekst eller abstrakt.
Indholdsfortegnelse
Lær de grundlæggende principper først
Adfærdsdesign bygger på en række velkendte teorier fra psykologi og økonomi. Daniel Kahnemans arbejde med hurtig og langsom tænkning er et oplagt sted at begynde. Derfra kan man dykke ned i begreber som nudging, bias og beslutningsarkitektur.
Det vigtige er ikke at kunne gengive teorierne ordret, men at forstå, hvordan de viser sig i praksis. Hvorfor vælger en bruger at klikke ét sted frem for et andet? Hvorfor bliver en besked ignoreret?
Når man begynder at stille de spørgsmål i sit eget arbejde, opstår læringen helt naturligt.
Træn ved at arbejde med konkrete cases
Teori alene rækker ikke langt. De fleste lærer langt mere ved at afprøve ting i virkelige situationer.
Det kan være små eksperimenter:
- Ændring af formuleringer i en e-mail
- Justering af rækkefølgen på en hjemmeside
- Tydeligere opfordringer til handling
Ved at teste og observere reaktioner får man hurtigt en fornemmelse for, hvad der virker. Samtidig bliver det tydeligt, hvor kompleks menneskelig adfærd faktisk er.
Det kræver ikke avancerede systemer at komme i gang. En simpel A/B test eller en ændring i kommunikationen kan give værdifuld indsigt.
Få sparring fra folk med erfaring
Det kan være svært at vurdere sin egen indsats. Derfor giver det stor værdi at tale med andre, der arbejder med adfærdsdesign.
En kollega, en rådgiver eller en fagperson udefra kan ofte se ting, man selv overser. De kan stille spørgsmål, som skærper ens blik og åbner for nye vinkler.
Samtidig kan sparring gøre læringen mere konkret. I stedet for generelle betragtninger tager man udgangspunkt i egne cases og får input, der kan bruges med det samme.
Deltag i kurser med fokus på anvendelse
Kurser kan give et løft, hvis de tager udgangspunkt i virkelige problemstillinger. Det gælder især, hvis der er mulighed for at arbejde med egne cases undervejs.
Hvis du overvejer at gå den vej, kan du med fordel se kurserne her hos Salesculture, der er eksperter i adfærdsdesign. Det giver et indtryk af, hvilke emner der bliver arbejdet med, og hvordan undervisningen er bygget op.
Et godt kursus giver ikke bare ny viden. Det giver også en struktur for, hvordan man arbejder videre bagefter.
Læs bøger, der går i dybden med emnet
Bøger kan noget andet end kurser. De giver tid til fordybelse og mulighed for at vende tilbage til pointerne flere gange.
Nogle titler er særligt velegnede:
- “Thinking, Fast and Slow” af Daniel Kahneman
- “Nudge” af Richard Thaler og Cass Sunstein
- “Hooked” af Nir Eyal
Når man læser med egne erfaringer i baghovedet, bliver indholdet langt mere levende. Det gør det lettere at se, hvordan teorierne kan bruges i den virkelige verden.
Kig på det, der allerede virker
Mange overser en oplagt kilde til læring: det, der allerede fungerer godt.
Det kan være en kampagne, der får høj respons. En hjemmeside, hvor brugerne bliver hængende. En besked, som får folk til at reagere hurtigt.
I stedet for blot at notere succesen kan man stille spørgsmål:
- Hvad blev gjort anderledes?
- Hvordan blev information præsenteret?
- Hvilke valg blev gjort lettere for brugeren?
Ved at analysere eksisterende eksempler kan man opbygge en stærk forståelse uden at starte fra bunden hver gang.
Hav tålmodighed og vær nysgerrig
Adfærdsdesign er ikke noget, man lærer på en weekend. Det kræver tid og gentagelser.
Nogle tiltag virker med det samme. Andre kræver flere justeringer. Det vigtigste er at blive ved med at teste og stille spørgsmål.
Med tiden bliver det lettere at se mønstre i adfærd. Man begynder at forudse reaktioner og tilpasse sin tilgang derefter.
Det er netop den udvikling, der gør faget så interessant.


Skriv et svar