Formål:

Det vi gerne ville opnå ved dette mindre eksperiment, var sådanset blot at undersøge Store Vejle å’s profil, nærringsstofsindhold, yderligere at undersøge strømhastigheden og sidst men ikke mindst, at kunne beskrive åens løb og lave makroindex.

Materialer og metoder:

• De materialer som var tilgængelige for os den givende dag, var:

  Tommestok – Målebånd
  Stopur/mobil med stopur
  Dataopsamler
  Strømhastighedsmåler
  Nitrat og fosfat elektroder/phosphat (PO43) og NO3
  Fiskenet
  En bog med titlen: Hvad finder vi i sø og å?
  Bakke
  Lup (til at zoome ind på fundne insekter ect)
  

Teori:

Hvis man skal opbygge en reel teori der holder, må man også komme til bunds i hvad vandetskredsløb egentlig er for et system, og hvilken slags betydning det har for os som mennesker generelt set. Vandkredsløbet, er kort forklaret, en evig cyklus af vandforsyninger til mennesket. Det foregår således, at vandet begynder med at bevæge sig under jordens overflade, fra de lag som det ligger i, og ud imod søerne, havet, samt vandløb. Derfra fordampes noget af det, og falder igen ned som nedbør, i form af sne eller regn/hagl. Derefter starter vandets bevægelser om igen, for at vi kan forstå denne proces helt til bunds, er det nødvendigt for os at have kendskab til de faktorer som styre vandets bevægelser. Vand, som er den mest naturlige kilde for liv som vi overhovedet kan finde, udover planterne i moder natur, er langt mere aktiv end man lige umiddelbart bemærker i ens hverdag. Det forholder sig aldrig i ro, og bevæger sig rundt i et uendeligt kredsløb. Planterne er dets allerierede samarbejdspartner kan man sige, og optager vandet fra jorden af, og lader det fordampe fra bladene af. Hydrologi, er for os mennesker en ting som let kan blive overset, men dog er det en meget vigtig ting for os at være taknemmelige for, da det fortæller os hvordan at det egentlig står til med vores lokale søer, åer og havområder osv.

Hvordan når vi så frem til denne bæredygtige udvikling, hvilket er et såkaldt vigtigt begreb i eksempelvis ’’brundtlandrapporten’’ som er skrevet af tidligere statsminister Gro Harlem Brundtland fra Norge. I rapporten, anbefales der blandt andet, at de industrialiserede lande halverer deres energiforbrug i løbet af 40-50 år. Hvis dette kommer til at forekomme, så får vore børn i den kommende generation en mulighed som vi også har fået tildelt os. Nemlig den velsignelse, af at kunne få lov til at drikke rent vand – grundvandet skal derfor forblive rent! At kunne indånde rent luft – også i indre by. For landsmændende og kvinderne, betyder det også at de kan dyrke og spise afgrøder og fange fisk i havet. Vi er nemlig desværre, godt i gang med at være årsagen til at vores eksistens er truet, og kan nu derfor kun redde vores miljø og udrede disse problemer via nogle gennemgribende taktikker som kan få moder natur til at gribe ind og gøre det resterende for os.

– Diskussion om åer/floder:

Hypotese:

Vores umiddelbare indtryk af denne å, var at den så ret beskidt og forurenet ud.
Det mente vi var tilfældet, pga det ret tykke lag af gråmeleret vand udover hele overfladen. Man så heller ingen fiske arter som sådan, der findes muligvis nogle små dyrearter og insekter som har kunne formå at overleve disse omgivelser, dog er det imod alle odds. Vores forventning til åens tilstand, var derfor ikke særlig høj.

Resultater:

De endelige resultater som vi nåede frem til den givende dag, i Vallensbæks semi store å, er således opbygget på vores søgen efter hvordan at åens infastruktur er inkoporeret i den naturlige tilstand af omgivelserne, eller om mennesket selv har haft en finger med i spillet i henhold til dens form og størrelse.

Den franske Revolution

Indledning

Det samfund vi kender og lever i til daglig, tager vi ofte for givet. Vi fordømmer og prøver at omvende andre stater, der ikke som os praktiserer demokrati, som vi anser som den eneste rigtige styreform. At disse ting ikke er naturlige for dem, ligger fjernt for os, men i virkeligheden har vi selv undergået en større samfundsmæssig revolution, siden de første spæde skridt på vej mod demokrati og frihed blev taget i oplysningstiden, hvor nye samfundstanker blev introduceret af rationelle tænkere.

Målet med denne opgave er, at finde ud af hvilken betydning disse oplysningsfilosoffer havde for datidens borgerskab, der tog skridtet fuldt ud og ændrede Frankrigs forfatning radikalt. Mit fokus vil ligge på opgøret med enevældet tidligt i revolutionen, på magtskiftet og magtkampen mellem borger, adel og konge og på oplysningsideernes indflydelse på revolutionen og specielt borgerskabet. Målet vil opnås gennem en bearbejdelse af emnet på de tre taksonomiske niveauer. Der vil blive inddraget kildekritik – og analyse på det 2. taksonomiske niveau. [Læs mere…]

Europas situation efter 2. verdenskrig.

Efter 2 verdenskrige, var Europa svækket og delt. Imperierne var opløst og Europa blev delt op imellem kommunisme (Sovjet – Østeuropa) og kapitalisme (Vesteuropa). Derudover blev Tyskland også delt op mellem kapitalisme og kommunisme, hvilket dannede baggrund for konflikten imellem Sovjet og USA (den kolde krig) [Læs mere…]

Hvad er Imperialisme?

Imperialisme er en betegnelse for ekspansiv politik, der forsøger at dominere (og ofte også udbytte) andre magter, folkeslag eller områder politisk og/eller økonomisk. Imperialisme forbindes ofte med kolonialisme, bestræbelsen på at skaffe sig og vedligeholde kolonier.

Imperialismen var udbredt i Europa i perioden fra det 16. århundrede helt frem til midten af det 20. århundrede, hvor Storbritannien havde held til at opbygge verdenshistoriens største imperium, der dækkede næsten 40 millioner kvadratkilometer, men også andre europæiske lande drev imperialistisk politik, fx havde Spanien, Frankrig, Holland og Portugal også mange kolonier. Det samme gør sig i mindre grad gældende for Danmark, Italien, Tyskland, USA og Belgien.

De pågældende lande øgede deres magt ved at tage ressourcer fra kolonierne og videresælge eller bruge dem i produktionen.

Ordet bruges i nyere tid ofte om mindre konkrete former for dominans og udbytning, særligt om magtpolitiske og økonomiske relationer, der ikke har noget formaliseret grundlag og dermed ikke antaster den udbyttede parts suverænitet. I denne sammenhæng bruges det fx om USA’s udenrigspolitik. [Læs mere…]

Verdenskrig 1914-18

• Årsag, involverede parter, forløb, frontoplevelsen (forholdet mellem forventninger og realiteter), våbenhvilen

Tiden var præget af spænding og oprustning. På den ene side Frankrig, England, Sovjet. På den anden side Østrig-Ungarn, Tyskland.

Årsag og involverede parter: Serbisk nationalist skyder den Østrig-ungarske kronprins. Østrig-Ungarn erklærer Serbien krig. Tyskland følte sig presset og erklærede Sovjet krig og lidt senere Frankrig. Tyskland blev nødt til at invadere Belgien, som havde en neutralitetspagt med England, som derfor blev tvunget ind i krigen.   [Læs mere…]