Indholdsfortegnelse
Verdenskrig 1914-18
- Årsag, involverede parter, forløb, frontoplevelsen (forholdet mellem forventninger og realiteter), våbenhvilen
Tiden var præget af spænding og oprustning. På den ene side Frankrig, England, Sovjet. På den anden side Østrig-Ungarn, Tyskland.
Årsag og involverede parter: Serbisk nationalist skyder den Østrig-ungarske kronprins. Østrig-Ungarn erklærer Serbien krig. Tyskland følte sig presset og erklærede Sovjet krig og lidt senere Frankrig. Tyskland blev nødt til at invadere Belgien, som havde en neutralitetspagt med England, som derfor blev tvunget ind i krigen.
Forløb: Det blev hurtigt en skyttegravskrig grundet den nye teknologi.
Frontoplevelsen: Ikke bange for at dø efter sådan grusomhed, alle dør, men de prøver at stå sammen alligevel. (regnede med krigen ville vare et par måneder)
Våbenhvile: Den tyske kejser ville ikke indse nederlaget og blev tvunget af det tyske social demokratis leder, for at du ikke skulle træde ud af regeringen.
Versaillesfreden 1919 – forhandlingerne, selve indholdet og en vurdering, konsekvenser på kort og lang sigt (både politisk og økonomisk)
Forhandlinger: Sovjet, Frankrig, England og Tyskland
Indhold: Alsace-Lorraine skulle tilhøre Frankrig igen, det tyske Saar-område skulle kontrolleres af Frankrig, Tyskland skulle betale kæmpe krigsskadeerstatning, hæren skulle reduceres, flåden begrænses og Rhinlandet skulle demilitariseres.
Tyskland følte sig ydmyget og var imod, men var tvunget til at acceptere traktaten.
- Wilsons 14. punkter om vilkår for freden:
Bl.a.: frihandel, selv at bestemme regeringsform, grænser fastlægges efter nationalitetsprincip,
- Clemenceaus (den franske premiereminister) holdning til fredsaftale – skyldsspørgsmålet
Ønskede Frankrig skulle have større grænser, en større erstatning fra Tyskland à ville uskadeliggøre Tyskland
- De andres stormagters holdning
Fællesholdning: Tyskland havde tabt krigen.
Weimarrepublikken – opståen, indhold, problemer (modstandere)
Opståen: Nationalforsamling skulle lave den tyske forfatning
Indhold: Tyskland blev erklæret for en republik, hvis udøvende magt lå hos rigspræsidenten, den lovgivende magt lå hos rigsdagen, mænd og kvinder over 20 år havde valgret, hver delstat fik sit eget lokale parlament og delstatsregering, rigsråd som bestod af repræsentanter fra de enkelte delstatsregeringer.
Problemer (modstandere): de tyske kommunister ønskede et Sovjet-tyskland og skyldte krigsnederlaget på socialdemokraterne.
Situationen i Tyskland i 1920’erne:
1919-23: Økonomisk kaos, inflation, polarisering, Ruhrbesættelsen 1923, SA og deres rolle, NSDAPs opstart, tilslutning, politiske mål og midler, Ølstuekuppet 1923
1924-28: Dawes-planen og efterfølgende økonomisk fremgang, demokratiske partier har fremgang
1929 – : Verdenskrise (Wall Street krak) og hvordan det påvirker Tysklands situation (økonomiske og politiske krise er godt for nazisterne!)
Nazistisk ideologi og visioner
- punkts-programmet:
Hovedtræk: Stor Tyskland, Versailles-traktat annulleres, kolonier, kun oprindelige tyskere kan have tysk statsborgerskab (folkefælle)
- Racelære og antisemitisme
Jødehad
- Førermyten og symboldyrkelsen
- Propaganda
Det nazistiske partis udvikling frem mod magtovertagelsen 1933
- Metoder – partiets dobbeltkarakter: Bruger både det legale demokratiske system og uparlamentariske metoder (vold og terror (SA), propaganda)
- Årsager til partiets fascinationskraft og konkret til magtovertagelsen (incl. Hitler som person)
- Selve magtovertagelsen og konsekvenser af den, bl.a. intensiveret propaganda, nazificering af Tyskland og tyskerne
Hitlers udenrigspolitik – overordnet syn og konkrete initiativer fra magtovertagelsen og frem mod begyndelsen af 2. Verdenskrig (1939)
- Grundtanke: Lebensraum og Stortyskland
Erhvervelse af ny jord (kolonier), frugtbar jord i Ukraine og Rusland
- Konkret: Øget oprustning, flådeaftale med England 1935, Rhinbesættelse 1936, Østrigs Anschluss 1938 (”Heim ins Reich-politik), Sudeterlandet 1938, Münchenforliget sept. 1938, Resten af Tjekkoslovakiet 1939, Polen 1939
- Stormagternes reaktioner (appeasement-politikken: Hvorfor? Virkning?)
Eksempler på lidt specielle begreber/udtryk, som I skal kunne anvende og forklare:
- Dolkestødslegenden
Den henfører Tysklands nederlag til en række indenlandske faktorer i stedet for en forfejlet militærstrategi. Især understreger teorien at offentligheden ikke havde svaret det patriotiske kald på det mest afgørende tidspunkt og nogen endda havde saboteret krigsindsatsen.
- Polarisering
Hvor mange der styrer verden. Nu er der bipolarisering (2 der styrer verden – USA, Rusland)
- Antisemitisme
Jødehad
- Lebensraum
Erhvervelse af ny jord (kolonier), frugtbar jord i Ukraine og Rusland
- Appeasementpolitikken
England ønskede at stabilisere Europa og gjorde intet ved Tysklands oprustning
Skriv et svar