Ovid Oldtidskundskab

– Romersk digter (43 f.v.t – 18 e.v.t)
– Levede i Augustus-perioden
– Har lavet metamorfoser (handler om mytes verden skabelse)

Teksten:

Prolog: – vil fortælle om livets forvandling.

Før: Kaos Tomrum

– Ingen sol
– Hele verden er bandet sammen i jord, vand, himmel
– Rod [Læs mere…]

Analysemodel til Oldtidskundskab

Arbejdet med tekster i Oldtidkundskab kræver, at man er stand til at kunne forholde sig til en tekst på forskellige taksonomiske [af gr. taksis, ordning + nomos, lov] niveauer (altså kort sagt tekstanalyse, hvor man bevæger sig op ad en ”trappe” fra et referende niveau, til en analyse af teksten, videre til en fortolkning og afsluttende et perspektiverende niveau, hvor man vurderer teksten). [Læs mere…]

Hellenistisk ca. 323-31 f.kr:

Tiden starter efter Alexanders den Stores død.
Alexanders rige deles blandt hans generaler
Gallerne hærger
Det hellenistiske rige bliver overtaget af romerriget, og dermed Kejser Augustus.
Rom bliver stormagt i hele middelhavsområdet – Grækenland bliver en romersk provins i 146
31 f.Kr.: Augustus opnår magt som enehersker i Romerriget.

Den hellenistiske tid I den græske historie var perioden mellem Aleksander den stores død I 323 f.kr. hellenismen er betegnelsen for oldtidens historie, hvor den græske kultur udspredte og etablerede sig som en verdenskultur og derefter selv blev påvirket af de orientalske kulturer. Den hellenistiske kultur gik fra 336. f.kr til 31 f.kr.

Skulpturerne eksperimentere med dynamik og bevægelse i langt højere grad en tidligere. Skulptørene blev bedre til at lave naturtro skulpturer.

– Man havde nu styr på brug af marmor, bronze, anatomi, proportioner, bevægelse og følelsesudtryk
– Samspil med omverdenen
– Fattigdom, sygdom og grimhed
– Voldsomme bevægelser
– Det smukke og det gode forsvinder.
– ekstrem Heroisme. Heltene hyldes.
– Kvindekroppen vises nu nøgen.
– Kollosalmonumenter. Meget store skulpturer.
– svulmende former
– Meget patos = følelser.
– Enrefremstillinger – individet i fokus (børn, kvinder, dyr)
– Folk bliver meget overdrevet (hellenistisk barok) [Læs mere…]

Senklassisk tid 400-323 f.kr.:

399: Sokrates henrettes
Bystatsforbund opstår
Makedonien vinder frem, først under ledelse af Philip II, derefter under hans søn, Alexander den Store, 336-323. De græske bystater skulle indgå et forbund. Alexander den Store udvidede det græske rige. Da han døde blev hans rige opløst, og ændret til 3 mindre riger.

– Forholdsvist samme stil som højklassisk
– Kontrapost stilling.
– Håret er meget detaljeret.
– Hans ansigt er åbent og udtrykker noget.
– Individualitet, særpræg
– bløde ansigtstræk
– Intimitet og aktivtet
– Tendens til mere følelser frem for harmoni.
– rundhed, blødhed, buttethed
– Kvindekroppen bliver mere tydelig under draperi.
– Hovedet er mindre. 1 / 8 af højden. [Læs mere…]

Højklassisk tid 450-400 f.kr.:

461-429: Perikles leder Athen: Athens storhedstid – genopbygning af Akropolis (Parthenon)
431-404: Den peloponnesiske krig mellem Sparta og Athen, pest i Athen. Athen taber til Sparta og der bliver oprettet et oligarkisk styre (de tredive tyranner). De styrede Athen med hård hånd i 404-403 f.kr. indtil de blev væltet af pinden og demokratiet atter fandt sted igen.
Athen stod i spidsen for det deliske søforbund.
Efter 425: Den rige stil, vådt draperi, mange detaljer
Herodot og sokrates lever i denne periode

– Udtryksløs i ansigtet, håret er ikke så detaljeret
– Harmoni og afslappethed
– Lokagatia (smuk og godhed)
– Mange kvindelige statuer
– Våddrapperi (tøj sidder tæt og er formet tæt efter kropsform)
– Fuldendelse af kontrapost stillingen
– Mange folder på tøj
– Igen naturalisme

Mandekroppens bevægelser og proportioner er nu perfekte, d.v.s. sådan som de bør være, men nok sjældent er, altså idealiserede.

Kvindekroppens bevægelser og proportioner udvikles parallelt med mandefigurens. Den nøgne kvindekrop er interessant, men den vises ikke direkte. Der er ikke tradition for det, og ideal og normer får problemer med at følges ad. [Læs mere…]