Noter: Hvad er imperialisme? 1870-1914

Hvad er Imperialisme?

Imperialisme er en betegnelse for ekspansiv politik, der forsøger at dominere (og ofte også udbytte) andre magter, folkeslag eller områder politisk og/eller økonomisk. Imperialisme forbindes ofte med kolonialisme, bestræbelsen på at skaffe sig og vedligeholde kolonier.

Imperialismen var udbredt i Europa i perioden fra det 16. århundrede helt frem til midten af det 20. århundrede, hvor Storbritannien havde held til at opbygge verdenshistoriens største imperium, der dækkede næsten 40 millioner kvadratkilometer, men også andre europæiske lande drev imperialistisk politik, fx havde Spanien, Frankrig, Holland og Portugal også mange kolonier. Det samme gør sig i mindre grad gældende for Danmark, Italien, Tyskland, USA og Belgien.

De pågældende lande øgede deres magt ved at tage ressourcer fra kolonierne og videresælge eller bruge dem i produktionen.

Ordet bruges i nyere tid ofte om mindre konkrete former for dominans og udbytning, særligt om magtpolitiske og økonomiske relationer, der ikke har noget formaliseret grundlag og dermed ikke antaster den udbyttede parts suverænitet. I denne sammenhæng bruges det fx om USA’s udenrigspolitik.

IMPERIALISME 1870-1914

Industrialiseringsprocessen er den store forandringsfaktor, som har skabt det samfund vi kender som i-landene og dermed også kløften mellem disse samfund og udviklingslandene.

Det før industrielle samfund.

Der kan ses fælles træk i de Europæiske landbrugssamfund omkring år 1750 og i dagens u-lande.

Kendetegnende:

• De ikke industrielle samfund er meget statiske. = nærmest økonomisk stillestående.
• Langt overvejende befolkning er beskæftiget i landbruget.
• Bybefolkningen udgør derfor en lille andel af befolkningen.
• Meget begrænset arbejdsdeling og sparsommelig anvendelse af realkapital dvs. redskaber og maskiner. Forarbejdningen af vare foregår håndværkmæssigt.
• Hovedparten af befolkningen på landet lever i en selvforsyningsøkonomi.
• Befolkningsudviklingen er præget af høje fødselstal, familierne får mange børn.
• Dødeligheden er til gengæld høj, især børnedødeligheden.
• Landbruget er afhængig af vejret, hvilket kan fremstå risikabelt hensyn til dødeligheden og levevilkår.

Den globale industrialiseringsproces starter i England.

I slutningen af 1700 tallet oplevede England en industriel revolution og dermed en udvikling.

Forudsætningen for industrialiseringen fandtes især på tre områder: forbedringer i landbruget, befolkningsudvikling og dampmaskinen.

Fra midten af 1700 tallet, indførte England nye reformer i landbruget, der indebar mere intensiv dyrkning af jorden (nye redskaber, jordbehandling – gødning osv.).

Det resulterede i at bønderne kom ud af selvforsyningsøkonomien, og kunne derfor nu specialisere sig i fødevareproduktion og i stigende grad efterspørge forbrugsgoder fra fremvoksende industri.

Derudover faldt dødeligheden pga. bedre hygiejne, færre epidemier og vaccinationer mod kopper mv. Og befolkningen begyndte at vokse.

Den samlede virkning af landbrugsudviklingen og befolkningsudviklingen, gav overskudsbefolkning på landet, som måtte vandre ind til de hastigt voksende byer.

Nye jobmuligheder åbnede sig samtidig i byerne især pga. dampmaskinen. Derudover også spinde- og vævemaskiner, som gjorde det muligt at finde beskæftigelse i tekstil industrien. Tekstilindustrien var den mest fremvoksende og ledende industri. Dermed havde bomuldsindustrien også en ledende rolle. Branchen var meget elastisk både på efterspørgsel og udbud. Hvis man kunne producere billigere, kunne man øge afsætningen betydelig, idet bomuldsvare kom indenfor større befolkningsgruppers økonomiske rækkevidde.

Anvendelse af maskiner i produktionen, ledte til stærkt stigende behov for kul og jern.

Dampmaskinen muliggjorde revolution på transportområdet: fra ca. 1830 jernbaner (damplokomotiv), senere dampskibe.

Det var meget vigtigt, da det krævede gode transportmuligheder ved masseproduktion til flere store markeder.

Hvorfor netop England?

Det var der flere grunde til:

• England var begunstiget fra naturens side: rigeligt forsyninger med kul og jern.
• Gode muligheder til at udnytte den billige søtransport.
• England havde stærke håndværkstraditioner indenfor tekstilproduktion.
• Det britiske ørige udgjorde et frit indre marked uden toldgrænser mellem landsdele.
• England var den førende kolonimagt. Udbyttet fra kolonierne førte til kapital til landet.
• Kolonierne sikrede forsyninger med råstoffer og udgjorde et marked for britiske industriprodukter.
• England have opbygget en stor flåde, og var dominerende nation på verdenshavende.
• Oversøiske trekantshandel: vare fra England blev udskibet til Vestafrika til bytte for slaver, slaverne blev sejlet til Vestindien, hvor de blev solgt. Derefter blev skibende fyldt op med sukker, bomuld og tobak fra plantagerne i Indien og sejlet tilbage til England, hvor de blev bearbejdet og solgt til Europa.

Sociale konsekvenser

Dannedes en ny fabrikantgruppe i overklassen, der var i stand til at samle sig kolossale formuer.

En anden ny gruppe var by-arbejderne.

Overskudsbefolkningen fra landet, kom til at leve i fugtige, mørke og overbefolkede lejligheder. Hvilket var pga. de hastigt voksende industribyer manglede fuldstændigt huse/lejligheder, til de mange tilflyttere.

Der var heller ikke kloaksystem eller ordentlig forsyning med rent vand. Og kulstøvet fra skorstenene lagde sig overalt som en tæt tåge. Resultatet blev særdeles høj dødelighed i byerne.

Undersøgelse i 1830erne vist, at den gennemsnitlige levealder for Manchesters arbejderbefolkning var 17år. mens den var dobbelt så høj på landet.

Derudover stiftede man bekendtskab med et nyt begreb: arbejdsløshed. Undersøgelser tyder på, at arbejdsløsheden svingede fra år til år, men understeg ikke 10%. – lønniveauet trykkedes derfor.

Fabriksliv

Arbejdede ændrede karakter, idet de nye produktionsformer ikke stillede store krav om håndværksmæssig kunnen. Maskinerne kunne betjenes af ufaglærte, selv af børn. I arbejderfamilien var det normalt, at både hustruen og børnene tog arbejde i fabrikker eller miner. Derved trykkedes lønniveauet yderligere.

Arbejdspladsen var typisk direkte sundhedsfarlig og arbejdsdagen lang – 12 timer.

Industrialiseringen spreder sig

Den engelske industrialisering påvirkede udviklingen i de øvrige europæiske lande på flere måder:

• Englands førerstilling betød det var svært at konkurrere hensyn til forarbejdede vare.
• Men til gengæld England fungerede som et lokomotiv for den økonomiske udvikling i andre lande, da fra ca. 1830 ikke længere kunne brødføde sig selv pga. den kraftige befolkningsvækst i bybefolkningen fra landet. Det betød at de måtte importere fødevare og råstoffer fra andre lande, hvor især Danmark mærkede en stor eksportboom af landbrugsvare, og Sverige oplevede stor træ eksport. Derved fik disse lande tilført kapital fra England.

I slutningen af 1800 tallet sidste tredjedel, begyndte industrialiseringen for alvor at spredes sig ud i Europa. Der skete også en industrialisering i Japan og USA i samme periode.

Udviklingen fra 1870 og frem 1. verdenskrigs udbrud i 1914, kaldes for den industrielle revolutions anden fase. I denne periode var Tyskland og USA de førende lande.

Efter 1870 blev der tale om nye produkter, brancher der blev dominerende. Stål kunne nu massefremstilles pga. ny teknik, og man blev i stand til at udnytte el-kraften. Store fremskridt inden for kemien, lagde grunden til den kemiske industri, f.eks. fremstilling af kunstgødning.

Derudover blev olieindustrien betydningsfuld.

Perioden præges af koncentrations- og monopoliseringstendenser, da det krævede høje kapital udgifter og investeringer for at overleve som virksomhed.

Grunde til den Europæiske erobring

Der hersker blandt historikere nogenlunde enighed om, at de europæiske lande i perioden efter 1870 kom ind i et kapløb om at dele områder af verden, før de endnu ikke var under deres kontrol.

Økonomiske grunde:

landene forsøgte nu at beskytte deres opvoksende og endnu spæde industrier med toldmure, som holdt konkurrenternes varer borte.

Derfor var der kun en løsning for de europæiske lande: koloni erhvervelse. I kolonierne kunne man håbe på at slippe af med overskudsproduktionen. Samtidig havde disse kolonier en række råvare at byde på til nationens industri: bomuld, gummi, kul, jern, olie og ædelmetaller.

En vigtig baggrund for industrialiseringen var udviklingen af samfærdsmidlerne (effektive transportmuligheder til at transportere vare rundt omkring, skibe, damplokomotiv).

Psykologiske grunde:

Nationalisme – Nationalismen er en slags følelse af, at ens eget land, folk og kulturelle værdier er bedre end andres.

Kolonierobringer et udtryk som national prestige – en konkurrence om hvem der havde flest kolonier. Det var befolkningens pligt, at slutte sig op bag politikkerne og herskerne i kampen om national prestige.

”Survival og the fittest” blev overført til nationernes liv. Den bedst nation måtte sejre, de andre gå til grunde. Derfor måtte de fremmede befolkninger finde sig i at blive undertrykt i kolonierne.

”der er intet chokerende i en højerestående races erobring af en laverestående races land med henblik på at herske over den”

Derudover skal ”missionens” rolle nævnes. Både katolske og protestantiske missionærer drag ud for at udbrede kristendommen.

Den moderne bevidsthed

Den moderne måde at tænke på, blev til i disse år.

Det var et brud med fortiden, hvor religionen i hundrede år havde dannet verdensbilledet, moral meningen med livet.

Nu blev Gud erstattet af videnskaben og troen erstattet af fornuften. ”Alt kan forklares ad fornuftens og logikkens vej.”

Darwinismen (side 10)

……………………..

Fremskridtstro og videnskabsbegejstring (side 11)

……………………………

Videnskabelige revolutioner (side 11)

………………………….

Nationalisme og racisme (side 12)

Nationalismen tilfredsstillede sig dybere behov i det rodløse industrisamfund, den gav følelsen af at høre til i og være del af et fællesskab.

Fordomme (side 13)

Den hvide mands byrde – Skovgaard (år 1982)

Skovgaard var kendt for at forsvare britisk imperialisme som en måde, hvorved den vestlige verden beskyttede kolonilandene imod deres egne indbyrdes krige og korruption. Fordi den vestlige verden var teknologisk og økonomisk overlegen, var den moralsk forpligtet til at hjælpe andre lande. Han udtrykte det i begrebet “Den hvide mands byrde”.

Erobringens faster (side 15)

I 1800 dækkede Europa og europæiske besiddelser 55% af landjorden.

I 1978 67%

I 1914 84,4%

Perioden op til 1882

Præget af mangel på imperialistisk begejstring og af, at de erobringer, der rent faktisk blev foretaget ikke var led i en større samlet planlægning i de europæiske lande.

Uformel imperialisme, hvor der oprettedes en række traktater, der gav politisk kontrol over de indfødtes stater, men ikke besiddelse af dem. De ledende var opdagelsesrejsende, handelsfolk, missionærer osv. i perioden.

Perioden 1882-1890

Fieldhouse for papiropdelingen.

Europæiske regeringer gjorde krav på næsten hele Afrika, Sydøstasien og øerne i Stillehavet.

Bismarck politikken satte gang i begivenhederne.

Den europæiske politik blev præget af, at diplomaterne sad ned store verdenskort foran sig og udpegede områder, som de kunne gøre krav på.

Perioden 1890-1914

Omkring 1890 var der ikke mange områder tilbage, og det gik derfor ud på at bibeholde de områder man havde krævet. ”besætte og befæste” områderne, så andre ikke kunne tage dem. Det betød at indfødte som man førhen har kontrolleret af traktater og løfter, nu blev undertvunget af magt. På den måde blev maskingeværet symbol for denne periode.

Det skabte også store stridigheder mellem stormagterne, når de rumlede sammen om krav af en koloni, der næsten ledte til krig.

Ideologier, conquistadorer og politikere (side 16-18)

Hvem var erobrerne? Og hvor var kolonierne? — side 19: kort over Afrika.

I perioden 1870-1920 voksede USA’s befolkning fra 38 millioner til 106 og antallet af stater fra 37 til 48. Den hastige kapitalistiske udvikling havde i starten af det 20. århundrede forvandlet landet fra et landbrugsland til et industrisamfund.

Afkoloniseringen fra 1945, kort version

1. Årsaget til afkoloniseringen?

Baggrunden for afkoloniseringen må søges, både i ændringerne i styrkeforholdene i verden som helhed og i det pres der nedefra blev udøvet fra nationalistbevægelsernes side.

Afrikanske nationalister understregede, at FN’s menneskerettighedserklæring også skulle gælde for afrikanere.

Svækkelsen af de traditionelle kolonimagter gav færre muligheder for at modstå den befrielseskamp, der mange steder ulmede. Samtidig pressede USA på for en «åben politik» med frit spillerum for handel og investeringer (frihandel uden handelsbarriere) i stedet for et protektionistisk kolonisystem (handelsbarriere overfor lande udenfor ens imperium). Afrikanske nationalister understregede, at FN’s menneskerettighedserklæring også skulle gælde for afrikanere. USA og Sovjet var modstandere af kolonisystemet. Begge lande ønskede indflydelse på kontinentet: USA først og fremmest økonomisk og Sovjet politisk. Amerikanerne indså, at koloniseringen var unødvendig for at bevare den økonomiske kontrol.

1. Afkoloniseringens forløb?

afkoloniseringen af Afrika hurtig. Den tog et par årtier fra 1955 til 1975, hvis vi ser bort fra nogle lande i det sydlige Afrika med stærk settlerdominans.

1. USA´s håndtering af koloniafviklingen?

”genopbyggelse af Europa, frem for kolonierne”

1. Overgangen fra koloni til selvstændig stat?

1. Langsigtede konsekvenser af koloniseringen?

Kontinentet står aktuelt overfor en række fælles udviklingsproblemer.. Det drejer sig om korruptionen, AIDS, tørken og arven efter apartheid.

Korruption undergraver menneskerettigheder, demokrati og god ledelse. Korruption hæmmer etableringen af virksomheder og svækker økonomisk udvikling.

Årsagen til fødevaremangelen er i første række krig, konflikter og fattigdom.

På trods af FN-konventionerne om klimaændringer og mangfoldigheden i naturen, ser ørkenspredningen ikke ud til at påvirke de rige lande. De er ikke direkte berørte og deres erhvervsliv profiterer ikke på bekæmpelsen af ørkenspredningen gennem for eksempel salg af teknologi.

Apartheid betyder oprindelig «adskillelse» på afrikaaner-sproget i Sydafrika, og blev frem til overgangen i starten af 1990’erne brugt som betegnelse for den hvide befolknings økonomiske, politiske og ideologiske herredømme i dette land. Apartheidideologiens repræsentanter forsøgte at retfærdiggøre den racistiske undertrykkelse med argumenter om, at de forskellige «kulturer» bedst udvikles adskilt, og at forudsætningen for harmoni er, at alle accepterer sin egen races særlige plads i samfundet.

Koloni lande = fattige i dag. Eks. Afrika… Borgerkrige, ustabile styreformer (enten svag demokratisk eller diktatur)

Koloni ejer lande = rige velhavende lande i dag. Eks. England og USA.

Store flygtninge strømme.

”Den nye verden” side 296-303.

1. Ulandsbistand: forskellige typer, ulandsbistandens rolle og udvikling?

Efter 2. verdenskrig, oprettede forestillingen om, at de rige lande bør yde bistand til de fattige. England og Frankrig oprettede udviklingsfonde til dette formål. Den amerikanske bistandspolitik indledtes i 1949, ved præsidents Trumans tale, hvor han opfordrede til en massiv økonomisk indsats for den fattige verden. Motiver var at opretholde og styrke indflydelse i modtagerlandene. USA støttede i 1950erne og 1960erne primært vestlige orienteret lande, man mente var truet af kommunisme: Taiwin, Sydkorea, Pakistan, Thailand, Filippinerne og Sydvietnam.

USA: ”fredskorpset”, hvor idealistiske unge mennesker stillede deres arbejdskraft gratis til rådighed for udviklingslandene.

Storbritannien, Frankrig og USAA ydede økonomisk hjælp i 1960 (side 297). Derudover også Sovjet.

Økonomiske motiver til at yde bistand: sikre adgang til råstoffer og afsætningsmarkeder.

Den tredje verden foretrak hjælp via. FN ”multilaterale bistand” var ikke tosidede hjælp og skabte ikke politisk afhængighed. Politisk afhængighed og tosidede hjælp, var derfor man prøvede at give bistand uden om FN.

bistand inddeles i to former:
a) Den bi-laterale bistand
b) Den multilaterale bistand.

Den første er bistand fra et land til et andet land, altså en aftale mellem to lande (“bi-” betyder to). Den anden form er bistand, der ydes til mange lande gennem internationale organisationer.

2. Hvad er FN, og hvilken betydning har FN haft for udviklingslandene og udviklingshjælpen?

Forenede Nationer (forkortes FN) er en verdensorganisation, der blev dannet efter 2. verdenskrig den 24. oktober 1945 af 51 stater. Organisationen havde det formål at forhindre en verdenskrig i at opstå nogensinde igen. Menneskerettighederne er blevet formuleret i FN.

Organisationen spiller en vigtig rolle i international udviklingspolitik, miljøsamarbejde, kampen for menneskerettighederne, international samfærdsel osv. Den stadige udvidelse af opgaverne har ført til oprettelse af et stort antal ekspertgrupper og koordineringsudvalg, udvidelse af sekretariatet og flere specialorganisationer. Alt i alt er FN med specialorganisationerne blevet et uerstattelig element i vore dages internationale system.

Den multilaterale bistand.

”De rige lande burde bringe deres udviklingsbistand op på et beløb, der svarede til 0,7% af deres BNP.” Førte kun til en smule mere bistand, hvilket var skuffende.

FN kæmpede for de fattige lande. Udviklingsbistanden skulle øges, den tredje verden skulle have bedre adgang til lån, den rige verden skulle åbne deres markeder for den tredje verden, der skulle sikres stabile priser på de råvarer ,mange tredjelande var afhængige af. Men meget lidt blev ført ud i livet. Det skyldes blandt andet oliekriserne i 1973-1947 og 1979-1980 ramte økonomien hårdt. Arbejdsløshedsproblemer i de rige lande betød, at ingen regeringer for alvor var indstillet på at lukke op for de industrielle produkter, som den tredje verden kunne tilbyde. Man forsøgte i stedet at beskytte egne arbejdspladser.

I 1990erne fjernede stort set alle de rige lande fra målet om de 0,7% bistand af BNP. De flest lande fastholdt bistandsbeløbets størrelse, men undlod at lade det vokse i takt med den økonomiske vækst. Det værste var amerikansk bistandshjælp faldt fra 11,3 milliarder i 1990 til 9,4 milliarder i 1996, hvilket svarede til 0,1% af deres BNP. Der var udbredt tvivl om virkningen af hjælpen bl.a. pga. korruption i de fattige lande. USA ville heller ikke yde økonomisk støtte, hvis man ikke fik politisk støtte tilbage. USA koncentrerede om steder hvor USA´s interesser var størst. Man ville hellere støtte genopbygningen af Europa og den østlige blok af Europa efter kommunismens/Sovjets fald.

3. Gældskrisens årsager og konsekvenser?

Kombinationen af stigende realrente, faldende økonomisk vækst og eksportvanskeligheder resulterede i gældskrisen.

Mens u-landshjælpen stagnerede i 1970erne, øgedes lånene til den tredje verden fra private banker, i høj grad styret af verdensbanken og IMF.

Konsekvenser på side 301-302

2015 Målene FN
2015 Målene, også kaldet FN’s 2015 mål, er otte konkrete, tidsbestemte mål for at bekæmpe verdens fattigdom frem til 2015. De blev vedtaget i år 2000 af en række stats- og regeringschefer på FNs Årtusindetopmøde. Målene er inden 2015 at:

1. Halvere andelen, som lever for mindre end én dollar om dagen, og halvere andelen som lever i hungersnød.
2. Alle børn skal have adgang til en grundskoleuddannelse.
3. Fremme ligestilling og styrke kvinders rettigheder, herunder ligestilling på grundskole- og alle uddannelsesniveauer.
4. Reducere spædbarnsdødeligheden og mindske dødeligheden blandt børn under fem år med to tredjedele.
5. Reducere dødsfald i forbindelse med fødsler og graviditet med tre fjerdedele.
6. Standse udbredelsen af hiv/aids, malaria og andre sygdomme, der truer menneskeheden.
7. Sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling, herunder halvere andelen af mennesker uden adgang til rent drikkevand, og forbedre levevilkårene væsentligt for mindst 100 millioner mennesker, der lever i slumområder inden 2020.
8. Opbygge et globalt partnerskab for udvikling og sikre øget bistand, retfærdige handelsregler og gældslettelse for udviklingslandene.