Indholdsfortegnelse
Valravnen
I middelalderen var slægten det sociale holdepunkt, og man havde en form for forpligtelse over for den. Derfor skulle man giftes fornuftigt, altså ind i en rig familie eller i hvert fald en på samme niveau som en, og ikke af kærlighed. Derfor blev overgangen fra barn til voksen, også kaldt bryllups- situationen, anset for en farlig tid. For at forhindre de unge medlemmer af slægten i at modsætte sig dette, skrev man folkeviser. De havde den funktion at være en form for moralsæt eller opdragelsesvise.
Referat
Valravnen handler om jomfruen Hermelin. Hermelin sidder og kigger ud af sit vindue, da hun ser den vilde valravn1. Hun fortæller valravnen, at hendes far har fundet en ægtemand til hende, som hun elsker, men at hendes stedmor har sendt ham bort til fremmede lande. Stedmoren vil nemlig have, at Hermelin gifter sig med hendes søsters søn. Valravnen, som er Hermelins bror, tilbyder sin hjælp mod at få noget til gengæld. Hermelin tilbyder broderen sølv og guld, men det takker han nej til. Han vil i stedet have den første søn, hun føder.
Hermelin accepterer og sværger ved sin kristne tro. Valravnen flyver hende hen til hendes ægtemand, hr. Nielaus, som har været hende tro. En måned efter holder de deres bryllup. 5 måneder efter føder Hermelin en søn. Valravnen kommer nu for at få sønnen, som den er blevet lovet. Hermelin holder sit løfte og giver barnet til broderen. Valravnen hugger barnets højre øje ud og drikker dets hjerteblod, derved bliver han forvandlet til et menneske igen. Alle folk der ser det beder til gud om, at barnet skal få liv igen. Barnet genopliver. Nu har Hermelin overvundet sin angst og sorg, hun har både en søn, en broder og er gift med hr. Nielaus.
Analyse
Der er tale om en folkevise, eller trylleviser bliver de også kaldt, da der indgår overnaturlige væsner. Folkeviser blev skrevet i middelalderen og belyser problematikken ved overgangen mellem barn til voksen. Visen er skrevet på vers og er betænkt til at blive sunget. Teksten er kronologisk uden flashbacks. Ligesom sagaer lægger folkeviser ikke meget vægt på følelser, vi får kun den rene handling. Det er sparsomt hvad vi får at vide om personerne, såsom udseende og sindelag.
Vi kan ikke direkte tidsbestemme visen ud fra teksten. Dog peger det, at Hermelins far finder en ægtemand til hende, på at det er omkring middelalderen., hvor dette var skik. Folkeviserne er også skrevet i den periode. Af personer er den vigtigste Hermelin, da konflikten tager udgangspunkt i hende. Hun er af en rig familie, da hun har mulighed for at give valravnen både sølv og guld, men hun har ingen mor, men derimod en stedmor. Vi ved også, at hun er kristen, da der flere steder i teksten står sådan skrevet2.
Hermelins mand, som hun elsker, bliver sendt væk, så hun i stedet for kan blive gift med en, stedmoren vælger. Hermelin synes, at han ligner mere en trold end et menneske og sorg derved. Ved hjælp fra sin bror, valravnen, ender hun op med at være glad.
Hverken faren eller stedmoren hører vi særligt meget om. Det eneste der kunne give os et praj er, at stedmoren sender den rigtige ægtemand væk. Hvis hun brød sig meget om Hermelin, ville hun nok ikke gøre det. Valravnen, som er Hermelins bror, får vi heller ikke noget at vide om. Han giver udtryk for at holde af sin søster og hjælper hende også dog ikke helt gratis3. Hr. Nielaus, Hermelins rigtige ægtemand, er en velstående og tro mand, der står også at han er tapper.
Fortolkning
Hovedkonflikten, eller den synlige konflikt, er, at stedmoren forpurrer hendes kærlighed, ved at sende hr. Nielaus til fremmede lande. Hvis man så dykker ned under overfladen og har i baghovedet, at det er en folkevise, hvilke ofte belyser forlovelsessituationen, ser konflikten for mig ud til at være det, at Hermelin ikke enten kan eller vil acceptere sin overgang fra barn til voksen. Vi får at vide, at Hermelin føder 5 måneder efter deres genforening, hvilken kan fortælle os at, de må have været sammen inden Nielaus’ afrejse.
Som jeg ser det, er hr. Nielaus klar til at være voksen og har accepteret det, hvorimod Hermelin ikke er klar eller ikke kan, det symboliseret af det vilde hav4, der adskiller dem, som hun ikke kan komme over alene. Hermelin får hjælp af sin bror og kommer over havet til Nielaus, rejsen over havet symboliserer hendes rejse fra barn til voksen. I Hermelins tilfælde går det godt, og hun ender med at blive gift og få en søn, hvilket e det lige modsatte af Germand Gladensvend.
Udover hovedkonflikten er der over en anden konflikt, valravnen. Som jeg skrev på forrige side, er en valravn et menneske omskabt til et væsen, der er halv ulv, halv ørn. For at kunne forløse sig fra denne trolddom, skal offeret drikke blodet fra et nyfødt drengebarn. Så fra Valravnens synsvinkel ligger konflikten i, at han skal have forløst sig fra trolddommen.
Jeg synes at se en parallel mellem det nyfødte barn og valravnen. ”han ser aldrig moder sin” som der står i strofe 16, linie 4 kunne både være på barnet, men også på valravnen. Vi ved kun, at han ingen mor har, måske har han aldrig kendt hende. Det kunne være hvad der ligger til grund for hans omskabelse. Ved så at drikke barnets blod forløser han sig, men skaber et nyt problem, nemlig at Hermelin har mistet sin søn.
Her synes jeg så, at der kommer et religiøst spektrum ind. Folkene der ser valravnen drikke barnets hjerteblod beder alle sammen til Gud om at give barnet liv igen5. Som jeg ser det, er barnet det samme, det har blot fået sin livskraft tilbage ved hjælp af Gud. Måske er det skjulte budskab, at hvis du er en god troende, så holder Gud hånden over dig og står dig bi.
Perspektivering
Hvis man sammenligner teksten med datidens ægteskabs- og kønsrolletraditioner, finder jeg det underligt, at stedmoren går imod farens beslutning og finder en anden ægtemand til Hermelin. Da manden havde den største autoritet eller burde have haft. Relateret til folkevisen German Gladensvend, ender Valravnen lykkeligt eller i hvert fald med konfliktløsning. Hovedforskellen ligger i et Hermelin i Valravnen er reddet til at acceptere sin position som voksen og tage ansvaret, det medfører. German Gladensvend tager ikke det ansvar, men søger tilbage til barndommen, og går til grunde derved. Men begge tekster belyser forlovelsessituationen, godt nok med hver deres løsning, og konflikter.
I dag ville sådanne folkevise ikke være aktuelle. Jeg mener, vi har jo ikke slægtsforpligtelser og skal ikke gifte os efter vores forældres valg. I dag gifter vi os af kærlighed, og overgangen fra barn til voksen er ikke noget folk ser som noget fare- eller problemfyldt. Hele formaningen om at man skal støtte op om slægten og gifte sig med den gemal ens forældre finder, forsvinder fuldstændigt i vores samfund hvor slægt betyder så lidt, og vi er så selvstændige. Hvis man skulle skrive en folkevise, der passer til nu tiden, skulle den belyse, stadig overgangen fra barn til voksen, men problematikken ved at afstå fristelserne og holde sig på stien.
Nutidens store problematik er nemlig de mange muligheder og valg, det kræver både overblik og omhu at vælge den rette sti og opnå det gode liv.
Jeg synes, at folkeviserne viser de sociale problematikker fra middelalderen, men i dag er de ikke aktuelle. Problematikken har altså ændret sig med tiden. Religionen har også ændret sig, ud fra teksten kan man se den vejede meget tungere dengang end i dag. Når alt dette nu er sagt, skal det siges, at jeg synes folkeviserne har et udødeligt budskab, som også passer på vores hverdag. I Valravnen er det, at kærligheden overvinder alt.
Vh skriver
…at den må have den onde lykke, den gode ikke kan få… er alle forskellighederne fra middelalderens virkeligheder til trods, stadig en virkelighed for mange nutidige mennesker, måske de fleste?