Analyse og fortolkning af “Appelsiner” af Tove Ditlevsen

Appelsiner

I dag har folk tendens til at give andre skylden for deres egne problemer. Dette medfører kun negative ting. I teksten ”Appelsiner” fra 1948, som er skrevet af Tove Ditlevsen, møder vi nogle mennesker, som giver skylden for deres problemer til en anden. Dette fører til nationalisme og udstødelse.

”Appelsiner” er en novelle, da det er en kort historie, som ligner virkeligheden, men dog er den opdigtet. Der er ét handlingsforløb, ét problem og få personer medvirkende. Teksten er skrevet med en 3.persons fortæller, som er alvidende. Novellen er kronologisk opbygget og er skrevet i præteritum. Novellen handler om Jonassen, som er grønthandler. Han får en dag, sammen med en masse andre grønthandlere, udleveret 25 appelsiner. Han vil dele de 25 appelsiner retfærdigt ud, så alle dem, der tit handler hos ham, får nogle appelsiner. Den første kunde, der handler hos ham den dag, er fru Klingspuhr. Fru Klingspuhr handler tit hos ham, men alligevel får hun ingen appelsiner. Den næste kunde, der kommer, er fru Nielsen og hendes to børn. Jonassen forærer børnene en appelsin hver. Han fortæller fru Nielsen, at fru Klingspuhr ikke fik nogle appelsiner. Da fru Nielsen kommer hjem, fortæller hun sin mand, hvad der er sket. Han fortæller hende, at Jonassen nok ikke kan lide jøder. De kommer i snak om fru Nielsens ønske om at få en større lejlighed. Samtalen ender med, at hr. Nielsen råder hende til at skrive sig op til fru Klingspuhrs lejlighed. Han er sikker på, at tyskerne vil komme og hente hende.

På den måde fremstår det tydeligt, at teksten forgår under 2.verdenskrig, hvor jøderne stadig bliver forfulgt af tyskerne. Selvom fru Klingspuhr er bosat i Danmark, kan hun ikke være sikker på, at hun ikke bliver udstødt, for nogle danskere, såsom Jonassen, er også imod jøder. Jonassen har ikke noget imod jøder til at starte med, men først da han møder fru Klingspuhr, begynder han så småt at have noget imod dem. Fru Klingspuhr er en meget velhavende kvinde, og eftersom Jonassen tilhører underklassen, mener han, at man skal holde alle jøderne nede, for ellers får de mulighed for at have mere succes end dem selv, ”- De er et fremmedelement i befolkningen, og hvis vi ikke holder dem nede, suger de al saft og kraft ud af os.” s. 259 L.21-L.23. Her ses, at Jonassen mener, at jøderne skal undertrykkes, for ellers vil de selv ende med at være under jøderne. Grunden til, at han mener dette, er, at han ikke kan acceptere, at fru Klingspuhr er mere velhavende end ham selv.”…,og det var ikke ens egen skyld man aldrig fik den forretning. Hemmelige kræfter åd af samfundets rod…Sugede saft og kraft ud af en. Og tyskerne var nogle røvere og banditter, men på visse områder så de klarere end andre.” s.259 l. 27-33. Her fremstår det tydeligt, at Jonassen mener, at det er en hemmelig krafts skyld, at han ikke har fået den forretning, han har ønsket sig. I det første citat kan man se, at han mener, at jøderne er den kraft, der suger al kraften og saften ud af dem. Ydermere kan man også se, at han hentyder til, at jøderne er den hemmelige kraft, eftersom han fortæller, at tyskerne ser klarere end andre.

Fru Nielsen begynder, ligesom Jonassen, først at have noget imod jøder, da hun indser, at fru Klingspuhr er stillet bedre end hende selv. ”Og så sød og venlig hun altid er.” s.261 l.4-l.5. Her ses, at fru Nielsen ikke har noget i mod fru Klingspuhr. ”… , at Klingspuhrs havde et værelse mere end de, skønt de ingen børn havde. Det var i hvert fald meningsløst… ” s. 261 l. 27-31. Det fremstår tydeligt, at fru Nielsen lægger mærke til hvor rig fru Klingspuhr er. I følgende citat ses der klart, at fru Nielsen først får noget imod jøder, da hun indser, at fru Klingspuhr er over hende selv, dvs. at hun har en højere position i samfundet” … Det kunne ikke skade fru Klingspuhr det bitterste at søge den lejlighed. Og det var sikkert kun et tidsspørgsmål hvornår de tog fat på resten af jøderne. De umennesker.” S.262 l. 8-11. Jonassen og fru Nielsen begynder at udstøde jøder, efter de ser, hvor godt fru Klingspuhr er stillet i samfundet og dermed er rigere end dem, derfor skyldes konflikten deres dårlige status i samfundet. Fru Klingspuhrs høje status i samfundet medfører, også at fru Nielsen viderefører udstødelsen af jøder til sine børn. ”Jonassen så med velvilje på de to rene, lyshårede unger og tog i pludselig … – Næ, men det er da alt for galt – til børnene- og de har aldrig smagt en appelsin i deres liv,… – De må nok hellere foretage uddelingen, sagde han og ville trods fru Nielsens protester ikke modtage betaling for dem:…” s.260 l.14-36. Ligeledes fremstår det tydeligt, at Jonassen vil have, at fru Nielsen skal vende sine børn imod jøder, således at de også bliver nationalister. Da fru Nielsen fortæller, at det er hendes børns første appelsiner, menes der, at børnene er neutrale, dvs. at de ikke har noget imod jøder. Endvidere fortæller Jonassen, at fru Nielsen skal foretage uddelingen, hvilket betyder, at hun snart skal vende sine børn, således at de udstøder jøderne. Historien ender med, at hun deler appelsinerne i 4 lige store portioner. ”Fru Nielsen smilede ved tanken, mens hun gik ud i køkkenet og skrællede de to appelsiner og plukkede stykkerne fra hinanden og delte dem retfærdigt i fire lige store portioner.” s.262 l.15-l.17. Dette citat tyder på, at hun forsøger at få sine børn vendt mod jøder, da hun foretager uddelingen, hvor hun deler de to appelsiner i 4 lige store portioner, og dermed er Jonassens uddeling fuldført.

Jonassen er en ung mand, som har sin egen grønthandler. ”…- Tja, sagde han, det er strenge tider, men vi må jo gøre det så godt vi kan for hinanden.” S.260 l.22-23. Eftersom Jonassen fortæller fru Nielsen, at de skal holde sammen, og eftersom han kun udleverer appelsiner til hende, som er en del af hans folk, viser det, at han er nationalist. Jonassen er en person, som beskylder andre mennesker for sin egen økonomiske tilstand, f.eks. beskylder han sin egen kone og fru Klingspuhr. Beskyldningen, mod fru Klingspuhr, skyldes, at han er misundelig på hendes velstand. Denne misundelse skyldes, at Jonassen skal arbejde ude i kulden for at tjene penge til mad, mens han ser, fru Klingspuhr sidde i sin karnap og drikke kaffe med sine veninder.

Fru Nielsen er, ligesom Jonassen, misundelig på fru Klingspuhr. Fru Nielsen bor i en lille lejlighed, hvorimod fru Klinspuhr, som ikke har børn, bor i en større lejlighed. ”Der var sol endnu på den anden side af gaden. På grund af Klingspuhrs karnap ovenpå nåede den aldrig mere end til det yderste af familien Nielsens vindueskarm.”s.261 l.13-l. 16. Man kan i dette citat se, at fru Klingspuhrs karnap skygger for solen, således at solen kun lyser på en lille del af familien Nielsens vindueskarm. Siden fru Nielsen ser dette, er det et tegn på, at hun mener, at fru Klingspuhr tager lykken fra dem. Dette er skyld i misundelsen.

Eftersom at teksten omhandler udstødelse af fru Klingspuhr, er temaet Udstødelse. Et andet tema i denne tekst er Misundelse, da både Jonassen og fru Nielsen beskylder fru Klingspuhr for deres dårlige stilling i samfundet. Grunden til, at de beskylder hende, er, at de misunder hende. Denne misundelse medfører, at de udstøder hende. Derfor er budskabet i teksten; Giv ikke andre skylden for din ulykke, da det ikke fører til noget positivt.