Loading...Den Jødiske hustru
I perioden 1933-1945 hvor Hitler havde magten, var det hårdt at være jøde. Han havde noget imod jøderne og ville derfor udrydde dem. Det gjorde han blandt andet ved at sætte dem på koncentrationslejre, hvor de hovedsagligt blev gasset. Derudover havde jøderne under hans styre ikke samme rettigheder som det tyske folk. De blev diskrimineret. Under denne periode var det derfor ikke let at være jøde. Dette ses tydeligt i ”Den jødiske hustru”, som er skrevet af den tyske forfatter Bertolt Brecht, hvor vi bliver præsenteret for den jødiske kvinde Judith, som bliver diskrimineret.
”Den jødiske hustru” er et lille teaterstykke, da der er monolog udover et enkelt sted, hvor der er en dialog mellem hovedpersonen og hendes mand. Teksten starter med et digt, som fortæller hvordan tingene i Tyskland står an på daværende tidspunkt. ”Han skiller dem ad med vold” (S.15 L.3) Her ses der, at han skiller dem ad med vold. Siden der senere i digtet nævnes, at han adskiller dem i racens store fold, og da man i teksten finder ud af, at det foregår i Tyskland, kan man regne ud at racens store fold, er Tyskland. Da Tysklands fører er Hitler, fremgår det, at der er tale om, hvordan Hitler skiller jøderne og tyskerne fra hinanden.
Teaterstykket omhandler den 36-årige hovedperson Judith Keith. Teksten foregår i Frankfurt i 1935, hvor Hitler, som nævnt, havde magten i Tyskland. Judith bor med sin mand Fritz, som er overlæge. Hun har hele sit liv boet i Tyskland, men hun er af jødisk herkomst, og er af den grund nødt til at rejse væk til Amsterdam. I den anledning vil hun informere bekendte om sin rejse. Derfor ringer hun til en doktor, Lotte Schöck, Gertrud og Anna. Hun starter med at ringe til doktoren, hvor hun fortæller, at han må finde sig en anden bridgepartner, idet hun har tænkt sig at forlade Tyskland. I deres telefonsamtale omtaler Judith doktoren høfligt. Dette viser, at de ikke er tæt relateret til hinanden. Siden de ikke er tæt relateret, og Fritz er overlæge, er doktoren og Fritz venner. Derudover nævner de også Fritz i samtalen, hvilket bekræfter deres kendskab til hinanden. ”-Hvordan I skal spille bridge?- Jamen det er jo to uger siden, vi har spillet – Selvfølgelig, Fritz var også forkølet. Når det er så koldt, må man holde op med at spille bridge, det sagde jeg også?” (s.15 L.18-L.20). Her ses der tydeligt, at Judith fortæller, at de ikke har spillet bridge i to uger grundet kulden. Da bridge spilles indendørs, er kulden et symbol på urolighederne i Tyskland, hvor nazisterne begynder at tage over. Idet hun nævner, at Fritz også har været forkølet, må det betyde, at både doktoren og Fritz har været forkølet.
Det at de har været forkølet indikerer at kulden, som er et symbol for antisemitismen, har taget over. Dette betyder at både doktoren og Fritz er begyndt at have noget imod jøder. Efter samtalen med doktoren ringer Judith til Lotte Schöck. Her inviterer hun Lotte og Max Schöck til at komme hjem til hende og Fritz, hvor professoren også vil være der. Samtidig med at hun inviterer dem, så nævner hun gentagene gange, at hun skal rejse, og at hun af den grund ikke vil være til stede tirsdag aften, hvor professoren vil være der. Grunden til, at hun flere gange nævner, at hun ikke vil være hjemme tirsdag aften, er blandt andet, at hun vil forsikre Hr. og fru Schöck, om at hun ikke vil være tilstede den aften. ”-Nej, jeg ville bare sige, at jeg rejser i aften, det har ikke spor med det at gøre, jeg tænkte bare, at I også kunne komme -Nå, så er det altså en aftale: selv om jeg ikke er her, ikke sandt? –Jeg ved da godt, I ikke er sådan, og selv om I var, det er jo urolige tider, og alle andre er så forsigtige, så kommer I altså-” (s.15 L.31-L.34) Her ses der, at Judith meddeler, at hun skal rejse, og at hun dermed ikke kan være der tirsdag aften. Første gang hun nævner det, er for at forsikre Lotte og Max, om at hun ikke vil være til stede. Grunden til, at hun vil forsikre dem, er, at de har noget imod jøder. Da de har noget imod jøder, kan Lotte og Max kun være venner med Fritz, så længe Judith ikke er tilstedeværende. Anden gang Judith nævner, at hun ikke kan være der, bruger hun en regulerende sproghandling, hvor hun spørger fru Schöck, om de har en aftale, selvom hun ikke vil være der. Hendes formål, med denne sproghandling, er at få Lotte til at indrømme, at de har noget imod jøder. Ligeledes siger Lotte noget, som får Judith til at sige, at hun godt ved, at hr. og fru Schöck ikke er sådan. Dette bekræfter, at hendes formål med den regulerende sproghandling, har været at få Lotte til at fortælle hendes holdning om jøder. Derudover fortæller Judith, at der er urolige tider, og at alle er så forsigtige.
Dette viser, at det ikke blot er Lotte og Max, der har noget imod jøder, men også mange andre. Idet hovedpersonen fortæller, at folk er forsigtige, da der er urolige tider, fortæller hun, at det ikke har plejet at være sådan. Eftersom hr. og fru Schöck har noget imod jøder, er forholdet mellem dem og Judith ikke nært, som det engang har været. Forholdet mellem dem og Fritz har også ændret sig under de urolige tider. ”Traf du Schöck? Manden: Ja, det vil sige kun på trappen. Jeg tror allerede, han fortryder, de har droppet os.”(S.19 L.158-L.160) I dette citat ses der, at Fritz fortæller, at hr. og fru Schöck har droppet dem. Dette er med til at bekræfte, at de har noget imod jøder. Ligesom Max og Lotte har Gertrud også taget afstand til Judith på grund af hendes jødiske herkomst. ”-Selvfølgelig ved han, at vi … stod lidt skarpt over for hinanden, men… Jamen så ringer han til dig, hvis du hellere vil have det.” (S.16. L.32-L.33) Her fremgår det, at Gertrud og Judith har stået lidt skarpt over for hinanden, hvilket viser, at de ikke har et godt forhold til hinanden. Man kan i citatet se, at Gertrud helst vil tage afstand til hende, da Gertrud hellere vil snakke med sin bror end med hende. Eftersom antisemitismen efterhånden er begyndt at tage over i Tyskland, er dette hovedårsagen til, at Gertrud udstøder hende.
Efter samtalen med Gertrud, ringer Judith til Anna. Hun vil ligesom til alle de andre informere hende om, at hun rejser. Dog er måden, hun har formidlet det på anderledes i denne samtale. Argumentet er, at det vil blive for svært at rejse, hvis hun bliver der længere. ”Anna? Det er Judith, du, nu rejser jeg- Nej, nu skal det være, det bliver for svært –For svært!”(S.16 L.56-L.57) Ligeledes fremstår det, at hun bruger en informerende sproghandling, hvor hun meddeler Anna, om at hun skal rejse. Anna siger efterfølgende noget, som får Judith til at svare, at det skal være nu, for ellers vil det blive for svært. Her ser man, at de tidligere har snakket om dette emne, hvilket viser, at de er tætte på hinanden. Endvidere fortæller dette, at situationen i Tyskland bliver værre og værre. Nazisterne begynder at få mere magt, og jøderne bliver derfor mere udstødt. ”– jeg ville gerne have sagt farvel til dig, men du ved nok, portneren!- Ja, så farvel, nej, du skal ikke komme ned på banegården, under ingen omstændigheder!” (s.16 L.63-L.65). Det fremgår tydeligt, at hovedpersonen ikke kan sige farvel til Anna, da der er en portner. Dette bekræfter, at jøderne bliver udstødt. Endvidere fortæller hovedpersonen, at Anna under ingen omstændigheder må komme ned til banegården og sige farvel, da hun ved, hvor farligt det kan være.
Efter samtalen med Anna brænder hun telefonbogen med Doktorens, hr. og fru Schöcks, Gertruds og Annas telefonnumre. Dette er et symbol på, at hun har afsluttet båndene til dem. Efter at hun har brændt bogen, opfører hun en monolog med sig selv. Hun øver sig på hvordan hun skal fortælle Fritz, at hun rejser. I monologen siger hun, at Fritz også har forandret sig ”Sig nu ikke, at du ikke har forandret dig, det har du!”(s. 17 L.80) Det fremstår tydeligt, at hun mener, at Fritz har forandret sig. Årsagen til, at han har ændret sig, er, at han mere og mere påvirkes af det nazistiske styre i Tyskland. Han begynder mere og mere, at opfylde de krav som Hitler har stillet op.
I monologen siger hun også, at hun ikke forstår, hvad det er Hitler og hans tilhængere vil. ”Hvad er det i virkeligheden, de vil? Hvad har jeg gjort dem? Jeg har jo aldrig blandet mig i politik. Var jeg på Thälmanns side? Jeg er jo en af disse burgøjser-kvinder, der holder tyende og så videre, og pludselig skal det kun være de blonde, der må det?” (s.17 L. 88-L.91) I citatet ses der, at Judith spørger om, hvad det er de vil, og hvad hun har gjort dem. Eftersom hun senere i citatet nævner, at hun aldrig har blandet sig i politik, fremgår det tydeligt, at hun ikke forstår årsagen til, at Hitler diskriminerer jøderne. Derudover siger hun, at det kun er de blonde, der må holde tyende. Dette viser tydeligt, at jøderne bliver diskrimineret. De bliver set som mindreværdige end de blonde, som er tyskerne. Da der i citatet står de blonde, fremstår det, at jøderne udelukkende bliver diskrimineret på grund af deres jødiske herkomst. At de bliver set som mindreværdige end tyskerne, kan også ses i følgende citat ”…, du sagde mig for mange år siden, at der var værdifulde og mindre værdifulde mennesker, og den ene slags får insulin, når de har sukkersyge, og de andre får ikke noget… Nu har de lavet en ny inddeling af den art, og nu hører jeg til de mindre værdifulde.”(s.17 L.92-L.96) Her fortæller Judith, at Fritz engang har sagt, at nogle mennesker er mere værd end andre. Derefter fortæller hun, at de har lavet en ny inddeling af den art, hvor hun tilhører de mindreværdige. Eftersom hun er jøde, bekræfter det, at tyskerne ser jøder som mindreværdige, og dette er hun vred over. ”Jeg er for øvrigt ikke vred. Jo, det er jeg. Hvorfor skal jeg indse alting. Hvad er der i vejen med min næses form og min hårfarve?” (s.17 og s.18 L.109- L.111) I citatet bruger hovedpersonen en selvfremstillende sproghandling, hvor hun fortæller, at hun er vred. Idet hun spørger, om hvad der er i vejen med hendes næses form og hårfarve, kan man se, at hun er vred over, at hun bliver set som mindreværdig på grund af hendes udseende. I og med de fleste jøder har en anderledes hårfarve og næse, end tyskerne, menes der, at hun er vred over, at hun bliver undertrykt på grund af hendes jødiske rødder.
Udover at jøder bliver set som mindreværdige bliver de også set som en trussel mod det tyske folk. ”Hvad er I for nogle mennesker, ja også du! I opfinder kvanteteorien og Trendelenburg-operationen…”(s.18 L.112-L.113) I citatet spørger hun, hvad de er for nogle mennesker, og fortæller, at de opfinder kvanteteorien og Trendelenburg-operationen.
Trendelenburg-operationen er en teknik til at fjerne livstruende blodpropper i arterierne. Grundlæggerne af kvanteteorien og Trendelenburg-operationen er tyskere. Eftersom tyskerne i den periode har villet udrydde jøder, er Trendelenburg-operationen et symbol for udryddelsen af jøder. Arterierne er et symbol for Tyskland, og den livstruende blodprop er et symbol for jøderne. I denne periode, hvor Hitler har haft magten, har der været økonomisk krise, som ifølge Hitler og hans tilhængere har skyldtes jøderne. Dette har medført, at tyskerne har set jøderne som en trussel mod det tyske folk, og derfor er jøderne blevet beskrevet som en livstruende sygdom. I og med at hun til at starte med mener, at også Fritz er som tyskerne, kan man endnu en gang se, at Fritz er begyndt at opfylde Hitlers krav. Siden Fritz er begyndt at opfylde kravene, vil han helst tage afstand til Judith, hvilket også kan ses i følgende citater ”Så lad nu være med at sige: det drejer sig jo kun om et par uger, når du rækker mig pelsen, som jeg jo først får brug for til vinter.” (s.18 L.125-L.127) og ”… :Vil du lige række mig pelsen? Manden (rækker hende den): Til syvende og sidst er det jo kun et par uger, det drejer sig om.”(s.19 L.174-L.176). I monologen fortæller hun, at Fritz ikke skal fortælle, at det kun drejer sig om et par uger, mens han rækker hende pelsen, som hun først får brug for til vinter. Med dette mener hun, at hvis Fritz rækker hende pelsen, ved han med sikkerhed, at det kommer til at vare mere end et par uger. Da Judith senere hen i dialogen med Fritz beder ham om at række hende pelsen, rækker han hende den, mens han fortæller, at der kun er tale om et par uger. Det, at han rækker hende pelsen, viser, at han gerne vil have, at hun rejser. Dermed kan man se, at Fritz gerne vil tage afstand til hende, hvilket som nævnt tidligere skyldes, at han er begyndt at opfylde Hitlers krav.
I teksten kan man se, hvordan folk udstøder Judith på grund af hendes jødiske baggrund. Derfor er et af temaerne i teksten udstødelse. I teksten ses også, at Judith bliver diskrimineret, idet tyskerne ser jøder som mindreværdige. Derfor er et andet tema diskrimination. Denne tekst viser, hvordan det har været at være jøde i Tyskland på daværende tidspunkt. I og med jøder er blevet set som mindreværdige, har det ikke været let at være jøde under Hitlers styre. Dette kan tydeligt ses i teksten, hvor Judith bliver behandlet anderledes.
Skriv et svar