Der sidder en mand i en sporvogn
En krise i et samfund kan ændre borgernes liv drastisk. Man kan gå fra at have et job med en tilfredsstillende løn og et godt liv til at blive arbejdsløs og have et dårligt liv. For at kunne klare sig igennem disse hårde tider, som krisen forårsager, søger folk trøst i deres religion. Nogle bruger spirtus, mens andre bruger håbet til at kunne klare sig igennem de hårde perioder. I romanen ”Der sidder en mand i en sporvogn”, som er skrevet af Mogens Klitgaard i år 1937, møder vi familien Lundegaard, som går igennem en krisetid, hvor religionen, spiritussen og håbet hjælper dem igennem problemerne.
Værket ”Der sidder en mand i en sporvogn” er en roman, da der er et langt handlingsforløb, og da der er flere personer medvirkende i værket. Romanen er kronologisk opbygget, i og med der ikke forekommer nogle spring i handlingsforløbet. Dog er der enkelte bagudsyn. I romanen følger man flere handlinger samtidigt. ”Men så pludselig, mens han står og lægger en faktura i en konvolut på lageret, ser han igen hendes billede for sig,..” (s-140 l.20-l.22) og ”Som Lundegaard havde tænkt sig, kører han stadig rundt på sin cykle i Sundby og inkasserer.” (s.141 l.10-l.11). I disse citater ses der, at man følger lageristen og Lundegaard på samme tid. På den måde fremstår det, at man følger flere handlinger samtidigt. Ligeledes fremgår det af citaterne, at romanen fortælles af en alvidende 3.personsfortæller, som har adgang til personernes tanker.
Teksten handler om den 50-årige hovedperson August Lundegaard, som er nødt til at lukke sin manufakturforretning, da han ikke har råd til at holde den gående. Da forretningen lukker, er han og hans familie bestående af hans kone, Fru Lundegaard, og deres to børn, Anna og Poul, nødt til at flytte ind i en baggårdslejlighed på Vesterbro. Poul og Fru Lundegaard er til at starte med begge arbejdsløse, mens Anna og Lundegaard har et arbejde. Efter lukningen af manufakturforretning har Lundegaard fået et nyt job som inkassator. På trods af at Lundegaard og Anna har et arbejde, er Lundegaard stadig nødt til at optage nogle lån for blandt andet at kunne betale regningerne. Hver måned, når regningerne skal betales, mangler Lundegaard penge til at kunne betale dem, og han prøver derfor altid at finde en udvej. Ved at optage nogle lån samt begå dokumentfalsk og kriminalitet lykkes det for Lundegaard at opretholde livet.
En dag tænker Lundegaard, at hvis han skal kunne opretholde livet, er han nødt til at finde et nyt job, hvor lønnen er højere. Han ønsker et job som handelsrejsende. Kort efter møder Lundegaard en af sine gamle bekendte- nemlig Carlsen, som har en høj stilling i et firma indenfor manufaktur. Carlsen lover Lundegaard, at han vil skaffe ham et job som handelsrejsende. Dog ender det med, at løftet brydes, og Lundegaard mister sin livslyst og forsøger at begå selvmord. Romanen slutter med at Lundegaard kører på Rigshospitalet og overlever.
Som nævnt, er hovedpersonen, August Lundegaard, nødt til at lukke sin manufakturforretning. ”En klam københavnsk januarmorgen kørte en lastbil op foran en mindre manufakturforretning i den gamle del af byen.. og flytningen af den lille butiks inventar og nogle fattige møbler vakte ikke større opmærksomhed…Op ad dagen begyndte det at regne. En mand kom og klæbede en plakat på forretningens glasrude: Til leje.” (s.7 L.1-L.12). I citatet bliver lukningen af Lundegaards manufakturforretning, omgivelserne og vejret beskrevet. Årsagen til, at omgivelserne samt vejret er beskrevet, er, at det skal understrege den triste stemning, der er. Lundegaard giver krisen skylden for nedlukningen af forretningen. ”Det er krisen, sagde Lundegaard og læste højt af avisen om de mange små forretninger, der måtte lukke.”(s. 9 L.11-L.12). I citatet, hvor der er blevet benyttet indirekte tale, beskylder Lundegaard krisen for, at han har været nødt til at lukke sin forretning. I og med romanen er skrevet og foregår i 1930’erne, formodes der, at den omtalte krise, er verdenskrisen, som indledtes af Børskrakket på Wall Street i New York i 1929. Verdenskrisen førte blandt andet til en høj arbejdsløshed[1], hvilket også ses i romanen, da Lundegaard mister sit arbejde som manufakturforhandler, og da hverken Poul eller Fru Lundegaard har et arbejde.
Inden verdenskrisen og nedlukningen af forretningen har familien Lundegaard haft en masse drømme. ”Da hun for 25 år siden blev gift med Lundegaard, var de gode, velbjergede middelstandsfolk… Dengang havde de drømt skønne drømme om forretningsudvidelser, grosserer-borgerskab og måske et lille, smukt hus… Dygtige og energiske havde de været,” (s. 8 L. 21-L.26) og ” hele det tabte paradis stod atter for hendes indre blik, slørede hendes øjne og gav hende en klump i halsen. Han… mente, at det jo kunne rette sig endnu. Selv mente han det dog vist ikke. Inderst inde. De havde slidt og slæbt for virkeliggørelsen af deres drømme, og livskraften var vel gået med i købet.” (s. 11 L.10-L.20). I disse citater ser man, at Lundegaard og hans kone har haft en masse visioner, mens de har haft forretningen. Efter de er gået konkurs er alle deres drømme gået med i faldet. De har ikke længere et mål, de vil kæmpe for. Med andre ord har de mistet livslysten. Yderligere fremgår det af ovenstående, at de for 25 år siden har tilhørt middelklassen. Derved indikeres der, at de ikke længere tilhører middelklassen. I og med familien har måttet lukke forretningen på grund af den økonomiske krise, formodes der, at familien nu tilhører underklassen. ”… kørtes deres fattige ejendele til en baggårdslejlighed i en sidegade på Vesterbro. Januar er en trist måned i København, men den er helvede i en vesterbrosk baggård. Menneskerne fryser og sulter, atmosfæren hænger tung og klam over de skidne huse, selv rotterne vantrives” (S. 8 L. 5-L.10). I citatet er familien flyttet til baggårdslejligheden i Vesterbro. Ved brug af blandt andet emotiver er der givet en meget detaljeret samt negativ beskrivelse af omgivelserne. Den negative beskrivelse af omgivelserne viser, at familien er flyttet ind i et dårligt samt fattigt kvarter. På den måde antydes der, at familien er gået fra at tilhøre middelklassen til at tilhøre underklassen.
På trods af at Lundegaard og hans kone, som tidligere omtalt, har mistet livslysten, forsøger fru Lundegaard, som mange andre, at finde trøst i religionen. ”Religion er opium for folket. Fru Lundegaard trængte til opium… Hun, der altid havde haft en sund og praktisk natur, var faldet fuldstændig sammen, da forretningen måtte opgives.” (s.8 L.16-L.20). Nedlukningen af forretningen har ramt fru Lundegaard hårdt, og hun har derfor brug for opium. Med andre ord trænger hun til noget, som kan hjælpe hende igennem de hårde tider- nemlig religionen. Religionen giver hende styrken til at kunne klare sig igennem den barske virkelighed.
Mens fru Lundegaard bruger religionen til at kunne klare de hårde tider, bruger Lundegaard alkohol. ”Kl. 6 havde hun dækket bordet.. Lundegaard kom først hjem ud på natten. Han var fuld.”(s.12 L.27-s.13 L.24) og ” hulkede som et barn..>>Jeg kan ikke mere..<<…Når så anfaldet var ovre, drak han… Å, den satans knægt, den forbandede-. Og nu var det jo så småt begyndt at gå… Han skulle nok klare det… Det var bare en overgang. Men han måtte have noget at drikke… Han brugte faktisk flere penge, end han måtte. Også af de inkasserede penge…” (s. 33 L.30- s.34 L.20). Her ser man, at hovedpersonen drikker sig fuld, når det går dårligt. Han drikker sig fuld, efter han er blevet opmærksom på deres ulykke, og efter sønnen er kommet i fængsel. Ligeledes ses der, at Lundegaard skal have noget at drikke for at kunne klare sig igennem de hårde tider. Han bruger altså alkoholen til at komme væk fra problemerne. Yderligere fremgår det af ovenstående, at det har gået godt for familien inden Poul kom i fængsel. Dette viser, at det fra det ene øjeblik til det andet kan gå fra at være godt til dårligt. ”En middagsstund tror man, at foråret er på trapperne. Solen har varmet… Det skære blå er brudt igennem, det ser så kraftigt, levedygtigt ud, som kunne det springe lænker… Og et par dage efter er det klingrende frost. Med bidende kulde…” (s. 31 L. 9-L.19) Vejret i februar måned er her blevet nøje beskrevet. Der er blevet anvendt sansninger, en metafor, en sammenligning og en masse adjektiver til at beskrive vejret. Den detaljerede beskrivelse af vejret bruges til at vise, at det fra det ene øjeblik kan gå godt, hvorved det kan gå dårligt det andet øjeblik. Med andre ord er beskrivelsen af vejret anvendt til at vise, at familien Lundegaards situation er omskiftelig; nogle gange går det godt, mens det andre gange går dårligt.
Som nævnt, går Lundegaard igennem nogle hårde tider. Disse hårde tider driver ham til at gøre nogle ting, han normalt ikke ville gøre. ”Lundegaard har taget sin beslutning… I løbet af to timer …og alle bekymringer med et slag være ude af verden… Men det er første gang i sit liv, Lundegaard foretager en lovovertrædelse…Det var omstændighederne. Han var bragt i en særlig situation.. Lundegaard er jo ingen forbryder…har jo hjem og familie, ansvar”(s. 68 L. 9-s.69 L.11) De dårlige omstændigheder driver ham til at vælge at løse alle sine problemer ved at overtræde loven. Han vælger at tage noget stof og videresælge det, som var han stadig en manufakturforhandler. Det er første gang, at Lundegaard vælger at begå kriminalitet. Der ses derved, at han på grund af de hårde tider går fra at have et almindeligt liv, hvor han følger loven, til at have et ualmindeligt liv, hvor han begår kriminalitet. Yderligere fremgår det af ovenstående, at han vælger at overtræde loven på grund af sit ansvar overfor sin familie. Dette vækker en følelse af sympati for ham hos læseren, og læseren får derved en forståelse for hans handlinger. Sympatien for ham og familien føler læseren hele vejen igennem romanen.
Det, at hovedpersonen vælger at begå kriminalitet for at kunne forsørge sin familie, viser, at han kæmper meget for dem. Han giver aldrig op og prøver hele tiden at finde en vej ud af problemerne. ”Det eneste, der kunne hjælpe, var at han fik en anden stilling og kom til at tjene flere penge… Han måtte forsøge at blive handelsrejsende… Selvfølgelig kunne det lade sig gøre.”(s.142 L.26-L.31) Hovedpersonen mener at have fundet en løsning til familiens problemer- nemlig at få et nyt job som handelsrejsende. Han mener, at han selvfølgelig kan få jobbet. På den måde ses der, at hovedpersonen er meget optimistisk. Igennem hele romanen ser man denne form for optimisme hos Lundegaard. Med andre ord ser man, at han har nogle håb. Han sætter sig altid disse håb, når det går dårligt, hvilket viser, at han udover alkoholen også bruger håbene til at kunne klare sig igennem den barske virkelighed. Dog viser det sig altid, at håbene blot er blinde håb.
Som det fremgår af alle de ovenstående citater, er der blevet anvendt et hverdagsagtigt og dermed et letforståeligt sprog. Den primære årsag til dette er, at alle borgerne fra de fra forskellige klasser skal have mulighed for at kunne læse og forstå problemstillingerne, som skildres i romanen. Udover at sproget er letforståeligt, er sproget også meget beskrivende. Det beskrivende sprog har gjort det muligt for læserne at indleve sig og dermed blive involveret i handlingsforløbet.
Alt i alt omhandler ”Der sidder en mand i en sporvogn” det hårde liv, som familien Lundegaard går igennem. Den viser hvordan den almindelige mand, Lundegaard, som sidder i en sporvogn, og hans familie klarer sig igennem den hårde periode. På den måde ses der, at Lundegaard repræsenterer de almindelige borgere. Romanen viser, hvilken elendighed krisen medfører for de almindelige borgere. Derved er temaerne i romanen elendighed, krisetid, den almindelige borgers hverdag under krisen samt kampen mod krisen. I og med romanen skildrer den barske virkelighed og dens problemer, som krisen har medført, rummer romanen visse træk fra det moderne gennembrud. I det moderne gennembrud begyndte man nemlig at skildre virkeligheden og sætte virkelighedens problemer under debat[2].
[1]http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Økonomi/Samfundsøkonomiske_forhold/Verdenskrisen
[2]http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litterære_perioder/det_moderne_gennembrud
Skriv et svar