Loading...Nissen hos spækhøkeren
Romantikken er en litteraturhistorisk periode, som strækker sig fra 1800-1870. I starten af denne periode har nyplatonismen været mindre udbredt. Nyplatonismen bygger på, at der er en opdeling af fænomenernes verden; den virkelige verden og idéernes verden; den åndelige verden. Inden for nyplatonismen er der noget, der hedder dualisme[1]. I Dualismen er der en opdeling mellem den åndelige og den materielle verden. Yderligere er panteismen kendt inden for romantikken. Det er et begreb, som betyder, at Gud er i alt. Når en person kan se en sammenhæng mellem ånden; det guddommelige og naturen, bliver personen betragtet som værende et geni[2]. I ”Nissen hos spækhøkeren”, som er skrevet af H.C. Andersen i 1853, møder vi en nisse, som er splittet mellem fænomenernes verden og idéernes verden.
”Nissen hos spækhøkeren” er et kunsteventyr, som er skrevet med en alvidende 3.personsfortæller, i og med fortælleren har adgang til personernes tanker. Fortælleren er eksplicit, da der forekommer nogle fortællerkommentarer i eventyret. ”Og det var uartigt sagt, især mod bøtten” (s. 120 l. 23) Her ses der, at fortælleren mener, at studenten har sagt noget uartigt, hvilket bekræfter, at fortælleren er eksplicit. Eventyret er skrevet kronologisk og i præteritum. Eventyret handler om en nisse, som også er hovedpersonen. Nissen bor hos en spækhøker, og på spækhøkerens kvist bor en student. En aften køber studenten brød og ost i spækhøkerens butik. Da studenten ser, at osten er pakket ind i en side fra en poesibog, bytter han osten for bogen og fortæller spækhøkeren, at han ikke har forstand på poesi. Nissen bliver vred over dette, og vil hævne sig. Han går op på kvisten, hvor studenten læser i sin poesibog, og ser gennem nøglehullet. Her ser han, at der kommer noget lys ud fra bogen. Nissen synes, at dette syn er vidunderligt og vælger derfor hver aften at gå op på kvisten og kigge ind ad nøglehullet. En nat brænder naboens hus, og alle vil redde deres bedste ejendele bortset fra studenten.
Som nævnt, vælger studenten at bytte osten for bogen. ”;vil de give mig otte skilling, skal De få resten! ”…lad mig få den i stedet for osten!… syndigt var det, om hele den bog skulle rives i stumper og stykker. De er en prægtig mand, en praktisk mand, men poesi forstår De Dem ikke mere på, end den bøtte!” (s. 120 L.16-L.22). På trods af at studenten ikke har råd til poesibogen, vælger han poesibogen fremfor osten, hvilket viser, at han sætter poesibogen højt. Yderligere siger han til spækhøkeren, at han ikke forstår poesien, hvilket indikerer, at studenten selv har en god forståelse for den.
Når studenten læser i poesibogen, kommer der lys ud af poesibogen. ”der stod ud af bogen en klar stråle, der blev til en stamme, til et mægtigt træ, som løftede sig så højt og bredte sine grene vidt ud over studenten.” (s.121 L. 15- L.18) og ”der ombruste ham da en storhed, som den vi føler ved det rullende hav, når Gud i stormen går hen over det; og han brast i gråd… men der var i denne gråd noget så velsignet!” (s.122 L.7- L.10) I disse citater fremgår det, at der ud af bogen kommer noget lys, som bliver til et træ. Synet af dette får nissen til at græde af glæde, og derfor symboliserer det lysende træ, som poesibogen frembringer, lykke. I og med at følelsen af storhed, som poesibogen frembringer, sammenlignes med, når Gud går i stormen hen over havet, er der noget guddommeligt ved det lysende træ. På den måde ses panteismen, som betyder, at Gud findes og er med i alt, i dette eventyr. Når nissen ser dette syn, oplever han derved noget åndeligt.
Dog oplever nissen ikke denne lykke på samme måde, som studenten gør. ”-Hvor det måtte være magesløst dejligt at sidde med studenten under det træ, men det kunne ikke ske” (s. 122 L.10-L.12) Nissen kan ikke sidde under træet, som studenten kan. Dette skal forstås som, at nissen ikke forstår poesien på samme måde, som studenten gør. Derved betragtes studenten som værende et romantisk geni.
Som nævnt, føler nissen lykke, når han ser lyset fra poesibogen. ”Der stod han endnu på den kolde gang, da efterårsvinden blæste ned fra loftslugen, og det var så koldt, så koldt, men det følte den lille først, når lyset slukkedes inde på tagkammeret, og tonerne døde hen for vinden. Hu! så frøs han” (s.122 L.13-L.16) Her fremstår det, at når nissen ser lyset, kommer han væk fra virkeligheden, hvor han ikke føler kulden, som der er i virkeligheden. Nissen kommer til en slags drømmeverden; den højere virkelighed, hvor den oplever noget åndeligt og lykken. Ligeså snart lyset slukkes, føler nissen kulden igen, og nissen er tilbage til den virkelige verden. Dermed kommer nyplatonismen til udtryk.
Som nævnt, vælger nissen hver aften at gå op på kvisten for at få del i lykken ved synet af lyset. Udover at han vil have del i lykken, som poesibogen frembringer, vil han også have grød fra spækhøkeren. Da branden opstår, kommer nissens splittelse, om hvorvidt han skal vælge den materielle lykke; grøden eller den immaterielle lykke; poesien, til udtryk. Med andre ord ses dualismen, som er et skel mellem den åndelige; immaterielle verden og den materielle verden. ”hver ville redde det bedste, og det ville også den lille nisse,…, som stod ganske rolig ved det åbne vindue…Den lille nisse greb på bordet den vidunderlige bog” (s. 122 L. 26- L.30) Nissen vælger ligesom spækhøkeren, spækhøkkermadammen og tjenestepigen at redde, det han finder bedst- nemlig poesibogen. Studenten vælger derimod ikke at redde noget, da han allerede har sin viden og derfor ikke har behov for at redde noget; hans lykke er, i modsætning til de andres, uforgængelig. Dette bekræfter, at han har forstået poesien, og at han er et geni. På trods af at nissen vælger at redde bogen, vil han ikke give slip på grøden. ”Nu kendte han sit hjertelag, hvem han egentlig hørte til; men da så ilden var slukket, og han blev besindig,- ja: ”jeg vil dele mig imellem dem!” sagde han: ”jeg kan ikke rent slippe spækhøkeren for grødens skyld!” ” (s. 122 L.35- L.38) Nissen vælger til at starte med bogen men ender med at dele sig imellem dem, da han hverken vil undvære poesien eller grøden. Med andre ord vil nissen have del i den materialistiske lykke og den åndelige lykke, som er den immaterielle lykke, hvilket er en menneskelig egenskab ”Og det var ganske menneskeligt!- Vi andre går også til spækhøkeren- for grøden.” (s. 122 L.39- L.40). Det, at nissen går på kompromis imellem poesien og grøden, bliver beskrevet som en menneskelig egenskab. Dette viser igen, at studenten er noget ganske særligt- nemlig et geni.
Eftersom eventyret omhandler nissen, som står i et dilemma mellem det immaterielle og det materielle, er et tema splittelsen mellem den materielle og immaterielle lykke.
Som nævnt, oplever nissen en højere virkelighed, da den ser lyset fra poesibogen, og da lyset slukkes, vender nissen tilbage til virkeligheden. Dette ser man også i ” Den lille pige med svovlstikkerne”, hvor den lille pige blandt andet glemmer alt om kulden og sin sult, når hun tænder svovlstikkerne. På den måde ses der, at den lille pige løfter sig op fra den virkelige verden til en drømmeverden, på samme måde som nissen gør. Derved ser man, at der i begge tekster er et opstigningstema.
[1] https://sites.google.com/site/romantikogromantisme/nyplatonisme
[2] http://www.krydsfelt.gyldendal.dk/Lex/Minilex/1800-1870Romantikken.aspx
Skriv et svar