Analyse og fortolkning af “Oh, Romeo” af Merete Pryds Helle

Oh, Romeo

Vi mennesker søger lykken i kærlighed, men kærlighed ender ikke altid med en lykkelig historie. Eksempelvis kan kulturforskelle stå i vejen for ægte kærlighed. Dette ser vi i ”Oh Romeo”, som er en politisk roman om kulturforskelle, der står i vejen for kærligheden. Romanen er udgivet i 2006 af Merete Pryds Helle. Merete Pryds Helles forfatterskab er kendetegnet ved, at hun skriver meget om sprogets og kulturens rolle for det enkelte individ, samt deres betydning for forholdene mellem menneskerne. Herudover er hendes forfatterskab karakteriseret ved, at hun bryder litteraturens uskrevne regler, hvor hun eksempelvis leger med forskellige stilarter og genrer. Pryds Helle bruger nogle avancerede fortællere til at fortælle historierne. I mange af hendes romaner har hun arbejdet med skæbnens vilje og livets gåder. Derudover har medier en stor rolle for hendes forfatterskab. Eksempelvis har hun skrevet Danmarks første sms-roman.

Værket ”Oh Romeo” er en roman, da der et langt handlingsforløb, og da der er flere personer medvirkende i teksten. Romanen er kronologisk opbygget, i og med der ikke forekommer nogle spring i handlingsforløbet. Dog er der enkelte bagudsyn. I romanen er der nogle parallelforløb, hvilket vil sige , at man følger to handlinger samtidigt. ”Det var sandt, det var Julie ikke i tvivl om.” (s. 78 L.28-L.29) og ”Lad mig fortælle om Romeo; som er hjemme hos Mercutio…”(s.81 L.1) I disse to citater ses der tydeligt, at der er et parallelforløb, hvor man følger Romeo og Julie på samme tid. Romanen fortælles af en klassisk alvidende 3.personsfortæller og gennem en blog. Bloggen er skrevet fra hovedpersonen, Julies, synsvinkel. Sproget i romanen er meget smukt samt meget beskrivende.”…Romeo lægger sit øre mod hendes bryst og hører ingenting, intet ekko af et hjerteslag, intet ekko af et kys.. -Dødens elskerinde tager mig med hver muskel, hver fiber…” (s.126 l.18-s.127 l.4) Her kan man se, at sproget er meget poetisk, hvilket det er hele vejen igennem teksten. Teksten handler om hovedpersonerne Julie og Romeo. En aften tager Julie og Tybalt ud i byen. På vej hjem fra byen glemmer hun sin taske i Romeos taxa. Den efterfølgende dag ringer Romeo på Julies dør for at aflevere tasken, hvorefter hun som tak inviterer ham ind til middag. Efter dette møde opsøger Romeo hende gentagene gange i al hemmelighed. Alle disse hemmelige møder fører til, at de to forelsker sig i hinanden. Denne forelskelse munder ud i et ægteskab. Samtidigt med at Romeo og Julie gifter sig i al hemmelighed, dræber Tybalt, Romeos bedste ven og fætter, Mercutio. Romeos far tvinger ham efterfølgende til at tage hævn over Mercutios død. I uvidenhed om at, Tybalt er Julies bror, tager han hen til Tybalt for at hævne sig, hvilket ender ud i, at Romeo ved et uheld dræber ham. Romeo søger tilflugt i Julies lejlighed og opdager, at Tybalt, er Julies lillebror. Som følge deraf forsøger han at begå selvmord ved at tage nogle piller. Da Julie kommer hjem, finder hun Romeo liggende med pillerne ved siden af. I tro om at han er død, begår hun selvmord. Derefter vågner Romeo og ser døde Julie ligge ved hans side. Han giver hende et sidste kys og indtager flere piller og går døden i møde.

Julie er en 32-årig dansk kvinde, som er ph.d. studerende i retsmedicin. Hun bor alene og er meget ensom. Alle hendes veninder er gift og har børn. Af den grund hader Julie dem. ”Hendes veninder vil være der med deres småkvækkende smil og små børn og mænd,… Julie ved selv at hadet til veninderne kommer, fordi hun så gerne ville være som dem. ”(s. 14 L. 19-L.23) Her kan man tydeligt se, at Julie misunder sine veninder, som har børn og mænd. Dette viser, at Julie er desperat efter at finde kærligheden. Dette kan yderligere bekræftes i følgende citat ”Jeg længes sådan efter at elske nogen. ” (s. 25 L.7-L.8). Her kan man se, at Julie fortæller, at hun længes efter at elske nogen, hvilket indikerer, at hun længes efter at finde kærligheden.

Julie har en far, som er borgmesterkandidat for Dansk Flagparti og en bror ved navn Tybalt. Både hendes far og bror har noget imod indvandrere. Julie deler ikke denne holdning med sin far og bror. ”, siger den kvindelige meteorolog, hvis hudfarve hendes far synes er grim. Du må sgu da indrømme, at hun ikke er pæn, siger han, og Julie siger: -Hvorfor har du aldrig noget godt at sige?”(S.60 l.12-l.15) Citatet belyser, at Julies far mener, at vejrmeteorologen er grim på grund af hendes hudfarve. Dette indikerer, at Julies far er racistisk over for folk med en anden etnisk baggrund. Eftersom Julie efterfølgende spørger sin far, om hvorfor han aldrig har noget godt at sige, ses der tydeligt, at Julie mener, at det, han siger, er dårligt. Med andre ord har Julie ikke samme holdning om indvandrere som sin far. Årsagen til, at Julies far har noget i mod indvandrere, er fordomme. ”Tyrkere der vil flytte ind alle steder, og du, Julie, vil nok ikke være så kæphøj, når de tvinger dig til at gå med tørklæde.”(s.74 l.18-l.20) Citatet fremhæver, at Julies far mener, at hvis tyrkerne flyttede ind i Danmark, ville de tvinge Julie til at gå med tørklæde. Dette viser tydeligt, at Julies far har nogle fordomme om muslimer. Samtidig kan man her se, at fordommene skyldes kulturforskelle, eftersom det i den danske kultur ikke er normalt at bære tørklæde. Ligeledes har Julie nogle fordomme om muslimer. ”Hun hører, at yderligere fire unge er blevet arresteret for at planlægge en terroraktion, og tænker på taxachaufføren, som hun ikke har set igen,…” (s. 69 l.2-l.5) Her fremgår det, at Julie hører om 4 unge, som er arresteret for at planlægge en terroraktion, og med det samme tænker hun på Romeo. På den måde associerer hun Romeo, på baggrund af hans anderledes udseende, med en af dem, som har planlagt terroraktionen. Dette viser, at hun har nogle fordomme, om at indvandrere udfører terrorangreb.

Romeo er en indvandrer fra Iran. Han er som nævnt taxachauffør, men han har et ønske om at være læge. Romeo kommer fra en familie, som prioriterer religionen højt. Især Romeos far, som er imam er meget religiøs. Romeo selv vægter ikke religionen ligeså højt- tværtimod. Romeo tror ikke på Gud. ”-Hvad skal vi have? spørger han…-Og det er faktisk kylling. –Åh, siger han. Jeg spiser hvad som helst…Min far er sikker på, at Koranen er Guds levende ord, så det er ikke noget, jeg snakker om.”(S.70 l.21-l.27) Man kan her se, at Romeo siger, at han spiser hvad som helst, hvilket betyder, at han også spiser svinekød. Efterfølgende fortæller han, at hans far er sikker på, at Koranen er Guds ord. Dette viser, at Romeo, på trods af at man ifølge Koranen ikke må spise svinekød, spiser det. Med andre ord følger Romeo ikke Koranen og dermed heller ikke Guds ord.

Eftersom Romeo ikke følger Koranen, deler han, ligesom Julie, ikke holdninger med sin far og sin familie.

Eftersom Julies familie har noget imod indvandrer, og Romeos familie har en anden etnisk baggrund samt er meget religiøse, er der blevet anvendt nogle kontraster i romanen. Begge familier har noget i mod hinanden. ”Godt det ikke er noget for hende med Romeo, hendes far ville få et føl på tværs.-Også min, havde Romeo sagt.- Jeg tør ikke fortælle nogen, at jeg kommer her.”(S.74 l.22-s.75 l.2) Citatet påpeger, at både Julies far og Romes far ville have noget i mod deres forhold, hvilket viser, at Julies far er i mod indvandrere, og at Romeos far har noget i mod danskere. På trods af at familierne er hinandens modsætninger, er de meget ens. ”To mænd står og betragter hver deres 3000 liters saltvandsakvarium,.. En af mændene indstiller termostaten en anelse. Den anden nulrer lidt fiskefoder mellem fingrene…Begge mændene vender sig mod en plasticpose på spisebordet. De har i samme akvariebutik købt sig entracna musling;”(s.19 l.1-10) Man kan her se, at de to mænd, som er Julies far og Romeos far, har samme interesser og udfører de samme ting på samme tid. Dette indikerer, at deres fædre er meget ens. Det eneste, der adskiller fædrene, er deres forskellige holdninger, som skyldes fordommene. Yderligere ses der i citatet, at en af mændene justerer på termostaten, mens den anden nulrer fiskefoder mellem fingrene. Med andre ord kontrollerer mændene det inddæmmede miljø i akvarierne. Dette er et symbol på, at Romeos far og Julies far prøver at kontrollere deres liv, ved at de ønsker, at deres børn skal dele holdninger med dem. Da hverken Julie eller Romeo har samme meninger som deres familier, er de begge afvigere fra deres familier. Herudover vælger Romeo og Julie at indgå et forhold, som munder ud i et ægteskab, på trods af deres familiers syn på hinanden. ”-Broen, sir, broen var oppe, nu er den nede.”(s.9 l.21) I citatet fremgår det, at Romeo fortæller sin passagerer, at de ikke kunne køre videre, da en bro var slået op, som bagefter bliver slået ned. Dette er en metafor for at Romeo og Julie, på trods af at deres familier har modsatte holdninger og mangel på forståelse for hinanden, ender med at finde sammen.

Til trods for at Romeo og Julie bryder grænserne mellem hinanden, som er skabt af familiernes opfattelser af hinanden, ender romanen ulykkeligt. ”…jeg har fået skrevet et afsnit på min afhandling,… Om hvordan stadig åbne fontaneller på fostre og spædbørn kan virke forstyrrende ved bedømmelse af ødelæggelse af kranierne.” (s.36 l.3-l.8) Citatet belyser, at Julie skriver sin ph.d. om, hvordan åbne fontaneller på spædbørn og fostre kan påvirke bedømmelsen af kraniebruddene, som har medført døden. Med andre ord er døden forårsaget af, at kraniernes grænser er brudt. Dette er en metafor for historien om Romeo og Julie, som bryder grænserne mellem hinanden, hvilket medfører døden.

Alt i alt handler romanen om Romeo og Julie, som kommer fra to familier, som har et negativt syn på hinanden grundet kulturforskelle samt fordomme. Primært af den grund vil familierne ikke acceptere forholdet mellem Romeo og Julie, og derfor er et af temaerne forbudt kærlighed. Eftersom kulturforskellene, som er et politisk problem, står i vejen for kærlighedsparret, kan et andet tema være kulturforskelle. Dette tema kan man også drage paralleller med, til den virkelige verden, hvor man eksempelvis har haft indvandrerdebatten i Danmark, som har været et politisk problem blandt andet grundet kulturforskellene, hvor man eksempelvis har diskuteret, om hvorvidt kassedamer skal have tilladelse til at have tørklæde på. Skæbnens vilje samt livets gåder er også nogle centrale temaer i denne roman. Eksempelvis støder vi i denne roman på livets tilfældigheder samt skæbnens vilje, hvor Julie og Romeo ved et tilfælde mødes, hvorefter de ender med at blive forelsket i hinanden. Herudover ender kærlighedshistorien om Romeo og Julie ulykkeligt, hvilket også er en del af livets gåder samt skæbnens vilje.

Som læser bliver man meget hurtigt fanget af konflikten i Merete Pryds Helles roman ”Oh Romeo”, som handler om kulturforskelle, der står i vejen for Romeos og Julies store kærlighed til hinanden. Yderlige giver denne konflikt et billede på det danske samfunds problemer mellem indvandrere og danskere. Dette gør det meget spændende at læse bogen, da den kan relateres til virkeligheden. Herudover er romanen skrevet med et meget smukt sprog, hvilket giver læseren lyst til at læse videre. Derfor mener jeg, at denne bog er meget god.