Obama holdt sin indsættelsestale d. 20 januar 2009, efter han blev indsat som Amerikas 44 præsident. Dette gjorde han ikke kun som Amerikas 44 præsident, men også som den første sorte præsident for USA. At være præsident medfører et enormt ansvar, specielt fordi Amerika er et af de største, og mest magtfulde lande i verden. Obama er kendt for at være en rigtig dygtig taler, hvilket tydeligt også kan ses i hans indsættelsestale fra 2009. Men får han sit budskab igennem?
Amerika er et stort land, der formår at rumme mange forskellige religioner og kulturer. Her er Obama god til at samle alle, lige meget hvor de er fra, til én hel nation. Det er vigtigt for ham at man som land kan bevare det gode fælleskab og hjælpe hinanden i selv de hårdeste tider. Obama vil kæmpe for et bedre Amerika, hvor alle kan få den hjælp de har brug for og hvor ingen er alene. Han vil dermed også øge Amerikas eksport for at få et bedre internationalt samarbejde med forskellige lande.
Obama indleder sin tale med:
”Kære landsmænd. Jeg står foran jer i dag, ydmyg over for den opgave, der venter os, taknemmelig over den tillid, I har vist, og bevidst om de ofre, som vores forfædre har bragt.”
Obama fortæller hvor taknemmelig han er over for folkets tillid og deres loyalitet, i og med at de har stemt på ham. Han viser ydmyghed over at have fået denne store opgave, at være præsident.
Efter dette vælger Obama at takke den tidligere præsident, George W. Bush for hans indsats for Amerika. Han formår at tale til hele Amerika og får nævnt alle i sin tale. Rige, fattige, soldater, gud, muslimer, jøder og kristne. De har nemlig på hver deres måde, ydet noget til landet.
Det er tydeligt at se at Obama ikke vil lægge skjul på de problemer Amerika har haft men, som de stadig også har. Han er udmærket klar over at Amerika kan forbedres, og at det som land stadig godt kan sejre.
Retorik er kunsten at opfange lyttere og seernes opmærksomhed. Her handler det om at kunne overbevise sit publikum og at man kan påvirke folk med det man har på hjertet, altså det personlige. Formålet ved talen er at Obama styrker Amerika, som land, men også at Amerika skal skabe relationer til andre lande og sikre sig en god fremtid.
Først og fremmest har det selvfølgelig en effektiv påvirkning på Amerika, at Obama lige er blevet indsat som præsident på dette tidspunkt. Ud over det er han god til at benytte sig af det personlige i retorikken, og han tager hver eneste amerikaner til sig. Obama inddrager både hændelser fra fortiden og fremtiden. Dette fungerer godt i denne tale, fordi han præsenterer hvad der har været skidt for Amerika, og hvad landet kan rette op på, for at blive en større og stærkere nation. Han er god til at gøre talen levende og spændende med bl.a. ved hjælp af billedsprog: ”Ordlyden er blevet gentaget under velstandens højvande og fredens havblik. Men nogle gange er eden blevet aflagt under mørke skyer og rasende uvejr.” Her referere Obama til tidligere hændelser, og at der har været eder, som ikke har gavnet Amerika.
”Vi ved at vores arv er som et kludetæppe.” Her fortælles der at Amerika, som land, er sammensat af en masse forskellige mennesker, med forskellige religioner, kulturer osv. Men at de, til trods for dette, har formået at danne en stor samlet nation. Det billedsprog Obama har valgt at bruge er forstående, og de fleste der læser hans tale ville kunne forstå meningen med de billedsprog han bruger. Udover at billedsprog selvfølgelig ser godt ud og lyder godt i en tale, har det også en form for virkelighed. Når Obama anvender disse billedsprog er det for at man som læser eller lytter, skal kunne forstå hvor alvorligt det også kan stå til. Det er en god måde at pakke problemerne ind på, så de ikke kommer til at fremstå så voldsomt.
Obama er god til at tale højt og tydeligt til hans publikum. Hans tale er nem at forstå, uden for mange komplicerede ord. Sproget er overskueligt, og der fremkommer ikke for mange fremmedord eller forkortelser.
”I dag siger jeg til jer, at de udfordringer, vi står over for, er reelle.” ”Ved at bekræfte vores nations storhed, indser vi, at storhed aldrig kan tages for givet.”
Hvis Obama havde brugt længere sætninger, ville det være for uoverskueligt for befolkningen og dermed ville man også hurtigere miste fokus.
Som Amerikas nye præsident lå der et stort pres på Obama da denne tale i 2009, skulle holdes.
Hele Amerika hørte med så derfor var det vigtigt at Obama kunne formulere sig fejlfrit. Det var vigtigt at han ikke snublede i ordene og at talen udkom i et langt, flydende og elegant stykke. Til trods for en meget lang tale, klarer Obama det rigtig godt. Han formår at tale uden at stoppe op, uden at tale for hurtigt eller langsomt, så han mister koncentrationen.
Obama formår at tale om sin fremtid som præsident og hvad han kan bidrage med til Amerika. Han er god til at tale til hele Amerika, hvilket giver den effekt at folk har mere tiltro og tillid til ham. De tre appelformer er tydelige da Obama benytter sig meget af retorik. Appelformen patos er meget i spil, da han bruger mange følelser, som er med til at skabe en speciel stemning. Dette gør at befolkningen har nemmere ved at relatere til de ting han nævner i talen. Han lægger meget vægt på at motivere Amerika. ”Vi er stadig den mest velstående og stærkeste nation.” Han får befolkningen til at kæmpe og tro på at Amerika er uovervindelig. At han har brugt ord som ”vores”, ”os” og ”vi” giver et indtryk af at selvom han er præsident er han stadig en del af folket, og at folket er ligeså vigtige, som han er. Obama gør også brug af de personlige følelser ved at bl.a. at nævne sin far. Og ”At en mand, hvis far for mindre end 60 år siden muligvis ikke ville være blevet betjent på de lokale restaurant…” At han inddrager personlige hændelser, gør at man som tilskuer får et andet syn på Obama og at han også er et helt normalt menneske, ligesom alle os andre.
Logos er ikke anvendt så meget, men man får som tilskuer et indtryk af at han kender godt til Amerikas historie og baggrund, både positive og negative ting.
Hans patos og logos, forstærker hans etos, selvom der er mere patos end logos.
I den nedenstående retoriske kommunikationsmodel er emnet, Obamas indsættelsestale da det er den der bliver arbejdet med. Afsender er præsident Barack Obama, da det er ham der holder talen til det amerikanske folk. Amerika er det land der modtager talen. Situationen er at Obama vil som Amerikas præsident styrke landet, som helhed og se positivt på de problemer der nu måtte komme og dem der har været der.
Obamas sprog er professionelt. Han taler så de fleste mennesker forstår ham, og med det undgår han også misforståelser. Han er god til at ligestille sig med folket og hvilket giver en vis respekt hos befolkningen, og derved undgår han også at folk bliver provokeret. Han er god til at få befolkningen med sig, viser ydmyg og praler ikke med sin magt. Han bakker Amerika op på rigtig mange måder ved at nævne store sejrer, de har sejret og på den måde vise, at de kan klare alt. Obama vælger selvfølgelig at fokusere på de positive ting i stedet for de negative. Han er villig til at kæmpe for Amerika men han har brug for befolkningens opbakning, tillid og respekt for at kunne kæmpe lidt hårdere end førhen, med det formål for at få en bedre nation. ”For uagtet hvor meget staten kan gøre og skal gøre er det i sidste instans det amerikanske folks tro og vilje, som denne nation bygger på.”
Har Obama så fået sit budskab igennem?
Obama lægger meget vægt på at få sit budskab klart igennem, om at kæmpe for et stærkere Amerika. Han er god til at holde en rød tråd gennem hele sin tale, og sørger for at den er let forståelig for alle. Han opfører sig som en leder, men samtidig formåer han at være på lige fod med hele befolkningen. Det at Obama tror på, at Amerika kun kan klare krisen, hvis de står sammen og kæmper. Han forener nationen og samler hele befolkningen under samme tag, nemlig Amerika.
Skriv et svar