Analyse af “Det talte ord gælder” (Nytårstale 2016)

Indledning

Kompositionsanalyse samt analyse af talesituation

Vores allesammens nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen lægger sin tale ud med en problemformulering, som har til hensigt at sætte en form for kontrast for de emner han vil uddybe overfor danskerne: ’’Hvem er årets dansker?’’ Forlyder det sig fra et arrangement på en avisredaktion som han engang havde haft deltaget i omkring december måned 2015. Til denne nytårstale der blev hans forløb igennem talen præget af disse enormt tunge emner som tematiske koncepter, såsom migrations- og flygtningekrisen der ’strømmer’ indover alle Europas landegrænser, diverse terrorangreb samt den nuværende lave arbejdsløshed der er herskende i Danmark grundet de angiveligvis tusindvis af statslige private arbejdspladser som kommer til at blive fordelt landet over. Man kan sige at strukturen over denne tale indgår i en ret basal politisk agenda om at gemme det bedste til sidst, statsministeren starter lidt mere hårdført ud med at omtale de hændelser som nærmest uundgåeligt ikke har haft påvirket nationen på en eller anden måde, både direkte såvel som indirekte. Der bliver redegjort kort og præcist for hvorfor det er, at man bør drøfte disse omstændigheder der har haft domineret denne nytårstale, som i øvrigt efter sigende er blevet udkåret til at være den mest negative nytårstale siden år 2005.

De uskyldige ofre for disse terrorattentater, og naturkatastrofen i Asien som man ligeledes fik et nys om i samme tidsperiode op til talen, fik toppolitikere til at blive påvirket i større eller mindre omfang. De var netop årsagen til, at man ikke kunne tale hverdagsspolitik om eksempelvis hvilken børnehave der havde lavet de flotteste solsikker i deres afdeling, eller hvor mange flagsstænger der er blevet optalt landet over m.m. Denne tale som blev afholdt på Marienborgslot blev dispotioneret kortfattet i forhold til dybden af de emner der blev lagt på bordet, samt med en indledning, et midterstykke og en endelig konklusion med et rungende budskab om hvad man som befolkning bør gøre i en krisesituation. Man kan dermed konkluderer, at selveste talesituationen virkede ret anspændt i starten især, og en smule udfordret af de lancerende løfter som statsministeren ligeledes foretog. De gennemgående nøglebegreber for denne tale må nok være de følgende:

– Mod, sammenhængskraft, demokratiske værdier, udfordringer, integrationsretorik osv.
Hvilket indikerer at der er tale om en politisk korrekt såvel som en professionel opbygget tale, da der netop bliver gentaget nogle elementer som får lytternes opmærksomhed i fokus.

Kildereference: Http://www.dr.dk/nyheder/politik/nytaarstalen-var-den-moerkeste-i-ti-aar

Argumentationsanalyse

Når man laver hovedspring ud i en dyberegående argumentationsanalyse, så er det måske meget behjælpeligt at have en inspirationskilde eller flere at kunne tage sit udgangspunkt i, da man helst skal finde ud af ens egen rytmiske tilgang til det givende emne. Hvis man er et komplekst tænkende individ, har man nok højst sandsynligt brug for, at kunne differentiere mellem de mange forskellige indfaldsvinkler med en mere simplificeret sort og hvid type analyse, som man naturligvis kan gå mere i dybden med efter at omfanget af emnet er blevet understreget og dermed afgrænset til nogle specifikke områder. Jeg har personligt valgt at bruge Stephen Toulmins udviklet argumentationsmodel, for at belyse argumentationsteknikken der gøres brug af, dette kunne blive anskuet som en mere eller mindre senmoderne tilgang til faget.
Alle argumenter har et sammenspil og for det meste også en tydelig rød tråd, kan man fange den i lyrikken, så er man forudbestemt til at kunne modargumentere eller i hvert fald at opfange hvilken type af retorik der anvendes af taleren/forfatteren/intervieweren.

Ifølge Toulmin, er argumentet baseret primært på to dele:
Den første del er information som afsender søger modtagers tilslutning til, altså med andre ord er det en påstand. Anden del er bestående af information som af afsender søger at underbygge sin påstand med, altså et tilhørende belæg som underbygger påstanden.

Der er dog også en underliggende, dog fremtrædende hoveddel som kan bemærkes i argumentationer, det er nemlig ’hjemmelen’ som er den generelle overordnede regel der udgør fundamentet for at et bestemt belæg kan fremføres for en specifik påstand. Eksempelvis ville man kunne opbygge en sætning således: ’’Der skal være langt mere sportslig aktivitet imellem pauserne på skolen. Eleverne har en tendens til at være meget rastløse i timerne, da de ikke får motion nok.’’ Påstanden er at der skal være mere motion, så eleverne bliver mere aktive i timerne ifht koncentrationsevnen. Belægget er så elevernes rastløshed, hjemmelen er at eleverne ikke må blive rastløse i timerne da det kan få konsekvenser for undervisningsforløbet.

Hvis vi ser nærmere på statsministerens nytårstale med vores tidligere baggrundsinformationer om de uskrevne retoriske normer såsom at bibeholde retorikkens rytme for at fremme ens synspunkter (uanset om de er logisk baseret eller dannet på et falsk grundlag) samt de logiske argumenter taget i brug, så kan vi nærme os langsomt fremskridende mod en konklusion om hvilken type af argumentation der gøre sig gældende. I den originale form af retorikkens verden som har dets udspring fra det antikke Grækenland, burde der kun fremlægges komplet sandfærdige og redelige argumenter. Hvis det er tilfældet, at disse tanker går igen i denne tale, så bør budskabet være letforståeligt for tilhørerne. Omkring det tredje minut inde i nytårstalen så ser vi et ud af de ellers mange påstande, om at vi alle skal passe på Danmark, belægget for denne påstand er så at det ikke kun skal være i en tid hvor historisk mange mennesker søger mod Europa, men at det bør være sådan til enhver tid.

Dernæst kommer der en glidende overgang ind i håndteringen af denne udfordrende krise som går de skandinaviske lande imøde især. Løkke fremsætter også en anden påstand om at han gerne vil lede landet igennem denne krise, og belægget for at påstøtte påstanden er at det skal kunne være et genkendeligt land når alting dæmper sig igen. Der bliver jo mere eller mindre hele vejen igennem lagt vægt på denne her iscenesatte landsfaderlige rolle som han egentlig bare køre ud på, om hvorvidt at det gøre ham mere troværdig eller ej er så nok mere en subjektiv anskuelse der kan gøre sig gældende. Argumenterne bliver opstillet lige efter hinanden på rad og række ’’Vi danskere er generøse. Vi vil gerne hjælpe. Det ligger i os som mennesker og borgere i et velfærdssamfund. Det ligger i vores historie som land. Vi er åbne mod verden og har ry for at handle med ordentlighed.’’ Overordnet set er det jo ikke fejlbarligt det han siger, om at den danske kultur har et markant præg af næstekærlighed og opbygger samfundet op omkring det med at kunne navigere sig rundt med skeptisme dog et åbent sind hvad angår de nytilkomne udlændinge med anderledes kulturer i bagagen. Der bliver nok bare lagt et semi rådvildt kort ud der går ud på, at spille følelsesmæssigt på seernes fortolkning af de mange begreber der gøres brug af. Det er i hvert fald mit eget bud. Appelformen ’patos’ gøre sig tydeligt gældende stortset hele vejen igennem talens funktioner, med små hint af både ’etos’ og ’logos’ fordi at der allerede i åbningen af talen bliver påsat en dagsorden ved at tale om de uskyldige ofre (Dan Uzan inkluderet) for så at gå videre i store træk mod den danske økonomi som er i stigende væksttilstand med en masse høje konjukturer som det første der blev nævnt så snart at de andre mere deprimerende emner blev afrundet. Det er da også en vigtig ting set fra et kapitalistisk udsyn især, ikke at lade det samfund som man nu engang er medborger i, gå i forfald og eventuelt ikke mene at sko til de 2000 danske kroner er et alment køb for enhver – at man bør bruge sine penge fornuftigt, så man samtidig værner om hvilke institutioner man støtter med ens eget økonomiske budget, lille reference til den undertegnede.

Man kan så også let konstatere grunden til denne ret så nuanceret og påpasseligt tiltænkte tale, er bygget på selve den nuværende regerings overlevelse idet hele talet grundet 3 parts reformer og diverse skattelettelser der er blevet lovet, i og med at der jo mangler nogle mandater for at gøre det til en flertalsregering så kan det være en meget god idé alligevel at kunne være mere large i ens tilgang til disse problematikker. Hvis statsministeren var mindre borgerlig i hans retorik, så ville der klart også være flere som nok anså ham for værende mindre troværdig, da der så ikke er tale om nogle universielle budskaber som d fleste kan relatere til. Den endegyldige konklusion er at det er en bemærkelsesværdig nytårstale hvor der bliver opsummeret for året der hurtigt gik, og det kommende som man nu går i møde – ingen reelle løsninger på problemerne kommer der agtpågivenhed omkring, ej hellere får man nogle bud som borgere hvilken retning man præcis skal rette sig efter. Man skal nemlig ’’bare’’ navigere sig imellem idealisme kontra realisme, hvilket at man så kun kan håbe at de fleste i forvejen anvender i deres dagligdag, da ingen bud bliver fremlagt om hvordan at Danmark skal løse de her som vi nok alle ved er besværlige situationer.

Grunden til at man kan se Patos appelformen gå igen, er netop fordi at man kan se de mange udstræk til menneskehedens følelser og fællesskabsfølelsen idet hele taget på tværs af landet. Visse skavanker der har været foregået på asylcentre omkring seksuelle overgreb, barnebrude og lignende hændelser ude i nattelivet, giver også anledning til en følelsesmæssigt anlagt retorik for ligesom at give medborgerne plads til at få afløb for deres frustrationer om at det naturligvis også bliver taget hånd om, da man også til enhver tid bør skelne imellem de reelle flygninge som har brug for vores hjælp som man dermed må påtage sig et vis ansvar overfor, og så de andre millioner af migranter der har taget flugten med for at kunne udnytte situationen til egen fordel.

Han formår at kombinere disse tre fremtrædende appelformer på korrektvis, hvor man ikke dvæler for meget over den ene af dem i længere tid og dermed får varieret ens talesituation, hvilket kan give en fornemmelse af troværdighed omkring hans persona. Taleren af de nedskrevne ord benytter dermed lejligheden for at have en situationsfornemmelse af de udvalgte omstændigheder som så bliver afdækket under emnevalget, sproget og tilhørerne går sådanset hånd i hånd sammen. Fordi at man kan fornemme denne her rolige politiker forfatning, som fremmer en praktisk argumentationsform som kan relateres til hverdagsdebatterne.

Kildereference: Http://gymdansk.weebly.com/toulmins-argumentationsmodel.html

Talegenre

Denne form for formidling af viden i denne specifikke nytårstale er baseret mest af alt på, at være et incitament til en politisk tale. Der er måske ikke ligefrem tale om en strategisk målrettet agenda, og hvis der nu endelig er det, så kan man først finde ud af det når forhandlingerne er lukket af til foråret rundt om hjørnet. Med andre ord kan man også kalde det for en rådgivende tale om man bør gøre, eller ikke gøre. Selv hvis disse råd virker mere eller mindre overflødige i dets indhold, grundet en mangel på præcision i svarene til spørgsmålene. Her omhandler det om at kunne være i stand til at formindske skade hvorend at man ser den og gøre det med de politiske tiltag der er til rådighed for en, ergo at man stiller alle muligheder tilgængelige for sig selv og andre så man samlet set kan overkomme hvad end der kommer af tunge udfordringer.
Talegenren her, er lidt af en sammensmeltning af en lejlighedsstale, da der også bliver takket for det år der er forbipasseret og samtidig bliver det afholdt på en helligdag (festlig anledning) samtidig med det så er der en diplomatisk tilgang til det fra statsministerens side af selvfølgelig. Dermed vil man gerne tilslutte de eventuelle beslutningstagere/interesserede og ens egen vælgerskare også, som bliver indforstået med den rådgivning der bliver præsenteret.