• Sitemap
  • Annoncering
  • Om
  • Kontakt

Skoleanalyser.dk

- Din vej til topkarakter

  • Forside
  • HHX
    • Afsætning
    • Erhvervsret
    • International Økonomi
    • Opgaver
    • Samtidshistorie
    • Virksomhedsøkonomi
  • STX
    • AT Metoder
    • Billedkunst
    • Biologi
    • Dansk
    • Engelsk
    • Erhvervsøkonomi
    • Fransk
    • Fysik
    • Historie
    • Kemi
    • Mediefag
    • Oldtidskundskab
    • Opgaver
    • Psykologi
    • Religion
    • Samfundsfag
  • HTX
    • Kommunikation/IT
    • Opgaver
    • Teknikfag
    • Teknologi
    • Teknologihistorie
  • HF
    • Opgaver
  • Tilføj noter
  • Kompendier
  • Blog
  • Litteraturlistegenerator
  • Beregnere
Du er her: Forside / STX / Dansk / “Appelsiner” analyse og fortolkning af Tove Ditlevsen

“Appelsiner” analyse og fortolkning af Tove Ditlevsen

juli 16, 2015 af Alexander Leo-Hansen 46 kommentarer

1 Stjerne2 Stjerner3 Stjerner4 Stjerner5 Stjerner (11 votes, average: 4,36 out of 5)
Loading...

Appelsiner

Novellen ’Appelsiner’ er fra novellesamlingen ’Dommeren’ fra 1948 og er skrevet af den populære danske forfatter Tove Ditlevsen. Hun var en respekteret kvinde, digter og forfatter, som levede fra 1917 til 1976, hvor hun tragisk tog sit eget liv- hun havde haft psykiske problemer gennem hele sit liv. Mange af hendes værker er fokuseret på hendes egne erindringer og erfaringer- specielt hendes barndom i et fattigt arbejderhjem på Vesterbro har været en stor inspirationskilde. Generelt er alle Tove Ditlevsens værker bygget op så man følger ’de svage’ i samfundet og der er kritik af samfundsforholdene i mange af hendes tekster.

Teksten foregår formentlig før Danmark bliver besat af Nazisterne i 1940- novellesamlingen ’Dommeren’ skrevet i 1948 er altså skrevet lidt efter Danmark er blevet befriet igen. Novellen starter med at følge en mand kaldet Grønthandler Jonassen i 3.persons fortæller, han har fået 25 appelsiner – deraf navnet på novellen, som han frit kan give ud til kunderne. Den første kunde han har, er en dame ved navn Fru Klingspurh, som vi erfarer igennem Grønthandler Jonassen, er jøde, men gift med en ikke-jøde. De har en kort samtale og vi forstår hurtigt at Grønthandler Jonassen ikke bryder sig særligt om denne kvinde, han lader hende gå uden en appelsin og fryder sig tydeligt over dette. Den næste kunde der kommer til standen er en gift kvinde, ved navn Fru Nielsen, med to af hendes børn. Grønthandler Jonassens er meget bedre stemt for denne kvinde end den forrige, og han vælger altså at give børnene en appelsin hver, uden nogen form for betaling. Han fortæller sågar, at Fru Klingspurh ikke har fået nogen appelsin.

Fortællersynsvinklen skifter efter denne episode, og vi følger nu Fru Nielsen, der er hjemvendt til hendes mand, efter besøget hos grønthandleren, hun er forarget over at Grønthandler Jonassen så åbenlyst udtrykker sin modvilje mod Fru Klingspuhr, men hun kan på den anden side ikke forstå at hun ikke er flygtet endnu. Ved snakken om flygtende jøder, tager samtalen en drejning og Fru Nielsen spekulere højlydt over, at hun ville ønske hun havde fået en flygtet jøde, ved navn Schempinskys’, lejlighed. Hun får dog lidt dårlig samvittighed over at hun tænker sådan, men hendes mand får hende overbevist om at der ikke er noget galt i det. Fru Nielsens tanker, går derefter til at Fru Klingspurh som har en større lejlighed en hun, også selvom de ingen børn har, og hun spekulere på om hun mon kan være bekendt at skrive sig op til hendes lejlighed.

Novellen slutter med at Fru Nielsen kort får øjenkontakt med Fru Klingspuhr, men hurtigt vender sig væk, hun beslutter sig for at søge lejligheden, i den tro at Fru Klingspuhr alligevel snart vil blive hentet af tyskerne.

Grønthandler Jonassen, som er den første karakter vi møder i historien, er en middelaldrene mand, i den lave ende af fødekæden, ”Klude viklet om de frostbulne hænder under vanterne og tænkte sig, hvordan den butik de aldrig fik, skulle se ud”(258/1-2) der generelt er meget negativ og har et meget sort syn på verden, samfundet og de mennesker der lever deri ”Hvad fanden ragede det hende, om han frøs”(258/19). Han foragter sin kone for at være for blødsøden, både overfor kunderne og også hende selv ”Somme tider påstod han, at hun ødelagde forretningen for ham”(257/34) og ”Hans kone protesterede svagt, hvad der altid var ham en anledning til at give sin formløse bitterhed frit løb.”(259/19-20)Samfundet er endnu en ting Grønthandler Jonassen er godt sur på, og han bebrejder det for at han ikke er så velstående som han kunne ønske sig ”Hele samfundet var gennemrådent og korrupt”(257/18-19), vi får som læsere det indtryk, at det specielt er jøder som ifølge Grønthandler Jonassen er med til at forringe samfundet. ”Fru Klingspuhr er påholdende som alle jøder”(259/18) og ”De er et fremmedelement i befolkningen, og hvis vi ikke holder dem nede, suger de al saft og kraft ud af os.”(259/21-22).

Fru Klingspuhr, som er den næste person vi møder i teksten, ses kun gennem henholdsvis Grønthandler Jonassen og Fru Nielsens synsvinkel. Hun er jøde, men er gift med en ikke jødisk mand, og hun lader til at være en højere form for middelklasse ”Hendes hvide ansigt sad lunt puttet ned i pelskraven som en blomst i et knaphul”(258/28-29). Der er ikke skrevet så meget med hensyn til hendes udseende eller alder, men det er nævnt at hun er uden børn ”Klingspuhr havde et værelse mere end de, skønt de ingen børn havde”(261/28-29) og ”hun måtte have god tid, sådan en gift kone uden børn”(258/31-32) så derfra kan man formode at hun er ung men gammel nok til at få børn. Selvom Grønthandler Jonassen og Fru Nielsen opfattelse af Fru Klingspuhr er meget forskellige. Grønthandler Jonassen syntes hun er arrogant ”hvad fanden ragede det hende om han frøs? Kunne hun måske anvise ham en anden måde at tjene sit brød på?”(258/19-20) og Fru Nielsen er meget bedre stemt over for hende ”Så sød og venlig hun altid er”(261/4)derudover bemærker begge at hun er meget samvittighedsfuld ”hun køber da så vidt jeg ved altid hos ham”(261/3-4) og ”hun havde set forskrækket ud, da hun mødte hans blik, og siden da var hun aldrig gået forbi uden at købe noget”(258/23-24).

Den sidste større karakter vi møder i novellen, er Fru Nielsen. Der er nævnt to børn i teksten, men der hentydes også til, at hun har flere ”Fru Nielsen kom med to af sine unger”(260/10) eller venter flere ”og måske om ikke så lang tid en lille lyseblå vugge”(262/13-14)derfra kunne man konkludere at hun er jævnaldrene med Fru Klingspuhr. Hun virker som et sympatisk menneske, og bryder sig ikke om hvordan Grønthandler Jonassen snakker om Fru Klingspuhr ”og så fortalte han mig lige så ondskabsfuldt, at Fru Klingspuhr ingen havde fået”(261/2-3) dog forsvinder lidt af hendes sympati senere i novellen, efter hun har snakket med sin mand ”det kunne ikke skade Fru Klingspuhr det bitterste at søge den lejlighed”(262/9).

Et tema som tydeligt gennemstrømmer teksten, er hykleri. Det er både åbenlyst og tittende frem fra steder man måske ikke umiddelbart ville have troet. Dog syntes alle tilfældene, at omhandle jøderne.

I Grønthandler Jonassen tilfælde har han noget mod Fru Klingspuhr, men vi ser aldrig noget bevis på at hun har gjort ham noget ondt, bortset fra at hun er mere velstående end ham. Grønthandler Jonassen siger selv at hans modvilje mod hende, intet har at gøre med det faktum, at hun er jøde ”Det var ikke fordi fru Klingspuhr var jøde”(259/3), men han påpeger ikke længe efter, at man skal være påpasselig overfor alle jøder- de er altså anderledes end andre mennesker ”Men forskellen var let at se, når man havde øjne i hovedet”(259/8-9). Derudover er Grønthandler Jonassens holdning til tyskernes måde at behandle jøderne på, meget forskellig i forhold til den tid novellen strækker sig over. Han udtrykker først, at han var forarget da han lærte at de blev jagtet ”Han var lige så oprørt som alle andre, dengang tyskerne foranstaltede klapjagt på jøderne”(259/4-5), senere i teksten ser vi et eksempel på Grønthandler Jonassens, nu vægelsindede følelser overfor tyskerne ”tyskerne var nogle røvere og banditter, men på visse områder var de klarere” og senere udtrykker han endda stor velvilje for deres metode, og ønsker ligefrem at kaste de 25 blodappelsiner efter Fru Klingspurh ”Hun skulle have dem lige i nakken, alle 25 blodappelsiner, og være glad fordi hun slap så billigt”(260/7-8)da appelsinerne nu er ændret til, at være blodappelsiner, må man formode at Grønthandler Jonassen ikke længere snakker om appelsiner med skud. Som en sidste hyklerisk trækning i Grønthandler Jonassen opførsel, kunne man vælge hurtigt at fokusere, på hans skiftende opførsel overfor Fru Klingspurh og Fru Nielsen (med børn). Han beskriver ikke, at Fru Nielsen økonomisk er bedre stillet end han, sådan som han hurtigt gjorde med Fru Klingspurh. Det eneste der fanger hans blik er, at Fru Nielsens børn er ”rene, lyshårede unger”(260/14)

En anden karakter i teksten der i teksten fremvises, næsten lige, og måske endda mere hyklerisk en Grønthandler Jonassen, er Fru Nielsen. Da vi først møder hende fordømmer hun Grønthandler Jonassens måde at behandle Fru Klingspurh på, og priser samtidig hendes personlighed ”så sød og venlig hun altid er”(261/4) derudover virker hun også som værende sympatisk for jødernes situation ”Det må nu ikke være morsomt for hende, at gå her og ikke vide hvad dag de kommer og henter hende”(261/8-9). Hun er vægelsindet mht. om det er ondt eller godt at de ikke fik Schempinskys’ lejlighed ”Det var nu ærgerligt vi ikke fik Schempinskys’ lejlighed”(261/17) og ”Er det ikke væmmeligt? Ligefrem at gå og regne med andre menneskers ulykke?”(261/19-20), men derfra skifter hendes karakter og hun begynder, at spekulere over hvor meget bedre hendes egen lille familie ville havde det, hvis de overtog Fru Klingspurhs lejlighed ”Hvor ville det være dejligt at ha et værelse at putte børnene ind i”(261/30), og hun beslutter altså at skrive sig op til Fru Klingspuhrs lejlighed, samtidig med at hun fordømmer tyskerne for deres jødeforfølgelse ”Det kunne ikke skade Fru Klingspuhr det bitterste at søde den lejlighed. Og det var sikkert kun et tidsspørgsmål hvornår de tog fat på resten af jøderne. De umennesker.”(262/9-11)

Jeg tror Tove Ditlevsens budskab i forhold til novellen er, at få læseren til at tage stilling til hvem der skal dømmes, derfra hendes novellesamling ’Dommeren’, hun fremviser alle karaktererne, udover Fru Klingspuhr der er offeret, som værende, i større eller mindre grad skyldige i fordømmelsen af jøder- selv Grønthandler Jonassens kone er i sin svaghed med til at jødehadet forstærkes, man kan derefter diskutere om det er deres skyld de tænker sådan? Eller om strømningerne fra Tyskland er så stærke at folk slet ikke kan lade være med at tænke som de gør? Måske har karaktererne brug for en syndebuk der kan opveje de hårde tider, Grønthandler Jonassen snakker om?

Tove Ditlevsen forklare selv hvordan ændringerne tyskernes hads ord og forfølgelse af jøderne, samtidig med den økonomiske krise, der var på dette tidspunkt, har formørket den danske befolknings sind ”De lader sig anvende. De luner i kulden. De kommer ingen steder fra. De er der bare. De er ens egne. Og det ender med at lette tilværelsen en smule, og man tager dem til sig og giver ikke slip igen. Lempeligt vrider de sig på plads i sindets grå mosaik og tager farve efter de andre brikker”(259-60/36-1). Jeg vil dog stadig mene at den konflikt hun skaber i læseren, ved at gøre alle til de skyldige, får én til at tænke over, om man overhoved kan dømme nogen i dette tilfælde, når nu alle er blevet korrupteret? Man bliver også efterladt med en spekulation over, om det virkelig er tyskerne der er de største skurke, eller småligheden i folk selv ville have fundet frem til en ligeså god syndebuk som jøderne viste sig at være.

Ingen relaterede artikler.

Skrevet i: Dansk

Kommentarer

  1. Aksel skriver

    september 28, 2015 kl. 09:28

    Hvornår er er denne genre fra

    Svar
    • Alexander Leo-Hansen skriver

      september 28, 2015 kl. 18:48

      Hej Aksel

      Selve novellen er fra 1948, hvis det er det du efterspørger? 🙂

      Svar
  2. Peter Rasmussen skriver

    februar 7, 2016 kl. 15:49

    Günter

    Svar
    • Mads Gravlev Grønfeldt skriver

      februar 23, 2016 kl. 08:43

      günter

      Svar
      • lars hansen skriver

        april 6, 2018 kl. 10:56

        günter

        Svar
        • Obama fin laden skriver

          maj 27, 2020 kl. 09:08

          Günter

          Svar
          • Obama Care skriver

            september 10, 2020 kl. 09:10

            Günter

          • Pia K. skriver

            maj 17, 2021 kl. 10:49

            Günter

          • Joey Cock skriver

            oktober 4, 2022 kl. 13:16

            Günter

  3. Marie skriver

    april 3, 2016 kl. 12:33

    Hvad kunne man evt. perspektivere til?

    Svar
    • Lars skriver

      maj 10, 2016 kl. 23:11

      Vil jeg også gerne vide 🙂

      Svar
      • E skriver

        maj 11, 2016 kl. 12:33

        en artikel fra dagens danmark, som hedder *vi hader panserne, mand’ som er skrevet af ekstrabladet, den handler om et racistisk syn på mennesker med anden etnisk baggrund

        Svar
      • Maria jeppesen skriver

        maj 30, 2016 kl. 12:36

        Man kan også perspektivere den til den grimme ælling. Da alle udstøder ællingen, ligesom at folk udstøder Fru. Klingsphur 🙂 Håber at du kan bruge det til noget.

        Svar
        • Zuzu skriver

          maj 10, 2019 kl. 13:46

          jeg forstår det ikke helt hvordan?

          Svar
    • Bente skriver

      maj 18, 2016 kl. 18:35

      Hvor lang tid strækker fortællingen sig over?
      I hvilken historisk tid foregår handlingen?
      🙂 🙂
      Mvh. Bente

      Svar
      • Ella skriver

        juni 5, 2016 kl. 10:39

        den strækker sig over 1 dag med nogle flash backs. Historien foregår i besættelses tiden

        Svar
    • Ella skriver

      juni 6, 2016 kl. 20:10

      man kan også perspektivere til antisemetiske forfølgelser af europæiske jøder

      Svar
    • Gustav skriver

      juni 7, 2016 kl. 12:57

      Du kan perspektivere til bogen “Intet”.. Den har noget af det samme med Livsværdier

      Svar
      • claudia skriver

        januar 25, 2019 kl. 09:31

        hvordan det? 🙂

        Svar
    • Neja skriver

      juni 4, 2017 kl. 09:15

      En bog der hedder “med ilden i ryggen”. Det handler stort set om det samme. Med ilden i ryggen handler om ham har Klaus som er stærkt inspireret af kampbiler, og da hans far bliver sendt ud i krigen bliver det Klaus som skal passe på hans familie, altså 2 lillesøstre og hans mor. De vælger at flygte til Sverige via. et skib, men da de når halvvejs synker skibet pga. de blev ramt af en bombe, og der mister Klaus den ene af hans søstre og bliver selv væk fra den anden af hans søstre og moren, men det ender med at de finder hinanden igen.

      Denne bog handles stort set om det samme som i “Appelsiner”. De handler begge om at skulle overleve krigen på bedstmulige vilkår.

      Svar
  4. martin pagaard nielsen skriver

    maj 22, 2016 kl. 15:49

    Er der noget intertekstualitet i novellen?

    Svar
  5. Maria jeppesen skriver

    maj 30, 2016 kl. 12:24

    Hvad med sprog og stil?, er det meget normalt at Tove Ditlevsen skriver på denne måde? Kan man se Tove Ditlevsen i selve tekste? (hvis man læsser mellem linjerne) 🙂 🙂

    Svar
    • freja321 skriver

      juni 5, 2016 kl. 18:54

      Novellen benytter mange Verber (udsagnsord)(“at/jeg”-ord).

      Der gøres brug af dialog i novellens handling.

      Svar
    • Neja skriver

      juni 4, 2017 kl. 09:08

      Ja, Tove Ditlevsen har selv levet under 2. verdenskrig og hvis jeg ikke husker rigtig har hun faktisk også skrevet denne novelle under 2. verdenskrig og udgivet den 3 år efter.

      Svar
  6. aleyna skriver

    april 21, 2017 kl. 10:32

    hvad er genren altså hvordan kan man skrive det?

    Svar
    • Ásbjörn skriver

      april 25, 2017 kl. 13:50

      Det er en novelle med genren “danskhed”.

      Svar
      • Zuzu skriver

        maj 10, 2019 kl. 12:58

        Det er også en novelle med psykologisk portræt.

        Svar
  7. Ásbjörn skriver

    april 25, 2017 kl. 19:32

    Hvad med berettermodellen? 🙂
    En der kan hjælpe mig med at sammenligne den med berettermodellen?

    Svar
  8. Nullergøj skriver

    april 27, 2017 kl. 14:45

    Har I også trukket ”tekst indenfor de 7 dødssynder” i dansk? :))
    Og hvordan vil i mene man kan perspektiverer den til noget indenfor de 7 dødssynder?

    Svar
  9. Søe skriver

    maj 17, 2017 kl. 10:11

    Kan du hjælpe med at finde et oplæsningsstykke?

    Svar
    • sofia skriver

      maj 19, 2017 kl. 12:29

      bar det første stykke da man får det meste af vide

      Svar
  10. sofia skriver

    maj 19, 2017 kl. 12:28

    nogen som kan forklare tema og budskabet i novellen, har nemlig skrevet at det er racisme, fordomme og fremmedhad men ved ikke hvordan jeg skal begrunde det og ved heller ik hvad jeg skal skrive til budskab? please hjælp

    Svar
    • Julie skriver

      juni 3, 2017 kl. 11:56

      Tema kan være racisme, fordomme og fremmedhad fordi at de har det her racistiske had til jøderne. De har jo de her fordomme fordi at de snart muligvis bliver hentet, og fordi de er anderleds end de andre.

      Svar
      • Rebekka skriver

        juni 5, 2018 kl. 09:35

        Hvilke fordomme har fru Nielsen?

        Svar
  11. Ali skriver

    juni 5, 2017 kl. 17:02

    Hvad kan jeg perspektiver i “giv mig Danmark tilbage” af Natasja

    Svar
    • cornelia skriver

      juni 14, 2018 kl. 13:06

      “I kan ikke slå os ihjel” af: Det internationale sigøjner kompagni.

      Svar
  12. Niels skriver

    juni 5, 2017 kl. 17:11

    Berettermodelen til appelsiner af Tove Ditlevsen?

    Svar
    • Emma skriver

      juni 7, 2017 kl. 09:36

      Berettermodellen passer ikke særlig godt til Appelsiner. I stedet for at bruge hele modellen, så brug kun nogle punkter fra modellen som passer ind, fx Point of no return eller Klimaks :))

      Svar
  13. Emma skriver

    juni 7, 2017 kl. 09:32

    Hvem er afsenderen og modtageren?

    Svar
  14. Victor Hæstrup skriver

    oktober 11, 2017 kl. 09:04

    hvorfor er genren “danskhed”?

    Svar
  15. Aida Salsø skriver

    marts 20, 2018 kl. 21:35

    hej, jeg skal til faglig dokumentation, vil du hjælpe mig berettermodellen i novellen, konflikt/PONR, konfliktrapning, klimaks. udtoning, tusind tak for hjælpen

    Svar
  16. Lone Jensen skriver

    maj 29, 2018 kl. 08:59

    Hej
    Jeg vil gerne vide, hvad appelsinerne symboliserer?

    Svar
    • Rebekka skriver

      maj 31, 2018 kl. 14:24

      Jeg tænker at Tove Ditlevsen har valgt netop blodappelsinen som den udefrakommende faktor der skal skabe splid, fordi rød er en meget stærk farve, og symboliserer tit blod. Jeg mener derfor at rød også er en farve der symboliserer splid og i visse tilfælde ondskab. Blodappelsinens kød er pakket ind i et lag af orange. Orange symboliserer glæde, sjov, lys og varme. Jeg synes det passer utrolig godt på den ondskab man ser i historien, at den er pakket ind i noget uskyldigt. Det virker ikke så groft ved første øjekast, men kigger man et lag dybere, kan man se hvor meget de gældende handlinger påvirker Fru Klingspuhrs liv.
      – Dette er hvad jeg skrev i min analyse

      Svar
  17. Amalia skriver

    juni 8, 2019 kl. 17:26

    Hej! Jeg har kigget på berettermodellen, og synes ikke rigtig, at den passer så godt til novellen. Jeg har dog læst herinde, at man ikke behøver bruge hele modellen, men man godt kan tage visse punkter fra den som for eksempel point of no return og klimaks – men det kan jeg bare ikke finde i novellen. Hvad er point of no return i novellen og hvad er klimaks i novellen?

    Svar
  18. gg skriver

    juni 20, 2019 kl. 23:09

    budskab????

    Svar
  19. adam skriver

    april 28, 2020 kl. 10:12

    hvad er vendepunktet?

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skoleanalyser.dk er en reklamefinansieret side, der indeholder affiliate links og annonce artikler.

Alexanderleo.dk
Snydbookmakerne.dk
Festivaltips.dk

Danders&More

Copyright © 2023 · News Pro Theme til Genesis Framework · WordPress · Log ind

Skoleanalyser.dk bruger cookies. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies. Denne information deles med tredjepartOK Reject Læs mere
Privacy & Cookies Policy

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR