“Biller” af Charlotte Weitze novelle analyse

Biller

Denne novelle er skrevet i genren episk tekst, da den har de typiske træk for et episk tekst.

De fleste noveller er episke tekster.

Motivet i denne novelle handler om en hjemmehjælper, som erstatter en anden hjemmehjælpers rute, fordi hun ikke er mødt på arbejde. Da hun kommer ind i huset har ejeren lavet mad og dækket bordet, senere bliver han underlig og vil vise en bille samling, derefter vil han vise hjemmehjælperen noget på toilettet, hvor ejeren af huset vælger at tage livet af sig selv.

Jeg mener temaet i denne novelle handler om en stjerne psykopater og hverdags psykopater og hvor uhyggelig tæt der egentlig er på disse to former og hvor manipulerende disse personer kan være og at det rent faktisk kan være vores nærmeste. Men at man samtidig må se ind ad og være egoistisk af og til for selv at overleve.

Den belyser hurtigt, at Katrine har en mindre tolerance end den forrige hjemmehjælper, Susanne

som er blevet slået ihjel af Hr. Bakkesen og blevet lavet om til en steg.

Miljø beskrivelsen i denne novelle indeholder mange symboler. Kvarteret som bliver beskrevet før vi ser Bakkesens hus er meget rolig og idyllisk og udstråler tryghed på den måde det bliver beskrevet med jule lignende lys og spejdere som kommer gående ned af gaden.

Da Katrine så kommer til Bakkesens hus ser det pludselig anderledes ud.

Det beskrives som meget mørkt og træerne er indgroet.

En have afspejler tit husets ejer, som er Bakkesens. Haven kan refereres til Bakkesens indre, som også er meget mørk og han følelser er så indgroet at han er usympatisk og ingen empati har for andre mennesker som også et typiske træk for psykopater.

Fortælleren i denne novelle er en eksplicit fortæller i det teksten som et eksempel skriver ”Hun stiller sig på det øverste trin og lader sin skygge skjule trappen. Katrine banker på. Det bider i hendes fod, mens hun øver sig på hjemmehjælpersmilet.”

Her er et eksempel på at fortælleren befinder sig synlig i teksten og at ikke en implicit fortæller hvad hun skal gøre eller fortælle.

Teksten er samtidig fortalt i 3. person ental i det fortælleren omtaler sig selv hun og Katrine.

Denne fortæller har en indre synsvinkel vi får hovedpersonens (Katrine) tanker og følelser af vide. Et eksempel på dette ”Hun har overtaget Susannes rute i dag. Ingen har set Susanne siden i går. Det ligner ikke Susanne, tænker Katrine.”

Novellen indeholder et lavt fortællertempo i det at handlingen foregår over en kort tid på max en time, men selve fortællertiden er lang.

Novellen indeholder også flashback da Katrine tænker tilbage på en episode med sin kæreste ” Hun er ikke forelsket i ham længere, men da hun endelig fik ordene over sine læber, lagde det hvide slør sig i hans øjne og Nicolaj forsvandt ud på badeværelset, hvor hun senere fandt ham. I håndledet forsøgte han at ridse hendes navn med en kniv. Blodet dryppede ned i badekarret. Næste dag kunne hun ikke andet et at kysse ham” Dette er flashback fordi hun beskriver en tidligere begivenhed fra hendes fortid i scener og ikke kun tænker tilbage på noget uden at beskrive det omlæggende miljø for så havde det været et tænkereferat.

Novellen starter ud i In medias res ”Sidste hus på ruten: Bakkesen.” Her bliver vi kastet lige ud i novellen. Vi får ikke beskrevet hvor vi er, hvem det er vi skal besøge eller hvad vores formål er.

Denne novelles dramatiske højdepunkt er ”Ønsker du at se mig dø lige for dine øjne.” Her er novellens situation mest tilspidset og novellen foresatte handling kan her stadig forsætte i alle mulige retninger som læseren ikke kan gennemskue før vi læser videre i teksten.

Indholdsanalyse

Katrine

Katrines handlinger i denne novelle går ind under normen for normal adfærd fx der, hvor Bakkesen vælger at binde en serviet rundt om hendes hals, før hun skal spise, hvor hun så slår ud efter ham fordi han skal fjerne det, det ville vi alle have gjort.

Dog er magtfordeling lidt atypisk og hun lader sig hundse lidt af Bakkesen selvom hun af og til siger fra. Fx der hvor Bakkesen siger hun skal tage en stykke af stegen og spise det på trods af at han lige har overspyttede, gennem gnasket i hele stegen gør hun det alligevel.

Normalt ville en hjemmehjælper her havde sagt stop og ikke spist af kødet, men fordi Katrine allerede befinder sig i en manipulerende og lukket tilstand, som også finder sted derhjemme med Nicolai som ønsker hun skal forblive sammen med ham og det gør hun for han ØNSKER det.

En anden handling som er lidt markant og yderliggående handling er hvor hun siger” Ja, Bakkesen, gør hvad de vil” med henvisning til hvor han vil kvæle sig selv og hvor hun siger han bare kan gøre det. Det kan ses som en speciel handling men hun står i en situation, hvor hun kan vælge selv at dø eller lade ham. I det hun ikke ønsker at dø, vælger hun som største delen af, hvad andre folk vil gøre, at være kold og lade ham kvæle sig selv, så hun kan få lov til at leve videre.

Til sidst hvor hun hælder sine biller ud af glasset før hun kører er et symbol på, hun her hælder sin konstant dårlige samvittighed om altid at gøre, hvad andre vil have hun skal gøre, og det beviser hun nu mental er klar til at løsrive sig fra ting hun ikke har lyst til, bl.a. at hun nu vil kører hjem og fortælle Nicolai at det er ”slut mellem dem”.

Katrines tankegang og adfærd er en smule unormal i det som Katrine tænker før hun går ind til Bakkensens hus ”Hun orker det ikke. Hun orker ikke at systematisere endnu en verden af maddikebefængte madrester, fedte dørkamme osv. og slutte af med, orker ikke at samle resterne af et liv, så det skinner.” Netop hendes job er at gøre overnævnte for at hjælpe borgerne i kommunen så de også får en værdig alderdom selvom de ikke kan klare sig selv 100 procent. Men det er dog denne adfærd som til sidst redder hendes liv i det hun her i huset begynder så småt at frigive sig selv og som slutter med hun hælder billerne ud som beskrevet ovenfor.

Katrine har i denne novelle gennemført en lineær udvikling i det hun starter i sin bil uden foran Bakkensens hus uden anelse om, hvad der sker og til sidst i novellen kommer hun løbende ud til sin bil efter at have ved at miste sin liv, hvilket er en psykologisk udvikling i det hun nu måske vil være mere påpasselig næste gang hun besøger patienter, men samtidig handler det om den frigivelse af sin mentale tilstand som hun slipper i denne psykologiske udvikling som Katrine har i denne novelle.

Bakkesen

Ydre personkarakteristik

Bakkensens handlinger i starten virker normal, men som vi læser videre i teksten kan vi som læsere godt mærke, at der er noget helt galt og det skal vise sig, at de bliver bekræftet til sidst, hvor han vælger at kvæle sig selv.

Ret hurtigt i novellen forstås det ved Bakkesen at med små hint fortæller at han har lavet den forrige hjemmehjælper om til en steg. Dette er kannibalisme og kan oftest findes hos psykiske syge, for der skal mangle noget i hovedet på folk, som slår nogle ihjel og derefter spiser vedkommende, dette tyder på ingen forståelse for livets normale adfærd og ingen empati som også et kendetegn for psykopater.

Da vi kommer ind af døren ser vi i en masse jakker. Normalt har disse slags gamle mennesker kun få jakker men her hænger en masse som tyder på folk som er kommet ind i huset aldrig er kommet ud igen, i det han har slået dem ihjel.

Bakkensens omgivelser bærer stort præg af, at han er gammel og at hans hus er gammelt i det, også bliver beskrevet, at han har et gammelt badeværelse og at der lygter. Lugten kommer fra kælderen. Kælderen hos Bakkesen, kan refereres direkte til hans mentale under jeg og i det kælderen fremstår som beskidt, lugter og er meget slidt og at, hvis man befinder sig der nede er det utilregneligt og man ved aldrig hvad man finder, det samme gælder hos Bakkesen og at hans mentale tilstand er slidt, som viser han længe har haft den psykopatiske tilstand som er begyndt at lugte i den forstand at kælderens lugt har stået på længe og derfor begynder det at lugte hos Bakkesens psykiske tilstand, samtidig er han utilregnelig, man ved aldrig hvad hans næste træk er og man ved aldrig hvad man finder bag Bakkesens under jeg.

Bakkesen er stjerne psykopat og derfor har han intet stort behov for andre menneskers selskab, men nyder at se, hvordan folk reagere over for hans adfærd, for at se hvordan de reagere med et menneskes normale adfærd, som Bakkesen bestemt ikke har og nyder derfor at se folk udvise empati og sympati, som Bakkesen ikke selv har.

Bakkensens udvikling har i denne tekst været lineær i forhold til det som vi læsere har læst i novellen. Det kommer fra at hans adfærd er normal til han udviser psykotiske træk til at han begår selvmord.

Fordi Bakkesen har så mange biller skyldtes blandt andet han er pensioneret doktor scient in Coleoptera (bille forsker)

Disse biller giver Bakkesen til sine gæster når de har besøgt ham, men folk er ikke kommet derfra i live og derfor bliver glassene sat tilbage i et mørkt og ondskabsfuld rum som viser de aller mest mørke sider af Bakkesen, biller har været hans liv og det har sandsynligvis også ført ham ind i den mentale tilstand som han er kommet i. Derfor elsker han at give folk et glas fuldt af biller. Mange folk afskyer biller og derfor elsker han at give folk dem for at se den reaktion der kommer frem i folk når han giver dem det.

Fortolkning og perspektivering

Min fortolkning af denne noveller er at Bakkesen er en stjerne psykopat som i lang tid har dræbt og spist hans gæster, som har været i huset, derfor hænger der også så mange jakker når man kommer ind af døren. Bakkesen elsker at overtræde folks grænser for at se hvordan de reagere med den empati og sympati som Bakkesens ikke selv har. Når Bakkesen til sidst har slæbt folk med ind på badeværelset og vidste folk vil udvise sympati for Bakkesen når han har spurgt dem ”vil du se mig dø” og der har folk svaret ”nej” men så har han dræbt dem i stedet og spist dem. Da det er Katrines tur regner han med det samme vil ske, men hun er kommet til et punkt, hvor hele hendes tilværelse har været ustabil, men i dette øjeblik er blevet genoprettet og er klar til at leve et liv nu, hvor ingen skal bestemme hvad hun skal gøre og derfor bliver hun i et kort øjeblik usympatisk og siger til Bakkensen at han bare kan kvæle sig selv, hvis han vil dø.

Denne novelle kan perspektiveres til filmene omkring Hannibal Lecter, som er stjerne psykopat over alle grænser og som samtidig er kannibal. Bakkesen og H. Lecter elsker også at overtræde folks grænser meget yderliggående. De begge har det til fælles at de er psykopater, kannibaler og elsker at se folks reaktion når de to psykopater overtræder folks grænser.

H. Lecter har haft en meget dårlig barndom og har igennem livet måtte være igennem svære ting, hvad Bakkesen har været igennem som barn beskrives ikke, men noget gruelig galt må der have været igennem hans opvækst, som gør han i dag er i den utilregnelige, ustabile, psykotiske mentale tilstand.

Katrines situation er anderledes hun er ikke psykopat, men er i lang tid blevet fastlåst i et forhold som hun ikke har kunne slippe fra fordi hun mental ikke har været stærk nok til at sige fra. Nicolai som hun lever sammen med, som er hverdags psykopat og fastholder Katrine, fordi han ønsker det.

Dette kan perspektiveres til det samfund vi lever i. Hverdags psykopater er svære at gennemskue men de findes og de er stærkt manipulerende og får deres partner til at blive i et forhold de ikke ønsker. Derfor er glasset til sidst med biller et symbol på frigivelse af de fastholde rammer hun hidtil har levet i. Vi hører at billerne som bliver smidt ned i en rist rammer vand overfladen, her rammer billerne vand, som symbolisere følelser, men denne gang trænger det ikke ned i vanden, men følelserne forbliver overflødig.