“Den blomstrende have” analyse og fortolkning

Denne novelleanalyse er skrevet af Mathias Schindler og omhandler teksten “Den blomstrende have”, som er skrevet af Naja Marie Aidt, og udgivet i 1993 af Gyldendal.

Man kan se, at det er en novelle, fordi der er få personer, den foregår i et relativt kort stykke tid og den starter i media res. Dette er alle mærkesager for noveller, og derfor er “Den blomstrende have” en novelle.

Thomas er novellens fortæller, hvor han beretter i første person. Han er bedste venner med Erik, som han bruger sin sommerferie sammen med. Han elsker at bruge tid sammen med Erik, fordi de har det rigtig sjovt sammen, og taler om alting. Han er fjorten år, og han siger om sig selv og Erik, at de er fulde af uro fra de slår øjnene op om morgenen.

Thomas har nogle komplicerede følelser over for Erik, da det lader til at Thomas er forelsket i ham. F.eks. tænker Thomas, at Erik har en gylden krop. I ordet “gylden” ligger lidt en forgudelse af noget, og det er jo sådan man tænker om folk man er forelsket i. Thomas lader heller ikke til at være tiltrukket af piger. Tværtimod når han ser på sin kusine synes han mildt sagt hun er klam. Han beskriver hende ved at sige at hun har kraftige skinneben, og at hun er en læsenørd, der aldrig siger noget. Det lader dog ikke til at Thomas er helt klar over, at han nok er homoseksuel. Han hverken skammer eller undrer sig over, hvorfor han har disse følelser for Erik, hvilket mange, der stod i den situation nok ville gøre. Det kan hænge sammen med at Thomas kun er fjorten år, at han ikke er klar over det der med homoseksualitet.

Erik er Thomas’s bedste ven. Han er også fjorten år, men er dog lidt ældre. Erik lader også til at være lidt mere moden end Thomas. Han er nemlig forelsket i Thomas’s kusine Mette, men i modsætning til Thomas ignorer Erik ikke sine følelser. I stedet kysser han med Mette i brændeskuret, hvilket Thomas bliver rimelig forarget over.

Handlingen i novellen afspiller sig over en meget kort periode. Der går i hvert fald ikke mere end et par dage. Novellen spiller i et meget idyllisk, dansk sommermiljø. Det er julimåned, Thomas og Erik sidder sammen med mormor, morfar og Mette ude i den grønne have, og de bader i havet. Dette idylliske miljø opretter en meget positiv stemning og opretholder kosmos i novellen. Alt lader til at være i skønneste orden.

Miljøet er en af grundene til, at Thomas humør er så højt oppe, da sommeren generelt giver en masse energi. Når Thomas får, at vide at Erik har kysset med Mette ænder hans opfattelse af omverdenen dog lidt. Indtil han får det at vide, har Thomas altid beskrevet miljøet meget nøjagtigt, men herefter beskriver han det slet ikke længere. Her beskriver han situationen lidt mere negativ, f.eks. beskriver han hvordan det er hårdt at cykle tilbage igen. Det lader til, at Thomas’s verdensopfattelse ændrer sig lidt alt efter, hvilket humør han er i.

“Den blomstrende have” er ikke en tekst der er proppet til renden med symboler. Novellen er skrevet rimelig lige til. Dog er der et interessant symbol, der er værd at nævne. Pæonerne, der bliver beskrevet i allerførste paragraf, har helt sikkert en symbolsk betydning. Pæonerne er røde, hvilket symboliser kærlighed. Det kunne meget vel være et symbol på Eriks kærlighed til Mette. Pæonerne beskrives nemlig som, at de hænger tungt, hvilket passer meget godt med Eriks kærlighed.

Mit bud er, at Naja Marie Aidt med denne novelle simpelthen vil belyse, hvordan ungdommen generelt tænker. Thomas lader til at være forelsket i Erik, men enten er han ikke selv 100% klar over, at det er forelskelse, der er tale om, eller også er han for bange til gøre noget ved det. Dette fortæller noget om, hvordan ungdommen er indstillet. Og det kan rent faktisk blive til et større problem, hvis ungdommen tænker på denne måde på andre områder en kærlighed. F.eks. hvis de unge er utilfreds med noget, og de så er for bange for at sige det, eller gøre noget ved det vil det aldrig ændre sig. Det er en meget svær indtilling at have til livet, fordi vores samfund er indrettet til, at hvis noget ikke fungerer så kan det ændres. Derfor er det meget vigtigt, at man altid siger det man tænker.

“Den blomstrende have” kan meget godt perspektiveres til en novelle der hedder “Ondskabet”, af Jan Guillou, som handler om en dreng, der bliver tæsket af sin far, men ikke gør noget ved, selvom han selv er meget god til at slås, indtil slutningen af bogen. Her præcis det samme dilemma som i “Den blomstrende have”.

Den kan også meget godt perspektiveres til “Blomster” af Ejersbo, hvor der også er nogle unge mennesker, der står i en vanskelig situation. Forskellen mellem de to er i mine øjne, især at “Den blomstrende have” foregår i et rimelig positivt mimljø, mens “Blomster” foregår i et mere negativt miljø.