Loading...Den Jødiske Hustru
Det lille teaterstykke kaldet ’Den jødiske hustru’, er skrevet af den tyske dramatiker Bertolt Brecht(1898-1956). Stykket er en del af samlingen ’Det tredje riges frygt og elendighed’, der beskriver en række uafhængige situationer fra Tyskland, efter Hitlers overtagelse i 1933. Hans stykker er, under indflydelse af marxismen, kendt for at være præget af et opgør med det borgerlige samfunds værdinormer, da han specielt under ’optakten’ og også under selve 2. Verdenskrig anså dem for, at være dobbeltmoralske.
Selve stykket ’Den Jødiske hustru’ er skrevet fem år efter Hitler kom til magten(1938). Dog skal det lige bemærkes at stykket foregår i 1935, altså kun to år inde i Hitlers indsættelse. Den omhandler en Jødisk kvinde, der gør sig klar til at flygte fra Tyskland til Amsterdam, fordi hun ikke længere kan holde ud at leve sammen med hendes tyske mand, der ligesom resten af samfundet gradvist er begyndt at tage mere og mere afstand til hende og hendes folk. Stykket består af seks forskellige dele; fire telefonopkald, en monolog og til sidst en samtale mellem kvinden Judith Keith og hendes mand Fritz.
Judith Keith er en Jødisk kvinde på 36, der har boet i Tyskland hele sit liv ”Jeg må forlade den by, hvor jeg er født” (s.18 L.111), hun er en del af borgerskabet, og altså ret velholdt ”Jeg er jo en af de disse burgøjser-kvinder, der holder tyende og så videre”(s.17 L. 90-91). Hun er gift med ’fuldblodigt tyske’ Fritz som er overlæge, dette forstærker også hendes velholdthed. Igennem hele stykket, ser vi en tydelig forskel på hvad hun siger, og hvad hun faktisk tænker og mener.
I Judiths første telefonsamtale, taler hun med en doktor, der er en bekendt, da de diskuterer et muligt bridgespil. Deres samtale er tydeligt præget af formelt sprog og korte forklaringer, hvilket også er grunden til at man må formode, at de ikke er mere end bekendte. En anden ting der bekræfter dette, er Judiths respektfulde tone over for doktoren- hun kalder ham ’Dem’ og ’De’ ”Er det Dem, doktor? – Godaften” (s.15 L.14).
En ting der dog skinner igennem, og derfor taler imod Judiths respektfulde svar og spørgsmål, er underteksten i hele samtalen. Først er der doktorens formodning om at hun har en ’ven’ i Amsterdam ”Jeg har venner der – Nej, i pluralis, hvad enten De så tror det eller ej”(s.15 L.17-18) hvilket bryder deres ellers så formelle samtale om vejret osv. Derefter nævner Judith, at det er lang tid siden de har spillet sammen(to uger), og midt i dette kommer kommentaren ”Når det er koldt må man holde op med at spille bridge, det sagde jeg også?” (s.15 L.19-20) Det at det er koldt, burde umiddelbart ikke have noget at gøre med, om de kan spille bridge eller ej – Bridge er et kortspil og spilles derfor mest inden døre. Der ligger derfor i underteksten at doktorens begrundelse for at de ikke har spillet i et stykke tid ikke holder, men det fortæller også, at Judith godt er klar over hvad der så i virkeligheden er grunden, og at hun måske med denne sætning fortæller at det for hende personligt er farligt at være ’udenfor i kulden’ som ordsproget siger.
Den næste person Judith ringer til er fru Lotte Schöck, denne samtale minder lidt om den Judith har med doktoren, dog er denne samtale mindre formel end hendes samtale med doktoren, da Judith kalder Lotte ved sit fornavn ”Lotte?”(s.15 L.27)Hun prøver i denne samtale grundlæggende, at være meget informerende i det hun siger, men præcis som med doktoren gør hun det meget tydeligt at hun ikke længere vil være til stede, når hun foreslår at de to parter skal komme og besøge Fritz – der ligger altså i underteksten at Lotte og hendes mand Max har trukket sig fra et tidligere venskab med Judith og Fritz på det grundlag at Judith er jøde, men at det nu er sikkert for dem igen at ses, da Judith rejser. Så selvom hun forsøger at være informerende, og altså er ret objektiv ligger der egentlig mere en regulerende sproghandling i dette. Det virker også indforstået at Judith rejser væk i længere tid end en lille ferie, og man må formode at hun ved sin sætning ”det har ikke spor med det at gøre”(s.15 L.31) decideret taler usandt, men som man ser senere i teksten er sætningen linket med at hun senere siger: ”Jeg ved da godt, I ikke er sådan, og selv om I var, det er jo urolige tider”(s.15 L.33-34) hun prøver altså at gøre deres måske lidt sorte samvittighed bedre, og siger at hun godt forstår deres valg – dette udsagn bliver dog betvivlet lidt i Judiths monolog, som vi berører senere.
Efter Judith har ringet til Lotte, ringer hun til Gertrud, Franz søster ”Jeg mener, at du som hans søster”(s.15 L.41). Denne samtale er meget afstumpet i starten, hvilket tyder på et ret respektløst forhold, ”Selvfølgelig ved han at vi… stod lidt skarpt over for hinanden men… jamen så ringer han til dig”(s.15 L.42-43) da Gertrud ikke lader Judith tale ud i starten, mens Judith til sidst i deres samtale, mere giver ordre til Gertrud, om hvordan hun skal tage sig af Fritz ”Hold lidt øje med hans tøj, og mind ham om, at han skal til skrædderen”(s.15 L.50-51)på en meget regulerende måde. I denne samtale kommer det også frem, at det Judith har sagt, med hensyn til sin rejses varighed, ikke er sandt. Hvor det i de to andre samtaler, har været en ’lille ferie’ på nogle ugers varighed er det nu pludselig sådan at: ”Jeg rejser væk et par måneder”(s.15 L.40)
Den allersidste person Judith ringer til, er Anna. Vi får forståelsen af, at hun er en veninde på det punkt at, Anna allerede har hørt om Judiths planer om at rejse ”du, nu rejser jeg”(s.16 L.56) Brugen af ordet ”du” i starten af sætningen, fortæller os altså , at de er venner. Af de fire samtaler, er dette den der bedst giver udtryk for, hvordan Judith i virkeligheden har det med hele situationen ”Nej det bliver for svært –for svært!”(s.16 L.56). Hun åbner sig altså mere og det virker ikke som om hun siger et, men mener noget andet, sådan som det forholder sig i de andre samtaler. En ting der bakker det tættere forhold Judith har til Anna op, er den tilsyneladende lignende afslutning på samtalen med Gertrud og Anna. Hvor hun i samtalen med Gertrud siger at: ”vi kan jo skrives ved”(s.16 L.53-54) siger hun derimod til Anna, at: ”Farvel jeg skriver ”(s.16 L.65) brugen af ”kan” gør altså at vi må formode hun vil ringe til Anna, men at hun ikke vil ringe til Gertrud.
Efter alle telefonsamtalerne forbereder Judith, hvordan hun vil fortælle sin mand, at hun rejser. Generelt er hun meget selvfremstillende, da hun udtrykker sine holdninger og følelser ”jeg er for øvrigt ikke vred. Jo det er jeg”(s. 17 L.109). Hun starter ud med at være meget undskyldende ”jeg er måske allerede blevet for længe, det må du undskylde”(s.16 L.70), men som hun kommer godt i gang med talestrømmen, bliver hun mere og mere aggressiv i sin tiltale ”Sig nu ikke, at du ikke har forandret dig, det har du!”(s.17 L.80). Også dette synes at aftage, til hun afslutningsvis, i monologen, er mere resigneret overfor hendes skæbne, og ikke længere kommer med følelsesmæssige udbrud. ”I det næste land jeg kommer til må det ikke gå sådan”(s.18 L.21-22).
En anden ting der beviser Judiths indre turbulens, er den måde hun siger noget, og så modsiger sig selv ”Hvis jeg elskede dig holdt jeg min mund. Jeg elsker dig virkelig”(s.18 L.119) Hvis man samtidig sammenslutter Judith og Franz dialog, til sidst, hvor Judith slet ikke får sagt hvad hun føler –hendes svar er korte og vage, og lader ham egentlig tro/ bilde sig selv ind at det ikke vil vare længere end en lille ferie før hun kommer hjem igen. Der er endda tider, hvor de to parter helt snakker på tværs af hinanden. kvinden: ”det ville være godt for dig, hvis du kom og hentede mig” manden: ”Tænk, for en gangs skyld at læse en avis, der står noget i”(s.19 L.170-71)Man kan derved konkludere at hun må, hvis ikke elske, så i hvert fald holde meget af manden da hun lader ham beholde det indtryk, at han ikke har ændret sig sådan som hun faktisk i monologen nævner, at han har det ”sig nu ikke, at du ikke har forandret dig, det har du!”(s.17 L.80).
Man kan hermed konkludere at konflikten i dette stykke hovedsagligt ligger hos Judith, der tilsyneladende bruger utroligt mange kræfter på at sørge for, at alt bliver nogenlunde som det var før, for hendes mand, før Hitler gjorde Jøderne til et jagtet og forhadt folk. Hun står også i konflikt med hvad hun tydeligvis tænker og føler, og hvad hun faktisk siger til folk – hver gang hun taler med nogle af de andre personer ændre hendes forklaring sig lidt, og den stemmer aldrig overens med det hun ønsker hun kan sige til Fritz. Udover Judiths konflikt ligger der også en konflikt i de personer vi kommer i berøring med, gennem Judith, altså de ’helblods tyskere’, det er dem, der lever i et infektionsramt land, hvor denne infektion synes at æde folk op indefra. Den gror og spreder sig i folk som en influenza epidemi, og gør at venner bliver til bekendte man møder i opgangen, men ikke længere hilser på, ægtefæller glider længere og længere væk fra hinanden, til kærlighed til sidst bliver til modvilje, og alle parter ikke længere kan se sig selv i spejlet og kunne genkende det de ser. Det er beviset på at selvom du forholder dig passivt, så vil politik omslutte din verden og, i Judiths tilfælde, kvæle alt liv og glæde ud af den. Derudover kan Politik tvinge dig i knæ, og gøre dig nødsaget til at kommunikere mellem linjerne, i koder og til sidst helt at fjerne dig fra dem du holder af, for at beskytte dem men også dig selv.
Skriv et svar