Det dobbelte kærlighedsbud
Den vigtigste regel i kristendommen kalder man det dobbelte kærlighedsbud: Jesus siger man skal elske gud + sine næste (=alle mennesker) som man elsker sig selv = NÆSTEKÆRLIGHED. -> “Du skal elske din næste som dig selv” (Matt kap 22, vers 37-40) = DEN GYLDNE REGL.
“Du skal elske Herren, din Gud af hele dit hjerte og hele din sjæl – og din næste som dig selv”.
Jesus sagde, at “din næste” betyder alle mennesker, også fjender.
Jesus kommer til jøderne med budskabet om næstekærlighed, jøderne følger loven = de 10 bud, men næstekærlighed er vigtigste.
Mennesker som ikke opfatter sig som specielt kristne, må alligevel forholde sig til buddet. Grundlæggende må mennesket tage stilling til, hvem der er ens næste, hvem der skal vises kærlighed. Denne stillingtagen er vældig aktuel idag: Er ‘næsten’ alle, eller kun den, man i sin hverdag umiddelbart relaterer sig til?
Gennem medierne er mennesker, som rent geografisk er langt væk, pludselig kommet tæt på. Vi er dagligt øjenvidner til disse menneskers nød i form af sult, vold, død mv. Men hører disse mennesker ind under betegnelsen ‘næste’ ? Eller bor de for langt væk? Hvor går grænsen? Er der en grænse?
Skriv et svar