DHO: Det moderne gennembrud og kvindesyn

Det moderne gennembrud og kvindesyn

Indledning

En dansk-historie opgave omhandler sammenspillet mellem de to A-niveau fag – dansk og historie. Her arbejdes og sammenflettes disse fag, ved fag- og skønlitterære tekster indenfor den historieske periode, som der arbejdes med. Denne opgave har emnet ”Kærlighed gennem tusind år” med fokus på kvindens stilling, og sædelighedsfejde under tidsperioden Det moderne gennembrud. I denne opgave, er der brugt historiske faglitterære kilder fra den valgte periode, som er analyseret indenfor tendens, ved at bruge kildekritik og mulige afsender-modtager relationer. Da det er vigtig for den dansk-historiske opgave, at være så objektiv som muligt under analysering og skriveproces, er dette prøvet at opfyldes efter bedst mulig måde.

De skønlitterære tekster som er nævnt i denne opgave, er noveller skrevet af kendte og indflydelsesrige forfattere, hvis tekster har påvirket den historiske periode. Her lægges især vægt på sædelighedsfejden, som også er kendt som handskemorale. Forfatterene Herman Bang, August Strindberg og Bjørnstjerne Bjørnson sættes op mod hinanden, og diskuteres med hensyn til deres mening, tekster til sædlighedsfejden og deres betydning for synet af kvinder. Der vil også være en analysering af Strindbergs skønlitterære tekst, med blik på forfatternes påvirkning af kvindesynet.

Opgaven Det moderne gennembrud og kvindesyn, indledes med en kort gennemgang af den valgte periode. Herefter en redegørelse af August Strindbergs forord for bogen ”Giftas”, samt et interview af Strindberg. Alt dette er analyseret indenfor afsender-modtager relationer, samt en analyse indenfor tendens. Herefter vil jeg så til sidst gennemgå og redegøre teksten Naturlige forhindringer(Strindberg), som jeg vil analysere, med blik på kvindens stilling og sædelighedfejden. Til slut vil jeg give en perspektivering til 1960’erne og 70’erne med syn på kvindes stilling og frigørelse.

Problemformulering

1. Redegørelsen for det moderne gennembrud, synet på mand/kvinde og deres rolle i samfund, familien og ægteskab.
2. Redegørelse for sædlighedsfejden/en handskemorale og hvad gjorde den ved kvindes rolle i dag?
3. Hvad udgjorde ændringen af syntes på kvinder, og havde forfatterne en indflydelse?

Historisk og litterær redegørelse for Det moderne gennembrud

Der var ikke de sammen rettigheder, hvilket de måtte leve med. De var opdraget anderledes, og havde hverken de samme økonomiske, juridiske eller politiske rettigheder. Ikke de samme uddannelsesmæssige muligheder som altså udgjorde at der ingen erhvervsmæssige muligheder var. Heller ingen ret over penge, børn eller nogen stemmerettighed. En plads i køkkenet, som mor og hustru. Det var hvad opdragelsen handlede om. Hvis man var fattig, måtte man også arbejde, arbejde hårdt. Sådan var det at være kvinde i slut 1800-tallet, den periode vi kalder ”Det moderne gennembrud”.

For slet ikke at tale om det seksuelle aspekt. Mænd var af natur lystdrevende og ikke i stand til at holde sig i skindet, hvor kvinden ikke havde seksuelle lyster, tanker eller til at starte med, var en del af forplantningen. Det var folk som Georg Brandes ikke enig i. Han mente ikke at kvindernes eller Danmarks situation i Verden, var på sin rette plads. Vi skulle følge med tiden, blive moderne og slippe ud af den romantiske tåge vi havde levet i. Vi skulle gennem kunst og litteratur udtrykke den realistiske verden, med død, ødelæggelse og sorg. Vi skulle væk fra romantiske bryllupper, smukke skove og kønne kvinder. Vi skulle moderniseres. Det startede den 3. Nov. 1871[1]. Georg Brandes indledte sin forelæsning over Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur på Københavns Universitet. Han ville sætte problemer under debat. Han begyndte at sætte spørgsmålstegn ved kvindes rolle, kristendommen og seksualmoralen, hvilket blev et omtalt emne, bedre kendt som ”Sædelighedsfejden” eller ”Handske morale” hvis navn stammer fra ”En handske” af Bjørnson, som også var en af startskuddene til sædelighedsfejden.

Industrialiseringen begyndte i midt 1800-tallet, hvilket skabte en stor arbejderklasse. På baggrund af socialistiske bevægelser[2] og social ulighed, begyndte dette at præge kunsten og litteraturen. Dog blev dette ikke skrevet ud fra egne minder, men af overklassen. Først senere efter århundredeårsskiftet fik de laverestående klasserne deres egne forfattere.

Industrialiseringen fik byerne til at vokse, hvilket dog også skabte en del spild af befolkningen, da samfundet nu var delt op i forskellige klasser. Kvindens forhold varierede meget efter hvilken klasse hun tilhørte. Overklasse kvinderne[3] havde et forholdsvis let liv. De var først og fremmest mødre og hustruer, men fik hjælp fra tjenestepiger og ammer, hvor kvinderne fra de lavere klasser arbejde hårdt for at have til dagen og vejen. De var dog alle for ikke at forglemme, undertrykte.

I løbet af 1800-tallet udviklede der sig en del protester mod kvindernes ulighed og uretfærdige behandling. Der startede socialistiske bevægelser[4]. Kvinderne kæmpede for bedre arbejdes forhold, uddannelse, sædeligheds fejeden og generelt ligestilling. Der blev sat en masse spørgsmål til kvindes rolle i samfundet og i privatlivet. Dette blev der skrevet meget om, især efter Brandes opfordrede yngre forfatter, til at tage disse problemer under debat. August Strindberg skrev en bog[5] alene om ægteskaber. Herman Bang skrev tekster om kvindes stille eksistenser, hvor han udviste medlidenhed og Bjørnstjerne Bjørnson skrev et meget omtalt stykke, kaldt ”En handske”. Her viste han hvordan han mener seksualmoralen burde være, altså at begge køn ikke dyrker sex før ægteskabet.

Metode analyse

Der er brugt følgende metoder og modeller til analyse af disse tekster:

Strindbergs udtalelse er analyseret med tendens, modtager-afsender relationer og kildekritik. Tendens er brugbart da det er selveste Strindbergs ord og hans meninger og holdninger. Tendens bruges til at analysere, hvor vidt teksten er tendsieret, altså hvor vidt teksten prøver at overbevise læsere om sine egne holdninger.

Afsender-modtager-relationen blev anvendt da modtagelsen af hans ord, netop kan give svar på hvad der udgjorde ændringen af kvindesynet, og om forfatterne havde en påvirkning af dette. Det er ved afsender-modtager-relationen, men ser på hvem der skriver kilden, hvem den sendes til og hvordan den bliver modtaget. Teksten er også blevet analyseret med kildekritik, hvor man ser på om kilden er primær, sekundær, en beretning, kildens ægtehed m.m.

Naturlige Forhindringer er analyseret ud fra en klassisk novelle-analyse – person karakterstik, miljø beskrivelse m.m. Dog blev teksten også analyseret med en ideologikritiks læsning[6] og en biografisk læsning.[7] Dog har det ikke været muligt at gøre dette til fulde, da de begge er meget kantede og lukkede analysere metoder, og ikke har kunne give et fuldt billedet af teksten alene.

Litterær analyse af ”Naturlige Forhindringer” af August Strindberg

Redegørelse af August Strindberg

Naturlige forhindringer blev skrevet af August Strindberg i 1884, og vakte som så mange af hans tekster, stor omtale og forargelse. Strindberg var ikke blot en af verdens mest kendte dramatikere, men også en voldsom provokatør. Han var svensk, og født i 1849[8] og måtte flere gange have det svenske politi, for ikke at tale om samfundet og hans medkollegaer, på nakken.

Strindberg mente i forhold til Georg Brandes og Bjørnstjerne Bjørnson, at kvinder gerne måtte udfolde sine lyster og være på lige fod med manden, hvis bare det omhandlede de seksuelle forhold. Kvinder skulle være på lige fod i sædelighedsfejden, men dog stadig ikke have magt i samfundet, som mænd havde. Dettes ses fx i Strindbergs tekst ”Fröken Julie” hvor Julie får magt over sin tjener og ender med at begå selvmord. Hun er opvokset med ombyttede kønsroller, hvilket i sidste ende får hende til at begå selvmord.

Han mente kønsrolle fordeleingen var helt på sin plads, altså hos bønderne. Hos de rige, ”kulurfolkene” var rollerne ikke på plads. Strindberg mente at kvinderne havde rettigheder, men der var blevet os frataget, grundet samfundet, og at manden var gjort til en tyran. [9]

Referat af teksten

Teksten omhandler et ægteskab, bestående af ”Hun” og ”Han”. Hun er en frigjort kvinde, hvis opvækst har været præget af byttede kønsroller. Hun har arbejde for ikke at ende som den sørgelige kvinde og han er en arbejde mand med den idé at kvinder skal være frie, med samme stilling som mænd. De lever et åndeligt ægteskab, hvorledes de skal elske og eje hinanden, uden børn. Hun arbejder meget og er velset på sin arbejdsplads. Her omtales Han som ”Fruens mand” Hun går ud med mændene fra arbejdet, hvilket dog ikke er velset hos Han.

Herefter begynder Han at gå ud med kvinder fra sit arbejde, som gør Hun syg. Da Han opdager Huns tætte forhold til arbejdes kollegaerne, mister Han forståelsen for kvinden som individ. Herefter får Hun den ynkelige skæbne – graviditet. Hvor kunne han! Hun bliver ved sit arbejde, men er dog stadig lænket til barnet. Hun bliver set ned på og da barn nr. to er på vej, opgiver Hun og bliver imod alle principper, Hans slavinde.

Analyse og perspektivering

Vores to hovedpersoner er begge stærke. Hun ønsker ikke at være svag, og dårligt nok gift. ”Men børn skulle de ikke have. Det skulle være et åndeligt ægteskab, og verden skulle få at se, at kvinden var et væsen med sjæl, og ikke nogen hun alene.” (side 126, l. 6-9)[10] Hun går op i sin ligestilling, og synet på kvinder. Hun ville arbejde, og for intet anden i verden miste det. ”Men det værste var, at hun ikke mere kunne passe sit arbejde i magasinerne(…)” (side 131 l. 7-9)

Han tror på kvindefrigørelsen og nyder deres moderne ægteskab. ”(…) og det var et sandt ægteskab, to sjæles forening, men også nok to legemers – det det talte an naturligvis ikke om.” Her kan vi tydeligt se Strindbergs provokation.

Allerede i starten af historien, får vi at vide, hvordan hun er blevet anderledes opdraget. Hun skulle have et arbejde, og ikke spilde sit liv. ”Hendes fader havde ladet hende lære bogholderi for hun skulle undgå kvindes sædvanlige sørgelige lod: at sidde og vente på at blive gift.” (side 126 l. 1-2)

Dengang havde kvinden intet andet lod. Hun var dømt til at vente på manden, og blev derfor ”en stille eksistens” som Herman Bangs noveller ofte omhandler.

Da hun får længere arbejdstider og Han er nødt til at hente Hende på arbejdet, begynder hans mening om kvindes stilling at smuldre. Han er i vejen og omtales ”Fruens mand”. På arbejdet finder vi også en ung ”fløs” som kunne snakke med Hende og syntes at befinde sig i et bedre åndeligt ægteskab med hende.

Men efter en fest med de mandelig kollegaer, får Han nok. Han mente at hun ejede ham. ”Var han andet end fruens mand? En ville hun være mandens frue? Var de ligestillede på den måde?” (side 128-129 l. 39-2) Her kan man tydeligt se hvordan kønsrollerne var byttet om, hvilket var både nytænkende og provokerende.

For at vende tilbage til teksten, brokker Han sig meget over de nye byttede roller. Hun svare igen med at han ejede hende, men da han siger at hun er hævet over ham, bliver hun ked af det, og ønsker også at være ”Mandens frue”. Hefter opdager Han, at Hun dutter[11] med sin medarbejder, hvilket får ham til at miste troen på kvindes frigørelse.

Selvom Hun er stærk, ser vi på side 130, l. 13 at da Han skal ud med sin pigeskole, må hun lægge sig syg af hjertesorger, og han måtte love, at aldrig elske andre end hende. Hun har stadig de svagelige, kvindelige træk som gør hende skrøbelig.

Her begynder vores hovedperson ”Han” at tænke, og Strindberg stiller dilemmaer op. Begrebet ”Ejerskab” Det er her Han siger ”Hvad græd hun over? (…) Angsten for at miste ham! Men man kan kun miste det, som man ejer!” (side 130 l. 29-31. ) Hun vil ikke have han går ud,. Hun ønsker ikke at være hans slavinde. Han ønsker ikke at være Fruens mand, hvor Hun ej ønsker at være Mandens Frue. De ville eje hinanden på lige fod, hvilket Han ikke mener de længere gør, men at hun har mere magt, hvilket får ham til at miste troen på kvinders stilling.

På side 130-131, l. 39-3 kan vi se at Hun er blevet gravid, hvilket fuldstændig er mod hendes normer og ønsker. Hun er ulykkelig, da hun nu skal underkaste sig kvindes tragiske skæbne. Dette bliver endnu værre da arbejdet og kollegaerne ikke længere ser hende som en medarbejder, men som en følsom kvinde, med brug for hvile og børn. Hun ønskede at sende den lille på børnehjem, men forbarmede sig dog da hun fødte.

Da hun begynder at arbejde igen, viser det sig hurtigt at hun ikke kan undvære den lille, hvilket til sidst (da barn nr. 2 er på vej) gør at hun må opsige og blive ”slavinde”. Her vælger Han ikke at sige noget til dette, og tage sin tjørn som far. Han ved at han ikke behøver at nævne noget om plads i hjemmet, da hun kender hans ord. Til sidst underkaster hun sig som hans slavinde (side 132 l. 18-19)

Efter dette kommer Han under tøflen. Dette er Hendes måde at kompensere for det manglede arbejde, og den manglede magt i forhold og selve livet. Manden vandt magt kampen, og harmonien spreder sig. Som der står skrevet ”Hans kammerater siger, at han er under tøffelen, men det smiler han af og siger, at han befinder sig bedst på den måde, for hans hustru er en forstandig og brav kvinde.” (side 132 l. 28-30)

Sædelighedsfejde udspillede sig under Det moderne gennembrud. Den omhandlede kvinder og mænds ret til at udfolde sig seksuelt før ægteskabet. Brandes mente at begge køn, skulle have lov at udfolde sig seksuelt og at kvindes stilling skulle være på lige fod med mandens. Sædelighedsfejden fik også navnet ”En handske morale” efter Bjørnsons berømte skuespil ”En handske”, hvor en ung pige, nægter at gifte sig med manden hun elsker, da hun opdager at han har været seksuel aktiv før deres ægteskab. Der var også andre forfattere som støttede op om sædelighedsfejden, som fx Herman Bang. Han skrev ofte om kvinder og gjorde dem til stilleeksistenser.[12]

Historisk analyse af August Strindbergs udtalelse om Giftas

August Strindberg skrev Giftas i 1884, hvilket var en af mest produktive år. Bogen udkom i slut september samme år, blev den beslaglagt. Dette var dog ikke på grund at den opfordrede til noget seksuelt eller andet ”farligt” Det var grundet en anmeldelse for gudbespottelse og blasfemi, i novellen ”Dydens løn”[13] Strindberg siges at være mange ting, men her er der enighed med Søren Peter Hansen, som udtaler at Strindberg er naturalist i denne bog.[14] Dette er grundet hans mening om at intet eksistere udover naturens love.

I starten af denne fortale, bliver Strindberg interviewet om sin nye bog. Strindberg fortæller at hans tekst ikke er gennemført, hvilket præcist er meningen. Han udtaler ”(…)Den er ikke gennemført. Der var lige præcis meningen. Jeg havde nemlig til hensigt at skildre et ret stort antal tilfælde, af forholdet mellem mand og hustru, jeg ville ikke skildre fire undtagelsestilfælde som fru Edgren, eller et vidunderligt tilfælde som Ibsen, der så siden bruges som norm for alle andre tilfælde.” Strindberg mener, at kvindesagen er fjollet. Han mente direkte at det er imod naturens love.[15] Han udtaler ”Kvindesagen, som samfundets grundvolde nu påstås at hvile på, er for mig at se blevet overvurderet. Kvindesagen, som den nu grasserer, berøre kun kulturkvinden, måske 10% af befolkningen, og er således en klikesag. Men kulturmenneskets arbejde vækker altid stor opstandelse og får hurtigt udseende af at berøre hele menneskeheden.”[16]

Hvad Strindberg mener i de to overnævnte citater er, at ligestillingen var noget pjat, og ikke nødvendig. Han siger at ligestillingen eksistere, dog blandt bønderne. Han udtaler[17] at bønderne var mere lige, da de havde fået sammen opdragelse. Der var ikke gjort stor forskel på dem. De skulle alle hjælpe til på gården og give en hånd med, i forhold til kulturmenneskerne, som var mere opdelt. Drenge løb og legede, men pigerne blev mere forholdt stille med deres dukker og håndarbejde. Arbejdet var dog opdelt hos bønderne, men som Strindberg også udtaler ”(…)det er ikke mere ærefuld at rode i møddingen end at røre i gryden, ikke mere ærefuldt at tæmme stude end at opdrage børn.” Altså ingen grund til misundelse, eller grund til at føle sig mindreværdig – altså ingen grund til mangel af ligestilling.

Strindberg udtaler at kulturkvinden er fordærvet, præcis som manden og at kulturkærligheden var en meget kompliceret affære.[18] Det er begrundet i, at man dengang ikke altid giftede sig af kærlighed. Hos kulurfolket handlede det ofte om at gifte sig ind i en god familie[19]. Kærligheden kom efter, hvilket Strindberg mener, udgjorde den ulighed som kulturkvinder følte de havde. Dette hænger sammen med den opdeling de oplevede som børn.[20] En anden årsag var galanteri. Når manden skulle finde sig en hustru, var han elegant, en nærmest ”kvindedyrkelse” som Strindberg udtaler. Efter brylluppet og masken faldt, følte kvinderne sig bedraget. Hun savner sin ”ligemand”, altså hvad Strindberg mener er hendes ”opvarter” og ikke ”ligemand”. For hun finder sin ligemand, da manden også er en del af ægteskabet, med ligeså store behov og krav som hende selv. Hvor det så er her, hun føler at hendes mand er en tyran.

Et dukkehjem

I 1879[21] skrev Henrik Ibsen stykket ”Et dukkehjem”, som omhandler et ægteskab hvor kvinden forlader sin mand. Det vagte en del opmærksomhed, og som Strindberg siger:

”(…) blevet kodeks for alle kvindesagens fortalere[22]” Strindberg, er ikke just glad for Ibsens stykke. Han mener at efter stykket kom frem, så alle kvinder deres mænd som tyraner. Han mener heller ikke at Nora[23]er nogen helgen, da hun både lyver og bedrager sin mand. Han bruger siden 17-21 til at analysere ”Et dukkehjem” fra mandens synspunkt og nedgøre Nora, og til tider Ibsen. Her er det vigtigt at se på det faktum at Strindberg ofte blev kaldt kvindehader, hvilket gør disse synspunkter mere forståelige. Om Strindberg dog var dette, ved ingen præcist.

Naturen og den barnløse kvinde

Herefter diskutere Strindberg om forhold hos dyr, med fokus på forskellen mellem hannerne og hunnerne, hvor hans naturalistiske tendens kommer til fulde. Dette referere han til igen til forholdet, og her også den barnløse kvinde. ”Jo, det skyldes den fælles interesse, naturens evige mening med ægteskabet, børnene[24].” Her kan vi igen se Strindbergs naturalistiske syn. Han mener at naturens mening med en sammenførelse af to individer (Her af ment kærlighed, men dengang skulle man være gift for at få børn – dog ikke heraf at dyrke sex, hvilket Strindberg var fortaler for) er at få børn, ligesom i dyreriget. ”En barnløs kvinder er ikke en kvinde. En mand heller ikke”[25]

På side 24 kan vi se hvorfor Strindberg b.la. er så skeptisk overfor debatten om ligestilling: ”Er kvindens stilling i virkeligheden i overensstemmelse med naturen? Er hendes lange moderskab ikke et martyrium, og er hendes frigørelseforsøg helt og aldeles imod naturen?” Igen ser vi hans naturalistiske syn på kvinder. Det han prøver at sige, er at der brude ikke være denne snak om ligestilling, da vi allerede har dette. Vi finder sammen på grund af en ting, børn. Når kvinden vil fratages dette lod, må det altså være i strid med naturen, og derfor ”unaturligt”.

Kvindens rettigheder

Strindberg opsatte på side 26-28 det han kaldte ”KVINDENS RETTIGHEDER, som ifølge naturen tilkommer hende, men som på grund af den afvendte samfundsindretning (ikke på grund af mandes tyranni) er blevet hende berøvet.”[26] Strindberg mente altså, at kvinden havde nogle rettigheder, men de var blevet hende frataget på grund af samfundet og tildeles at kvinden ikke tog noget af skylden selv, men gjorde selv de mest ædle mænd til tyraner. Igen kan man overveje hvor vidt hans tendens ang. ”had til kvinder” er synlige, hvis han altså gjorde dette.

Da Strindberg skrev ni rettigheder har der kun været fokus på de mest væsentlige.

1/2 /4. Ret til sammen opdragelse. Her menes ikke at kvinden skal lærer alle de sammen ting som manden, men der skal ophæves forskel på folke- og elementærskoler.[27] Der skal være ens eksamen for mænd og kvinder. Altså sammen krav og muligheder for begge køn, så igen jalousi opstår og ligeledes en ligestilling af kønnene. Skolerne skal være fælles for piger og drenge, så de fra en tidelig alder kan lære hinanden at kende.

Så vil der ingen skuffelser være, pigerne vil vide at drenge ikke er galante riddere, og drengene vil opdage at pigerne ikke er engle. På den måde ved ægteskabet, vil kvinden ikke forelsket sig i mandens galanteri, men i ham, og hun vil undgå at se sin mand som en tyran. En fuldstændig ligestilling skal afløse for mænds galanteri over for kvinder. På den måde bliver igen hinandens slaver og der kan opstå harmoni.

3. Pigen skal have lov til at ”gå løs”, og selv vælge sit selvskab. På denne måde igen kan der undgås ulykkelige ægteskaber.
4. 5. Kvinden skal have stemmeret. Hvilket dog godt kan undre, når Strindberg ikke mener kvinder skal have magt. Dette er dog stadig at huske på kvindes rettigheder, men de er frarøvet hende og ikke gældende.

Opsamling af Strindberg

Gennem hele teksten har Strindberg udtalt sig om kvinder, ægteskab, børn og med næsten kvinde-hadende meninger. Men på side 31 l. 27-39 får vi et klart blik af hvad Strindberg mener. Under interviewet udtaler han til sidst:

”(…) jeg har angrebet ægteskabet, som det er UNDER DE NUVÆRENDE FORHOLD (…) Jeg har vist, at kvinden UNDER DE NUVÆRENDE FORHOLD ofte (men ikke altid) på grund af opdragelse er blevet et fjols, jeg har altså, (…), angrebet kvindens opdragere, kirkens ægteskab og mandens galanteri-emancipation, jeg har altså ikke angrebet kvinden, men derimod, (…) DE NUVÆRENDE FORHOLD. Kvinden behøver ikke mit forsvar! Hun er moderen, og derfor er hun verdens herskerinde. ”

Strindberg mente altså at det var samfundets skyld at han kritisere kvinden. Det er samfundets skyld at hun har fået frataget sine rettigheder, og det han ville og mener med denne tekst, er at han prøvet at ændre samfundet, synet på kvinder og neddæmpe den raserende kvindesag blandt kulturkvinderne.

Konklusion og Perspektivering

Det moderne gennembrud var en vigtig periode i vores historie. Det var b.la startskuddet til 1960’erne og 70’ernes kvindefrigørelse. Det fik os til at sætte problemer under debat, det gjorde os nytænkende og fik os til at se mere videnskabeligt på Verden.

Forfattere som Brandes, Strindberg, Bjørnsson, Ibsen og Bang fik en indflydelse på Det moderne gennembrud med deres ofte provokerende tekster, som havde holdninger til kvinder, som skabte for agtelse, men som også satte tanker i gang hos befolkningen.

Ibsens ”Et dukkehjem” blev nærmest en fortaler for mange undertrykte kvinder, som kun levede for at være mor og hustru. Bjørnsons ”En handske” som startede sædelighedsfejden, var med til at give kvinder i dag, en fri seksualitet.

Litteraturliste

Brandes, G. (1999). Hovedstrøminger i det 19. århundreds litteratur – Emigrantlitteraturen. Dinesen, Karen og Thielst, Peter , 176.

Brendekilde, H. A. Udslidt. Fyns Kunstmuseum. Fyns Kunstmuseum, Odense.

Brostrøm, T., Haugen, M., & Danske, R. p. (20. Marts 2010).

Leksikon: Kunst og kultur: Litteratur: Norsk litteratur: Titler: Et dukkehjem . Hentede 20. Marts 2010 fra Den store danske. Gyldendals åbne encyklopædi: http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Norsk_litteratur/Titler/Et_dukkehjem

Fibiger, J., & Lütken, G. (2004-2007). Litteraturens veje (2. Udgave, 7. oplag udg.). Århus: Systime.

Hansen, S. P. (1977). Om Giftas . I A. Strindberg, Giftas (s. 5-9). København: Schultz.

Jacobsen, J., & Paldam, C. (2011). De moderne gennembrud. Århus: Systime.

Olsen, K. R., Frederiksen, P., & Søndberg, O. (-. – 2010). Historisk Billedanalyse. Systime. Hentede -. – 2010 fra Systime.dk: http://ibog.danmarkshistorien.systime.dk/index.php?id=240

Strindberg, A. (1977). Fortale. I A. Strindberg, Giftas (S. P. Hansen, Ovs., s. 13-31). København: Schultz.

Strindberg, A. (1977). Giftas. (S. P. Hans, & S. Langes, Ovs.) København: Scultz Forlag.

Strindberg, A. (1977). Naturlige forhindringer. I A. Strindberg, Giftas, (S. Langes, Ovs., s. 126-132). København: Schultz Forlag.

Billed adresse for ”Udslidt”

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Danmark_1850-1910/Hans_Andersen_Brendekilde

Billeder fra forsiden

• http://fc.nrsbgym.dk/~ns/FOV1-0001EE3E/0027ECAE-000F4448.1/Kr%C3%B8yerGeorgBrandes.jpg
• http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/2/2b/Herman_Bang.gif
• http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/47/Bjornson.jpg/215px-Bjornson.jpg
• http://fringereport.files.wordpress.com/2011/01/august-strindberg.jpg

[1] Hovedstrømninger i det 19. Århundrede (Brandes, 1999)

[2] De moderne gennembrud (Jacobsen & Paldam, 2011)

[3] Også kaldt Kulturkvinder af Strindberg.

[4]De moderne gennembrud (Jacobsen & Paldam, 2011)

[5] (Strindberg, Giftas, 1977)

[6] En metode til analysere en tekst. Man ser på hvordan teksten afspejler tid og samfund.(Fibiger & Lütken, 2004-2007)

[7] En metode til at analysere en tekst. Der sættes fokus på forfatterens liv og meninger. Herunder findes to metoder: det genetisk spor, hvor man gennem teksten prøver at få indblik i forfatteren, og den anden metode: det portrætterne spor, prøver man at ved hjælp ved viden om forfatteren, til at kaste lys over teksten dannelse. (Fibiger & Lütken, 2004-2007)

[8] www.litteratursiden.dk/

[9] Uddybende forklaring følger i analysen af Strindbergs udtaleser om Giftas.

[10] (Strindberg, 1977)

[11] At sige ”du” til hinanden

[12] Ofte kvinder, som var fanget i intetheden ved blot at vente på en mand. Bang havde medlidenhed med disse kvinder og skrev for at fange læsere og for at få dem til at forstå, hvordan kvindes lod var urtefærdig.

[13] (Hansen, 1977)

[14] (Hansen, 1977)

[15] Side 14 l. 20-24 (Strindberg, Fortale, 1977)

[16] Side 14 l. 1-4 under afsnittet Forord (Strindberg, Fortale, 1977)

[17] Side 15-16 (Strindberg, Fortale, 1977)

[18] Side 15 l. 36-37 (Strindberg, Fortale, 1977)

[19] Her af ment en familie med magt, penge og status, evt gode forbindelser.

[20] Dette vil jeg komme ind på senere

[21] (Brostrøm, Haugen, & Danske, 2010)

[22] Side 16 l. 37-38 (Strindberg, Fortale, 1977)

[23] Hovedpersonen, som forlader sin mand i ”Et dukkehjem”

[24] Side 23 l. 21-22 (Strindberg, Fortale, 1977)

[25] Side 23 l. 37-38 (Strindberg, Fortale, 1977)

[26] Side 26 l. 24-27 (Strindberg, Fortale, 1977)

[27] Privatskoler