DHO: Globalisering og Kirsten Hartmanns ”En dråbe i havet”

Globalisering

En opgave om Kirsten Hartmanns ”En dråbe i havet” og andre historiske kilder

Intro

En eksplosiv fremgang i den teknologiske udvikling, handel over hele verden og øget politisk samarbejde imellem verdens lande, er alle sammen nøgleord i det moderne samfunds vej til at ekspandere sig ud for landets grænser. Facebook og andre kendte internettjenester, fra vores tid, er alle sammen produkter af et større sammenhængende verdenssamfund. Det er meget diskuteret, hvornår globalisering begyndte, men det kan argumenteres, at globaliseringen begyndte med Columbus’ opdagelse af Amerika[1]. Det var her, hvor Europas udviklede samfund opdagede en ny verden og begyndte den såkaldte trekantshandel, der var starten på en globaliseret handel. Siden da er der sket meget. Mens Europa og Amerika, er blevet enormt meget mere udviklede og velhavende, er leve standarden i ulandene (f.eks. flere lande i Afrika og Asien) mere eller mindre proportionalt faldet. Kirsten Hammann beskæftiger sig med dette i hendes bog ”En dråbe i havet”, hvor Mette Mæt prøver gerne vil hjælpe de fattige i Afrika, men ikke rigtig selv gider tage et initiativ.

I Danmark er vi store konsumenter af bl.a. mærkevarer og cigaretter, der største dels bliver produceret i Afrika og Asien. Dette kan lade sig gøre pga. globaliseringen, og som forbrugere i Danmark er vi med til at lægge stort pres på de forskellige brands, som herefter lægger pres på fabrikkerne i Afrika og Asien, som er forceret til at betale deres ansætte en utrolig lav løn og dermed udspreder fattigdommen i ulandene. Hovedpersonen i Kirsten Hammann novelle, Mette Mæt, skal vise den gennemsnitlige dansker, der gerne vil hjælpe de fattige børn i Afrika, men har familie hjemme i Danmark, og derfor ikke vil rejse derned for rent faktisk at gøre en forskel.

Kirsten Hammann er en moderne kvindelig forfatter, der har været i den danske litteraturscene, siden hendes første bog udkom i 1992. Allerede dengang roste anmelderne hende og beskrev hendes skrivestil som ”uden lige med nogle andre forfattere”[2]. Hun har selv udtalt sig, at hun er ”fuldstændig ligeglad” med ulandsbistanden[3]. Hun udtaler sig, at Mette Mæt er en refleksion af hende selv, og hun skrev bogen for at sætte fokus på den uvidenhed danskerne sidder inde med og fattigdom og hjælp til ulande.

Kilder vedr. danskernes viden omkring fattigdom i ulande samt globaliseringens begyndelse og nøgleord til denne

Afrikas beboer har de sidste 500 år ikke været mødt med stor respekt fra de vestlige lande. Lige fra trekantshandlen (Kilde fra historiebogen), hvor de afrikanske beboere blev importeret til Amerika og solgt som slaver, op til i dag hvor de må leve af en bitter lav løn og arbejde uendelig mange timer på fabriker. Vi er med tiden blevet mere opmærksomme på levevilkårene i disse lande, og er begyndt at tage nogle tiltag for at stoppe deres forfærdelige liv. Dette kan ses i det, at velgørenhedsorganisationer som fx Red Barnet begynder at blive mere dominerende i den gennemsnitlige danske borgers dagligdag. På trods af dette lader det til, at danskerne stadigvæk ikke er ordentligt oplyste om de fattiges levestandard. Dette kan ses i en artikel offentliggjort af Berlingske, som fastslår, at hvis man spørger en dansker på gaden, hvordan en typisk hverdag ser ud for de mange mennesker, der lever i fattigdom, vil de med stor sandsynlighed svare med et alt for negativt svar[4]. F.eks. svarer to ud af tre adspurgte, at de mener at 1-30% procent af børnene i ulandene går i skole, selvom det reelle tal ligger på 88%.

Berlingske må siges at være en forholdsvis troværdig kilde, da det er en nyhedsavis, som har en stor læserskarre, der har tillid til at avisen bringer nyheder, der passer. Derfor er avisen nødsaget til at passe godt på, at deres informationer er rigtige, da det ellers ville skade avisens rygte, hvis det skulle vise sig, at de har bragt en nyhed der ikke passer.

Analyse af ”En dråbe i havet”

I ”En dråbe i havet” følger vi hovedpersonen Mette, der selv har givet sig tilnavnet Mette Mæt.  Hun er en gennemsnitlig middelaldrende, dansk kvinde, der henter sin datter hver dag kl 16.00, bager boller med hende, eller læser historier højt, og har voldsom, lystig weekendsex med manden Martin, der til dagligt arbejder i Aarhus. Mette har sat sig for, at skrive en bog om fattigdom i ulande, og hun får kontakt med en mand, der hedder Stig, der gerne vil hjælpe hende med at få fat i nogle materialer, som kan hjælpe hende med at få skrevet sin bog. Disse materialer viser sig at være i værelse 516 på Hotel Astor i København. Når man åbner døren træder man fx ind i en støvet landsby i Afrika. Hver dag er det en anden by. Det ligner et genretræk fra science-fiction eller fantasy. Værelse 516 bliver også kaldt ”Sesam”, hvilket er et højteknologisk projekt, der kan simulere andre steder i verden. Det bliver aldrig forklaret i romanen, hvordan Sesam virker, men det er også rimelig underordnet, da historien stadig virker. Sesam er i familie med fx klædeskabet, der giver adgang til Narnia. Alting virker uhyggeligt realistisk i Sesam, og Stig siger til Mette at man ikke altid kan stole på sine sanser. Denne tankegang er taget fra film som ”The Matrix”, der også leger med disse filosofiske tanker.

Symoblisme er også at finde i romanen, f.eks. i hovedpersonens navn. Mette kalder sig selv Mette Mæt for første gang, da hun lige har spist en ordentlig portion mad. Derefter kalder hun sig konsekvent Mette Mæt. Men ordet mæt er mest af alt et symbol på at hun har alt hvad hun har brug for. Hun har kærlighed fra sin kæreste og datter, mad, hun tager til koncerter, kunstmuseer, og hun har alt hvad hun kunne drømme om at læse på biblioteket[5]. Alt dette er beskrevet så ekstensivt, fordi det skaber den størst mulige kontrast mellem Mette Mæt, og de børn i ulandene som hun vil hjælpe.

Diskussion og konklusion

Eftersom vi nu har analyseret både danskernes viden om fattigdom i ulandene, vurderet kilderne og fundet samt analyseret noget skønlitterært materiale, der kan bruges til at perspektivere vores fakta, fra den virkelige verden, til. Vi kan, ifølge vores kilde, se at danskerne har et alt for negativt syn på levestandarden i ulande. Men før vi kan diskutere, hvordan dette er relevant, og hvordan vi kan hjælpe endnu mere end vi allerede gør i Afrika, er det vigtigt, at afgøre om det overhovedet er vores ansvar (som den danske nation). Man kan sige at efter globaliseringens begyndelse og efter slavetiden i USA arbejder rigtige mange Afrikanere stadig under slavelignende forhold[6]. De arbejder trods alt i deres eget land, og bor ofte hos deres familie, men deres arbejdstider og timeløn er ofte slavelignende. Og en stor grund til at dette er sådan, er på grund af, at store internationale selskaber, hvoraf nogle også leverer til Danmark, udnytter at rigtig mange Afrikanere ikke kan få noget andet arbejde. På den måde udnytter vi i Danmark altså også Afrikanerne.

Litteraturliste

• En dråbe i havet, Kirsten Hammann, Gyldendal, 1. oplag
• Globaliseringen starter med Columbus – http://www.information.dk/282177
• Kirsten Hammann (Litteratursiden) – http://www.litteratursiden.dk/forfattere/kirsten-hammann
• ”Jeg er også fuldstændig ligeglad” (Berlingske) – http://www.b.dk/kultur/jeg-er-ogsaa-fuldstaendig-ligeglad
• Går i børn i ulande overhovedet i skole (Berlingske) – http://www.b.dk/danmark/gaar-boern-i-ulande-overhovedet-i-skole

Africa workers complain over poor working conditionshttp://www.mmegi.bw/index.php?sid=1&aid=166&dir=2009/December/Thursday3

[1] Globaliseringen starter med Columbus – http://www.information.dk/282177

[2] Kirsten Hammann (Litteratursiden) – http://www.litteratursiden.dk/forfattere/kirsten-hammann

[3] ”Jeg er også fuldstændig ligeglad” (Berlingske) – http://www.b.dk/kultur/jeg-er-ogsaa-fuldstaendig-ligeglad

[4] Går i børn i ulande overhovedet i skole (Berlingske) – http://www.b.dk/danmark/gaar-boern-i-ulande-overhovedet-i-skole

[5] En dråbe i havet, Kirsten Hammann, Gyldendal, 1. oplag; s. 34

[6] Africa workers complain over poor working conditions –  http://www.mmegi.bw/index.php?sid=1&aid=166&dir=2009/December/Thursday3