DHO: Højmiddelalderen og senmiddelalderen

Højmiddelalderen og senmiddelalderen

Indledning

Den europæiske middelalder strækker sig over ca. tusinde år. I Danmark regner vi middelalderen fra vikingetidens slutning omkring år 1050 og frem til reformationen i 1536. Denne periode er på ingen måde entydig, der sker en stor omvæltning indenfor landets styreform, religion og samfundsstruktur. Magten i det middelalderlige samfund var baseret på jord, og individets indflydelse derefter. Omtrent 90 procent af befolkningen var enten borgere eller bønder, som ingen politisk indflydelse havde og langt færre rettigheder end magthaverne.[1] Derfor vil jeg i min opgave belyse, hvordan opfattelsen af retfærdighed udviklede sig i Middelalderens samfund for den almindelige borger og bonde.

Jeg vil undersøge, hvordan middelalderen afgrænses i Danmark, og hvilke udviklingstendenser, der er karakteristiske for middelalderen i Danmark. Derefter vil jeg analysere de to forskellige kilder ”Hr. Ebbes døtre” og i ”Jyske lovs fortale”, for at få svar på hvilken opfattelse af retfærdighed og uret, der kommer til udtryk i dem. Til sidst vil jeg så personligt vurdere kongemagtens og kirkens indflydelse på et retfærdigt samfund og beskyttelse af den enkelte i middelalderen.

Problemformuleringen

Hvordan udviklede opfattelsen af retfærdighed sig i samfundet i Middelalderen?

Hvordan afgrænses middelalderen i Danmark, og hvilke udviklingstendenser er karakteristiske for middelalderen i Danmark? (Redegørelse)

Hvilken opfattelse af retfærdighed og uret kommer til udtryk i ”Hr. Ebbes døtre” og i ”Jyske lovs fortale”? (Analyse)

Vurder kongemagtens og kirkens indflydelse på og beskyttelse af et retfærdigt samfund i middelalderen? (Vurdering og diskussion)

Middelalderen i Danmark og udviklingstendenser i perioden

Betegnelsen middelalder anvendes for hele Vesteuropa, idet der var tale om nogle fælles normer og samfundsstrukturer i de forskellige lande. Den europæiske middelalder regnes for at vare fra ca. 500 til ca. 1500. I Danmark indledes middelalderen dog først i 1050. Harald Blåtand den daværende danske konge indførte kristendommen i ca. 965, men først små hundrede år efter havde kirken organiseret sig. Skillelinjen fra vikingetiden til middelalderen var også det tidspunkt, at den danske konge, Svend 2. Estridsten, ikke længere førte drabelige vikingetogter, men i stedet prøvede at organisere Danmark efter de kristne europæiske tendenser. [2]

I løbet af middelalderen ændrede samfundet sig både religiøst, økonomisk og politisk. I vikingetiden var samfundet styret af høvdinger og konger, hvorimod i middelalderen er magten basseret på kongen og kirken. Kongen i middelalderen styrkede sin magt ved at støtte kirken, og kirken var afhængige af kongens militæriske beskyttelse.

Samfundet var inddelt efter begrebet ”Stændersamfundet”, et samfund hvor alle var gensidig afhængige af hinanden, hvor alle havde forskellige rettigheder og pligter. Tanken om et stændersamfund med særlige privilegier og byrder havde meget at gøre med forbindelsen mellem ejendomsretten til jord, der var grundlaget for samfundets Juridiske og politiske magtforhold. [3]

Magtfordelingen var således, at magthaverne var de gejstlige (kirken) kongen og de adelige (stormændene), imens borgere og bønder var underlagt magthavernes styring.

Kongen var det kristne fælleskabs leder, der var beslutningstageren og havde ret til at fordele samfundets ressourcer. Kongen var dog forpligtet til at respektere alles rettigheder, håndhæve ret og rimelighed og sikre fred. Desuden var kongen en enorm magtfaktor alene med hele sine tyve procent jord af kongeriget. Gejstligheden udgjorde kun nogle få procent af befolkningen, og det var først og fremmest landets syv bisper (højgejstligheden), der fulgte med kirkens rigdomme. Med kirkens 30-40 procent af landets jord fulgte juridiske og økonomiske rettigheder over fæstebønder og fritagelse for næsten alle offentlige byrder. I 1103 får kirken en kæmpe politisk og økonomisk magt, da der bliver indført kirkeskat, hvor kirken skal have 10% af al produktionen i riget. Adelen udgjorde kun noget i retningen af en kvart procent af stændersamfundets befolkning, dog var de store godsejere og ejede omkring 40 procent af den dyrkede jord. Adelens vigtigste privilegium var retten til at dyrke jord skattefrit, dog var de underlagt krigstjeneste, altså de skulle stille deres folk til rådighed under eventuel krigsførelse. Bøndernes og borgernes rettigheder var mindre veldefinerede, da deres ejendele var underlagt kongen. [4]

Omkring år 1200 var der efterhånden sket tilstrækkelig mange ændringer i retssystemet, til at de gejstlige med kongen opbakning synes tiden var inde til at samle og nedskrive nogle af de gældende retsregler. Udbyttet af dette blev landskabslove, hvor der gjaldt lidt forskellige retsregler afhængig af, hvilket ”land” man var bosat i. Hvert ”land” havde sit landsting: Lund (Skåne, Halland og Blekinge) Ringsted (Sjælland og øer) og Viborg (Jylland og Fyn). Den mest omfattende lov var jyske lov, som Valdemar Sejr stod bag i 1241, og blev vedtaget i Landstinget i Viborg. Det var første gang nogensinde i Danmarkshistorien, at en lov bliver lavet som en aftale imellem folket og kongen. [5]

Lovene var inspirerede af udviklingen i Europa, hvor både Romerrigets retssystem og den katolske kirkes retssystem påvirkede samfundsopfattelsen. Retssystemet bygede på Biblens ord og på beslutninger, der blev truffet af kirkens øverste. Lovene ændrede samfundet ved at vægten blev lagt på den enkeltes ansvar og ikke længere slægten. I stedet for at udføre selvtægt blev forbrydelserne afløst af samfundets straf. Jyske lov kom til gælde helt frem til 1683, dog med ændringer og tilføjelser. [6]

I slutningen af 1200-tallet blev rigsrådet etableret. Rådet bestod af de største adelige personer og de øverste gejstlige personer. Rigsrådets opgaver var at hjælpe kongen med at reagere kongeriget og rådgive ham. Medlemmerne var i starten valgt af den reagerende konge. I 1400-tallet udviklede rigsrådet sig som magtfuld institution. Rigsrådets medlemmer havde nu rettigheden til at vælge, hvilken konge der skulle styre landet. Rigsrådet skrev en håndfæstning, som var retningslinje for, hvordan kongen burde regere landet. Det var et krav at kongen skulle underskrive håndfæstningen for at blive konge.[7]

I 1517 gjorde Luther oprør mod den katolske kirke, med hans 95 teser om afladshandel, hvor han kritiserede katolicismens trossætninger.    Opgøret med middelalderens religiøse verdensbillede, spredte sig hurtigt til Danmark. Reformationen indebar et brud med den katolske kirkes styre under pavens lederskab. Det betød en slutning på den katolske kirkes enorme magt, som den multinationale kirke styrede Europa med. [8] Det var Christian d. 3. som var Lutheraner, der i 1536 gennemførte reformationen i Danmark, hvilket omvæltede Danmark til den protestantiske kirke. Reformationen var enden på middelalderen, da middelalderen blev opfattet som den periode, hvor Europa var underlagt den katolske enhedskirke.

”Hr. Ebbes døtre” – en riddervise om blodhævn

Hr. Ebbes døtre er en folkevise, der er på 17 strofer med henholdsvis 4 til 5 vers i hver enkelt strofe. Visen har været en mundtlig overlevering, der formentlig blev fortalt i højmiddelalderen(1050-1340). Viserne blev senere i 1500-tallet nedskrevet af adelskvinder, hvilket også har medført forskellige varianter af dem. Det har naturligvis også betydet en forenkling af viserne, så kun de mest betydningsfulde informationer indgår i visen. [9]

I folkevisen ”Hr. Ebbes døtre” udspiller der sig en magtkamp mellem to brødre Hr. Bonild og Hr. Skanild og slægten Ebbe. . I ”Hr. Ebbes døtre” er der tale om riddervisegenren, da det foregår i et adeligt miljø og slægtens position sættes i fare. I Riddervisen sættes der fokus på begreberne såsom, ære, slægt, kærlighed og ægteskab, de fire æ´er er et typisk folkevise genretræk. I Middelalderen opfattede man i høj grad æren, som en afgørende betydning for slægten. Blev æren forulempet ligesom i folkevisen ”Hr. Ebbes døtre”, rakte det udover det individuelle. Det var en krænkelse på hele slægten, og derfor forventes det, at slægten svarer tilbage med blodhævn. I det middelalderlige samfund var øje for øje, tand for tand princippet en nødvendighed for at genoprette familiens ære. [10]

Visen indledes med in medias res, hvor vi allerede bliver præsenteret for visens personer i de to første strofer udover brødrenes moder. I den første strofe introduceres vi til slægten Ebbe: ”Det var Ebbe af kviste, han skulde til Romme ride; hjemme blev hans Døtre to, dem til megen Kvide”. I anden strofe præsenteres vi for brødrene: ”Hr. Bonild og Hr. Skanild, de ere Brødre to; de lover saa mangen skøn Jomfru og giver dem løse Tro”. Vi bliver bevidste om at Hr. Bonild og Hr. Skanild giver kvinder falske forventninger, og de derefter krænker dem. I folkevisen ”Hr. Ebbes døtre” drager faderen af sted til Rom på Pilgrimsrejse, hvilket viser sig at være en skæbnesvanger rejse. Døtrene voldtages nemlig i mellemtiden af Hr. Bonild og Hr. Skanild. Den ene datter føler ikke at hendes eksistens er værdig efter hændelsen og føler en enorm uret, ”I lad mig med Naade blive alt for Vorherres død!” Faderen vender hjem til nogle piger fulde af sorg, og fortryder derfor sin pilgrimsrejse. Hr. Ebbe føler at det er et kollektivt angreb på slægten, og vil derfor have hævn, selvom han lige er blevet renset på hans pilgrimsfærd ”Ilde har jeg stedt min Rommerrejse og saa min lange Færd. Skal jeg i Aar gaa jernkædt og gjorde mig med Sværd”. Døtrene begår senere mord på brødrene i kirken, af følelsen af kærlighed til sin familie og æren til slægten. Da døtrene befinder sig i kirken med de to riddere, skal forstås som et forsøg på en forsoning mellem de to adelige familier, ”Det var Hr. Bonilds Moder, hun gjorde deraf god Gammen: ”I lader baade de Brødrehustruer staa i Stol tilsamme”. Døtrenes mord er et typisk element i ridderviser, der viser at de enkelte personer handler selvstændigt. Midt i riddervisen udspiller der sig en paradoksal handling. Den ene søster føler så stor skyldfølelse over ikke at være jomfru længere og føler sig tvunget til at begå selvmord i Mølledamen. Dog beroliger den anden søster hende, ved at pointere at Gud nok skal tage deres hævn: ”Lade vi det stande til Gud, når vi hævne maa”. Det forekommer klart i citatet, at deres retfærdighed skal komme igennem deres religiøse overbevisning. Fornuftstridigt ender det som bekendt med, at døtrene myrder brødrene i den katolske tros mest hellige sted af alle. Det kan også indikerer, at den nordiske mytologi ikke helt var forsvundet endnu, da mennesket inden for den katolske kirke var underlagt synd og nåde.

Retssamfundets udvikling – Jyske lov

Jyske lov er nedskrevet i 1241, og blev vedtaget i Landstinget i Viborg. Valdemar Sejr har underskrevet loven sammen med kongens sønner, landets ærkebiskop, syv biskopper samt adelige stormænd. Det er den eneste Landskabslov som har en fortale. [11] Med Jyske lov og de andre landskabslove fik kongen nogle påkrævede retningslinjer han skulle overholde, selv om han stadigvæk var afhængig af de forskellige stormænd. Kongen skulle regere og styre landet, som paven styrede den katolske kirke. Dermed blev kongens magt formaliseret, som verdslig leder og kirkens/paven magt samles til en åndelige leder. [12]

Fortalens budskab bliver allerede kraftigt understreget ved første linjen, ”Med lov skal land bygges”. Det går ikke længere, at befolkning udøver selvtægt og derved skaber kaos i samfund, men derimod er et retfærdigt retssamfund vejen frem. Baggrunden for denne tankegang er, at det er et problem, at folk ikke skelner mellem deres ejendele og andres, og derfor er en lov en nødvendighed i samfundet, ”men ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov”. Det tydeliggøres også meget i Jyske lov, at der ikke skal eksisterer uret i samfundet og dommen skal være retfærdig, så ens hierarkiske placering i samfundet ikke skal have indflydelse, ”loven skal ikke gøres til nogen mands fordel, men efter deres tarv, som bor i landet”. Hele essensen af loven kommer sort på hvidt frem i fortalen, nemlig at de sårbare skal behandles retfærdigt, som er værdigrundlaget ”Derfor skal loven gøres efter alles tarv, at retsindige og fredsommelige og sagesløse kan nyde deres fred, og uretfærdighed og onde kan ræddes for det, der er skrevet i loven, og derfor ikke tør fuldbyrde den ondskab, som de har i sinde”. Kongen bliver i fortalen udnævnt som den dømmende magt, der sammen med sine embedsmænd skal skabe retfærdighed og vogte landet ud fra guds ord, ”Det er kongens og landets høvdingers opgave at overvåge domme og gøre ret og frelse dem, der tvinges med uret, såsom enker og værgeløse børn, pilgrimme og udlændinge og fattige…. da er han Guds tjener og landets vogter”. Hvilket resulterede i at kongens indflydelse steg markant efter at blive udnævnt til den forvaltende myndighed.

Vurdering af kongemagtens og kirkens indflydelse

Ud fra analysen er det tydeligt at se, at kirken og kongen havde en kæmpe indflydelse på hvordan retfærdigheden i samfundet. I folkevisen ”Hr. Ebbes døtre” foregår handlingen før love og ret kom til samfundet. Muligheden om en kendelse til brødrene bliver ikke nævnt, kun blodhævn er en mulighed. Derfor vurdere jeg handlingen til at foregår før jyske-lov bliver vedtaget i 1241, da man ikke havde lov og derfor var selvtægt eneste udvej. Efter jyske lov blev vedtaget var det kongen som vedtog loven, der skulle følge Guds ord. Hvilket betød at kirken/paven havde en stor indflydelse på lovens udformning, idet at de øverste gejstlige personer bestemte Guds ord. De var reelt set tilsammen, den lovgivende forsamling. Spørgsmålet er her om hvorvidt kongen og kirken kunne formulere loven så alle bliver retfærdigt behandlet. Når jeg vurdere lovens indhold og heraf retssikkerhed for den enkelte borger, er lovens intension som der står i jyske lov er at give den individet retfærdighed. Det var kongens og høvdinges opgave at sikrer ret, så retfærdigheden kom til samfundets skrøbelige personer. Det lyder jo alle sammen meget fornuftigt, men hvordan foregik det så i praksis. Blev loven retfærdiggjort i de instanser, vi i dag kalder for den dømmende- og den udøvende magt, der lokalt befandt sig i begivenhederne. Omkring dette pointere loven at høvdingene skal håndhæve retten, dog hvis de ikke udøver deres embede, skal de stå til ansvar.

Konklusion

Jeg kan hermed konkludere at middelalderen var en tid præget af samfundsmæssige udviklinger og religiøs udvikling. Magten i det daværende Danmark var fordelt efter, hvilken klasse du hørte til. Det var et samfund hvor borgerne og bønderne var undertrykt, imens de gejstlige, konge og adelen var privilegeret. Samfundet var præget af uret indtil landskabslovene kom til. Landskabslovene sørgede for værne om de mindre privilegerede borgere og medførte derfor at retfærdighed blev alles mands ret. Middelalderen religiøse udvikling gik fra, at være præget af den katolske tangegang, til senere at blive påvirket af den protestantiske opfattelse af mennesket.

Litteraturliste

Bøger:

Forfatter – årstal – bog – forlag

Knudsen, S.S. (2011) Middelalderen, Systime.

Hansen, Barbara m.fl. (2012) Litteraturhistorien. Systime

Fibiger J. m.fl. (2004) Litteraturens veje. Systime

Internetsider:

Med tiden, (2012) Genrenoter: folkeviser, Gyldendal

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/jyske-lovs-fortale-1241/

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kongemagten-fra-jellingesten-til-

enevaelde/

http://www.kristendom.dk/indføring/martin-luther-1483-1546

http://www.danskekonger.dk/forklaring/rigsraadet

Bøgh, Anders. (2015) Kongemagt og rets udvikling. Danmarkshistorien

Petersen, Nicolaj m.fl. (2015) Middelalderen. Historiefaget.

http://opslagsvaerker.gyldendal.dk/en/10501500middelalder/staendersamfund.aspx

Uddrag fra politikken og Gyldendals Danmarkshistorie Bind 7, Kapitel 2, ”samfundet og magten”

[1] Fibiger J. m.fl. (2004) Litteraturens veje. Systime

[2] Petersen, Nicolaj m.fl. (2015) Middelalderen. Historiefaget.

[3] http://opslagsvaerker.gyldendal.dk/en/10501500middelalder/staendersamfund.aspx

[4] Uddrag fra politikken og Gyldendals Danmarkshistorie Bind 7, Kapitel 2, ”samfundet og magten”

[5] Bøgh, Anders. (2015) Kongemagt og rets udvikling. Danmarkshistorien

[6] Hansen, Barbara m.fl. (2012) Litteraturhistorien. Systime

[7] http://www.danskekonger.dk/forklaring/rigsraadet

[8] http://www.kristendom.dk/indføring/martin-luther-1483-1546

[9] Med tiden, (2012) Genrenoter: folkeviser, Gyldendal

[10] Knudsen, S.S. (2011) Middelalderen, Systime.

[11] http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/jyske-lovs-fortale-1241/

[12] http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kongemagten-fra-jellingesten-til-enevaelde/