DHO: Hvilken rolle har den sorte død spillet?

Hvilken rolle har den sorte død spillet?

Indledning

I min opgave vil jeg komme ind på hvad pest er og hvordan den udbrød i Europa, samt hvilke reaktioner der knyttede sig til sygdommen. I forbindelse med det vil jeg lave en grundig billedanalyse af maleriet døden fra Lübeck, hvor jeg også kort vil komme ind på selve maleriets betydning og hvilken rolle det spillede.

I forlængelse af billedanalysen vil jeg diskutere og vurdere om en lignende epidemi vil kunne finde sted i nutidens samfund.

Problemformulering: Hvilken rolle har den sorte død spillet?

Underspørgsmål:

1. Hvad er pest, hvor kom det fra og hvornår/hvordan udbrød den sorte død i Europa?
2. Hvilke reaktioner knyttede sig til sygdommen og hvordan kommer det til udtryk i maleriet døden fra Lübeck?
3. Diskutér og vurder om en lignende epidemi vil kunne finde sted i nutidens samfund. 

Pest – den sorte død

Den forfærdelige sygdom pest er ofte refereret til som den sorte død. Det brutale udtryk kommer fra den blåfarvning, huden får i forbindelse med lungepest. Middelalderen var en tidsalder, der var ramt af mange omfattende epidemier. Det er ikke fordi, der ikke har været mange epidemier før, men pesten der ramte Europa i middelalderen var utrolig dødelig og yderst smitsom. Det siges, at hvis man så meget som rørte en afdød persons tøj, levede man ikke natten over.^[1]

Befolkningen i Europa døde som fluer. Cirka 1/4 af Europas befolkning døde. Det svarer til cirka 25 millioner menneskeliv. Den store dødelighed satte Europa langt tilbage og tvang dele af befolkningen til at isolere sig selv fra omverdenen. Pesten nåede dog aldrig til Island og Grønland, da skibsforbindelserne blev afbrudt efter udbruddet på Jyllands vestkyst.^[2]

Pesten kommer i forskellige varianter. Stavbakterien, der forårsager pesten, hedder Yersinia pestis (tidligere kaldt Pasteurella pestis) og holder normalt til blandt gnavere. Fra gnavere som bl.a. rotter spredes den til mennesker via rottelopper ved bid. Efter noget tid vil den inficerede person få feber og opleve byldedannelse i sine lymfekirtler. Denne pest kaldes byldepest.^[3]

Derudover har vi lungepesten, der forekommer ved direkte smitte fra andre inficerede. Sygdommen kan ”let” behandles med antibiotika. Problemet var bare, at man ikke havde den slags lægevidenskab i middelalderen. Dengang kunne man dø af så lidt som en slem forkølelse.

Pesten stammer originalt fra Asien, hvor den stadig i dag findes. Den menes at have haft sit begyndelsespunkt i Himalaya. Herfra har den af gamle handelsveje kæmpet sig op til Istanbul (det tidligere Konstantinopel) og videre over i Europa, og ad søvejen over mod Mellemøsten og det nordøstlige Afrika.^[4]
————————————————

¹ E. Bastholm: Sygdomme i Danmarks middelalder (1939)(s. 32)

² E. Bastholm: Sygdomme i Danmarks middelalder (1939)(s. 34)
³ Pia Bennike og Anna-Elisabeth Brade: Middelalderens sygdomme og behandlingsformer i Danmark (1999)(s. 57)
⁴ E. Bastholm: Sygdomme i Danmarks middelalder (1939)(s. 31)
I 1346 hærgede pesten i Egypten, hvorefter den bredte sig til Italien af kendte handelsruter. Allerede året efter var pesten nået til Tyskland og England.
Pesten udbrød for alvor i Danmark i omkring 1350. Man regner med at cirka hver tredje person i Danmark døde. Det siges endda at Valdemar Atterdag^[5] eftergav alle dødsstraffe på grund af folkemanglen. Trods den store folkemangel havde Danmark dog alligevel kræfter og mænd til at fortsætte krigen mod de oprørske hertuger.^[6]

Europas reaktioner

Befolkningen i Europa der på det tidspunkt pesten udbrød, havde været igennem en tid hvor befolkningstilvæksten havde været stødt stigende, og produktion og velfærd var ved at blive gradvist bedre, blev ramt af en gravalvorlig krise^[7]. Europa begyndte igen at lide af misvækst og hungersnød. Mange steder blev befolkningen halveret, og hele landsbyer og områder blev lagt øde. Kirker Europa over blev nedlagt.

Man begyndte i Italien og Frankrig at oprette karantæneforanstaltninger^[8] for at bekæmpe sygdommen og minimere udbredelsen i Europa og resten af verden. Epidemien som indtraf i midten af det 14. århundrede, var for den almene befolkning ny og uforståelig. Man mente at det var Guds straf til middelaldermennesket, og man mente at hvis man havde levet et liv uden synder, så havde man ikke noget at bekymre sig for. Kirken kapitulerede på dette, og begyndte at sælge utroligt mange afladsbreve og tjente tykt på det. Da det gik op for folk at afladsbreve var det rene fup, begyndte mange at ændre deres religiøse forestillinger.

Da det gik op for pøblen, at det formentlig ikke var Guds straf alligevel, begyndte man at søge efter nogen andre, man kunne skyde skylden på. Her stod jøder for skud. Jøderne var som altid de indlysende ofre. Der gik en rygte rundt om, at jøderne havde lavet en kæmpe international sammensværgelse, der gik ud på at forgifte alle kristne menneskers brønde og derved deres drikkevand.^[9]
————————————————————————–
⁵Valdemar Atterdag = Konge af Danmark fra 1340-1375
⁶ E. Bastholm: Sygdomme i Danmarks middelalder (1939)(s. 34)
⁷ Pia Bennike og Anna-Elisabeth Brade: Middelalderens sygdomme og behandlingsformer i Danmark (1999)(s. 57)
⁸ Karantæneforanstaltning = Isolering af de syge fra de raske.
⁹ Johnny Thiedecke: Pokker, pest og piller (1995) (s. 27)
Man begyndte så småt at danne kristne grupper, der drog ud i Europa og indsamlede eller henrettede jøder. Som syndebukke for pesten, blev mange jøder også brændt i store bunker.

Pludselige dødsfald af venner og familie blev hurtigt en realitet for middelaldermennesket, og døden blev pludselig en påtrængende ledsager i dagligdagen. Den overskyggede alt, og førte til, at tilliden og troen på autoriteterne blev svækket. Da pesten brød ud lagde man sin tro til kirken og bad til at den etablerede kirke ville frelse folk fra pesten.^[10]

”Memento mori!” der på dansk betyder ”Husk, du skal dø!”, var noget middelaldermennesket blev mindet om gang på gang. Det begyndte at gå op for folk, at man skulle leve livet, mens man havde det. Det var en åbenbaring for det almindelige middelaldermenneske, og mange begyndte at kigge den anden vej og leve uden at tænke for meget over de moralske aspekter til deres handlinger.^[11] Der var pludselig stor mangel på arbejdskraft, og prisen på arbejdskraft steg voldsomt. Den sociale bevægelighed steg betydeligt, da mange højstillede og veluddannede omkom af sygdommen.^[12]

Døden havde en kæmpe indflydelse på de sociale, økonomiske og kunstneriske aspekter i det middelalderske samfund. Kunstnere begyndte at kreere malerier, hvor døden flittigt indgik. Især dødedans-scener blev malet i flæng. Et af de mest kendte af den slags malerier fra middelalderen, hvor netop døden spiller en stor rolle, er maleriet Døden fra Lübeck, også kaldt Danse macabre.

Maleriet^[13] var et 30 meter langt mesterværk, formentlig malet af den tyske maler Bernt Notke i 1462. Der er dog ingen officielle kilder, der endegyldigt beskriver, at Notke var maleren. Maleriet befandt sig i Mariekirken i Lübeck, der til stor ærgrelse blev bombet til smadder under 2. verdenskrig i 1942.
———————————————————————–

¹⁰ Johnny Thiedecke: Pokker, pest og piller (1995) (s. 33)
¹¹ Johnny Thiedecke: Pokker, pest og piller (1995) (s. 32)
¹² Johnny Thiedecke: Pokker, pest og piller (1995) (s. 33)
¹³Maleriet; døden fra Lübeck: http://da.wikipedia.org/wiki/D%C3%B8den_fra_L%C3%BCbeck

(Billedet er et udsnit af en dødedans-scene malet af Bernd Notke i Mariekirken, Lübeck)

Maleriet forestiller en 30 meter lang kædedans mellem mennesker og skeletter, og var en af de mest detaljerede og gennemførte dødedans-scener malet i Tyskland i middelalderen. Der er lignende malerier i f.eks. Berlin, der dog er langt dårligere kvalitet. Dette skyldes at Lübecks indbyggertal var omkring dobbelt så stort i middelalderen som Berlins. Man havde derfor adgang til flere dygtige og talentfulde malere og resurser til, at udføre maleriet på en mere professionel vis. ^[14]

Billedet er et væg- og kalkmaleri lavet med små præcise strøg. Der er en tydelig skilning mellem forgrund og baggrund. Det er et surrealistisk maleri, da døden indgår som personer på samme niveau som menneskene. Billedet er rent faktisk en kopi af den originale dødedans-scene af Bernd Notke. Det blev malet i 1701, hvor malermesteren Anton Wortmann fik til opgave at erstatte det gamle maleri fra netop 1463 med en identisk kopi, da det originale vægmaleri var i så dårlig stand, at man kun lige præcis kunne ane motivet på væggene i mariekirken.^[15]
———————————————————————–
¹⁴http://www.dodedans.com/index.html
¹⁵http://www.dodedans.com/index.html

Maleriet er malet i naturlig størrelse på indervæggene i Mariekirken. I maleriet er der 24 mennesker fra samtlige lag i samfundet. Det strækker sig helt fra kejsere og konger til bønder og ungersvende. I det udsnit jeg har valgt ses fra venstre mod højre, en domherre, en adelsmand og en læge.^[15]

Billedet er i normalt perspektiv, og er opbygget symmetrisk. Der er harmoni i billedet, og det er hierarkisk komponeret. Det er sammensat så menneskerne møder døden til begge sider.

I baggrunden af billedet ses Lübeck som byen så ud i 1463. Det er ikke mange af bygningerne på billedet der stadig findes, men Mariekirken ses tydelig til højre for Domherrens hoved.

Kædedansen befinder sig, som det tydeligt fremgår, i det gyldne snit. Hovederne af både skeletter og mennesker ligger i det øverste horisontale snit, hvor det også ligger på linje med horisonten.

Udsnittet er begyndelsen af kædedansen, og det viser, som det lyder, nogle personer der befinder sig i de højeste samfundsklasser. Den store diversitet mellem underklasse og overklasse viser, at døden havde fat i alle. Det var ikke kun bønderne, ungersvendene og håndværkerne sygdommen fik kål på, det var også konger, kejsere, domherre, læger og selv præster.

År efter år falmede farven af maleriet, og i 1868 valgte Robert Geiβler at lave en farvegengivelse. Han kom frem til et 5-farvet litografi: karmoisinrød, blå, gul, mørkebrun og hvid. Geiβler inddelte sine rekreationer i 8 separate malerier, der hver giver en god idé om farverne fra 1701.^[17]

Domherren står i sit sædvanlige præstekluns. Hans arme er placeret så de peger hen mod skelettet til højre for ham. Han overgiver sig til døden.

———————————————————————

¹⁶http://da.wikipedia.org/wiki/D%C3%B8den_fra_L%C3%BCbeck
¹⁷http://www.dodedans.com/index.html

Adelsmanden i midten står mellem de to skeletter, og han har en falk siddende på hånden. Falken har, som vi kender den fra dyreriget, et kæmpe overblik og kigger ned på alle andre. Den er et rovdyr, den er hurtig og den er øverst i fødekæden, hvor den holder til. Den symboliserer altså at adelsmanden i midten tilhører den højeste samfundsklasse muligt.

Lægen der står helt til højre, holder en kolbe med urin op mod himlen. Skeletterne rundt om ham prøver desperat at hive fat i hans håndled, og opfordrer ham til dans. Det illustrerer, at lægerne i middelalderen ihærdigt prøvede at finde medicin mod den forfærdelige sygdom, og de gjorde alt hvad de kunne for at finde en måde at stoppe epidemien på, imens de samtidig selv ”dansede” med døden. Mange læger døde desuden på jagten efter en kur, også selvom de bar masker fyldt med urter, og altid holdte sig en stoks afstand væk fra de inficerede.^[18]

Maleriet var en stor inspiration for mange forfattere i eftertiden. Der blev skrevet utallige bøger omhandlende døden fra Lübeck.^[19] Maleriet fangede virkelig essensen af, hvordan det var at være middelaldermenneske i pestårene. Forgrunden i maleriet er en afspejling af baggrunden. Det beskrev hvordan Lübecks, såvel som Europas, befolkning konstant havde døden hængende over hovedet, og man kunne bogstavligt talt falde død om når som helst og hvor som helst. Lige meget hvor man glanede så man død.

Datidens kunst og litteratur var stærkt påvirket af den sorte død. Det var en så anmassende størrelse, at det kun var naturligt for middelaldermennesket at vise deres frustration gennem kunst og litteratur.

I pestårene blev der lavet rekord mange malerier, hvor døden indgik som hovedmotivet. Skeletter blev brugt i billeder som aldrig før, til at vise dødens tilstedeværelse i middelaldermenneskets hverdag.
———————————————————————-
¹⁸ Johnny Thiedecke: Pokker, pest og piller (1995) (s. 28)
¹⁹http://www.dodedans.com/index.html

Nutidens samfund

Historier og fortællinger om hvordan pesten hærgede i middelalderens Europa, får en til at tænke på om noget lignende kunne finde sted i nutidens samfund. Det mener Lars Østergård, der er professor på infektionsmedicinsk afdeling på Århus Universitetshospital, Skejby. Han mener dog også at på grund af vores fremdrift i lægevidenskab, ville en epidemi som pesten, ikke kunne sprede sig i samme omfang uden at man ville kunne gøre noget ved det.^[20]

Nutidens samfund har dog en utrolig god grobund for bakterier som netop Yersinia Pestis, da direkte infektion let ville kunne ske. Man møder i dag langt flere mennesker om dagen end man gjorde i 1350, hvilket vil gøre at en eventuel bakterie, der smitter gennem dråbeinfektion, ville sprede sig utroligt hurtigt. Desuden ville infektionen kunne spredes fra land til land og kontinent til kontinent på få timer via fly, skib og tog.^[21]

Lars Østergård mener også, at hvis en sygdom, der har epidemi-potentiale, skulle opstå, ville vi med nutidens teknologi, let kunne identificere virussen eller bakterien og finde en hurtig måde at udrydde den på, inden den har en chance for at sprede sig

Christian IV oprettede en af de første pestlovgivninger i Europa. Hans lov indebar at alle byer skulle stille et eller flere huse til rådighed, hvor man kunne opbevare mennesker der var inficerede med Yersinia pestis. Historikeren Peter Christensen, mener, at det er afgørende at reagere ligesom Christian IV gjorde i 1600-tallet, hvis der udbryder endnu en epidemi.^[22]

En stærk statsmagt var altså altafgørende i datidens Europa under pestepidemien, og det mener Peter Christensen stadig, at den er. Han mener, at hvis en lignende epidemi skulle opstå, ville det være altafgørende at adskille de syge fra de raske og kontrollere ind- og udrejse i det pågældende land.^[23]
—————————————————————————-
²⁰ http://www.au.dk/augustus/vis/artikel/en-ny-pest-i-europa/

²¹ http://www.au.dk/augustus/vis/artikel/en-ny-pest-i-europa/

²² http://videnskab.dk/kultur-samfund/den-sorte-dod-blev-nedkaempet-med-lovgivning
²³http://videnskab.dk/kultur-samfund/den-sorte-dod-blev-nedkaempet-med-lovgivning

Men noget tyder på at en ny epidemi ikke kommer af naturlige årsager. Malcolm Dando der er professor i international sikkerhed ved Bradford University mener, i modsætning til Lars Østergård og Peter Christensen, at en ny epidemi vil være ”en massiv fremtidig trussel”, hvis ikke stormagterne som USA, Kina og Rusland overholder den internationale konvention, der forbyder alle typer biologiske våben.^[25] En bevidst og strategisk anvendelse af epidemier i krig, ville være katastrofalt.^[24]

Malcolm Dando udtaler: ”Tænk, hvis der var stater, der begyndte at udvikle nye sygdomme eller gøre allerede eksisterende sygdomme mere smitsomme eller dødelige og derefter kun vaccinerede sine egne borgere eller soldater. Det er kun et simpelt eksempel på, hvad der måske kan blive muligt.”^[25]

Den virkelige trussel virker altså til, at kunne blive skabt af mennesket selv. Hvis ikke landene overholder de internationale love, der forbyder biologisk krigsførelse, vil det at adskille de syge fra de raske og kontrollere ind- og udrejse, ikke gøre nogen forskel. Der er allerede eksempler på biologisk krigsførelse i Syrien, hvor Assad-regimet gjorde brug af biologiske våben mod sine egne indbyggere.

Konklusion

Som helhed har pesten spillet en kæmpe rolle og den har været med til at sætte tingene i perspektiv for middelaldermennesket såvel som det senmoderne menneske. I middelalderen var pesten og døden et altoverskyggende problem i middelaldermenneskets hverdag. Det påvirkede alle menneskers måde at tænke og handle på og det rystede de kristnes tro på en højere magt.

Pesten såvel som andre omfattende epidemier, har givet det moderne samfund et billede af, hvor galt det kan gå, når en dødelig og yderst smitsom sygdom spredes til menneskeheden.

—————————————————————————-

²⁴http://www.turbulens.net/temaer/kriser/?article=329
²⁵http://www.information.dk/164763

²⁶http://www.information.dk/164763

Naturlige epidemier er dog ikke længere en trussel, men den næste sygdomsepidemi vi rammes af stammer formentlig fra os selv. I krig om magt, olie og menneskerettigheder, tyr korrupte regeringer til andre midler og fører biologisk krigsførelse mod deres fjender, der let kunne ende med, at dræbe tusind- og millionvis af civile mennesker.

Litteraturliste

Anders Fogh Jensen. (2013, 9. september) EPI-DEMOS. Turbulens. Fundet d. 6. oktober 2013 på: http://www.turbulens.net/temaer/kriser/?article=329

1. Bastholm (1939) Sygdomme i Danmarks middelalder. København: ukendt forlag.

Irene Berg Sørensen. (2009, 4. juni) Den sorte død blev nedkæmpet med lovgivning. Videnskab.dk. http://videnskab.dk/kultur-samfund/den-sorte-dod-blev-nedkaempet-med-lovgivning

Johnny Thiedecke (1995) Pokker, pest og piller: Historien om de store sygdomme og lægerne (1. Udg.) Gentofte: Pantheon.

Katrine Julie Abrahamsen (2008, 4. september) Ingen kontrol med biologiske våben. Information.dk. Fundet d. 3. oktober 2013 på:

http://www.information.dk/164763
Martin Hagstrøm. (u.å.) Døden fra Lübeck. Dodedans. Fundet d. 4. oktober 2013 på: www.dodedans.com

Peder Holm-Pedersen. ( 2012, 23. april) EN NY PEST I EUROPA? Århus Universitet. Fundet d. 7. oktober 2013 på: http://www.au.dk/augustus/vis/artikel/en-ny-pest-i-europa/

Pia B. & Anna-Elisabeth B. (1995) Middelalderens sygdomme og behandlingsformer i Danmark. Ærø: FADL’S forlag.

Sally Schlosser Schmidt, (2011, 25. august) PEST, Danmarkshistorien. Fundet d. 4. oktober 2013 på: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/pest/