DHO: Hvorfor valgte danskerne at udvandre til USA?

Hvorfor valgte danskerne at udvandre til USA?

Indledning

Tidsperioden fra 1870 til 1914 var en meget speciel periode både i Danmark, men så sandelig også for USA. Industrialiseringen var i fuld gang i Danmark, men kunne ikke blive ved med at holde sin høje udvikling. Faktisk gik det næsten i stå i nogle perioder, og derfor søgte mange danskere til USA. Folk havde hørt så meget godt om det, og industrialiseringen var i fuld gang i mange af storbyerne. Var det typisk folk, som intet arbejde havde, eller som ikke var tilfreds med sit nuværende liv og ville jage den amerikanske drøm, eller andre personer? Hvad var de præcise årsager til deres udvandring, og var den vellykket eller mislykket? Jeg vil altså opnå et bedre indblik i den amerikanske udvandring og påvirkninger til dette.

Fag, materialer og struktur

Jeg gør brug af fagene samtidshistorie og dansk i denne opgave. Jeg vil benytte samtidshistorie i redegørelsen, hvor jeg inddrager tidsperioden og dens påvirkning på de afrejsende. Dansk og dets teorier vil blive brugt i analysen, om deres forventninger osv. Samtidig vil jeg benytte kommunikationsmodellen for at finde deres holdninger. Opgaven bliver bygget ud fra undervisningen og en række bøger/tekster, samt breve fra de danske udvandrer. Dette gør at man får historien fra to sider, nemlig fra de danske udvandrers side og den danske side fra hjemlandet.

Problemformulering

Hvorfor valgte mange danskere at udvandre til USA og kom udvandringen til at leve op til de forventninger, de havde haft før afrejse?

• Hvordan var denne tidsperiode og hvilken indflydelse havde den på de afrejsende?

• Hvordan kommer deres forventninger til udtryk?

• Hvilke fordele og ulemper var der ved at rejse?

Redegørelse

Udvandringen til Amerika foregik over flere årtier, altså flere tidsperioder. Industrialiseringen var i fuld gang i årene 1870 til 1910erne. I Danmark var mange mennesker begyndt at søge mod byen for at få arbejde. Danmark begyndte at gå væk fra landbruget og hen imod animalsk produktion og indførslen af nye organisationsformer, bl.a. andelsbevægelser. Da mange søgte ind mod de store byer eller købsstæder, skabte det en enorm efterspørgsel på jobs, men udbuddet kunne slet ikke følge med. Det resulterede i at mange blev arbejdsløse, og en arbejdsløshed på 50% hen over vinteren var ikke noget særsyn i København. Det fortæller vist meget godt, at der var en enorm efterspørgsel, men at den ikke kunne udfyldes. Til sammenligning har Spanien en arbejdsløshed på 27,16%[1]. Spanien er også i kæmpe krise, selvfølgelig er der stor forskel på de to lande, og deres indbyggertal, men det illustrerer at der stadig i dag ikke altid er jobs nok til at mætte efterspøgslen.

Kilde: Amerika Utopia?.

Denne tabel viser den skandinaviske befolkning og deres bosættelsesstater i år 1900. Som man kan aflæse er det meget staterne centralt i landet de flytter til. Wisconsin, Nebraska og Iowa var vældige populære. Folk flyttede nemlig ind centralt i landet for at få sin egen jord, da befolkningen i USA ikke var nået så langt ind i landet, men boede mere ved østkysten. Fx blev staten Montana indlemmet i år 1889. Så altså indvandrerne flyttede længere ind på landet.

Denne tabel viser også udviklingen af danskerne i procent, i de områder de bor i. I 1870 boede man meget centralt, som de stater jeg nævnte, og i nyere tid er man så begyndt at flytte til kysterne.

I Amerika var industrialiseringen også i fuld gang i årtierne efter borgerkrigen sluttede i år 1865[2]. Det var bl.a. udbygningen af den transkontinentale jernbanenet, og dens første strækning åbnede i 1869 og skabte et stort behov for arbejdskraft og materialer. I perioden 1870-1929 tidobles nationalproduktet målt i faste priser, samt steg befolkningen fra 40 mio. til 105 mio. Det viser noget af det indvandrerne har bidraget med. Det var dog i 1880 til 1900erne at der kom den største indvandring fra Danmark, noget man kan undrer sig over, da der var en landbrugskrise i 1880 til 90erne, men de mente vel, at de havde bedre jobmuligheder i USA.

Men hvem var det der udvandrede?

Denne tabel viser udvandrernes hovederhverv, og man kan aflæse at der er klart flest fra landbrugssektoren. Det var jo netop dem, som blev ramt, da folk begyndte at flytte til byerne, samtidig gik landbruget ned af bakke, for de små kapitalfattige husmænd.

Der kan også være andre grunde, folk snakkede om Amerikafeberen, hvor alt skulle være grønnere. Men selvom der var flest fra landet, som flyttede var flytteintensiteten størst i byerne. Der udvandrede gennemsnitligt pr.100.000 indbyggere 182 fra landet og 342 fra byerne.

Der en masse forskellige faktorer til deres udvandring, men dem vil jeg komme ind på senere[3].

Analyse

Jeg vil nu analysere dette brev ved hjælp af kommunikationsmodellen.

Brevet her er en envejskommunikation, dvs. at modtageren ikke kan svarer på afsenderens besked/budskab. Dette brev er 1893, til en kammerat for at vise han har det godt, og ikke har fortrudt at han udvandrede.

Afsender:

Afsenderen er P. Jørgensen. Han er en gammel kammeret til Lars Møller som brevet er skrevet til. P. Jørgensen skriver for at forsikre ham om, at de har det godt, og at det var en vellykket rejse over Atlanten, som kun har båret frugt og ikke har så mange negative sider. Han virker som en ”gør-det-selv-mand”, altså han laver alt fra bunden. Huset, skrivebordet og landbrugsmarkerne. Han er et symbol på at hårdt arbejde betaler sig. Han er endvidere symbolet på, at hvis man satser stort, så kan man også vinde stort som er tilfældet med ham. Det kunne selvfølgelig også gå den anden vej, men heldigvis gjorde det ikke det.

Meddelelse:

Han meddeler Lars Møller at de har det godt. Han fortæller om alle de gode sider ved udvandringen fra Danmark. Han siger bl.a. at han nok havde det godt i Danmark, men at det overhovedet ikke kan sammenlignes med Amerika. Han fortæller om de maskiner de har, som har revolutionerede og effektiviserede landbruget derover. Han siger endvidere noget om lokalsamfundet, og hvordan alle danskerne bor i ét område ved navn Agers Land. Kirken og skolen har de samme faciliteter som derhjemme, og børnene er vilde med det. Så altså han siger alt er grønnere derover, det er byerne, landbruget, livet osv. Han praler endvidere med lønningerne derover, og siger at hans datters kæreste får 2$ om dagen. Det er jo en detalje, der sagtens kunne undværes. P. Jørgensens budskab er endvidere at Lars burde rejse derover og se det med sine egne øjne for at se om det er sandt eller en løgn.

Kanal:

Det et brev, som bliver benyttet, det var også den eneste måde at kommunikerer på dengang over lange afstande.

Kode:

Koden P. Jørgensen bruger i brevet er tekst, men han formår at danne nogle billeder hos modtageren, om hvordan livet er i Amerika, og om hvordan Amerika er. Han bruger mange detaljer i sin tekst for at gøre den mere pålidelig. Netop det med detaljerne er vigtige, da de giver et klarer indblik i livet derover samt billeder, man som modtager danner oppe i hovedet.

Situation:

Det sted, hvor kommunikationssituationen udspiller sig er formodentligt hjemme hos P. Jørgensen. Man kan næsten forstille sig, hvordan han skrev brevet med fjer og blæk hjemme på sit skrivebord, som han selv har lavet af træerne fra området.

Modtager:

Modtageren af brevet skulle være Lars Møller, som er en gammel kammerat af P. Jørgensen. Men da han er flyttet blev modtageren i stedet Inger-Marie Mortensen. Lars Møller havde den interesse for brevet, at han var nysgerrig og manglede svar fra P. Jørgensen. P. Jørgensen havde lovet at sende et brev til ham, når han var i Amerika. Lars har selvfølgelig hørt en masse rygterom Amerika og Amerikafeberen ligesom alle andre, som P. Jørgensen også giver udtryk for at folk har, så det er hans viden omkring emnet.

Diskussion

Der var en masse forskellige fordele og ulemper ved at rejse til Amerika.

Ulemper:

• Man kender ikke sproget/landet
• Man mister sin kontakt til familie/venner i Danmark
• Du satser dit liv på færgen på vej derover[4]

Hvis man var nogle af de første, som tog turen derover, tog sejltiden 4-8 uger.

Billetterne var meget dyre, så alle de fattige blev mast sammen i samme område, det resulterede i at blev skibene overfyldte, uhygiejniske, stinkende og andre forfærdelige ting. De havde ingen frisk mad, sygdomme var udbredte, og der var hyppige begravelser af dem der døde til søs. Men så kom dampskibene i 1860 og turen tog nu kun 10 dage. Dog var billetterne så dyre, at det næsten var en årsløn for en dansk landarbejder[5].

Fordele:

• Alt er grønnere derover
• Det en ny chance i livet
• Industrialiseringen var i fuld gang og der var efterspørgsel på arbejdskraft

Folk der var utilfredse med deres tilstedeværelse i Danmark, kunne jo oplagt udvandrer til Amerika. Det var der også mange landmænd, der gjorde. Man kunne nemlig få gratis land derover og bygge sin egen gård op, hvor han efter 5 år ville kunne optjene ejendomsretten. Altså man havde chancen for at forfølge den amerikanske drøm.

Konklusion

Det var altså industrialiseringen i Danmark, som fik udvandringen i gang. Da folk begyndte at flytte til byerne, og der blev en mindre fokus på landbrug og en større fokus på animalsk produktion. Det betød at der var en masse små landmænd i overskud, som ikke havde kapital nok til at ”overleve”. Derfor var der mange fra landbrugserhvervet, som søgte mod den nye chance i Amerika og den nye chance i deres liv. De fik gratis land, hvis de havde en intention om at blive i landet, og blive en Amerikansk statsborger. De kunne herefter optjene ejendomsretten efter 5 år. Det var typisk folk som ville ændre deres levestandard eller blot var eventyrlystne, som udvandrede. Det kunne også være folk som havde en blanding af disse to. Fx P. Jørgensen som jo sagde han egentlig havde det fint i Danmark, men at han har det meget bedre i Amerika. Han har kun positive meninger om hans udvandring, eller det i hvert fald kun dem han udtrykker. Han har godt og alt er større/nyere derover. De har maskiner til landbruget, de har deres eget danskerområde. De har endda en dansk skole til børnene. De store byer tilbyder endvidere mysterier/oplevelser. Så altså folk der ville opleve noget nyt og var utilfredse udvandrede til Amerika.

Litteraturliste

Bøger:

Kurelek, William: De drømte om Amerika, på dansk ved Annette Damm og Jens Damm. Høst og Søns forlag, 1986.

Jeppesen Grøngaard, Torben: Danske i USA 1850-2000. Udgave 1, Odenese Bys Museer, 2005.

Olsen, Anne Lisbeth. og Stilling, Niels Peter: Et nyt liv. Strandbergs Forlag, 1985.

Borberg, Christian. og Damm, Jens: Amerika Utopia?. Udgave 1, Dansklærerforening/Skov,1982.

Hjemmesider:

www.viby-sogn.dk/BrevFraAmerika.doc

http://historienet.dk/guider/oplev-historien/her-brod-usas-borgerkrig-ud

http://politiken.dk/udland/ECE1954277/arbejdsloeshed-i-spanien-naar-nye-hoejder-27-procent-staar-uden-job/

http://www.danishmuseum.org/danishimmigration-an-overview.cfm?LanguageID=0eab033a-7af9-4da8-a55e-2503b544b8ec

Bilag

Brev:

Download PDF for at se brevet.

[1] http://politiken.dk/udland/ECE1954277/arbejdsloeshed-i-spanien-naar-nye-hoejder-27-procent-staar-uden-job/

[2] http://historienet.dk/guider/oplev-historien/her-brod-usas-borgerkrig-ud

[3] Redegørelsen er baseret ud fra bogen Amerika Utopia?, medmindre andet er angivet.

[4] http://www.danishmuseum.org/danishimmigration-an-overview.cfm?LanguageID=0eab033a-7af9-4da8-a55e-2503b544b8ec

[5] http://www.danishmuseum.org/danishimmigration-an-overview.cfm?LanguageID=0eab033a-7af9-4da8-a55e-2503b544b8ec