Indledning

Kvindefrigørelsen og kønsroller har en stor indflydelse på hvordan vi ser på kvindernes vilkår og rettigheder i dag. Jeg har valgt at arbejde med kvindefrigørelse og kønsrollefordeling, der især blev sat i fokus i det moderne gennembrud fra 1870 til 1890. Jeg har en problemformuleringen, der lyder: ”Hvorledes afspejler Constance Ring kvindernes kamp for ligestilling?” og mineproblemstillinger er som følger:”Hvad kendetegner kvindernes rolle og rettigheder i det moderne gennembrud?” –”Hvordan skildres kvindefrigørelsen i romanuddraget Constance Ring?” –”Hvilke ligheder er der mellem Constance Ring og den historiske tid?”. Jeg vil hertil tage udgangspunkt i romanuddraget ”Constance Ring” skrevet af Amalie Skram fra 1885, og historisk baggrundsviden samt kildekritisk analyse.

Baggrundsviden

Omkring 1800-tallet var antallet af velhavende og landets overklasse borgere voksende. Kvinderne og børnene var afhængige af mandens forsørgelse. Der var ikke længere brug for kvindens arbejdskraft, hvilket betød, at det kun var manden, der sikrede hjemmets velstand. Da tjenestefolkene ordnede det praktiske arbejde, skulle kvinden ikke længere fokusere på det. Borgerpigerne blev opdraget til at være gode mødre og hustruer, lave håndarbejde af den finere slags og dannelsen af deres personlighed. Valget af ægtefælle var ikke længere baseret på de typiske praktiske præg som tidligere, men nu giftede man sig af kærlighed. På de baller der blev afholdt, forelskede manden sig ofte i en ung kvinde, som helst var fra samme sociale klasse. Inden ægteskabet skulle manden være færdiguddannet, hvilket endte ud i, at hustruen ofte var 10-15 år yngre end ham selv. Pigeopdragelsen var anderledes fra drengeopdragelsen. Pigerne blev opdraget til at tage afstand fra deres seksualdrift, de skulle være jomfru og uvidende på punktet indtil ægteskabet. Omvendt skulle drengene beherske deres seksualdrift, men samtidig blev de også opfodret til at have et seksualliv for at være en rigtig mand. Det endte ud i, at manden og hustruen i ægteskabet ikke havde fælles glæde i seksualiteten. Mange mænd opfattede derfor, at det var nødvendigt at gå til prostituerede. [1]

Elisabeth Grundtvig som var lærerinde, medlem af Dansk Kvindesamfundog redaktør af foreningens bladet Kvinden og Samfundet, søgte om ligestilling i sit foredrag, ”Nutidens sædelige Lighedskrav” fra 1887, her udtrykte hun, at kvinderne skulle overtage mændenes fri seksualmoral eller omvendt, at mændene skulle lære af kvindernes selvbeherskelse. Hendes argument var, at det kunne være et middel på at undgå prostitution og hjemløse børn.[2]Sædelighedsfejden var en omfattende debat om kønsmoralen, som udspillede en stor debat i medierne og litteraturen i slutningen af 1800-tallet. I politikken blev der debatteret, hvorvidt skilsmissen var accepteret i et ægteskab.[3]

Det politiske system og arbejdsmarkedet var domineret af mænd, som dog ændrede sig da kvinderne i sidste halvdel af 1800-tallet begyndte at organisere sig i kvindeorganisationer og den internationale valgretsbevægelse. [4]Danmarks ældste kvindeorganisation ”Dansk Kvindesamfund” blev stiftet af Matilde og Frederik Bajer i 1871.[5]Dansk Kvindesamfundkæmpede frem til 1900 for kvindernes adgang til uddannelse og selverhverv, samt om at gifte kvinder skulle have rådighed over egne økonomiske midler. [6]

Kvindens stilling i samfundet var præget af indførelsen af Danske lov 1683-1857, som umyndiggjorde ugifte kvinderne. Gifte kvinder var derimod underlagt af deres mænd, det var manden, der havde forældremyndighed over børnene, og gifte kvinde havde derfor ikke rådighed over sine egne børn og havde også fuldmagt til at råde over familiens formue. Dog fik kvinderne juridisk rådighed over selvtjente midler i 1880, og i 1899 fik de myndighed over egne penge, arv og gaver. Først frem til 1922 fik kvinderne medrådighed over børnene og i 1924 medrådighed over den fælles formue. [7]

Grundloven der blev indført i 1849, var udelukkende for selvforsørgende og ustraffede mænd over 30 år med egen husstand. Gennem 1800-tallet mobiliserede tusindvis af kvinder sig i kampen for menneskerettigheder, det politiske medborgerskab og valgret, som omfattede alle uanset køn og social status. Først i 1915 fik tjenestefolk og kvinder tilkæmpet valgret, som er et af de mest fremhævne tegn på kvindefrigørelse fra tiden. [8]

Kildekritisk analyse

”Kvindens politiske valgret og valgbarhed” er en tale der blev holdt af Johanne Meyer ved Nordisk Kvindesagsmøde i København 1888. Johanne Meyer var en dansk kvindesagsforkæmper, redaktør for tidsskriften ”Hvad Vi Vil” i 1888-1894 og var medstifter af Kvindelig Fremskriftforeningi 1889-1891.[9]Kilden er en førstehåndskilde –primær– kilde, da Meyer selv skrev og holdte talen i tidsperioden, som gør, at kilden bliver mere troværdig. Meyer havde en stærk holdning til emnet ligestilling, så hendes tale bærer præg af en subjektiv synsvinkel. Dog er det nødvendigvis ikke mindre troværdigt, at hun er subjektiv i sin holdning, da hun selv levede i samfundet og kunne identificere sig med de kvinder, som var undertrykt og underlagt af deres mænd, hvilket giver os et bedre billede af kvindernes vilkår dengang. Under talen låMeyer især vægt på, at alle kvinder –både gifte ligesom ugifte– skulle have lov til både den kommunale og politiske valgret. Hendes hovedpunkter i talen er ligeledes også hendes motiv og budskab med talen. Hun udtrykte, at kvinderne blev behandlet uretfærdigt, og hun kritiserede, hvordan samfundet misbrugte kristendommen, som et argument for at kvinder ikke kunne deltage i politikken: ”Systematisk holdt nede ved religiøse og huslige Følelser er Kvinden opdraget, men Sandheden er stærk i vore Dage, og Lyset falder tydeligt over alle officielle Løgne, hvoraf ingen er saa stor som Kvindens Opdragelse og Stilling i Samfundet, thi den omfatter over Halvdelen af Menneskeslægten, og jeg vil ønske, at jeg i dette Øjeblik ikke maa staa som en, der klager, men som en virkelig Anklager over for det Samfund, der som en Daare holder de Kræfter nede, som skulde bygge dets egen Lykke op.” [10]Under hele talen fremgår det tydeligt, hvor samfundskritisk talen er. Hendes holdning og hensigt med talen er, at hun vil opnå ligestilling og valgret for alle kvinder. Det sluttede hun også af med at pointere i slutningen af talen: ”Lad os derfor sætte alt ind paa at holde klare Principper under hvilken som helst Taktik, vore politiske Kvindesagsvenner maa øve, og højt og lydt udtale, at det, vi Kvinder vil, er politisk og kommunal Valgret og Valgbarhed baade for den gifte og for den ugifte Kvinde.”

I kontrast til Johanne Meyer har vi højre politikeren Carl Ploug, som var tilhænger af at nedstemme ligestilling for kvinderne. Det fremgår tydeligt i uddraget af hans indlæg ”Landstinget om kommunal valgret til kvinder 1888”, at Ploug var modstander af at give kvinderne valgret. Plougs indlæg er fra samme år som Johanne Meyers tale, dvs. efter at lovforslaget –om kommunal valgret til kvinder– blev nedstemt af Landstinget efter førstebehandling. Ploug mente ikke, at kvinderne var egnet til at være en del af politikken, på grund af deres følsomme væsen: ”efter min Mening er Hovedforskjellen mellem Kvinden og Manden den, at hos hende er Følelseslivet og hos ham er Forstandslivet stærkest”.[11]Endvidere argumenterede Ploug modsat fra Meyer, at kvinderne ikke er skabt til at være en del af lovgivningsvirksomhed og politik, og havde et religiøst grundlag for sin påstand: ”Jeg tror, at Kvinden bør være, hvad allerede Bibelen kalder hende Mandens Medhjælp, men hans Medhjælp idet private Liv.”

Delkonklusion

Det der kendetegner kvindernes rolle og rettigheder i det moderne gennembrud er, at de ugifte kvinder var umyndiggjort, og gifte kvinder var underlagt af deres mand. Kvinderne levede i et mandsdomineret samfund, hvor de ingen rettigheder havde. I Johanne Meyers tale fremgår det, at kristendommen ikke længere kunne bruges som et argument for, at kvinderne ikke var ligeværdige med mændene. Kvinderne begyndte at gøre oprør mod kønsrolleproblemet og i den sidste halvdel af 1800-tallet skete der ændringer. Kvinderne fik gradvist mere ligestilling og mere indflydelse på arbejdsmarked, det politiske-, økonomiske- og juridiske plan.

Analyse og fortolkning af ”Constance Ring”

I romanuddraget ”af Constance Ring” skrevet af Amalie Skram fra 1885, møder vi den 21-årige Constance, som er indgået i et borgerligt ægteskab med den 16 år ældre forretningsmand Edvard C. Ring. Constance har fundet ud af, at hendes ægtefælle har været hende utro med tjenestepigen, som desuden er blevet gravid. Hun foragter ham og deres seksuelle samliv, men samtidig er hun også taknemlig for at have fundet ud af sandheden. Hun stræber efter at skilles fra sin mand og opsøger derfor sognepræsten Huhn for at implementere skilsmissen. Derudover forekommer der en intens diskussion og splittelse i mellem Constance og præsten.[12]

Constance er hovedpersonen i romanen, og beskrives som en viljefast kvinde, der modigt trodser de traditionelle normer og forestillinger om, at kvinden er underlagt af manden, hvilket er sjældent for tiden. Navnet ”Constance” har den symbolske betydning konstant og standhaftig, som også underbygger hendes rolle i romanen. [13]Hun har fastbesluttet sig for at skilles med sin mand, og hans undskyldninger sætter ikke en stopper for hendes handlinger. Selvom hun gennem hele uddraget er en handlekraftig kvinde, tøver hun lidt i starten med at tage hen til sognepræsteren, det skyldes ikke angst og tvivl, men mere nervøsitet: ”Hendes Knæ skjælved, og Hjertet slog saa haardt, at hun kjendte det op i Svælget; – det var som Sjælen vilde ud af hende for hvert Aandedrag, hun tog”. Det er driften der styrer Constance, i dette tilfælde er driften sjælen der vil ud for hvert åndedrag hun tager.

Sognepræsten Huhn er anderledes fra Constance. Han er konservativ og tilhænger af de traditionelle normer. Præsten reagerer kraftigt, når Constance fortæller ham, at hun begærer skilsmisse med sin mand: ”Pastoren gjorde en Bevægelse som efter et Stød”. Da det går op for præsten, at Constance er seriøs i sin beslutning begynder han, at fraråde hende fra det. Præsten bruger biblen og religiøse referencer til at argumentere for sine synsvinkler på Constances beslutning. Gang på gang får man fornemmelsen af, at Constance er mere velargumenterende i diskussionen, hun syntes at have en taleevne: ”Det er for Hjerternes Haardheds Skyld, husk hvad Moses sa til Jøderne – Moses og Jøderne kommer ikke os ved, adbrød hun”. Præstens prædiken om biblens holdning til skilsmisse bliver forgæves, da de drukner i mængden af Constances logiske og gennemarbejdet modargumenter. Undervejs i diskussionen hæver Constance stemmen og råber nogle gange, som også viser hendes viljestyrke og stærke karakter, hvorimod præsten forbliver mild i sin adfærd. Mod slutningen af uddraget oplyser Constance grunden til, at hun vil skilles fra sin mand. Da præsten finder frem til, at der er tale om utroskab, bliver han mundlam i en stund. Endnu engang refererer han til religion og beder Constance om at tilgive sin mand: ”Værer barmhjertige, ligesom eders Fader i Himlen er barmhjertig”. Constance modsiger præstens antydning og siger, at hendes mand selv er uden om det: ”Det er ikke mig, som bryder, – det har han besørget!”. Religioner omdrejningspunktet gennem hele dialogen mellem Constance og præsten. I betragtning af at præsten dengang var en høj autoritet i forhold til Constance, så tyder det på, at Constance alligevel vinder i diskussionen. Præsten har ikke noget at sige til Constances naturalistiske argumenter, og han ender i mod sin vilje med at gå på kompromis for hende: ”De behøver blot at skrive en Ansøgning, eller faa én til at gjøre det for Dem, og sende mig den, saa skal jeg paategne, at det lovbefalede Mæglingsforsøg har været frugteløst, og saa – Ja, jeg skal med Fornøjelse ekspedere den videre for Dem”.

Synsvinklen i romanuddraget er en 3. Persons fortæller, som er personbundet til Constances indre syn og er eksplicit, da Constances tanker og motiver forekommer klart. Man bliver mindre kritisk overfor 3. Persons fortælleren, da fortælleren virker mere troværdig sammenlignet med jeg-fortælleren. Herudover er synsvinklen forholdsvis troværdig, da præsten ikke bliver fremstillet negativ på nogen tidspunkter, selvom fortælleren er personbundet til Constance. Synsvinklen gør, at Skram ligger læserens sympati hos Constance, da vi er indforstået med hendes tanker og årsagen på hendes handlinger.

Det fører os videre til budskabet og temaet i romanuddraget. Romanuddraget er i høj grad samfundskritisk, som man kan se når Constance konstant kritiserer tidens tendenser i dialogen med præsten. Constance er i centrum og beskrives til at være en viljestærk, modig og handlekraftig karakter. Constance kan være en selvbiografi af Amalie Skram, hvor Constances argumenter i dialogen med præsten, kunne anses som det Amalie Skram selv har på hjertet. Constance repræsenterer herudover også kvindefrigørelse og oprør mod samfundets kvindesyn, som også er temaet i uddraget. Skram viser gennem karakteren Constance, hendes personlige holdning til kvindefrigørelsen og hendes budskab om, at kvinder skal have ligestilling. Derudover henviser det borgerlige ægteskab mellem Constance og Ring til den seksuelle dobbeltmoral der var i perioden.

Delkonklusion

Amalie Skram skildrer kvindefrigørelsen gennem karakteren Constance i romanuddraget. Constance fremstår som en stærk karakter, hun repræsenterer kvindefrigørelsen og oprør mod samfundets kvindesyn.

Sammenligning af Constance Ring og den historiske tid

Constance Ring forekommer parallelt og har flere ligheder med den historiske virkelighed. Man kan her inddrage den store aldersforskel, der er mellem Constance og hendes 16 år ældre mand. I den virkelige verden forekom det også hyppigt, at der var en stor aldersforskel i ægteskabet. Herudover var der i nogle ægteskab, uenighed i forhold til seksualmoral mellem kvinden og manden, pga. deres forskellige opdragelse. Det medførte til, at manden ofte var utro med deres hustru, for at kunne blive seksuelt tilfredsstillet. Dette kunne ligeledes også være tilfældet i Constance Ring, hvor Edvard Ring er utro med tjenestepigen. Diskussionen om sædelighedsfejden var også centralt både i perioden og i forholdet mellem Constance og hendes mand. I det moderne gennembrud blev udsagnet af filosoffen Friedrich Nietzche: ”Gud er død” udbredt. [14]Der blev sat spørgsmålstegn ved Gud, og religion var ikke længere så helligt, som det havde været. Holdningerne var dog forskelligt fra person til person, om de var for eller i mod ligestilling af kvinder, som primært afhang, om man var religiøs eller ikke. De to modstridende holdninger til kvindefrigørelse kan både ses i Johanne Meyers tale og karakteren Constance, som begge stemmer for ligestilling af kvinder. Modsat er den konservative Carl Plougs og præst i mod ligestilling af kvinder.Dog er de mest væsentlige ligheder mellem Constance Ring og den historiske tid de største emner i det moderne gennembrud, som var kvindefrigørelse, ligestilling af kvinder og kønsrollerne.

Delkonklusion

Der er adskillige ligheder mellem Constance Ring og den historiske tid, heriblandt var der de forskellige træk ved borgerskabets familie, diskussionen om seksualmoral, udviklingen af en distance til religion, kønsroller, kvindefrigørelse og kvindernes kamp for ligestilling. Holdninger om hvorvidt kvinderne skulle ligestilles, kunne forbindes med om man var religiøs- eller irreligiøs livssyn. 

Konklusion

Constance Ring afspejler kvindernes kamp for ligestilling gennem karakteren Constance, da Constance repræsenterer kvindefrigørelsen og oprør mod samfundets kvindesyn.

Hovedpersonen Constance er et godt eksempel på en stærk kvinde, der gjorde oprør mod tidens kvindesyn og kæmpede for ligestilling af kvinder, ligesom Johanne Meyers tale. I forhold til den modsatte og mere konservative synsvinkel er der præsten i romanuddraget, hvilket kunne sammenlignes med Carl Plougs indlæg. I det moderne gennembrud blev der sat fokus på, at kvinderne ikke længere skulle underlægges og undertrykkes af mændene. Derfor protesterede kvinderne over deres ringe vilkår og rettigheder i det mandsdomineret samfund. Det var en lang og hård kamp for at opnå ligestilling for kvinderne, som lykkedes i den anden halvdel af 1800-tallet. Diskussion om ligestilling af kvinder var et gennemgående tema i romanuddraget, hvilket også perspektiverer til den historiske og virkelige verden. 

Bibliografi

Azad, Kurdistany, og Åse Clausen Bjerg. Kvinder i Fatamorganas Verden.04 2006. https://books.google.dk/books?id=1PraAgAAQBAJ&pg=PA139&lpg=PA139&dq=danske+lov+1683+kvinder+umyndige&source=bl&ots=eGvaoMH11T&sig=5nrN0r2zQVba4RfTk_40mpmqHlU&hl=fo&sa=X&ved=0CCMQ6AEwAWoVChMI6p75mfyayAIVCRUsCh1vNgN2#v=onepage&q=danske%20lov%201683%20kvinder%20umyndige&f=false (senest hentet eller vist den 28. 09 2015).

Faye, Anette, og Anne Løkke. »Borgerskabets familie.« I Familieliv i Danmark 1600-1980’erne, redigeret af Nordfyns Gymnasium, Søndersø, Knud Ryg Olsen, Tornbjerg Gymnasium, Odense Harry Haue. Herning: Forlaget Systime A/S, 1986.

Funder, Tore Daa. Faktalink.dk.2006. http://www.faktalink.dk/titelliste/natu (senest hentet eller vist den 29. 09 2015).

Jensen, Lise Busk. Denstoredanske.dk.19. 12 2012. http://www.denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie/Dansk_litteraturs_historie_3/1870-1920/Sædelighedsfejden (senest hentet eller vist den 28. 09 2015).

Jensen, Lise Busk. Denstoredanske.dk.30. 12 2014. http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litterære_perioder/Sædelighedsfejden (senest hentet eller vist den 28. 09 2015).

—. Gyldendal Den Store Danske.Redigeret af Daniel Robert Andersen, Jacob Hald Pedersen, Karen Englev, Lene Vistrup, Ove Dietrich, Rune Riberholt, Ursula Fugmann Anders Nygaard. Gyldendal A/S. 30. 12 2014. http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litterære_perioder/Sædelighedsfejden (senest hentet eller vist den 28. 09 2015).

Klujeff, Marie Lund. Danmarkshistorien.dk.12. 10 2011. http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kvinders-retorik-1870-1920/?no_cache=1 (senest hentet eller vist den 28. 09 2015).

Lous, Eva. Danmarkshistorien.dk.15. 08 2011. http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/dansk-kvindesamfund-1871/ (senest hentet eller vist den 28. 09 2015).

Meyer, Johanne. Danmarkshistorien.dk.1888. http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kvindens-politiske-valgret-og-valgbarhed-tale-af-johanne-meyer-1888/?no_cache=1 (senest hentet eller vist den 29. 09 2015).

Navnebetydning.dk.http://www.navnebetydning.dk/pigenavn/Constance.shtml (senest hentet eller vist den 29. 09 2015).

Nielsen, Hanne Rimmen, og Eva Lous. Gylden Den Store Danske.Redigeret af Daniel Robert Andersen, Jacob Hald Pedersen, Karen Englev, Lene Vistrup, Ove Dietrich, Rune Riberholt, Ursula Fugmann Anders Nygaard. Gyldendal A/S. 21. 05 2015. http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Kvindesagen/Dansk_Kvindesamfund (senest hentet eller vist den 28. 09 2015).

Olesen, Bodil. Danmarkshistorien.dk.19. 11 2014. http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/kvindelig-valgret-1849-1915/ (senest hentet eller vist den 28. 09 2015).

Ploug, Carl. Danmarkshistorien.dk.10. 02 1888. http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/carl-ploug-i-landstinget-om-kommunal-valgret-til-kvinder-1888/?no_cache=1 (senest hentet eller vist den 29. 09 2015).

Skram, Amalie. af Constance Ring.1885.

Vammen, Tinne. Gyldendal Den Store Danske.Redigeret af Daniel Robert Andersen, Jacob Hald Pedersen, Karen Englev, Lene Vistrup, Ove Dietrich, Rune Riberholt, Ursula Fugmann Anders Nygaard. Gyldendal A/S. 01. 02 2009. http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Kvindesagen/Johanne_Meyer (senest hentet eller vist den 28. 09 2015).

[1](Faye og Løkke 1986)

[2](Jensen, Sædelighedsfejden 2014)

[3](Jensen, Sædelighedsfejden 2012)

[4](Klujeff 2011)

[5](Lous 2011)

[6](Nielsen og Lous 2015)

[7](Azad og Bjerg 2006)

[8](Olesen 2014)

[9](Vammen 2009)

[10](Meyer 1888)

[11](Ploug 1888)

[12](Skram 1885)

[13](Navnebetydning Constance u.d.)

[14]  (Funder 2006)