DHO: Kvindernes stilling i samfundet og ægteskabet

Indledning

Kvinderne har i længere tid ikke haft den samme indflydelse og rolle i hverdagslivet som mænd. Kvinderne har været tvunget til at leve efter normerne og indrette sig efter hvordan samfundet fungerer. I længere tid var kvinderne nødt til at bide en masse ting i sig, såsom den uretfærdige måde de blev behandlet på. Det kunne blandt andet være sådan noget som utroskab og at de var sammen med en voldelig mand, dette er med til at afspejle kvindernes rolle i ægteskabet. Kvinderne har levet i et mandsdominerende samfund

Præsentation af teksterne

”Pernille” er en novelle, som er skrevet af Herman Bang i 1880. Den anden novelle ”Aftenvisiter”, som også er en novelle er skrevet af Peter Nansen i 1883.

Resume af novellen ”Aftenvisiter”

I novellen ”Aftenvisiter” bliver vi præsenteret for en mand ved navn Karsten Broberg. Karsten er en forlovet mand, men alligevel har han en kæreste som han mødes med i skjul. En aften sidder han og venter på sin kæreste, men i stedet dukker hans forlovede op. Mens hans forlovede Charlotte og ham sidder, kommer kæresten Mary og Charlotte skynder sig ud af bagdøren, da Karsten siger hun skal det. Mary er lidt sur på ham over at hun skulle vente så længe på at han åbnede døren, og kigger så ud af vinduet for at se om der har været nogle. Mens hun kigger ud af vinduet ser Charlotte hende. Mary og Karsten får hygget sig den aften. Næste morgen da han står op ser han et brev fra Charlotte hvori der står at hun godt er klar over han har været hende utro.

Komposition

Novellen ”Aftenvisiter” finder sted hjemme hos Karsten, hvor han venter sin kæreste Mary, men i stedet dukker hans forlovede Charlotte op før hende. Her prøver Karsten og holde masken og prøver at skjule de ting han har gang i bag hendes ryg. Novellen strækker sig over en nat, mens Charlotte er hos ham og derefter kommer Mary.
I novellen bliver vi præsenteret for hovedpersonen Karsten. Udover ham bliver vi også præsenteret for kæresten Mary, hans forlovede Charlotte og hans nabo, den unge maler Hjalmar Hoff.
Vi ved at følgende novelle foregår under det moderne gennembrud, da den er skrevet i 1883. En anden måde vi kan se at novellen er skrevet i gamle dage er at de kommunikerer ved hjælp af breve hvilket man ikke ville gøre i en moderne tid, da man ville benytte sig af kommunikationen gennem telefon, besked eller e-mails.

Personkarakteristik

I novellen møder vi hovedpersonen Karsten. Han er en meget selvsikker person, og er en rigtig ungkarl, dette kommer blandt til syne således ”Den slags ting taler vi da heldigvis ikke om. Jeg ser heller ingen grund til at fortælle unge piger sligt. De vil nu en gang helt tro, at vi er dygtige som de, og hvorfor berøve dem den illusion? Lidt ondt vilde det dog altid gøre dem”[1]. Her kan vi se at det er meget normalt for Karsten at han er sammen med andre kvinder end hans forlovede, dog er det vigtigt at pigerne intet får af vide for de forventer at han er lige så god som dem selv.
Et andet sted i novellen som viser os at Karsten gerne vil skjule over for sin forlovede at han er sammen med en anden kvinde end hende ses således ”Han var bleven aldeles bestyret ved at se sin kæreste. Han havde en fornemmelse af, at nu ramlede det alt sammen. Han fik tvunget et stramt smil frem og søgte at bringe sine nerver til ro.”[2] Et tredje sted i novellen hvor vi kan se at prøver på at skjule han er utro kan ses således: ”Han så hurtigt ned mod hendes ansigt. Det trak ligesom op til lidt berøvelse, men kun for et øjeblik. Ellers intet at læse deri. Hun havde sikkert intet anet uråd.”  [3]Disse to citater viser os at han prøver på at skjule det for hende, og at han godt ved at det vil medføre problemer hvis hun finder ud af det.
Længere fremme i novellen er Karsten stadig den samme person. Han lyver stadig omkring sit forhold til de to kvinder. Da Mary hans kæreste mistænker ham for at havde været sammen med en anden kvinde før hun kom benægter han og lavet omvendt psykologi på hende ved at sige: ”Lille fæ- han tog hende om livet-hvis der var noget at opdage så var det allerede forsent”.[4] Han bilder hende ind at selv hvis hun ville kigge kunne hun intet finde i dette tilfælde elskerinde. Dette viser os faktisk at begge piger ikke rigtig har en stor betydning for ham, da han lyver over for dem begge og ikke får det dårligt med det.

Til slut i novellen mens Karsten har det godt, og regner med at han slet ikke skal blive opdaget får han et brev næste morgen, hvori der står at hans forlovede har fundet ud af at han har været hende utro. Det første der går igennem i hovedet på ham er det er som om han er blevet spyttet i ansigtet det viser os at det ligesom kommer som et chok for ham at han er blevet opdaget, da han mindst forventede det. Karsten ligger sig på gulvet og tænker over det der blev skrevet i brevet og han siger: ”Det er s’gu godt skrevet! Så klart, lidt fruentimmeragtigt”. [5]Dette viser os at han faktisk på en måde afviser brevet og snakker udenom og ikke rigtig vil tænke over det der er skrevet i brevet, da han ved at han stadig har Mary.

Bipersoner

I novellen bliver vi også præsenteret for nogle bipersoner. En af dem er Charlotte. Hun er forlovet med Karsten. Hun er en kvinde som ved hvad hun vil have, men alligevel er hun usikker på Karsten hvilket kommer til udtryk således: ”Det var det at … om du, Karsten, før vi blev forlovede, var som … de fleste unge mennesker”[6]. Dette viser os at hun er usikker på ham. Han fortæller hende at før hende var han sammen med andre piger, men så spørg hun efterfølgende om han kunne finde på det mens de var forlovet og han siger så nej. Det beroliger hende, og hun bliver super glad og fortæller ham at det ville være skrækkeligt at tænke hvis han kyssede og kælede med en anden end hende.

Dog kan vi alligevel se at Charlotte er en kvinde, som kommer fra en fin familie og hun er mere moderne i forhold til den tid, da hun spørger ham om hvordan han ville reagere hvis hun havde været sammen med andre før hun blev forlovet med ham. Karsten siger til hende at unge mennesker skal more sig lidt, hvor hun herefter spørger om piger også må det. Han siger så man plejer at sige nej, men efterfølgende siger hun jamen hvad hvis jeg gjorde det. Dette viser os at hun er kvinde som tør og hun ikke vil indordne sig en mand.

Til at starte med virker det som om at Charlotte er lidt naiv, da hun tror på at Karsten faktisk venter sin ven Friis. Men hun er snedig og føler at der er noget over den måde han er på, så hun fanger ham i at være sammen med en anden kvinde.

I det brev Charlotte har skrevet kan vi se at hun er en stærk kvinde, men hun alligevel er virkelig skuffet. Et sted i brevet som viser os at hun er en rigtig stærk kvinde er denne sætning: ”Jeg så hende i dit vindue, da jeg gik. Jeg listede mig op ad trappen og hørte alt. Også at du lyver for hende som mig. Det burde være mig en trøst, at du dog ikke agter hende højere!” [7]. Dette viser os  at det på en måde hjælper på hendes psyke at han ikke elsker Mary højere end hende, hvilket kan virke som en trøst for hende. Dette brev viser os også hendes indre følelser omkring ham.
Den anden biperson vi møder er Mary, som Karstens kæreste. Hun er virkelig naiv, da hun stadig fortsætter sit forhold med Karsten selvom hun i starten mistænker ham for at være sammen med en anden. Dog gør hun ikke rigtig noget ud af det, da hun tror på de ting han bilder hende ind.

Konflikter og tema
I novellen fremkommer der to problemer. Den første konflikt er da hans forlovede Charlotte lige pludselig kommer hjem til ham, hvilket han ikke forventede. Hans forlovede ser at der dækket fint op og det vækker nogle tvivlsomme tanker hos hende, hvilket kommer til udtryk, da hun siger: ”Åh- her jo også fint og oplyst. Nu ser jeg det først. Gør du altid så megen stads af Friis?” [8]Karsten får hurtigt hendes tanker på andre ting ved at sige det er gammelt løfte at han skulle invitere ham hjem med sådan en hyggelig stemning. Dette gøre at de fortsætter med at have nogle dybe samtaler, og han til sidst beder hende om at gå, da ”Friis” skulle komme.
Den anden konflikt er da hans kæreste Mary er kommet, og hun banker på døren. Det tager noget tid før Karsten åbner døren, fordi han skulle få Charlotte ud af bagdøren. Mary tvivler på ham, og er virkelig sur over det tog den tid det tog. Hun begynder og spørge ind til om der har været nogle siden han ikke åbnede med døren, og hun begynder virkelig og tvivle på ham hvilket kommer til udtryk, da hvor hun siger: ”Jeg ser, om der kommer nogen ud herfra huset”. [9]Men Karsten bilder hende ind at der ingen er og der er ingen grund til at hun skal kigge ud af vinduet.Temaet i denne novelle kunne helt klart være utroskab, da Karsten er Charlotte utro og han på ingen måder får det dårligt over det, og intet fortæller hende før hun selv opdager ham i at være hende utro.7. Fortæller og synsvinklers betydning
Fortælleren i denne novelle er 3. personbundet fortæller, da novellen bliver fortalt igennem Karsten, altså vi ser det hele fra hans synsvinkel. Men til sidst i novellen, da Charlotte skriver et brev får vi hendes indre synsvinkel, hvor vi kan se at hun ikke synes det er okay at han har holdt hende for nar imens han har været sammen med en anden kvinde.

6. Sproglige træk
   I novellen er der blevet brugt gammeldags sprog, hvilket kan ses på de ord der er blevet brugt. I stedet for at skrive skulle bliver der skrevet ”skulde” og et andet eksempel er til hvor der står ”agter” i stedet for elske. I og med novellen er skrevet i en gammeldags sprog er det sværere for os læsere at forstå novellen.
7. Fortolkning
   I novellen Aftenvisiter ser vi at det er et meget mandsdominerende samfund, hvor de ikke rigtig går op i hvordan kvinderne føler. Det fremgår tydeligt i teksten at det er normalt at mændene førhen har været sammen med forskellige kvinder, før de blev forlovet dog er det ikke okay at kvinde har været sammen med andre.
   Karsten og hans nabo har en samtale omkring det besøg Karsten får, og så siger hans nabo Hjalmar: ”De er et lykkeligt menneske. Smuk rig kæreste, smukke elskerinder – det er i pose og sæk” [10]. Her kan vi tydeligt se at det er et mandsdominerende samfund, og at Hjalmar beundre Karsten for at både været forlovet med en rig kvinde og have en masse elskerinder. Dette viser også at det er et helt normalt ting i blandt mænd at mens de er forlovet kan de også se andre kvinder. Man kan også sige at Hjalmar ser op til den måde Karsten gøre det på, hvilket gøre at det bliver en hel normal ting at være sammen med andre kvinder, som så gøre at det vil gå igen i generationer, da der ikke bliver set ned på det eller forkert på det fra mændenes side.
8. Sammenligning med novellen ”Pernille”

Novellen ”Pernille” handler om en ung pige som skal med til Karneval. Pernille er helt oppe og køre over at hun skal med til dette Karneval, og er virkelig nervøs, da hun har et godt øje til hr. Herløv. Under Karnevallet bliver hun inviteret op til dans, og de danser sammen og imellem dem opstår der en masse kærlighed, føler Pernille. Da Pernille kommer hjem fra karnevallet ligger hun sig til at sove med en masse sommerfugle i maven. Næste morgen da hun står op har hun fået et brev. Hendes onkel spørg om hvem brevet er fra og hun fortæller så at brevet er fra hr. Ingerslev som ville have hende til at spille i morgen. Pernille er stadig rystet over brevet, og ender med at sige for sig selv at det er en spøg, en lykkelig spørg. Dette fremgår som at hun er ulykkelig, altså der ligger noget andet i det hun siger altså at hun faktisk er ulykkelig.

I denne novelle har vi en kvindelig synsvinkel og novellen bliver fortalt igennem Pernille. Dog er der indre synsvinkel på Hr.Herløv, men primært Pernille. Her i novellen ser vi igen at det er et mandsdominerende samfund, og det er mændene som har magten. Pernille er helt vild med hr. Herløv og hun ser meget mere i det end hvad han gøre. Den aften de er sammen får hun en helt masse forhåbninger, og hun regner med de skal giftes og at det skal være dem for altid, hvilket kommer til udtryk da der står: ”Og medens nattens timer gik, blev der vekslet mere ned halve ord og givet hele løfter.”[11] Hvorimod hr. Herløv bare ser det som en hyggelig aften, og ikke gøre så meget ud af det som hun gøre. Dette viser os at faktisk at det er oftest kvinderne som knytter sig til mændene, og kvinderne er lidt skrøbelige. Afsluttende i novellen får Pernille et brev, som Karsten også gjorde i novellen Aftenvisiter. Her i brevet fortæller hr. Herløv at det bare har været et hyggeligt øjeblik for ham, og han ikke så mere i det der var sket imellem dem. Her sker præcis det samme som skete i novellen Aftenvisiter at en mand ødelægger det drømmeliv en kvinde havde altså et liv med et godt ægteskab, og en lykkelig kærlighed. Dog bliver kærligheden ødelagt af mændene i begge noveller i og med de ikke ser det på samme måder som kvinderne gør og, kvinderne ligger også mere i det end dem.  Altså kan man sige at det der går igen i begge noveller er at det er mændene som udnytter kvinder, og det er dem som har magten over det der foregår.

Perspektivering11.1 Redegørelse af ”Faderskabssamfundet”

Patriarkat er i moderne tale også kendt som faderskabssamfundet. Dette samfund har eksisteret i 5000 år. I faderskabssamfundet er det faderrollen der er den højeste og et mandsdominerende samfund. I teksten står der således: ”Det skyldes, at man tror, at manden alene skaber menneskeliv. Livsgnisten ligger i hans sæd, kvindens funktion er blot at opbevare og nære barnet i sin livmoder, indtil det er stort nok til at blive født.”[12] Dette giver også et indblik på det syn man havde på kvinder i dette samfund. Inden for religionen er faderrollen kun blevet forstærket da flere guder, som Odin og Zeus også er skildret som mænd og er skaberne af menneskerne og jorden. Da det var faren som har fået evnen til at skabe liv var det også ham som fik retten til at bestemme over barnet, og dens beholder altså kvinden. Under det samfund de levede i troede man også at det var manden som havde grundlagt videnskab, kunst og ideer. Som vi kan se er faderrollen størst i sådan et samfund, og derfor var det også finere at være en dreng fremfor en pige. Der står således i teksten: ”Pigen kan blive et udmærket og godt menneske, men hun kan ikke blive det fornemste, nemlig fader. Det kan drengen.”[13]

Faderskabssamfundet fungerede på denne måde at manden var myndig, mens kvinden var umyndig. Der var heller ikke nogen gymnasier eller universiteter for pigerne. Grundlaget for faderskabssamfundet forsvandt i 1827, da man opdagede at kvinden havde et æg. Herefter begyndte faderskabssamfundet i opløsning i 1800 tallet. I 1875 kom der en gennembrudsperiode, hvor kvinder kunne få arbejde og uddannelser. Dette gjorde nu det hele nemmere for dem, for de kunne gå universitet, dog skulle de selv betale for en privatlærer.

11.2 Redegørelse for ”kvindeopdragelse og normer”

I borgerskabet fra omkring 1800 blev mændenes arbejdssted adskilt fra familiens bolig, og kvinderne fik ikke lov til at deltage i familiens virksomhed. Dette kommer til syne i teksten således: ”Familien ophørte hermed at være et praktisk betonet fællesskab mellem mand og hustru, og kvinderne kunne ikke længere deltage i den udadvendte del af familiens virksomhed.”[14]. Heller ikke der hjemme fik kvinden lov til at deltage i det praktiske arbejde, da de havde tjenestefolkene til det. Kvinden kunne foretage sig forskellige ting der hjemme, såsom bagning, syltning og syning. Dog var der en rigtig vigtig opgave, som var at kvinden skulle kunne skabe det harmoniske, kærlige atmosfære for sin mand og børn, som gjorde at hun var i centrum for det tætte følelsesliv. Kvinden og børnene var meget afhængige af mandens indtægt. Den ideelle kvinde bliver beskrevet således: ”Den ideelle moder fulgte sine børn nøje i dagligdagen, og var blid og tålmodig over for dem. Hun irettesatte dem kun nødigt med smæk og hårde ord – og var det endelig nødvendigt, lod hun ofte faderen klare dette.”[15]. Opdragelsen fik en stor betydning, da borgerskabet nu havde sikret sig samfundets elite. Børnene blev opvokset med den dannelse og selvbevidsthed, som det at tilhøre overklassen krævede, altså de voksede op med at have det i bagtankerne at de skulle kunne tilhøre overklassen. Børnene lærte at de skulle kunne beherske sig i en hver situation, og at de skulle anstrenge sig for at kunne opnå de mål deres forælder havde sat for dem. Nu hvor børnene havde en barnepige, og ikke rigtig så til deres forælder fik de et utrolig tæt forhold til deres barnepiger. Igennem hende fik de et indblik i de normer, der herskede i underklassen. Drengenes og pigernes opdragelse var meget forskellige. Drengen skulle være stærke mænd som deres fædre. De fik sig en god skole gang og derefter en akademisk uddannelse. Det pigerne blev undervist i var i klaverspil, sang, tegning og porcelænsmaling, altså her kan man se at de ikke vægter de akademiske uddannelser hos pigerne. Dog skulle pigerne først lære og blive gode mødre og hustruer. Udover det blev der også lagt stor vægt på dannelsen af pigens personlighed. Herefter skulle hun være et omsorgsfuldt menneske og hun skulle være opmærksom på hvordan hun var over for sine omgivelser. Da det kom til ægtefælle blev der afholdt nogle baller, en form for en forsamling hvor en masse unge er og der ser man så hinanden. Det var det okay at mændene førhen havde været sammen med andre kvinder, for at blive en rigtig mand. Men hvad kvinden angår forventes der at kvinden var jomfru og hun intet vidste om sex, så på bryllupsnatten ville det komme som et chok for hende. Omkring sexlivet i ægteskabet står der følgende: ”I mange ægteskaber lykkedes det aldrig mand og hustru at finde fælles glæde i seksualiteten. Mange mænd opfattede det derfor som et nødvendigt onde, at kunne gå til prostituerede i det skjulte.”[16] Dette indikerer til os som læser at fordi kvinden ikke havde haft kendskab til sex før, havde hun svært ved at få sit sexliv oppe at køre.

Perspektivering med ”Aftenvisiter” og ”Pernille” med faderskabetssamfundet og borgerskabets kvindeopdragelse og kønsnormer

I novellen aftenvisiter ser vi at det er Karsten som skal forsørge sin hustru en dag når de bliver gift, hvilket fremgår i teksten da Charlotte siger: ”Du har vist altfor meget at bestille? Og det er for min skyld, du arbejder, ikke sandt Karsten? For at vi snart kan få bryllup.[17] Dette kan sammenlignes med det som står i borgerskabet, omkring at det er manden som skal forsørge familien. Det seksuelle spiller også en rolle i novellen ”Aftenvisitter”. Da Karsten er forlovet, men på samme tid også har en elskerinde. I borgerskabet, står der at det er acceptabelt for manden at løbe hornene af sig. Hvilket vil sige at være sammen med en andre, det skal dog være diskret. Her kan der også sammenlignes med faderskabssamfundet, da manden igen har mere frihed end kvinden, hvilket pointerer til os som læser at det er manden som er den dominante i samfundet.
Et andet sted vi kan sammenligne med borgerskabets kønsopdragelse er i den anden novelle ”Pernille”. Her ses det at hovedpersonen Pernille modtager et brev fra, personen hun er forelsket i. Hun er meget nervøs da hun skal åbne det, men til hendes store skuffelse, står der om hun vil spille til et selskab. Dette kan relateres til, at pigerne fra de dannede egne, fik undervisning i blandt andet klaverspil og sang. Et andet sted i ”Pernille” som kan sammenlignes med borgerskabet er, at hun tager til karneval. Det var almindeligt for både mænd og kvinder og tage til karneval, hvor de så havde mulighed for måske at møde deres kommende ægtemand eller hustru. Som det ses i novellen, venter Pernille i spænding på at Hr. Herløv som hun har mødt til karnevalet, skriver til hende. Som læser, bliver det indikeret til os at hun er helt håbløst forelsket i ham.
I borgerskabet forventedes der at kvinderne skulle være jomfru, og at de ikke havde haft sex før ægteskab. Det seksuelle i ”Pernille” ses således da hun er sammen Hr. Herløv. Hun er utrolig nervøs, og er usikker på sig selv, hvilket viser os at hun ikke har været sammen med nogle andre før.

I begge noveller bliver der udtrykt holdninger om at kvinderne er meget naive og at de bliver udstillet af mændene. I begge noveller ser vi at der bliver leget med kvindernes følelser, og de ikke tager hensyn til dem. Novellerne er en kritik af hvor naive kvinderne er, og at de intet ved omkring den verden de lever i, altså indirekte bliver kvinderne kritiseret. Man kan sige at kvinderne er lidt ”dumme” forstået på denne måde at de er meget uvidne, da de er vokset op med det er det ikke deres skyld.
Årsagen til at kvinderne tager det stå tungt, når der bliver leget med deres følelser er fordi de har en romantisk ide om hvordan et ægteskab er.  De har ikke nogle erfaringer omkring ægteskab eller parforhold, da det eneste de forholder sig til er de romantiske bøger de læser og har en forventning om at deres ægteskab også vil være sådan. Kvinderne har heller ikke andre ting og forholde sig til, da de ikke går i skole eller færdes blandt forskellige mennesker som ikke er som dem selv. Hvorimod mændene ved hvordan tingene fungerer, da de har været ude og opleve verden og har set flere ting end kvinderne.

Litteraturliste

Bang, Herman: ”Pernille”. Fra ”Nordlys 1” af Hanne Leth, Gyldendal 1996. s. 76-83

Dahlerup, Pil: ”Gennembrudsnoveller”. Gyldendals forlag, 1984. s. 186-190.

Jacobsen & Løkke: ”Familieliv i Danmark 1600 til 1980’erne”. Systime, 1986. s. 44-48

Nansen, Peter: ”Aftenvisitter”. Fra ”Det modernes gennembrud i Norden” red. af Lise Ettrup mfl. Cappelens forlag 1993. s. 71-78

[1] Nansen: side 72.

[2] Nansen: side 72.

[3] Nansen: side 73.

[4] Nansen: side 76.

[5] Nansen: side 78

[6]Nansen: side 75

[7] Nansen: side 77

[8] Nansen: side 73

[9] Nansen: side 76

[10] Aftenvisiter: side 72

[11] Bang: side 82

[12] Efterskrift: side 189

[13] Efterskrift: side 189

[14] Borgerskabets familie: side 44

[15] Borgerskabet familie: side 46

[16] Borgerskabet familie: side 48

[17] Nansen: side 74