(2 votes, average: 4,50 out of 5)
Loading...Jeg vil i denne opgave lave en kort redegørelse af perioden Det Moderne Gennembrud, hvor jeg vil komme ind på, hvem Georg Brandes var, og hvordan han opfattede Det Moderne Gennembrud.
Derudover vil jeg lave en dybdegående analyse og fortolkning af teksten ”Foran alteret”, skrevet af Herman Bang. Jeg vil komme ind på personerne, miljøet, sproget m.m. Derefter vil jeg perspektivere teksten til novellen ”Foraadt” af Amalie Skram. Jeg vil til sidst i min analyse slutte af med at fortolke ”Foran alteret”.
Derefter vil jeg diskuterer, om Teksten er repræsentativ for perioden.
Jeg vil forsøge at finde ud af, om novellen bare er skrevet af ren og skær fornøjelse, eller om der ligger en dybere mening bag den.
Det Moderne Gennembrud var en kort tid lige efter romantikken, hvor Georg Brandes Revolutionerede i Hele Europa, med hans abnorme syn på seksuel ligestilling.
Perioden er særligt interessant fordi, littereturen tog en omdrejning på 180 grader. Før Det Moderne Gennembrud fandt man romantikken, hvor man dyrkede idyllen og det romantiske. I Det Moderne Gennembrud var det tværtimod naturelismen, der var det centrale i litteraturen. Herman Bang var en af de forfattere, der kritiserede det romantiske og idylliske billede af bryllupperne. I stedet skriver han om bagsiden ved at indgå ægteskab. Hans tekster skabte meget diskussion omkring kvindernes rolle i samfundet og dette var bl.a. medvirkende til at kvinderne i 1908 fik stemmeret.
Indholdsfortegnelse
Redegørelse af den moderne gennembrud
Det Moderne Gennembrud strækker sig over en kortere periode fra 1870-1890.
Begrebet Det Moderne Gennembrud blev formuleret af Georg Brandes.
Begrebet dækker over de ideer og litterære udgivelser, som kom til at præge 1870’erne og 80’erne.
På baggrund af Romantikkens Idealistiske -og selvfornægtende litteretur som f.eks. ”Der er et yndigt land” af Adam Oehlenschläger, var Det Moderne Gennembrud med til at gøre litteraturen mere realistisk. I littereturen blev naturalismen nu i høj grad dyrket. I filosofien fandt man positivisme. Og endelig I politikken fandt man radikalismen.
Perioden er et springvand af litteraturhistorisk materiale. Efter opfindelsen af telegrafen foregik alt politik skrifteligt, det var en tid hvor man skrev mange breve netop på grund af industrialismens infrastruktur, som gjorde det muligt at sende breve over længere afstande.
Det nye skolesystem gjorder også at aviserne fik flere læsere, og censur var mindre udbredt end før. Det betød en enorm fremdrift for pressen og der blev udgivet flere aviser end nogensinde, dette skyldes også den ny opfundet skrivemaskine.
Sædelighedsfejden i 1885-87 var et af de udtryk man forbinder Brandes med. Sædelighedsfejden er et udtryk, der omhandler ægteskab, ligestilling og seksualitet. Brandes forholdte sig meget liberalt og neutralt mellem kvinder og mænd og mente de burde have lige rettigheder.
Brandes blev ikke ligefrem populær på sine holdninger. Hans skandaleramte holdninger til ligestillingen, gjorde ham kendt i hele Europa.
Det var Georg Brandes der formulerede de grundidéer, der gælder for realismen og naturalismen. Brandes var også kendt for sin kritik af dansk litteratur og sætningen ”Littereturen skal formidle frihedens store tanker og menneskehedens fremskridt”.
Han mente at god litteratur skulle ligge op til debat.
Georg Brandes var en kvindefortaler, og var medvirkende til for første gang at sætte problemerne under debat bl.a. det borgerlige ægteskabs bagsider.
Det var også under Det Moderne Gennembrud at kvindernes kamp om frigørelse begyndte for alvor. I Norden var det særligt ved hjælp fra Brandes og hans oversættelse af bogen ”Kvindernes undertrykkelse” at kvindernes kamp satte ind.
Analyse
Teksten ”Foran Alteret” er fra Det Moderne Gennembrud, hvilket man tydeligt kan fornemme igennem de realistiske og naturalistiske træk, det gælder om at afbilde virkeligheden og være naturen tro.
I novellen beskriver Herman bang en mesalliance mellem de 2 parter Agnes og Adolf.
Igennem teksten giver Herman Bang os et indtryk af, hvad der foregår inde i kvindens hoved når hun skal giftes, og resten er livet er tvunget til at leve med sin mand.
Tekstens hovedperson er Agnes, som skal giftes. Agnes er middelhøj med bløde træk og dunet hud. Hun er blond med askegråt hår og bliver beskrevet med ordene ”Dejlig!-yndig!—sød!”1. Agnes skjuler noget bag sin smukke facade, nemlig at hun ikke elsker Adolf og frygter at blive gift ”Og hvert af hans spørgsmaal syntes hende som en spade jord paa hendes ungdoms drømme”2. Hun gifter sig kun fordi hendes far er kompromitteret og må holde sin ære i behold ”Hvis hun ikke reddede ham ved at ægte den rige Broec… og hun maatte vide, at en Løvenfeldt ikke overlevede sin ære”3 og ”Kammerherren sidder daarligt i det. – Ja, naturligvis. Tror de ellers, at den aristokratiske Familie vilde ønske saadan en Mesalliance?”4. Ordet Aristokrat fortæller os også, at Agnes før hen hørte til de højere stående borger. Hun tænker på en drøm, om at leve sit liv med en mand hun mødte en sommer. ”Thi hun har jo ikke elsket nogen anden? Nej, nej..det var en Drøm… men nu burde hun glemme den.”5
Agnes betragter sig selv som solgt. Agnes skal giftes med Adolf, som er høj og lidt for slank ifølge tilskuerne. Han befinder sig i sin manddoms første tid i en alder af 30 år. Publikum snakker om at han engang har været smuk, men nu ser han træt og gammel ud.
”Naar man ser nøje til, skulle man tro, han var malet under øjnene – men det er maaske kun blaa ringe”6. Det virker som om Adolf somme tider har svært ved at tage brylluppet alvorligt. Specielt da han tænker på den flove vittighed, Frederik Brasen havde fortalt ”Nu kunne han ikke lade være at tænke paa den flove vittighed, netop nu, hvor han skulde være alvorlig”7
1 Foran Alteret 1880, s 2
2 Ibid, s 4
3 Ibid, s 5
4 Ibid, s 2
5 Ibid, s 5
6 Ibid, s 1
7 Ibid, s 4
Man kan også tydelig fornemme at Adolf har været mere igennem end Agnes. Adolf har fået et barn som afgik ved døden efter fødslen. ”Det er hans fortid der mumler omkring ham”2. Adolf har også været forlovet en gang før, men så gjorde Augusta det forbi, fordi han gennemførte en samleje med hende på trappen. ”Men saa slog hun op…han var fæl!… – ja engang paa trappen, og saa gjorde hun det forbi.”3
Adolf er ukoncentreret og påvirket af Agnes skønhed. Det er svært for ham slippe hendes krop af syne. Det, at han står og nyder sin kone foran alteret, er ikke acceptabelt i den kristne tro, og der trues med man havner i helvede. ”Foran Guds Alter begynder han at nyde sin hustru…Thi de er dig gavnligt, at ét af dine Lemmer fordærves og ikke dit ganske Legeme skal kastes i Helvede.”4
Miljøet er lidt trist på trods af stedet hvor novellens handling udspiller sig nemlig ved et bryllup.
De medvirkende faktorer skyldes også Agnes bedrøvelige forhold til brylluppet. Samt flashbacket, der henviser tilbage til tiden hvor Agnes mistede sin mor.
”Thorvaldsens Apostle bliver endnu strengere i dette gråkolde lys”5 dette citat fortæller os at vi befinder os i Vor frue kirke.
Kirken virker også kold og grå ”Lyset fra de tændte kandelabrer kæmper med dagslyset: gulgraat, koldt ligger skæret i dette graakolde lys”6.
Dog finder man en række positive beskrivelser omkring Agnes ”Lysskæret leger i kjolens folder og spiller i diamantsmykket paa hendes bryst”7.
Handlingen udspiller sig i den historiske tidsperiode mellem 1855 og 1885. Vi ved at det er efter den danske krise i 1813 og så nogen år fremad, da etatsrådinden har oplevet krisen, men har boet i London i mellemtiden. ”Etatsraaden stod jo paa Randen af en Fallit… det var i Krisen…Saa rejste hun over Hals og Hoved til London”8.
Desuden er bryllupssangen der citeres fra i teksten ”Det er så yndigt at følges ad”9 først skrevet i 1855.
1 Foran alteret 1880, s 1
2 Ibid, s 1
3 Ibid, s 5
4 Ibid, s 1
5 Ibid, s 1
6 Ibid, s 3
7 Ibid, s 2
8 Ibid, s 5
Novellen går kronologisk frem, bortset fra et flashbacks hvor vi hører om Agnes mor. Den røde tråd er der lige fra brudgommen kommer ind i kirken, til det nygifte par forlader kirken. Den fortalte tid strækker sig over ca. en halv time.
Teksten er skrevet i nutid bortset fra det flashback, som er skrevet i datid.
Kompositionen er tredelt 1.indledning, 2. Midtedel og 3. Slutning
Indledningen starter in medias res ”Det er han!”1. Vi bliver sat direkte ind i handlingen og man kan derfor diskuter om hvorvidt der findes en indledning, eller om det fungere, som en glidende overgang til midtedelen. Slutningen slutter åbent. Vi får hverken at vide om de levede lykkeligt til deres dages ende, eller hvor de skal hen.
Bag alteret hænger Jesus. ”Kristus over alteret staar som sædvanlig med udstrakte hænder”2 og symbolisere kristendommen.
Citatet ”Og hvert af hans Spørgsmål syntes hende som en spade jord paa hendes Ungdoms Drømme.”5 fortæller os at hun tydeligvis er ved at miste sin frihed. Hendes drømme bliver begravet som ved en bisættelse.
I slutningen af novellen står der ”Kirkebetjenten lukker Døren med en hemmelighedsfuld Mine”3. Her er det tydeligt, at døren symbolisere Agnes frihed. Døren bliver lukket og det bliver bekræftet at hun nu har mistet sin frihed.
Præsten fortæller os at Agnes mor er død. ”Han taler om Kammerherreindens Skygge, som fra de fjerne boliger svæver om hendes datter, om Moderøjet, hvis kærlige Blik overvinder Døden.”4 Det er tydeligt at de ”Fjerne boliger” symbolisere himlen, og det kan godt være moderen er død, men hun vil altid holde øje med sin datter.
Kirken er oplyst af et gulgråt koldt lys ”…Gulgraat, koldt ligger Skæret i Kirkens Rum.”6 Den grå farve symbolisere konservatisme og en træng til at holde fast i de traditionelle former, hvilket giver god mening eftersom det brylluppet er en meget gammel tradition, som ikke har ændret sig. Den grå farve symbolisere også visdom og stabilitet. Agnes vælger Adolf fordi hendes far ønsker, at hun gifter sig ind i et stabilt og godt økonomisk forhold.
1 Foran alteret 1880, s 1
2 Ibid, s 1
3 Ibid, s 1
4 Ibid, s 3
5 Ibid, s 4
6 Ibid, s 1
Den gule farve symbolisere lykke og optimisme, hvilket også tager sig klart ud i novellens handling, da det jo er et bryllup. Det symbolisere også at man står foran en positiv fremtid. Agnes burde gå en lykkelig fremtid i møde, men har jo været nød til at gifte sig ind i et fornuftigt ægteskab, med en mand hun ikke elsker.
Farven gul opfordre derudover til kreativ tænkning, hvilket symbolisere den nytænkning der var omkring ligestilling og ægteskab igennem Det Moderne Gennembrud.
Sproget er meget livligt og interessant. Herman Bang benytter sig både af Ironi, kontraster, besjælinger og metafore.
Teksten er fyldt med sproglige virkemidler. Som læser modtager man et meget beskrivende billede af hvordan kirken og brudeparret ser ud.
Efter de er blevet gift bliver der sunget ”Det er så yndigt at følges ad…”1, her mærker man klart ironien eftersom Agnes langt fra er lykkelig.
Brylluppet foregår i Vor Frue kirke som er en meget fin kirke at blive gift, i kontrast til gæsterne, som bringer rendestenes snavs med ind. ”Og alle bringer de med sig Gadens Støv, rendestenenes Snavs, Hverdagslivets pjat.”2
Det er også bevidst af Herman Bang at brylluppet ikke foregår i idyl, men at der også er nogen bagsider, som at folk bagtaler brudeparret og at tøjet ikke passer perfekt på Agnes bror osv. hvilket også er en kontrast.
”Paa én Gang begynder de alle at tale rund omkring hende, tale som børn, der længe har maattet tie.”3 er et godt eksempel fra teksten på en metafor og giver en meget nøjagtigt beskrivelse som vi alle kan relatere til.
Sproget er også meget gammeldag, der bliver brugt vendinger og termer man ikke bruger idagens Danmark, desuden skrives å med 2 aer, hvilket giver os ideen om at det er en gammel tekst ”Vist var de forlovede, Emilie; jeg véd det fra Augusta selv”4 desuden er begynder hvert navneord med stort bogstav. Man møder også ord som ”skindet”5 som man aldrig ville bruge daglig tale.
1 Foran alteret 1880, s 5
2 Ibid, s 2
3 Ibid, s 6
4 Ibid, s 1
5 Ibid, s 1
Historien fortælles af en kombineret fortæller; en flue på væggen men samtidig kan fortælleren sætte sig in i hoved på Agnes og meddele hvad hun tænker. Teksten er fortalt i 3 person. Fortælleren gemmer sig bag et man ”Man tager hovederne til sig, man sætter sig, man kommer til ro”1. Vores viden om personerne i novellen kommer fra de anonyme dialoger ”Hvor gammel er han? – tredive Aar”2.
Temaet i ”Foran alteret” er tvangsægteskab og ære. Agnes er nødsaget til at gifte sig med Adolf for at opretholde familiens ære.
Teksten skildre hvordan man traditions tro fandt sammen i Det Moderne Gennembrud. Det var et arrangeret bryllup, og det hele handlede om hvor økonomisk godt stillet manden var.
I novellen Foraadt af Amalie Skram møder vi samme problemstilling; tvangsægteskab. I begge tekster får bruden af vide at de med tiden må lærer at elske deres mand. Folk har før Det Moderne Gennembrud haft den opfattelse af, at det har været et privilegium, hvis kvinden kunne elske sin mand oprigtigt, da det jo var underordnet på det tidspunkt, så længde han havde penge.
Fortolkning
Jeg forstår teksten som et opråb på kvindernes behov for frigørelse. Man kommer i detaljer ind på alle de problemstillinger, der er er omkring situationen ved ægteskab i perioden I 1800-tallet. I særdeleshed er forholdet omkring datter og far helt centralt, og man fornemmer tydeligt Agnes loyalitet over for sin far, der bliver dominerende for hendes valg af ægtefælde.
Pigen Agnes egne behov er helt tilsidesat, og hun er nødsaget til at glemme alt om sine drømme og behov for at tilfredsstille sin far. Hun kommer til at være den afgørende brik, der skal afgøre familiens ære og økonomi fremover.
I kirken er der et nysgerrigt publikum. Der er mange forskellige grupper fra samfundet der har fundet vej til kirken. De sladrer om begivenhedens centrale personer, og selvom de kalder hende ”Dejlig! – Yndig! –Sød!” virker det meget overfladisk. Det giver mig en ide som læser om, at man ikke kan slippe sin fortid.
1 Foran alteret 1880, s 1
2 Ibid, s 1
Perspektivering til den litteraturhistoriske periode
”Foran alteret” skildre Det Moderne Gennembrud nøjagtig, som historikerne beskriver perioden. Georg Brandes formulerede principperne der gælder for naturrealisme, og som de fleste tekster skrevet i Det Moderne Gennembrud indeholdte. I Det Moderne Gennembrud betegner naturrealismen et krav til forfatteren om at afbilde virkeligheden så naturtro som muligt, uden opdigtelse eller undladelser. Man må sige at Herman Bang har formået at opfylde dette krav, og teksten må derfor siges at være repræsentativ for perioden. I novellen ”Foran alteret” skildre forfatteren brudens forhold til brylluppet. Det er her man virkelig kan fornemme Det Moderne Gemmebrud, hvor forfatteren naturtro vælger at trække gardinerne fra, til Agnes tanker.
Selvom det er dagen hvor hun og Adolf skal giftes og starte på en frisk, vil deres fortid ikke lade dem være. I kirken sidder folk og sladder om alle de ting, man ellers normalt ikke ville hører til et bryllup.
I Det Moderne Gennembrud begyndte tanken om seksuel ligestilling. Vi ser det både i ”Foran alteret” og ”Foraat”. I Det Moderne Gennembrud var litteratur for alvor blevet et middel, til at få lavet om på noget, i det danske samfund.
Konklusion
Jeg kan nu konkludere, at Herman Bang har haft en dybere mening med at skrive ”Foran alteret”, han ville skubbe samfundet hen imod seksuelt ligestilling og ville gøre op med det idylliske syn, der var på bryllupper. Derudover kan jeg konkludere, at Georg Brandes spillede en central rolle, i Det Moderne Gennembrud. Det var ham der formulerede principperne for Naturalismen, samt oversatte bogen ”Kvindernes Undertrykkelse” til dansk. Det var Georg Brandes der formulerede sædelighed fejden. Alt i alt har Georg Brandes været en stor del af Det Moderne Gennembrud. Jeg kan også konkludere at teksten ”Foran alteret” er repræsentativ for det litteraturhistoriske periode.
Til sidst kan jeg konkludere at datterens giftemål betød enormt meget i 1800-tallet. Det var hende der skulle formå at rede familiens ære og økonomi, hvis manden i huset ikke kunne klarer den rolle. Det var derfor meget vigtigt i Det Moderne Gennembrud, at forældrene fik arrangeret datteren en god ægtefælde.
Litteraturlise:
Tekst: http://laerer.aasg.dk/asgpe/dansk/DANSKfaget/Emner/Det%20moderne%20gennembrud/Foran%20Alteret.htm (24.05.2013)
http://da.wikipedia.org/wiki/Vor_Frue_Kirke_(K%C3%B8benhavn) (21.05.2013)
http://www.farvesymbolik.dk/ (23.05.2013)
http://da.wikipedia.org/wiki/Det_er_s%C3%A5_yndigt_at_f%C3%B8lges_ad
(23.05.2013
Bjøl, Erling m.fl.: Verdenshistorien bind 16 (imperialismens tidsalder). Politikens Forlag A/S, København 1983 og Det ny Lademann A/S, København 1991.
Stefánsson, Finn+Sørensen, Asker+Matthinson-Hansen, Else: Religion/Livsanskuelse. Nordisk forlag A/S, København 1979
Skriv et svar