DHO: Modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig

Indholdsfortegnelse

Modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig

Problemformulering

Hvordan påvirkede modstandsbevægelsen Danmarks rolle under 2. verdenskrig?

Indledende vil jeg redegøre for den danske modstandsbevægelse under Danmarks besættelse 1940-1945.

I min analyse vil jeg analysere udvalgte kilder fra den illegale presse med fokus på kildernes virkemidler.

Til sidst vil jeg diskutere, hvordan vi ser på modstandsbevægelsen i dag.

Hent gratis eksemplar af DHO opgave om Modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig

Du kan med fordel hente opgaven som en PDF-fil, så du kan få et bedre overblik over opgaven, og samtidig have opgaven liggende på computeren, og have mulighed for at søge i opgaven.

Hent dit gratis eksemplar

Indledning

I denne opgave vil jeg indledende komme ind på situationen omkring modstandsbevægelsen. Derefter vil jeg fortælle hvordan og hvornår den opstod. Udover det vil jeg komme ind på modstandsbevægelsens arbejdsformer, og hvordan udvikling af disse fandt sted.
Efterfølgende vil jeg analysere, hvordan modstandsbevægelsen kom ud med deres budskab.
Dernæst vil jeg samle trådene, og vurdere om deres arbejdsformer og propaganda skal tolkes som terrorisme, eller om de modsat terrorisme, var frihedskæmper.
Til sidst vil jeg konkludere det hele, og ende ud med en endelig konklusion.

Redegørende spørgsmål – Indledende vil jeg redegøre for den danske modstandsbevægelse under Danmarks besættelse 1940-1945:

Under besættelsen af Tyskland i 2. verdenskrig, opstod modstandsbevægelsen. Modstandsbevægelsen er en betegnelse for de grupper, der på forskellige tidpunkter under besættelsen, valgte at gøre modstand mod den tyske besættelsesmagt. Modstandsbevægelsen var overordnet et by fænomen, og den nåede aldrig som en samlet styrke over 2 % af den danske befolkning. (₁)

Der var flere forskellige former for modstand. Der var en politisk side og en militær side. I den politiske del hørte arbejde som oprettelse af illegale organisationer og forbudte politiske partier, hemmelig mødevirksomhed, udgivelse af illegale blade og bøger samt demonstrationer og strejker. Inden for det militære arbejde hørte sabotage, oprettelse af en underjordisk hær, fremskaffelse af våben og sprængstof, likvidering af forrædere og stikkere og oprettelse af transport- og flugtruter. Den typiske modstander boede i byen. Det var typisk mænd, der var placeret på yderfløjene politisk enten hos DKP eller Konservativ Ungdom. Efter vinteren 1943/1944 blev optagsgrundladet bredere, og flere og flere erhvervsgrupper meldte sig ind. Der var både modstandsbevægelser i England og Sovjetunionen. (_{1 og 2})

I det første år af besættelsen, var der ikke rigtig nogen modstandsbevægelse. Det var først i 1941, den 22. august, at den egentlige modstandsbevægelse blev dannet. Det var Danmarks kommunistiske parti, DKP, der var drivkraften bag modstandsbevægelsen. Da DKP blev forbudt den 22. august i 1941, gik partiet under jorden, og fortsatte sit politiske og faglige arbejde illegalt. Herfra bekæmpede DKP den tyske besættelsesmagt og samarbejdspolitikken. I 1942 oprettede partiet en organisation/blad ved navn Frit Danmark. Meningen med Frit Danmark var at skabe en national enheds front med borgelig deltagelse. Kommunisternes forsøg på at påvirke opinionen i det borgelige Danmark skete igennem bladet. (_{1 og 2)}

I mens dannelsen af denne front skete, begyndte DKP at iværksætte de første sabotageaktioner. Dette medførte at den britiske modstandsbevægelse SOE begyndte at operere i Danmark. Dette skete via agenter, der blev nedkastet med faldskærm. Formålet med dette var at oprette en hemmelig hær og udførelse af stratetisk sabotage. Efter mange uheld lykkedes det at aktivere folk fra partiet Dansk Samling og fra konservative miljøer. Især Dansk Samling fik en essentiel rolle i udviklingen af illegale kontakter og gruppedannelser. Det var dog kun meget få, der deltog i modstandsarbejdet. (_{1 og 2})

Fra 1943 blev aktiviteten af de illegale aktiviteter større. Dette skete i form af flere illegale blade, og flere og mere effektive sabotager, der blev udført af kommunisterne BOPA, og senere hen også af borgelige grupper. For at få sabotagerne til at fungere udviklede SOE i løbet af 1943 et agentnet. Gennem dette agentnet blev der tilført våben og sprængstof, og på den måde blev sabotagerne muliggjort. Det var ikke ku tyskerne man forsøgte at standse, men også forhandlingspolitikken, og endda prøve at lave et brud mellem regeringen og besættelsesmagten.(_{1 og 2})

Et skift i den folkelige opinion i sommeren 1943, blev til et gennembrud for de illegale bevægelser. Dette medførte til det såkaldte Augustoprør, som bestod af kommunistisk organiserede by strejker. Dette foregik i 17 provinsbyer. Alt dette gjorde, at tyskerne stillede regeringen et ultimatum om at gribe ind, men det afslog regeringen og efterfølgende ophørte med at fungere. Dette satte et punktum for samarbejdspolitikken, og det betragtede DKP, der var dominerende i alt modstandsarbejdet, og resten af modstanderne som en sejr. (_{1 og 2})

Den 16. september 1943 blev Dannmarks Frihedsråd dannet. Danmarks Frihedsråd blev en samling på den danske modstandsbevægelse. Danmarks Frihedsråd koordinerede de illegale bevægelser, og havde repræsentanter fra Frit Danmark, Dansk Samling og organisationen Ringen. Frihedsrådet udviklede sig især i krigens sidste år til en politisk faktor, hvilket medførte at de andre partier måtte træde i forhandling med, bl.a. dannelsen af befrielsesregeringen i 1945. (_{1 og 2})

I de efterfølgende år voksede modstandsbevægelsen mere og mere. Flere og flere deltog i det ulovlige arbejde, og i 1944 passerede antallet af modstandere ca. 20.000 og tallet steg med 30.000 allerede et år efter lige omkring befrielsen. Efter befrielsen overtog modstandsbevægelsen den udøvende magt, og styrrede ro og orden, indtil politiet kom tilbage fungerende. (_{1 og 2})

Analyserende spørgsmål – I min analyse vil jeg analysere udvalgte kilder fra den illegale presse med fokus på kildernes virkemidler.

Det første digt jeg har valgt at analysere, er skrevet af Kaj Munk og hedder ”Danmark Vort Liv”. Digtet handler om Danmark, der er blevet besat. Borgerne er meget utilfredse med denne besættelse, og har svoret en ed på, at de ikke vil give op før landet er renset og fri. I digtet fremgår også, hvad en dårlig og svigtende borger er, og at det skal gå disse dårligt. Til sidst i digtet sværges en ed på, at de vil befri Danmark, om det så skal koste dem livet.

Digtet er struktureret på den måde, der hedder: A, B, B, A, C. Det vil sige, at første og fjerde vers rimer, og anden og tredje rimer. Hver strofe bliver rundet af med noget, der hverken rimer på A eller B, og derfor har jeg valgt at kalde det C.

I første strofe ser man, at Danmark omtales som dig, hvilket er en personificering. Dette er generelt for hele digtet, for eksempel omtales det i anden strofe som ”du”, i tredje strofe som ”dig” og i fjerde strofe som ”din”. Disse personificeringer er med til at gøre digtet mere personligt. Personificeringerne viser borgenes kærlighed til landet.

Udover det illustrerer digtet, at der er tale om modstandsbevægelsen. Dette fremstår i første strofe:

”Vi har svoret en Ed!:
aldrig at unde os Fred,
før vi dig atter har vundet
renset og fri.”

De vil ikke give op, før de har vundet kampen om Danmark ”før vi dig atter har vundet, renset og fri”. De vil have renset Danmark fra tyskerne og deres nazisme. ”Vi har svoret en Ed!:, aldrig at unde os Fred”, dette viser, at de har lovet landet ikke at give op, før de har vundet kampen, og har befriet Danmark. Kærligheden til landet kommer igen op, da de vier deres liv igennem den ed, som de sværger. Strofe to siger ”Derhen, hvor du os befaler, gaar vi dit Ærind for gud. Een kan kun give os Bud”. Det viser at det er Danmark, der styrer modstandsbevægelsens handlinger, om det så er ulovligt eller ej. De vil gøre alt for at bekæmpe denne kamp, om det så skal koste deres liv eller ej: ”Frem til den Sejrrige Fred, gennem vor Død vi dig bærer”. De er altså villige til at gøre hvad som helst, koste hvad det vil.

Strofe to bekræfter vi har med modstandsbevægelsen at gøre: ”To er de Sprog kun, vi taler: Tavshed og Dansk”. At de taler tavshed, menes der, at det arbejde og de handlinger modstandsbevægelsen foretager sig foregår illegalt. Det foregår i smug, og det er kun denne organisation der ved, at disse hændelser finder sted. Citatet viser også, at de nægter at overgive sig til tyskerne og tale deres sprog, men derimod modarbejde dem.

”Glemmer en, hvad han dig pligter,
saa han for fremmedes Pisk
krummer sig fejg eller grisk –
Sønnen, der Moderen svigter,
sky ham som Pest!”

I strofe 3 bliver den svigtende og svage dansker, i modstandsbevægelsens øjne, beskrevet. ”Glemmer en, hvad han dig pligter, saa han for fremmedes Pisk, krummer sig fej eller grisk”. Teksten giver igen udtryk for, at det er en modstandsmand, der har skrevet digtet. Det er ikke acceptabelt at svigte Danmark i denne svære tid i form af at gå på tyskernes side, eller stikke en fra modstandsbevægelsen. Derimod skal man værne om sit land og holde sammen for at bekæmpe de fremmede. Det illustreres i teksten, at personer, der går imod organisationen, og svigter fædrelandet, skal foragtes ”sky ham som Pest!”.

I fjerde strofe står der ”sværger vi tavse vor Ed”. Måden de sværger denne ed er gennem sabotager og andet arbejde, da den er tavs, altså illegal. Det kan være igennem sabotager og andet arbejde, der har forhindret tyskerne i deres arbejde. ”Danmark, vort liv”, igen bliver der vist, at modstandsbevægelsen vier deres liv til Danmark, og vil kæmpe til sidste ende for at vinde kampen.

I digtet findes der en anafor i form af ordene ed og fred. Digtet starter med at nævne de to ord, og bliver igen gentaget til slut i digtet. Det er en måde at indlede og runde digtet af. Indledningen er lidt mere negativt ladet ”Danmark, besudlet og bundet”, hvorimod afrundingen er lidt mere positiv ladet ”Danmark, din Frihed og ære”. Slutningen lægger mere op til, at der er lys forude og, at det ikke er umuligt at vinde kampen over tyskerne.

Hver gang digtet omtaler Danmark, er det med meget positiv ladet ord for eksempel ”frihed”, ”ære” og ”fred”. Det bliver fremstillet som en god nation. Når der er tale om tyskerne er det med meget negativ ladet ord for eksempel ”pest”, ”fej” og ”svigt”. (₃)

Det næste digt jeg vil analysere, hedder ”Den 9. april” og er skrevet af Otto Geldsted. Digtet handler om den 9. april, hvor Danmark blev besat. De tyske fly flyver ind over landet, og Danmarks mister dets frihed. Under denne besættelse bliver kærligheden til landet dog kun styrket.

Digtet er bygget op så versene rimer: A, A, C, B, B ,C. Altså de to første vers rimer, det tredje og sjette vers rimer og det fjerde og femte vers rimer. Det er med til at gøre digtende mere flydende, og lidt mere syngende.

I første strofe bliver der brugt billedsprog for eksempel ”de mørke fugle fløj”. Her er der selvfølgelig snak om flyene, der fløj ind over Danmarks grænser. At Danmark bliver besat, og ikke er et frit land længere, bliver vist i teksten ”Da saa vi og forstod, det gik til Hjertets Rod, at vi fik Ufrihedens Brød at smage”. At Danmark blev besat kommer til udtryk igennem ”vi fik Ufrihedens Brød at smage”, altså er de ikke et frit land længere. Ligesom i det forrige digt, er der også tale om kærlighed til landet ”Da saa vi og forstod, det gik til Hjertens Rod”. Det skær i borgenes hjerter, at deres land bliver besat.

Borgene havde ventet længe på en god forårsdag, men da det så bliver den 9. viser det sig at være alt andet end en dejlig og varm forårsdag: ”En Dag saa klar og blaa! Den Sol vi vented paa, var kommet, men den lyste i blinde”. Det er her de bliver besat, og landet er meget sårbart ”Betvunget, smertestum laa Danmark sluttet og krum, saa dybt i Kval og Nød som ingensinde”. Det er meget negativt ladet ord, der er med til at skabe en lidt dyster stemning i digtet. Ord som ”betvunget” og ”smertestum” beskriver Danmarks situation meget godt på det her tidspunkt. Specielt smertestum. Det er en ulidelig smerte for borgerne, men alligevel kan de ikke råbe op og skabe sig. Heraf kommer modstandsbevægelsen ind i billedet. De kæmpe mod besættelsen, men gør det stumt og illegalt.

I tredje strofe personificeres Danmark: ”Du laa med blodig Mund, og alt omkring var Dødens Nat og Gru, da saa vi og forstod til vore Hjerters Rod, at aldrig har vi elsket Dig som nu”. Denne personificering udtrykker, hvor stor kærligheden til landet er.

På måde som i det andet digt indleder og afrundes dette digt med to næsten identiske vers: ”Da saa vi og forstod, det gik til Hjertets Rod”, og ”da saa vi og forstod, til vores Hjerters Rod”. Forskellen på de to strofer er, at den første strofe afsluttes meget negativt: ”at vi fik Ufrihedens Brød at smage”, hvorimod sidste strofe afrundes mere positiv og håbefuld: ”at aldrig har vi elsket Dig som nu”.

Begge digte indledes og afrundes på samme måde. Ligeledes er indledningen negativt ladet i begge digte, hvor slutningen er med en mere positiv indstilling. Det er specielt når der er tale om tyskerne eller besættelsen, at det er negativ ladet ord. Gennem personificeringerne i digtene, kan man se, at kærligheden til Danmark er enorm i begge digte for eksempel: ”at aldrig har vi elsket Dig som nu”, og ”Danmark, vort liv”. (₄)

Diskuterende spørgsmål – Til sidst vil jeg diskutere, hvordan vi ser på modstandsbevægelsen i dag

Jeg har valgt at inddrage to artikler i min vurdering af modstandsbevægelsen. Modstandsbevægelsen er en vigtig periode for dansk historie, og noget der ikke bliver glemt. Iblandt befolkningen er der dog meget forskellige holdninger til modstandsbevægelsen. I artiklen ”Et alternativt syn på modstandsbevægelsen” refereres der til Tage Voss bog. Tage Voss er en samfundskritiks, og han mener ikke, at Danmark havde en reel modstandsbevægelse, men i stedet små grupper, der modarbejde tyskerne individuelt. Dog var der aldrig en samlet organisation, udtaler Tage Voss. Udover Tage ikke mener, at der var en modstandsbevægelse siger han også, at det modstand der var, ikke var specielt effektivt: ”skønt man havde registreret 60.000 aktive modstandsfolk, kunne de ikke befri de modstandsfolk, der sad fanget i Shellhuset, hvorfor Royal Airforce med to eskadriller lette bombefly klarede sagen”. Tage Voss syn på modstandsbevægelsen er meget kritisk, og det fremgår tydeligt i hans bog. (₅)

Artiklen ”Medalje gives til danske frihedskæmpere for redningsaktion” »uden sidstestykke« berettes der om en medaljeoverrækkelse til Jens Ege, der er tidligere modstandsmand. Medaljen overrækkes af statsminister Helle Thorning. Jens Ege var med til at redde over 7000 jøder ved hjælp af flugt til Sverige, og er en stor helt i statsministerens øjne. I artiklen fortælles der om Jens Eges egne berettelser. Hvilken rolle han udgjorde som modstandsmand, og hvilke konsekvenser i form af risici han tog ved at yde modstand mod det nazistiske styre. Helle Thorning er meget begejstret for Jens Eges historier, hvilket kommer til udtryk i artiklen: ”Det var en meget spændende historie, du fortalte mig. Den har været svær at få ud af hovedet”. Hele artiklen er struktureret på statsministerens begejstring over Jens Ege og hans fortællinger om 2. verdenskrig. Helle Thorning mener, at modstandsbevægelsen er utrolig vigtig, i modsætning til Tage Voss, der har et mere kritisk syn på modstandsbevægelsen. De to har meget forskellige synpunkter på emnet, men hvem har så ret? Havde den danske modstandsbevægelse en påvirkning på Danmarks rolle i 2. verdenskrig, eller var det en organisation? (₆)

Personligt har jeg kæmpe respekt for dem, der udførte illegalt arbejde tilbage i 1940’erne. Jeg synes det er en stor ting at sætte sit eget liv på spil for at redde andres. Jeg synes, at modstandsbevægelsen spillede en vigtig rolle under 2. verdenskrig og under besættelsen. De kom ud med nogle gode budskaber, grundet deres store kærlighed til landet. De fik reddet så mange jøder ved hjælp af bådtransport mellem Danmark og Sverige. Udover ar risikere at miste sit eget liv, har de lagt utrolig meget tid i det arbejde de har lavet. Udgivet blade, sabotagehandlinger og organisationsdannelser er alt sammen noget, der kræver en masse tid. Jeg synes at modstandsbevægelsen gjorde et stykke hæderligt arbejde i det de prøvede at forsvare Danmark mod nazismen og mod det tyske folk.

Der har været snak om modstandsbevægelsens handlinger var terrorisme, eller om de skal opfattes som frihedskæmpere. Terrorister adskiller sig fra frihedskæmpere, da de forfølger deres mål ved at fokusere på vilkårlige ofre som midlet til at opnå politiske resultater, og det gør frihedskæmpere ikke. Frihedskæmpere bekæmper fjenden direkte, og det var det modstandsbevægelsen gjorde. Deres handlinger i form og sabotage og bombesprængninger gik kun ud over den tyske hær, og havde derfor intet at gøre med de civile. Derfor mener jeg ikke man skal se modstandsbevægelsen som en gruppe terrorister. De ville bare beskytte deres land mod den tyske besættelse.

Konklusion

Ud fra min besvarelse af denne opgave, kan jeg konkludere at modstandsbevægelsen havde en stor påvirkning på Danmark under krigen. De har gjort så meget for Danmark dengang tilbage, og det har haft en enorm indflydelse. De har reddet tusinde af liv, og forhindret og forsinket tyskerne i enorme dele af deres arbejde. Udover der har de påvirket befolkningen igennem deres illegale magasiner, og fået dem til at tilmelde sig i organisationerne. I dag hædrer man dem som helte i form af medaljeoverrækkelser og hyldest. Altså kan jeg konkludere, at modstandsbevægelsen helt klart påvirkede Danmarks rolle under 2. verdenskrig og besættelsen.