Indholdsfortegnelse
DHO oplysningstiden
Indledning
Jeg vil redegøre for oplysningstiden. Her vil jeg komme ind på hvad oplysningstiden var, hvordan den opstod og hvordan Danmark var under oplysningstiden. Jeg vil ligge vægt på de ting, der passer til min analyse samt tankegangen under oplysningstiden. Derefter vil jeg beskrive Ludvig Holberg, som er forfatteren til komedien ”Jeppe på bjerget”, som jeg har valgt at analysere og fortolke. Efter min analyse vil jeg bruge den til min diskussion, som vil omhandle Ludvig Holbergs komedie i forhold til Danmark under oplysningstiden. Specielt vil jeg kigge på relationen til den almene bonde i 1700-tallet. Jeg vil perspektivere fra personerne i komedien til bønderne samt komme ind på oplysningstidens betydning for Danmark såvel for verdenen.
Hent gratis eksemplar af DHO opgave om Oplysningstiden og Ludvig Holberg
Du kan med fordel hente opgaven som en PDF-fil, så du kan få et bedre overblik over opgaven, og samtidig have opgaven liggende på computeren, og have mulighed for at søge i opgaven.
Hvad er oplysningstiden
Blandt den europæiske historie havde vi en periode, der hed oplysningstiden. Oplysningstiden var aktuel fra ca. 1690 og frem til 1800-tallet. Denne usikkerhed er til, fordi oplysningstiden ikke startede og sluttede ved specielle begivenheder.
Under oplysningstiden begyndte individet at sætte spørgsmålstegn ved gamle dogmer samt samfundsstrukturen, som man nu skulle kunne se en fornuft i. Der blev også stillet spørgsmål ved fordelingen af magt, som de magthavende havde under denne tid . Opløbet til oplysningstiden var præget af videnskabsmænd og tænkere, der udfordrede autoriteterne, som var kirken og kongen. De formåede at vise fornuften ved at opdage Guds hemmeligheder på en naturvidenskabelig måde ved forskellige naturfænomener. Disse udtalelser og opdagelser var i modstrid med kirkens argumenter, som kun bestod af at Gud havde skabt det . De samme opdagelser inspirerede forfattere og filosoffer, som begyndte at udtrykke deres holdninger. Derfor er kodeordet for oplysningstiden kritik af autoriteterne og jagten på det fornuftige ved brug af naturvidenskaben, som kunne oplyse mennesket.
Hvordan og hvorfor opstod oplysningstiden
Oplysningstiden opstod i England og Frankrig, og spredte sig til resten af Europa. Senere kom oplysningstiden til Danmark omkring 1720.
Mange filosoffer mente mennesket skulle have mere frihed, og skulle ikke være underlagt af censuren. Det var i sær mange videnskabsmænd og skribenter, der var underlagt censur af kirken og de magthavende. Dog tog de debatten op med kirken, og begyndte at debattere om religion. De kritiserede samtidig magtmisbrug, og mente at individets fornuft skulle have en højere autoritet. Oplysningstiden var også skaberen er deismen , som var meget udbredt blandt filosoffer under denne tid. . Udbredelsen af deismen og rationalismen havde derfor en stor påvirkning til oplysningstidens start, da kirken ikke kunne kontrollere folks meninger og tankegang.
Danmark under oplysningstiden
Da oplysningstiden tog sit indtog i Danmark i 1720 blev Danmark på dette tidspunkt ledet af en enevældig konge. Dette blev dog senere ændret til en ”oplyst enevælde”, hvor kongen prøver at forbedre samfundets laveste klassers velfærd. Monarken havde derfor til opgave at oplyse de danske borgere.
Befolkningstallet i København var også voksende under oplysningstiden, da statsmagten skulle bruge en række embedsmænd, som skulle hjælpe med styringen af Danmark. Dette havde en stor fordel for dansk handel, da Danmark holdt sig neutrale omkring krig, og de kunne derfor eksportere til alle lande, som var i krig .
Danmark spillede også en stor rolle internationalt under oplysningstiden. Den danske videnskabsmand Niels Steensen blev berømt for sine vigtige iagttagelser, som bevise at jorden var ældre end de 6.000 år, som stod skrevet i biblen. Dette kunne han konkluderer efter hans fund af forstenede dyr, som indikerede at jorden var ældre .
En central person for oplysningstiden er ubestridt Ludvig Holberg. Under oplysningstiden lykkedes det Ludvig Holberg, at sprede sine idéer om oplysningen til mange danskere. Denne viden fik Holberg, da han studerede i de store universitetsbyer rundt omkring i Europa . Holberg forsøgte at oplyse det danske folk gennem litteratur, da han startede på sit oplysningsprojekt. Under projektet udgav han værker om emnerne historie, essays og skønlitteratur. Men måden han oplyste det meste af folket var i gennem hans komedier. Mange af danskerne læste ikke bøger, og derfor blev Holberg en vigtig person i Danmark under oplysningstiden.
Ludvig Holberg
Jeppe på bjerget er skrevet af forfatteren Ludvig Holberg i år 1722. Ludvig Holberg blev født i 1684, og var en dansk-norsk komedieskriver . Han anses for at være den absolut største fortaler for oplysningstiden, og den største forfatter under oplysningstiden i Danmark. Ifølge Holberg skulle man ikke have tillid til alle former for autoriteter. I sær læreanstalter og universiteter. Dette var kendetegnet på oplysningstiden. At man skulle tvivle på alle og følge sin egen fornuft .
Referat
Komedien om ”Jeppe på bjerget” handler om den fattige bonde Jeppe. Hans kone hedder Nille og de har sammen tre børn. Komedien starter ud med en samtale mellem Jeppe og Nille. Deres ægteskab er ikke særlig bekvemt, da Nille slår Jeppe med ”Mester Erik”, som er en pisk.
Nille sender Jeppe til byen med 12 skillinger for at købe grøn sæbe, men Jeppe kommer ikke længere end Skomager Jakob, som også driver kro. Jeppe får først det ene glas brændevin efter det andet, og ender med at falde i søvn i møddingen udenfor kroen.
Baronen og hans følge finder Jeppe. Baronen vil gerne underholdes, og hører sit følge om de har en god idé. En fra følget foreslår at bære Jeppe hen til Baronens hus, ligge ham i den fine seng med de fineste klæder. Når Jeppe så vågner skal følget overtale Jeppe, så han til sidst tror han er Baronen. Derefter drikker de ham fuld, og bærer ham tilbage til møddingen i hans gamle tøj.
Baronen syntes det var en underholdende idé, og så bar de ham til Baronens hus. Da Jeppe vågnede troede han ikke sine egne øjne, og troede han drømte. Men de to læger fik ham overtalt med forskellige historier om lignende tilfælde tror Jeppe til sidst på dem.
Jeppe begynder at opføre sig som en Baron, og vil hænge flere af følget, fordi de tjener for mange penge og stjæler fra ham. Han bliver så fuld igen, at han falder i søvn. Følget bærer ham tilbage til møddingen, hvor Nille finder Jeppe. Jeppe får mange prygl af Nille med ”Mester Erik”, fordi han drak alle skillingerne op. Tre bevæbnede mænd kommer for at hente Jeppe, fordi han skal i retten. Han bliver beskyldt for at udgive sig for Baronen, og indtrængen i Baronens hus. Ironisk nok er de Baronen, som er forklædt for at være en dommer .
Hele retssagen er opdigtet, men det ved Jeppe ikke. Derfor bliver Jeppe dømt til at drikke gift, og blive hængt bagefter. Han drikker til sidst ”giften”, og falder igen i søvn.
Han vågner ved gråden af Nille, fordi hun ser Jeppe er blevet ”hængt”. Jeppe kommer ned fra galgen, og får 4 rigsdaler af følget. Jeppe vælger at drikke alle pengene op hos Skomager Jakob, hvor han fortæller sin historie. Til sidst kommer en ny bonde ind, og fortæller historien om Baronen og hans følge havde lavet sjov med en bonde.
Personkarakteristik
Hovedpersonen i komedien er absolut Jeppe, som vi også møder i komediens start. Jeppe bor sammen med sin hustru Nille, tre sønner og datter . Jeppe er en bonde, og kommer derfor fra den laveste klasse i samfundet. Det vil også sige at han er stavnsbåndet . Jeppe er særdeles doven, da vi fx hører han ikke orker at stå ud af sengen . Hans dovenhed medfører dog også til mange prygl, som Nille giver ham med pisken Mester Erik. Dette mener Jeppe er forfærdeligt, fordi han kan ikke lide, når Nille slår ham. Nille kalder også åbenlyst Jeppe for en hanrej, og fortæller hun ligger sammen med degnen. Jeppe kan derfor ikke fordrage degnen, men han hader også ridefogeden , fordi han hele tiden bliver sat i arbejde. Alle disse ting er med til at skabe Jeppes alkoholmisbrug, som han gentagne gange viser ved at drikke alle sine penge op ved Skomager Jakob. Men alligevel har Holberg formået at vi læsere har sympati for Jeppe. Vi får nemlig af vide at Jeppe er en god kristen, som ikke vil hævne sig på degnen selvom han gør Jeppe til hanrej. Da Jeppe domfældes til døden siger han sine sidste ord omkring Nille og sine børn. Han siger kun positive ting omkring Nille selvom hun har givet ham mange prygl .
Jeppes personlighed fastholdes dog ikke gennem hele komedien, da den ændres markant ved skiftet til baron. Han er ikke mere bonden fra den laveste klasse, men derimod blandt de øverste i laget, og det tager ham til hovedet . Gennem hele komedien er han blevet undertrykt af Nille, og nu undertrykker han selv folk, og giver endda folk dødsstraffe. I form af hans ordre om hængning, fordi en fra følget tjener for meget, og mistænkes for at stjæle fra Jeppe. Alt dette kunne tyde på Holbergs menneskesyn . Der er altså forskel på personers dømmekraft. Den normale baron kan nemlig godt styre byen, men Jeppes ufornuftige beslutninger og iver til magt ville ødelægge byen, hvis han kom til magten. Dette kommer også til udtryk til sidst i komedien, da Holberg slutter af med et digt om selve moralen. Han mener man ikke skal lade en uvidende mand fra den laveste klasse komme til magt, og skal lade magten være hos de oplyste, og dem som kan håndtere magten. Jeppes ufornuft kommer også frem, når han bruger alle sine penge på brændevin og øl i stedet for at tage fornuftige beslutninger. Ufornuften kommer også frem igen, da han bliver overtalt af doktorne, at han er Baronen. Hans fornuft fortæller ham han er bonden Jeppe, men han lytter ikke til sig selv, men derimod til et andet menneske, som til sidst får ham overtalt. Vi kan dog se en fornuft i Jeppe i starten af komedien, da han siger hans ryg vil gerne til byen, da han ellers vil få pisk. Men hans mave vil gerne have øl, og det er denne ufornuft, som overdøver hans fornuft. Det minder om Freuds psykoanalyse , som viser at Jeppes lyst overvinder hans fornuftige tanker om at gå til byen.
Nilles personlighed er også meget dominerende i komedien. Hun beskrives som ”Søskende Barn til Lucifer” af Jeppe, fordi han hele tiden får prygl, og hun skjuler heller ikke hendes forhold til Mads degn. Men da Jeppe vises frem, som en død mand på galgen ændre Nille karakter. Hun går fra at være en hadfuld og ond kvinde til at være følelsesladet, da hun opdager Jeppes falske død. Hun beskriver ham endda som værende hendes ”allerkiereste Mand” . Hun angrer også overfor Jeppe, da hun siger ”nu vaagner min Samvittighed, nu angrer jeg, men forsilde, den Haardhed, som jeg har øvet mod dig, nu savner jeg dig først”. Alt dette står i stor kontrast til hendes daglige forhold til Jeppe. Men da Jeppe begynder at tale, og snakke om lysten til brændevin ændre hun sin karakter igen. Hun kalder Jeppe for drukkenbolt, og vælger at give ham prygl igen.
Opbygning
Jeg vil gøre brug af drama analysen, da komedien Jeppe på bjerget kan betegnes som et drama, fordi det er et skuespil og har en handling gennem hele forløbet . Det er også blevet opført mange gange i Danmark, men også Sverige, hvor det er blevet brugt til at bekæmpe alkoholismen .
Komedien er opbygget af fem akter, som har 3 til 8 scener i hver akt. Derfor kaldes dramaet en 5-akter, som bygges op af forskellige spændings forhold.
I første akt forekommer præsentationen. Holberg beskriver Jeppe og Nille, som de er som personer. Vi får fx af vide, hvordan Jeppe opfører sig, hvilke konsekvenser det får, når Nille opdager dette. Baronen præsenteres også blandt den sidste scene, hvor plottet også afsløres, da han kommer med sit krav om at blive underholdt.
I anden akt forværres situationen i historien. Jeppe vågner i Baronens seng, og bliver derefter overtalt til at tro han er Baronen. Han lytter altså ikke til sin fornuft.
I tredje akt har når konflikten sit højdepunkt. Her kan handlingen altså ikke vende tilbage til det normale. Jeppe vælger nemlig at sætte dødsdomme på følget, og dette får konsekvenser for Jeppe senere i komedien.
For i fjerde akt dømmes Jeppe til døden pga. af sine handlinger, da ha var Baron.
I femte akt vil slutningen komme. Det vil enten ende lykkeligt eller ulykkeligt. Det ender dog lykkeligt, da vi finder ud af at Jeppe ikke døde alligevel. Han bliver taget ned fra galgen, og kommer hjem igen.
Derfor opfylder Holbergs komedie denne model, da hver akt har sine kendetegn. Dramaet kaldes derfor en komedie, da Holberg har valgt at skrive den ud fra en komisk vinkel . Dette forekommer pga. humoren og ironien, som kommer til udtryk flere steder i teksten. Fx da Jeppe får følget til at grine op til flere gange, når han tror han er Baronen.
Perspektivering
Jeppe genspejler den almene bonde under oplysningstiden. Han er en del af samfundets laveste klasse, og lever samtidig under ringe forhold, da han fx er en del af stavnsbåndet. Man kan derfor kalde stavnsbåndet en kontrakt fra fødslen af en dreng. Fordi de måtte ikke flytte væk fra fra den gård, som de skulle arbejde ved. Han arbejdede derfor hele tiden, men tjente meget lidt i forhold til overklassen, som er godsejerne, der også fik gennemført stavnsbåndet med militæret . Hans levevilkår var derfor utrolig ringe. Da han var en fæstebonde blev han også holdt øje med af ridefogeden. Dette betød han skulle aflevere mange af sine tjente penge, og skulle hele tiden sørge for at tjene nok penge. I yderste tilfælde kunne man blive straffet med en tur på træhæsten . Dette skete kun, hvis driften gik dårligt, eller bonden var til besvær.
Bønderne havde heller ikke mulighed for at få viden. De havde nemlig ikke råd til at gå i skole, og kunne heller ikke sende deres børn i skole. Derfor så man heller ikke en bonde arbejde sig op i gennem de forskellige lag i samfundet. Bonden havde simpelthen ikke viden til at forbedre sin situation, og slet ikke lede en by eller et land.
John Locke var en af de største personer under oplysningstiden. Han var også en af de første teoretiker indenfor liberalismen , og dette fremkommer også tydeligt i komedien, da Skomager Jakob udnytter Jeppes alkoholmisbrug, men Jakob er sin egen lykkesmed. Vi får endda af vide gennem Baronens følge, at det siges han putter salt i øllet, så gæsterne bliver tørstige efter en øl .
Nille er dog en atypisk kvinde under hendes tid. Kvinder var nemlig mere undertrykt dengang, og derfor giver Nilles person ikke mening i forhold til den tids kvinder. Men hendes person i komedien har en stor rolle, da hun understreger Jeppes uduelighed, og er hele tiden efter ham med Mester Erik.
Baronens rolle spejler også datidens overklasse. Adelen havde magt over folk, ligesom baronen havde over Jeppe, og ingen sagde ham i mod, da han ville drive gæk med Jeppe selvom folk vidste det var forkert. Dette viser sig også til sidst, at ”Erich”, som er bagmanden til plottet pludselig siger han syntes det de gjorde var forkert.
Konklusion
Oplysningstiden har derfor haft en enorm betydning for Danmark, men såvel også for de lande, hvor oplysningstiden blomstrede i 1700-tallet. Man kan kun gisne om samfundets struktur ville se ud, hvis oplysningstiden ikke havde fundet sted. Hvis vi kigger på de lande, hvor oplysningstiden ikke blomstrede kan vi danne et billede af verdenens styreform. Enevælden ville være mere udbredt i verdenen, og det scenarie ses tydeligvis ikke at være en god styremåde, hvis man tænker på Syrien og Egypten. Her kan man tydelig se de forskellige klasser, som findes i samfundet. Enevælden minder derfor meget om diktatur, som betegnes en slags enevælde med censur. Her er Nordkorea er godt eksempel, som gør brug af censur, og ikke er et oplyst enevælde.
Siden oplysningstiden er de sociale lag blevet forandret , og vi bruger nu andre fordelinger i Danmark, men disse fordelinger indeholder ikke magtforskelle blandt folket mere, som de gjorde i det gamle Danmark. Derfor formåede Holberg og oplysningstiden at forandre Danmark, fordi folket blev oplyst og fik mere viden.
Som sagt førte oplysningstiden til den franske revolution. Dette medførte også ekstra opmærksomhed på mennesket selvstændighed, og friheden for hvert enkelt individ. Derfor var denne nye tankegang, også med til at afskaffe stavnsbåndet, som overvågede bonden hele tiden. Bønderne fik derfor mere frihed, og blev bedre til at udføre deres job. En stigende efterspørgsel fra Vesteuropa havde også en betydning for denne beslutning, da man så muligheden for at eksponere Danmark, hvis bønderne kunne udføre deres arbejde bedre, når de havde mere frihed.
Holberg forandrede Danmark i gennem sine litterære værker, som altid havde bagtanker, og gemte holdninger samt morale. Han var en mand, som ville skabe debat, og det fik han også gjort med sine værker.
Budskabet i komedien er også utrolig aktuel i dag. Til sidst har Holberg skrevet et digt, hvor han i første strofe skriver ”Af dette eventyr vi..” . Han mener at man ikke skal give folk en falsk magt. Dette snakker han også om i anden strofe, hvor han fortæller at man let for tyraner, hvis en bonde kommer til magten. Dette sker der også for Jeppe.
Derfor kan man konkluderer, at Holberg mener at den regerende skal have en form for evner, da fremgangen ellers ville stoppe. Ellers vil styret gå ned. Dette ser vi også nu til dags, hvor folket vælger den mest kompetente person med sine egne holdninger, som statsminister.
Jeg kan derfor konkluderer at oplysningstiden har haft en stor betydning for hele verdenen, og bøndernes levevilkår i Danmark. Landbruget var derfor det største erhverv under denne tid, da størstedelen var bønder, som arbejde for at tjene til føden .
Litteraturliste
Ludvig Holberg. (1722) Jeppe på bjerget. Holberskrifter. Fundet d. 3. oktober på http://holbergsskrifter.dk/xtf-public/view?query=mave&docId=skuespill%2FJeppe%2FJeppe.page&chunk.id=act1&show.second=&toc.depth=1&toc.id=act1#1
Funder, Daa Tore. (2006) Oplysningstiden. Faktalink. Fundet d. 5. oktober på https://skoda.emu.dk/skoda-cgi/faktalink/titelliste/oply
Wikipedia. (2004) Oplysningstiden. Wikipedia. Fundet d. 5. oktober på http://da.wikipedia.org/wiki/Oplysningstiden
Wojcik, Jeppe. (2012) Store sammenstød # 2 – Oplysningstiden. Videnskab. Fundet d. 5. oktober på http://videnskab.dk/kultur-samfund/store-sammenstod-2-oplysningstiden
Torkel, Tøger. (2009) Oplysningstiden – er den her endnu? Vidensbanken.blogspot. Fundet d. 5. oktober på http://vidensbanken.blogspot.dk/2009/05/oplysningstiden-er-den-her-endnu.html
Den Store Danske. (2009) Ludvig Holberg. Den Store Danske. Fundet d. 5. oktober på http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1700-1800/Ludvig_Holberg
Wikipedia. (2006) Jeppe på bjerget. Wikipedia. Fundet d. 5. oktober på http://da.wikipedia.org/wiki/Jeppe_p%C3%A5_Bjerget#Holberg_hensigt
Teilmann, Christensen Peter. (2012) Ludvig Holberg: Jeppe på bjerget (1722). Tragikomisk tabernar eller selvironisk tabumester? Danmarkshistorien. Fundet d. 5. oktober på http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ludvig-holberg-jeppe-paa-bjerget-1722-tragikomisk-tabernar-eller-selvironisk-tabumester/
Andersen, Kr. Jens. (u.å.) Indledning General karakteristik og placering. Adl. Fundet d. 5. oktober på http://adl.dk/adl_pub/fportraet/cv/ShowFpItem.xsql?ff_id=5&p_fpkat_id=indl&nnoc=adl_pub
Wikipedia. (2003) Stavnsbåndet. Wikipedia. Fundet d. 5. oktober på http://da.wikipedia.org/wiki/Stavnsb%C3%A5ndet
Den Store Danske. (2009) John Locke. Den Store Danske. Fundet d. 5. oktober på http://www.denstoredanske.dk/Samfund%2c_jura_og_politik/Filosofi/De_store_systematikeres_tidsalder%2c_1600-t./Filosoffer_1600-t._-_biografier/John_Locke
Den Store Danske. (2009) fæstebonde. Den Store Danske. Fundet d. 5. oktober på http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Landbohistorie/f%C3%A6stebonde
Andersen, Bjørn. (2007) Oplysningstiden. Holbergskrifter. Fundet d. 5. oktober på http://holberg.nu/Operation-Dagsvaerk/Oplysningstiden.pdf
Fin analyse af “Jeppe på Bjerget”. Men det bør anbefales, at skribenten laver en stave- og grammatikkontrol, inden en sådan tekst distribueres (bl.a. er der problemer med bøjninger af verballed (udsagnsled)).
Hej Søren,
jeg har desværre ikke mulighed for gennemgang af hver enkelt opgave.
JO , efter 60 år i et mindre sogn , har der været episoder hvor man oplevede den ene bonde efter den anden , lå i baronens seng og forlangte det urimelige ,jo ligesom Ludvig Holberg kan vi nu i 2019 spørge : blev bønderne nogensinde blev voksne og oplyste nok til at , på det tidspunkt være de førende i samfundet …….. JO man har vel lov at spørge