DHO: Udvandringen til USA

Udvandringen til USA

Indledning

Rundt regnet udvandrede 309.000 danskere til USA fra 1840-1914. Denne opgave vil primært fokusere på og tage udgangspunkt i den største årsag til at mere end 10% af den danske befolkning valgte at udvandre til USA. Derefter vil der blive gået dybere i detaljer omkring hvem der valgte at flytte, hvordan de stod i samfundet og hvor i landet de kom fra. Efterfølgende vil danskernes ankomst i det amerikanske samfund blive diskuteret med henblik på hvordan de klarede sig. Til dette vil flere af Kristian Hvidts statistikker blive brugt. Herefter følger en kritisk analyse af de benyttede statistikker. Før den endelige konklusion, vil Kristian Hvidts egen konklusion, vedrørende udvandringens effekt på Danmark, blive diskuteret.

Udvandring er pr. definition ”En person, som flytter fra et land til et andet.”¹. Dette udtryk bliver hyppigt brugt om Danmark i perioden fra 1840 og til det tidlige 1900-tal. Årsagen til dette var at danskerne i store mængder havde valgt at emigrere fra Danmark til USA, også kaldet Den Nye Verden². Det var dog ikke kun danskerne der var kommet på denne idé. Hele verden syntes at tage del i glæden ved at forlade sit land for at finde sin indre Amerikanske Drøm³, det var dog hovedsagligt Europa, der bidrog med rejsende. Over 34 millioner mennesker fra Europa, heraf omkring 300.000 danskere, valgte at krydse Atlanterhavet for dermed at blive amerikanere.

Udvandringens forløb

Udvandringen til USA tog sin begyndelse efter Napoleonskrigene hvor Europa, inkl. Danmark, led under fattigdom og økonomisk krise. Mange unge danskere var i gang med at flytte ind til de større byer for at finde arbejde og bopæl. Dog mislykkedes det for mange unge at finde ståsted i byen, og de blev derfor nødt til at søge til endnu større byer, såsom København, hvor der var flere pladser, og dermed større chancer for at finde arbejde. Dette mislykkedes dog også for mange unge, som af den grund meget impulsivt valgte at tage chancen for at starte et nyt liv i Den Nye Verden, da alternativet om at vende tilbage til landbrugssamfundet var et tungt nederlag.

I begyndelsen var rejsen til USA dog mere for eventyrerne, end det var for hverdagsdanskeren. Danskerne savnede kontant og reel viden om de hvilke fordele og ulemper der var ved at emigrere, og valgte derfor ikke at tage chancen med det samme.

Ifølge statistikker⁴ startede emigrationen fra Danmark til USA så småt i 1820’erne og fortsatte frem til 1850’erne, hvor 1.791 danskere, heraf kun 499 kvinder,⁵ emigrerede. For en periode på 30 år var dette en meget lille andel af danskere, der havde valgt at emigrere, men det var trods alt også kun begyndelsen. Det var først i 1860’erne at udvandringsfænomenet blev rigtig stort i Danmark. Der er flere grunde til, at det først var her danskerne begyndte at emigrere i så store tal: Guldfeberen var startet i Californien, den amerikanske borgerkrig var slut, dampskibet var endelig slået igennem, hvilket forkortede rejsetiden med omkring to uger, og ifølge rygterne kunne alle og enhver skabe sig en tilværelse derovre.⁶ Dog var indvandringstallet lavere end det antal danskere der boede i USA allerede,⁷ men det betyder såmænd bare at der allerede boede danskere i USA før udvandringen for alvor begyndte i Danmark. Fra 1850 til 1870 emigrerede over 20.000 danskere til USA, hvilket var over 10 gange så mange i det ene årti, som havde emigreret igennem hele Danmarks historie. Som det kan ses på figur 5.14⁸ var midt1880’erne det bedste år for dansk emigration hvor der emigrerede mellem 4.000 og 6.000 danskere om året. Dette varede indtil midten af 1890’erne hvor tallene indskrænkede til de omkring 1.000 udvandrere om året. Alt i alt emigrerede omkring 309.000 danskere til USA fordelt på ca. 60 år.

Primære årsager til at udvandre

”Forbedring af økonomisk og social tilstand,” var det typiske svar man ville få fra en dansk udvandrer hvis man spurgte til årsagen for udvandring. F.eks. hvis man ville indgå i et ægteskab, var spørgsmålet bare om man havde råd. Ægteskaber var meget dyre i 1800-tallet, og derfor valgte mange at udvandre, blot for at blive gift⁹. Langt de fleste danskere tog af sted på det grundlag, at de ville få et bedre liv i Den Nye Verden. Amerikanerne gjorde dog også meget for at sælge sig selv. I 1841 var det blevet bekendtgjort til verdenen at enhver kunne rejse ud i det ”tomme” prærieområde og tage jord imod en ringe betaling.¹⁰ I 1862 blev dette en realitet da USA lavede homestead-loven¹¹ som gav alle over 21 år ret til et homestead på 160 acres,¹² svarende til 118 tønder land, hvis man kunne bevise at man ville leve der fast. Denne lov tiltrak utrolig mange jordbrugere fra Danmark, men det var dog stadig arbejdere og håndværkere der var de største udvandrere. Selvfølgelig var der også tale om mange andre årsager såsom flugt fra militærtjeneste eller fra økonomiske forpligtelser, men langt de fleste søgte blot et bedre liv.

Udvandringstyper

I 1860’erne var den typiske danske udvandrer en ung arbejder med kone og muligvis børn.¹³ Hans primære årsag for at rejse med familie, var for at søge en bedre tilværelse over havs, end byens 1-2 værelses overfyldte lejligheder kunne tilbyde. Modsat hvad

man ville tro af betaling etc., var det en smal sag at få børn med i udvandringen. Hvis de var under 12 år skulle man betale halv pris, og hvis de var spædbørn (under 1 år) var de gratis.¹⁴ På det grundlag snød utrolig mange danske emigranter med deres børns alder og kunne udsætte deres fødselsdag med op til flere år pga. udvandringen.

Omkring år 1885 blev denne familieudvandrer¹⁵ erstattet af den unge, ugifte arbejder eller håndværker, som ganske vist også var en del yngre, og den typiske emigrants aldersklasse var nu de 15-20-årige i forhold til tidligere hvor det havde været de 25-40-årige. Samtidigt begyndte kvinden for alvor at rive sig løs for at drage til Amerika alene.

Et spændende emne omkring udvandringstyperne var deres lokalitet. Statistisk set siges det at: ”[…]for hver 100 danske udvandrere, der med bylter og kasser gik om bord i udvandrerskibene, kom de 41 fra Jylland, 11 fra Fyn, 29 fra Sjælland og 19 fra København.”¹⁶

Vigtigere end danskernes geografiske lokalitet er, om de kom fra et landbrugssamfund eller fra et bysamfund. Udvandringen skete i højere grad fra byen end den gjorde fra landbruget. Statistisk set var der et større antal mennesker der kom fra landbruget, men da mere end tre femtedele af den danske befolkning i 1870 boede på landet, var emigrationen dermed større i forhold til antal mennesker der boede i byer (se ovenstående figur). De, der udvandrede skulle ændre deres livsstile utrolig meget.

Ankomsten til et nyt land

Danskerne drog af sted fra det lille Danmark med store drømme og forventninger om et nyt og bedre liv i USA. På akkurat samme måde gjorde USA og amerikanerne sig store forventninger til indvandrerne, som amerikanerne håbede, ville være i stand til at få de vestlige stater draget ind i civilisationen.¹⁷ Amerikanerne skulle bruge indvandrere med en stærk vilje, der ville bestille noget. Det blev fastslået, at der var brug for landmænd, håndværkere og gode arbejdsfolk, som netop var det de danske udvandrere kunne bidrage med. Der var dog én ting amerikanerne ikke havde overvejet: De problemer, som de europæiske indvandrere kunne medføre vedrørende integration. Amerikanerne havde overhovedet ikke forestillet sig, at der kunne være nogle problemer for de nyankomne med at integrere og tilpasse sig i det amerikanske samfund. Det blev heller ikke noget stort problem for de danske indvandrere, da de mange danske indvandrere ikke var så patriotiske, som amerikanerne havde frygtet, og blev dermed hurtigt integreret i deres nye fædreland.¹⁸

Den danske amerikaner

USA stillede kontante krav om hurtig tilpasning til amerikanske præstationsnormer. Dermed var det påkrævet af de danske indvandrere, såvel som andre indvandrere, at man blev amerikansk statsborger, eller at man i hvert fald afgav en hensigtserklæring om at blive amerikaner. Stort set alle danskere var klar til dette, da målet med rejsen var at skabe et nyt liv, som amerikaner. Hundredtusindvis af danskere kom igennem og blev amerikaner uden problemer, men for et mindretal voldte det at blive amerikaner, store problemer. Størstedelen af de danskere der ikke blev amerikanere uden problemer tilhørte den danske kirke. Der var flere problemer med bl.a. sproget engelsk og søndagsskole.¹⁹

Det var dog ikke alle danskere der var lykkelige i Den Nye Verden. Mange savnede Danmark, og for flere blev det årlige juleskib hurtigt en tradition, så man kunne rejse tilbage for en kort tid.²⁰

Hvis man ser bort fra disse få danskere, så klarede de resterende sig rigtigt godt i Den Nye Verden, hvor størstedelen fik deres drøm opfyldt.

Dansk-amerikansk områdefordeling

Det vides at danskerne spredte sig over hele USA og integrerede hurtigere end andre immigranter. Faktisk var danskerne det folkefærd i Europa der spredte sig over flest stater: De danske procenttal for bosættelse i en enkelt stat nåede kun omkring de 10%. Dette er ingenting i forhold til andre europæiske lande som Norge, Irland eller Sverige, som nåede op over det dobbelte af det danske antal i de tre mest populære stater. Grunden til denne forskel i koncentrationen af indvandrerbefolkningen siges at være fordi danskerne startede deres udvandring senere end de fleste andre europæiske lande, heriblandt de overstående lande.²¹ Groft sagt kom danskerne for sent til USA: Den jord mange af danskerne kom for, var allerede blevet taget af svenskere og nordmænd hvilket tvang danskerne til at ”fylde huller” og drage længere vestpå for at bosætte land. Dermed blev danskerne spredt længere ud over USA, og samtidig også revet fra hinanden for at udfylde de nødvendige huller. Det vides dog, at danskerne klarede sig udmærket i USA, alt dette til trods.

Kristian Hvidts konklusion

Kristian Hvidt, forfatter til bl.a. ”Danske Veje Vestpå” og ”Flugten til Amerika”, er en dansk historiker. Denne opgave er baseret på mange af Hvidts teorier og statistikker om den danske udvandring, og dette afsnit vil opsummere hans konklusion for dermed at være en styrkemarkør for opgavens egen konklusion.

For at kunne forstå hvorfor den danske udvandring ikke forløb som en jævn strøm men skete i bølgebevægelser er man nødt til at forstå Push-Pull effekten. Push-Pull effekten er en term brugt inden for emigration som en positiv-negativ faktor. Individet, der vælger at udvandre bliver skubbet væk fra sit land pga. f.eks. fattigdom eller politisk undertrykkelse. Til gengæld bliver det udvandrende individ trukket hen imod sin destination med f.eks. tanken om bedre levestandarder og miljø.²² Dog argumenterer Hvidt imod den teori da i 1880’erne var udvandret så mange mennesker pga. Push-Pull effekten, at der nu var efterspørgsel på arbejdskraft i Danmark.²³

Han mener, at man kan dele de danske udvandrere op i to dele: den del, som var kommet i klemme efter den sene industrialisering, og som derfor immigrerede til USA i stedet for Danmarks nu større byer, og den anden del, som var landmænd, ”som blot ønskede at blive i det agrare milieu – de endte deres dage som farmere på den amerikanske prærie.”²⁴ Igen var og er hovedsagen stadig at de kunne blive selvstændige, hvis de rejste til Amerika. Dertil lavede flere lande i offentlige institutioner propagander med et fælles mål, om at skabe flere bølger af udvandringer, eftersom der var gode penge i at arrangere de udvandrendes rejse. At udvandre blev simpelthen et spørgsmål om forretning, og ikke et socialt anliggende gøremål. Alt dette, og mere til, var alle sammen vigtige årsager til udvandringen.

Kildekritik

Denne opgave er bygget på statistikker vedrørende udvandringen. De statistikker, der er blevet brugt til denne opgave, er desværre upræcise og derved lettere upålidelige. Pålideligheden til diverse statistikker omkring udvandringen i bogen ”Flugten til Amerika” beskrives således: Det ”[…]kan vist hævdes, at der i udvandringsmaterialet ikke er en større fejlmargin, end tilfældet er med f.eks. folketællingerne fra samme periode.”²⁵ Man skal selvfølgelig være kritisk overfor al information, men det skal siges at danskerne gjorde sit for at gøre informationen pålidelig: ”I udvandringsloven §8 blev det fastsat, at der skulle oprettes skriftlig kontrakt med udvandrerne, som skulle ’indeholde nøjagtige og i det enkelte gående oplysninger’.”²⁶ Dermed kan det konkluderes at danskernes statistikker mht. udvandringen i høj grad er mere nøjagtige end amerikanernes. Der blev lavet flere fejlregistreringer, hvor den ankomne kunne blive forvekslet med en anden nationalitet. Et eksempel på en såkaldt fejlregistrering var bl.a. da Lars Hannibal og sin familie udvandrede via Hamburg. På den afleverede skibsliste til emigrantmyndighederne i New York er familien anført som tyskere, og dermed er de registreret sådan.²⁷

De danske statistikker var dog ikke helt fejlfri: For det første var der fejl i børneudvandringsstatistikkerne da, som også nævnt tidligere, der blev snydt med børnenes alder for at gøre turen billigere for dem. For det andet blev de danske statistikker svækket af de forholdsvis sjældne folkeoptællinger. Danskernes placering i landet blev kun optalt hvert tiende år, derfor ved man ikke hvad den enkelte borger har fortaget sig i mellemtiden.²⁸

Alt i alt er de statistikker, der er brugt i denne opgave altså meget nøjagtige, i forhold til amerikanernes statistikker, da de brugte statistikker er lavet omkring danskernes emigration fra Danmark, og ikke deres immigration til USA, hvilket de amerikanske statistikker fortæller om.

Konklusion

I denne opgave kan det konkluderes at omkring 309.000 danskerne emigrerede fra Danmark til USA, for at forbedre deres økonomiske og sociale liv. De udvandrende baserede deres viden omkring USA på diverse rygter om, at alle kunne skabe sin egen amerikanske drøm, men der blev også brugt propaganda for at få folk til at udvandre. I det daværende Danmark var det svært at finde ståsted i byerne, og danskerne blev derfor skubbet ud af landet, og samtidigt trukket imod USA gennem Push-Pull effekten. De der udvandrede valgte at forlade et forholdsvis fattigt Danmark, hvor de enten ikke kunne få job, bopæl eller simpelthen ikke havde råd til at leve. De drog af sted med dampskibe, sejlede over Atlanterhavet hvorefter de ankom til USA. Den Nye Verden bød danskerne velkomne med åbne arme og kun med nogle få krav som bl.a. betød at danskerne skulle blive amerikanske statsborgere. Danskerne kom selv med håb og forventninger om bedre levestandarder, og med en lille undtagelse, fik de alle sammen hvad de havde forventet. Danskerne spredte sig ivrigt udover det meste af USA, bl.a. for at få fat i deres homestead, og danskerne gjorde sig dermed selv til de mest udbredte immigranter i USA.

Litteraturliste

Bøger

• Hvidt, Kristian, Danske veje vestpå, 1. oplag, Politikens Forlag 1976

• Hvidt, Kristian, Flugten til Amerika eller Drivkræfter i masseudvandringen fra Danmark 1868-1914, Universitetsforlaget i Aarhus 1971 (Afhandling)

• Jeppesen, Torben Grøngaard, Dannebrog på den amerikanske prærie, Odense Bys Museer 2000

• Jeppesen, Torben Grøngaard, Danske i USA 1850-2000, Odense Bys Museer 2005

• Pedersen, Erik Helmer, Drømmen om Amerika, 1. udgave, 1. oplag, Politikens Forlag 1985

Internetsider

• com – http://dictionary.reference.com/browse/american+dream – 18. April 2012

• The Free Dictionary – http://www.thefreedictionary.com/Homestead+Act – 18. April 2012

• The Free Dictionary – http://www.thefreedictionary.com/Acre – 18. April 2012

Wikipedia – http://da.wikipedia.org/wiki/Push-Pull_effekten_(immigration) – 18. April 2012