DHO: Vikingernes invasion af England

Indledning:

Vikingerne optrådte undertiden på skibe og med øksen i hånden, og udøvede blodige bedrifter; bortførsler, kampe der medførte død, afpresning af penge og plyndring af kirker.

Dette er den klassiske opfattelse, men ensidige forestilling af vikingerne. Denne dramatiske identitet har efterhånden skabt en hvis nationalfølelse bland de skandinaviske beboer.

Jeg ville i denne opgave forsøge at besvare nogle væsentlige spørgsmål, som omhandler vikingetiden.

Jeg har valgt at afgrænse emnet til viklingernes invasion af England. Jeg vil endvidere forsøge at finde svar på hvilke forudsætninger og motiver vikingerne har haft før afrejse.

Kilderne til redegørelsen er få og jeg vil ikke kunne bestemme motivet og forudsætningerne fuldstændigt.

Jeg vil i min analyse sætte fokus på kildeteksterne Lindisfarende (understøttet af den gyldne bog), The Peterborough Chronicle og Danelagstraktaten.

Kilderne til analysen er igen få og det kan derfor være svært at diskutere den endelige definition på historien, men hvor om alting er, kan det give os en idé om hvordan tingene har fundet sted. Kilde 40: The Peterborough Chronicle er en omfattende kilde, der bygger på ældre årbøger nedskrevet i begyndelsen af 1100-tallet. Hvilket gør den til en meget pålidelig kilde. Det har ikke være muligt at benytte mig af danske kilder, da der er meget få kilder, nedfældet i Danmark.

Fig. 1 – På billedet kan man se hvor meget den Danske konge Guthrum, fik lov at beholde af England efter Danelagstraktaten (det mørkeblå). Før fredsaftalen ejede han størstedelen af England.¹

¹http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:England_after_886.jpg (05.10.13)

Redegørelse:

Der findes flere udlægninger om hvad motivet med ekspansionen af Skandinavien var, men de fleste er enige om at eventyrlysten og jagten efter rigdom har spillet en væsentlig rolle.

Desuden har den skandinaviske jord været ufrugtbar og luften kold, og vikingerne så England som overflodens land. Et andet formål var handel. Vikingerne havde interesse i at besætte de store handels destinationer i det Engelske område. Vikingernes motiv med at plyndre har delvist også gået ud på at handle det stjålne bytte videre, hvad enten det var trælle eller tyvegods.

Forudsætningerne

Forudsætningerne for denne ekspansion gives ved flere væsentlige grunde. For det første har  vikingernes moderne teknologi inden for skibskunst og andet byggeri været forud for sin tid. Blandt andet fortæller udgravningen af Hedeby om vikingernes højt faglig kunnen. Et andet slående eksempel er Danmarks 4 ringborge. Alene størrelsen og den komplicerede udformning fortæller os om deres tekniske indsigt samt omfattende ressourcer, inde for både materialer og mandskab.  Den mest centrale forudsætning er skibene om arkæologen Johannes Brøndsted beskriver således ”Med skibene staar vi overfor blomsten af vikingernes tekniske kunnen og viden, det ypperste de har præsteret i deres materille kultur. Skibene var deres magtmiddel, deres glæde, deres kæreste eje…”². Alene skibet kombineret med vikingernes omfattende kendskab til navigation, gjorde at vikingerne kun realisere deres togter. En anden forudsætning har været Skandinaviens handelscentrale placering.  I løbet af det 7. Og 8. Århundrede blev handlen mellem øst og vest opretholdt gennem Østersøen.

En sidste forudsætning har været den svækkede modstander. Vest Romerriget var faldet og romerne havde for ikke mange 100 år siden forladt England i politisk uro. England var delt op i mindre hærdømmer, og var derfor svækket, da de ikke handlede som en hel enhed.  For ikke at snakke om deres modernes slagteknikker og brutalitet. De regnes for at have været de dygtigste krigere i verden på i den pågældende tidsperiode.

Vikingernes Ekspansion bliver beskrevet af en tretrinsmodel.

Første trin i invasionen af England, sejlede vikingerne udelukkende ud for at begå røveriske overfald langs kyststrækningen.

I slutningen af 800-tallet begyndte de mere omfattende ekspeditioner, som lagde an, til den danske udvandring og kolonisation.

Efter år tusind skiftet startede den store politiske magtkamp, da vikingerne satte sig for at erobrer hele England.

Denne model er dog ikke helt fyldestgørende nok i beskrivelsen af vikingernes invasion af England, da den ikke tager højde for vikingernes handelsmæssige interesser, som har spillet en rolle enten direkte eller indirekte.

Det første trin strækker sig fra 793 til år 850 hvor det første angreb fra vikingerne er registreret. Angrebet fandt sted på den hellige ø, Lindisfarne, hvor vikingerne angreb et kloster. Dette angreb er et af vikingernes mest kendte, da det senere hen har vist sig at gavne vikingernes brutale rygte og styrke englænderes mareridt om de frygtindgydende hedninge.

²Carl H. Sørensen; Vikinger og togter s, 31

I år 850 begynder anden fase og vikingerne begynder at bosætte sig . I år 870 har vikingerne Erobret East Anglia, Northumbria og Marcia.

De vandt også store dele af Wessex, men efter et stykke tid tabte vikingerne slaget ved Camington mod de engelske krigere, der var underlagt den Engelske kong Alfred.

I løbet af 880’erne sluttede England under kong Alfred den store og vikingerne under den danske kong Guthrum fred, nærmere betegnet Danelagstraktaten.

Dette var afslutningen på flere års indbyrdes kampe.

Omkring  år 890 fortsætter vikingerne med at plyndre og slår til ved de ubeskyttede byer og klostre.

Som nævnt tidligere gik vikingernes togter dog ikke kun ud på at plyndre. Vikingerne var et handelsfolk og tillige bønder og ledte efter land at så i. Faktisk levede vikingen størstedelen af sit liv som bonde.

I år 1000 startede fase nr. 3 hvor erobringen af de stører områder gik i gang. Vikingerne slog sig sammen i stører flåder og dannede lokale baser. I England opstod en økonomisk politisk overklasse bestående af danske storfamilier. I år 1066 slutter vikingernes tid med en kulmination bestående af 2 store slag. Vikingerne gik i skibene og sejlede længere ind i landet end de havde været før. Sagaer fortæller at vikingerne først mødte modstand ved Fulford. Vikingerne tilbød atter englænderne at betale dem i sølv og guld for fred, men det skulle vise sig, at englænderne kom til at betale i noget mere dyrebare, da de afslår og må betale med mange tusind døde.

Den 20. September 1066 går de nordlige jarler i krig mod vikingerne i slaget ved Fulford. Vikingerne slog ihjel uden nåde, og blev stærkere i kampens vanvid. Englænderne brugte ordet ”Berserk”³ om dem. Flere hævdede, vikingerne var beruset og på svampe under disse brutale slag. Et øjenvidne til denne episode udtalte sig til en præst, om at åen blev så fuld af lig, at vikingerne kunne gå barfodet over. Dette skulle blive enden på første slag. Hvorefter Harald ,som var hærråder, delte sin hær op. En tredjedel af hæren måtte bevogte skibene ved Rica-Halh. To tredjedele slog lejr for vinteren ved Stamford bridge. Den engelske hær mødte da talstærkt op ved Stamford bridge, hvor vikingerne befandt sig dårligt bevæbnet og uforberedt efter en lang legendarisk march. Vikingerne tabte slaget og deres tid var definitiv slut.⁴

³Berserk: Oldnordisk for kriger der gribes af blindt raseri.

⁴Overstående afsnit baseret på: https://www.google.dk/search?q=vikingernes+invasion+af+england+700&oq=vikinger&aqs=chrome.1.57j59l3j61l2.2905&sugexp=chrome,mod=12&ie=UTF-8#q=vikingernes+invasion+af+england+drk&safe=active

linket af baseret på en dokumentar serie fra BBC.

Analyse:

Vikingernes indflydelse på England

I Kilde 40: The Peterborough Chronicle finde vi en engelsk beretning om Sven Tveskægs indflydelse på England. Krønikeren giver os et tydeligt billede af vikingernes indflydelse, som englænderne faktisk var fuldstændig underlagt i en kort periode. ”…Og hele Nationen anerkendte ham som deres retsmæssige konge”⁵. Gennem kilden kan man virkelig fornemme Englands frygt for vikingerne, bl.a. beskriver kilden en af lederne fra den engelske hær. ”En meget stor hær blev nu samlet fra Wiltshire og Hampshire og rykkede resolut mod fjenden. Ealdorman Ælfric skulle føre hæren, men han brugte sine gamle kneb. Så snart de var så nær, at parterne kunne se hinanden, lod han, som om han var blevet syg. Således lod han sine folk i stikken, skønt han efter aftale skulle føre dem. Som ordsproget lyder: ”Når føreren er fej, er hele hæren ilde faren.””⁶. Denne kilde viser hvor angstfulde man var for vikingerne, hvis hær føreren, som skulle vise sig som et stærkt eksempel, ikke engang tør at stå over for fjenden, var hæren fortabt. I starten af kilden får vi af vide, at den engelske konge lader alle danske dræbe, som befinder sig i England ”De gik så ind på dette og fik udbetalt 23.000 pund… Dette år lod kongen alle danske, som var i England dræbe (udsagn),  på St. Briccius dag”⁷. Denne massakre blev dog kun af begrænset omfang. Alligevel lykkedes det englænderne at dræbe Sven Tveskægs søster og svoger, hvilket måske har givet ham mere blod på tanden til at fortsætte angrebene og svækket hans tillid til Englands løfter. Det skulle vise sig ikke at gavne England i det lange løb ”Dog til trods for al våbentilstand, fred og tribut drog de alle vegne frem i skarer og hærgede; de fangede og dræbte vores stakkels folk …”⁸. Vikinger var tydeligvis englændernes værste mareridt. Havet bragte vikingerne rundt som spøgelser, der lige pludselig dukkede op. ”Når fjenderne var i øst, hold man hæren i vest. Når de var i syd, var vor hær i nord. Hvor end vikingerne befandt sig, havde de skabt så meget rædsel, at englænderne var nødsaget til at give dem gidsler, klæder, penge og dyr for at holde sig på god fod med vikingerne.

Ud over Vikingernes brutalitet og undertrykkelse af Englænderne har vikingerne haft større indflydelser på England end som så. Både mønterne (kun fra samtiden), sproget og byerne har været præget af vikingerne.

⁵ Carl H. Sørensen: Vikinger og togter (side 115)

⁶ Ibid. (side 112)

⁷ Ibid (side 112)

⁸ Ibid (side 113)

fig. 2⁹ viser et moderne kort over Lincilnshire. En central del af det gamle Danelagen. Over 50% af de afsatte navne er af dansk oprindelse. Der findes omkring 800 bebyggelser med den danske endelse –by

I udgravninger i omegnen af York, har man også fundet bebyggelser, der med sikkerhed kan udpeges som skandinaviske.

Selv den dag i dag finder, man det skandinaviske sprog i England.

f.eks. i denne tilfældige tekst.

”I am confused. Can we go back just a bit?…I felt that you were saying that sometimes the best help we can give people is to leave them alone.”¹⁰

her er bare et kort uddrag fra en engelsk tekst, som viser at ca. 1/3 af ordne har skandinavisk afstamning.

Alone- alene

Can-kan

We-vi

Sometimes- sommetider

Vikingekongerne i York slog også selv sølvmønter, som englænderne har handlet med, det gjorde at vikingerne ikke kun præget dem gennem vold og plyndring med også i hverdagen gennem handel og andet.¹¹

⁹ Carl H. Sørensen: Vikinge togter (side 99)

¹⁰Neale D. Walsch: Conversations with God, book two; (side 73)

¹¹Overstående afsnit baseret på Carl H. Sørensen: Vikinge togter (side 100)

Kilde 27: Lindisfarende er skrevet af Alkuin af York. Han var engelsk præst. Kilden stammer fra en række breve, der omhandler angrebet.

Vikingernes første konkrete og mest berømte overfald fandt sted i Nordengland den 8. Juni 793, på den hellige Ø Lindisfarne. Kilden præsentere Vikingerne, som nogen barbariske hedninger, hvis kræfter var umenneskelige set fra præstens synspunkt ”Ej heller ville man have troet, at et sejlads af den art kunne forkomme”¹². Ordet umenneskelig må siges at være en god beskrivelse af vikingerne ifølge englænderne i hvert fald. Alene vikingernes tilgang til kristendommen var djævelsk. ”Hedningerne har besudlet de hellige ting, viede til Gud, og udgydt hellige mænds blod i omgangen omkring alteret, lagt huset, til  hvilket vor fortrøstnings er knyttet, øde og i Guds tempel trampet på de hellige mænds legemer, som var det skarn på gaden”¹³. Dette møde med vikingerne beretter tydeligt om vikingers brutalitet, og overskridnings af Englands krigsnormer, da kirken har været en fredet bygning. Vikingernes togter gik jo først og fremmest ud på at skaffe sig værdier. Kirken var ofte det mest beskyttet sted i byen på grund af dens hellighed. Det var derfor også det sted man gemte byens mest kostbare værdier. Man må også gå ud fra at englænderne ikke har regnet med, at nogen turde og kunne finde på at plyndre et så helligt sted, men det turde vikingerne godt. (De kendte ikke til guds vrede).

Vikingernes metoder for at tjene penge har også mange gange være udspekuleret. I kilde 28:Cordex Aureus (Den gyldne bog)¹⁴ forstår vi at vikingerne stjæler en pragtudgave af de nye testamente, måske med afpresning for øje. Vikingerne må have vidst at bogen havde en hvis værdi, da den består af bemalede pergamentsider. På dette tidspunkt var man i Norden ikke  vandt til denne slags skriftlige nedfældninger. Bogen bestod af 193 blade, alene det fortæller at værdien af bogen var høj. ”… Jeg alderman Ælfred, og Werburg, min hustru, har erhvervet denne bog fra en hedensk hær med vore rette penge, det er, men rent guld”¹⁵ Det viste sig også at handlen med bogen skulle være vikingerne gunstig.

fig. 3 – Et gravmonument fra klosteret på den hellige ø, Lindisfarne. Stammer ca.  fra 900 tallet og forstiller vikingernes angreb i år 793. På Stenens sidder kan man se, at englænderene har forbundet vikingerne med dommedag.

¹²Carl H Sørensen; Vikinger og togter (side 81)

¹³Ibid (side 81)

¹⁴Ibid (side 81)

¹⁵Ibid (side 81)

Vikingeskibene

Som jeg kom ind på tidligere, har vikingeskibet i sig selv været den primære forudsætning for invasionen af England. ”Skibene har navne, og de opfattes næsten som levende væsner og deres udseende beskrives ganske detaljeret. F.eks. deres udsmykning og bemaling”¹⁶.

I Oslofjorden har man fundet et vikingeskib bygget kort før år 900 og langs skibets ræling har der siddet 64 skjolde. I båden fandt man 16 årehuller hvilket tyder på der har været dobbeltbemanding ved årene. Skibet har altså været bygget til at sejle lange distancer og evt. erobre England. Skibenes massive størrelse og mængden af skibe tyder på, at togterne har krævet et stort mandskab. Når man tænker på, at vikingerne i år 1066 sejlede 300 mil over åbent hav med i alt 200 skibe til England, må mandskabet ha været stort. Blandt de 200 skibe har der også sejlet mindre handelsskibe, der var i stand til at fragte en vægt på i alt 20-25 ton.¹⁷

Jeg vil ikke drage nogen konklusion af hvor mange mennesker der har været, men det giver en godt ide om hvor mange vikinger de var på en togt. Hvis der har været 150 krigsskibe og 50 handelsskibe på denne togt til England har de omtrent været 10.000 mennesker.

Navigationsinstrumenter har vikingerne egentlig ikke haft til rådighed. Det galt om at forlade kysten det rigtige sted og på det tidspunkt , hvor vinden var gunstig. Hvis vindretningen skiftede kunne det aflæses på skibsfløjen. Skibsfløjen er en tynd bronzeplade, som er hængslet til en lodret akse, og bevæger sig i vindens retning.

Fig. 4 – forstiller skibsfløjen i

bronze

Ikke kun i krig har skibet spillet en central rolle. Troen på, at skibet sejlede én til dødsriget var en tro alle vikinger delte. På begravelsespladsen ved Lindholm høje ved Ålborg er 134 grave ud af 700 formet som skibssætninger¹⁸.

Fig. 5 – Bayeux tæppe,

Hvor man kan se  hvor

imponerende

vikingeskibenes farvede

sejl og udformning har

taget sig ud.

¹⁶Carl H Sørensen; Vikinger og togter (side 43)

¹⁷Overstående afsnit baseret på: https://www.google.dk/search?q=vikingernes+invasion+af+england+700&oq=vikinger&aqs=chrome.1.57j59l3j61l2.2905&sugexp=chrome,mod=12&ie=UTF-8#q=vikingernes+invasion+af+england+drk&safe=active

linket af baseret på en dokumentar serie fra BBC. (set den 29-09-13)

¹⁸Overstående afsnit baseret på: Arendse og Johnny Thiedecke; De danske vikinger (side 137)

kilde 82 Danelagstraktaten, er et godt eksempel på danskernes  indflydelse i England. Danelagstraktaten deler England om i 2 dele, den engelske og den danske. På den danske side gælder de danske love.

Traktaten består af 5 indgået aftaler blandt de 2 dele af England og er en fredserklæring.

Første punkt handler om hvordan de 2 områder er afgrænset. (kan ses på fig. 1).

Dernæst sætter de værdien af en englænders liv tilsvarende en danskers. Derefter nævner de nogen handelsbetingelser, som skulle sikre fred.

Traktaten er et tydeligt bevis på at vikingerne har haft en enorm indflydelse på England, hvor den danske mand er ligeværdig med den engelske. ¹⁹

Perspektivering :

Vikingetiden må siges at have spillet en stor rolle i den danske historie.

I dagens Danmark mærker man ikke meget til den store erobring af England, som fandt sted i vikingtiden, der nok de færreste der tænker over det. Alligevel er det en tid, som mange ser tilbage på som Danmarks storhedstid og en tid de, de som dansker er stolte af.

Danmark havde mange problemer igennem 1800-tallet. De tabte Norge og dele af København brændte ned under det københavnske bombardement. Danmark gik fallit og i 1864 tabte de krigen mod Tyskland i slaget om Slesvig-Holsten. Kort sagt Nationen havde alvorlige problemer.

Vikingernes storhedstid blev i slutningen af 1800-tallet, brugt til at opmuntre den danske befolkning og sprede nationale følelser.  Der blev skrevet sange, bøger og malet billeder. Et af de mest kendte eksempler er nok H.C. Andersens ”I Danmark er jeg født”.

”Engang du herre var i hele Norden,

bød over England, – nu du kaldes svag,

et lille land, og dog så vidt om jorden

end høres danskens sang og mejselslag.

Du danske, friske strand,

plovjernet guldhorn finder,

Gud giv dig fremtid. som han gav dig minder!

Dig elsker jeg! – Dig elsker jeg!

Danmark, mit fædreland!”²⁰

¹⁹Overstående afsnit baseret på – Arendse og Johnny Thiedecke; De danske vikinger (side 155)

²⁰Carl H Sørensen; Vikinger og togter (side 7).

Et andet eksempel er Nationalsangen ”Der er et yndigt land” af Adam Oehlenschläger.

”Der sad i fordums tid

de harniskklædte kæmper,

udhvilede fra strid

udhvilede fra strid.

Så drog de frem til fjenders mén,

nu hvile deres bene

bag højens bautasten,

bag højens bautasten.” ²¹

I begge tekster bliver der refereret til Vikingernes togter .

Sangene fremstiller vikingerne, som alt andet end svage, nemlig nogle danskerne i dag ser op til.

I nutidens kulter i Danmark finder man stadig tegn Danskerne storhedstid, hvor mere end 100 danske firmaer har søgt prestige hos vikingerne. Hvem kan f.eks. ikke kende den lille viking på Stryhn’s leverpostej. Det er nok de færreste der lægger mærke til det, men vi er ofte omgivet af vikinge inspirerede genstande og andet. Her kan f.eks. nævnes julekalenderen ”Jul i valhal” fra 2003, tegneserien ”Valhalla” fra 1986 og populære vikinge spil i dyrehaven og frederiksund.

²¹http://www.ugle.dk/der_er_et_yndigt_land.html (set 06.10.13)

Konklusion:

Jeg kan nu sammendrage min analyse og mine forbehold. Kildegrundlaget har ikke været optimalt at arbejde ud fra, dog har det givet mig en god ide om hvordan invasionen af England har fundet sted. Jeg kan konkludere, at vikingernes invasion af England har betydet en kolossal ændring for Danmark. Det er en tid vi ser tilbage på med fryd, og stadig den dag i dag dyrker igennem reklamer, underholdning og andet. Jeg kan derudover konkludere, at det engelske sprog ville have været andeledes, hvis ikke det var for vikingerne. Det er utroligt at tænke på, at det mest talte sprog i verden er engelsk og det sprog har Danmark i højgrad været med til at udforme. Jeg kan også konkludere af den vigtigste forudsætning for Vikingernes ekspansion, var vikingeskibene og det allerede svækkede England.

Til sidst kan jeg konkludere, at de flestes ensidet syn på vikingerne, som nogen brutale kriger, delvist er misforstået. Vikingerne arbejdede, som bønder det meste af deres liv, og et af motiverne for ekspansionen var derfor også bygget på landbrug. På trods af min konstatering er det vigtigt at huske dette kun er en forestilling om hvordan det er foregået. Mine kilder kan være fordrejet og beskrive vikingernes togter ud fra Englands angst fulde blik på vikingerne.

Litteraturliste:

Arendse og Johnny Thiedecke, ”De Danske Vikinger”,2003. Forlag: Pantheon.

Carl Harding Sørensen, ”Vikinger og togter” 1990. Forlag: Gyldendhal.

Carl og Esben Harding Sørensen, ”Danmark i Vikingetiden”, 1979. Forlag: Gyldendhal.

Neale Donald Walsch, ”Conversations with God” 1997.

Internet hjemmesider og billeder :

http://www.ugle.dk/der_er_et_yndigt_land.html (set 06.10.13)

https://www.google.dk/search?q=vikingernes+invasion+af+england+700&oq=vikinger&aqs=chrome.1.57j59l3j61l2.2905&sugexp=chrome,mod=12&ie=UTF-8#q=vikingernes+invasion+af+england+drk&safe=active

linket af baseret på en dokumentar serie fra BBC. (set den 29.09.123)

http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:England_after_886.jpg (05.10.13)

bilag – fig. 6

https://www.google.dk/search?q=Fig.+6+110-%C3%A5rs-jubil%C3%A6um+pakning+fra+FAXE.+Den+vikingesmykker+1-liters+d%C3%A5se+blev+solgt+i+Rusland&safe=active&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ei=X7lRUtbwIanS4QTDg4FI&ved=0CAkQ_AUoAQ&biw=1163&bih=568&dpr=1#q=110-%C3%A5rs-jubil%C3%A6um%20FAXE.%201-liters%20d%C3%A5se&safe=active&tbm=isch&facrc=_&imgdii=_&imgrc=SyKk-L7R2HCIeM%3A%3BSoz1dDJe5eNpRM%3Bhttp%253A%252F%252Fwww.jo-hansen.dk%252Fbeer%252Fbryggerier%252Ffotos.htg%252Ffaxe%252FFaxe_Premium_can1liter_110jahre_back_FA132_2013-tumb.png%3Bhttp%253A%252F%252Fwww.jo-hansen.dk%252Fbeer%252Fbryggerier%252FFaxe.htm%3B40%3B100

(set den 28.09.13)

bilag – fig. 7

https://www.google.dk/search?q=Fig.+6+110-%C3%A5rs-jubil%C3%A6um+pakning+fra+FAXE.+Den+vikingesmykker+1-liters+d%C3%A5se+blev+solgt+i+Rusland&safe=active&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ei=X7lRUtbwIanS4QTDg4FI&ved=0CAkQ_AUoAQ&biw=1163&bih=568&dpr=1#q=valhalla+is&safe=active&tbm=isch&facrc=_&imgdii=_&imgrc=ca1_6E6ijY_MaM%3A%3BbDw6uYInWWKMwM%3Bhttp%253A%252F%252Fwww.tilbudonline.dk%252Fimages%252Ftilbudsaviser_files%252Farticles%252F623125.jpg%3Bhttp%253A%252F%252Ftilbudkatalog.dk%252Ftilbud.asp%253Fid%253D623125%3B284%3B202

(set den 28.09.13)

fig. 8

https://www.google.dk/search?q=stryhns+leverpostej&safe=active&source=lnms&tbm=isch&sa=X&ei=TrxRUoD9GOfW4gSmm4DgCg&ved=0CAkQ_AUoAQ&biw=1163&bih=568&dpr=1#facrc=_&imgdii=_&imgrc=A6n2aAMR0s8lHM%3A%3BKR_o9TzajIdwtM%3Bhttp%253A%252F%252Fpayload.cargocollective.com%252F1%252F1%252F36027%252F1802539%252FNyt%252520Logo_800.jpg%3Bhttp%253A%252F%252Fcargocollective.com%252Fnielsbertelsen%252FStryhns-Leverpostej%3B800%3B500

(set den 28.09.13)