DIO: Det accelererende informationssamfund

Indholdsfortegnelse

Det accelererende informationssamfund

Indledning

Vi er alle efterhånden blevet vant til it-samfundet, og den konstante sprudlende udvikling indenfor teknologien generelt – men hvilke konsekvenser har disse nye teknologiske landvindinger konkret haft på verdenssamfundets udvikling? Og har udviklingen været relevant – har vi fået noget ud af det, i form af bedre levevilkår, eller har den teknologiske udvikling blot banet vej for endnu mere teknisk snilde?

Denne opgave vil behandle det store emne, med en hvis afgrænsning. Først vil den globale udvikling indenfor informationsudveksling blive redegjort, hvorefter der vil blive analyseret hvordan denne udvikling har påvirket hhv. USA og Indien. Til sidst vil der blive vurderet om udviklingen har medført en positiv eller negativ overordnet virkning på de to samfund.

Informationens udvikling

Information i det 19. og 20. århundrede

I det 19. og 20. århundrede skete der store ændringer i verdenen; betydningsfulde konstruktioner blev bygget, som hastigt påvirkede den globale tværgående informationsstrøm. I det 19. århundrede blev først damplokomotivet bygget i 1804[1], den elektromagnetiske telegraf i 1833[2] og telefonen i 1876.[3]^,[4] I 1902 dækkede kommunikationsnetværket hele kloden[5], og dette lagde grund for en stigende informationsudveksling på tværs af kontinenterne.

Hvor at det 19. århundrede var en kæmpe udvikling for kommunikationen, var starten af det 20. århundrede en ligeså stor udvikling indenfor transport. Her blev både flyet bygget i 1903[6], bilerne fik overkommelige priser fra 1908[7] samt dieselslokomotivet blev konstrueret i 1912[8]. Der var herved lagt en grobund for effektiv udnyttelse og videreudvikling af disse landvindinger.

Der foregik altså i det 19. og 20. århundrede en hastig forandring i samfundet i form af at tilbagelægge afstande på kortest mulig tid. Man begyndte at anskue afstande selv, som et variabelt fænomen. Dette var tilfældet, da hvis man kan tilbagelægge en længere afstand i et bestemt tidsinterval end tidligere, ansås afstanden som forkortet. Dette gjorde afstandsfænomet relativt i forhold til hvilket transportmiddel man tog, og uoverskueliggjorde verdenskortet, når afstande ikke skulle måles i antal km., men derimod i relativ tid.

Dog kunne man også argumentere for at det gjorde tiden relativ. Hvis man antog at afstandene var faste, ville en forhøjet acceleration udgøre et kortere tidsinterval, og tiden blev altså formindsket. Denne påstand mundede ud i en forestilling om at et accelererende samfund dermed måtte leve længere, da de tilbagelægger langt flere afstande end tidligere generationer.[9]

Dog er en vigtig pointe at nævne, at farten og accelerationen var kontrollerbar i det 19. og 20. århundrede. En ny flyvemaskine, et tog eller en bil havde en begrænset tophastighed, som kunne måles og sammenlignes. Telegrafen, og senere telefonen, fungerede fra punkt til punkt, og man var som individuel person selv herre over dette opkald, og opkaldet kunne registreres. Det blev ændret ved overgangen til det 21. århundrede, ved kommercialiseringen af internettet.

Internettets indtræden

Ved nærmelsen af årtusindskiftet, hvilket var perioden hvor internettet var i hastig udvikling, var der en ustandselig trang hos mennesket til at vedligeholde denne kontrol over denne hyperaccelerende fart. Dette kommer til udtryk i bogen ”Internettet og vores liv”, skrevet netop i perioden ved den kommercielle overgang til internettet, i 1997. I bogen nævnes bl.a. konkrete eksempler på hvilke grundprincipper vores internetsamfund skal indeholde:

”Hver deltager bør være klar over, hvad han giver, og hvad han håber

på at modtage. (…) Der bør være en metode til at bestemme, hvem der

er med i samfundet, (…) Samfundets regler bør være tydelige, og der bør

være en sanktionsmulighed, hvis de bliver overtrådt.” [10]

Bogen har endvidere hele kapitler omkring denne kontrol: ”Styring”, ”Indholdskontrol”, ”Sikkerhed”, ”Datasikkerhed”, som sammen med resten af bogen angiver det overordnede budskab: Med nettet kommer muligheder, men vi skal kunne kontrollere disse muligheder.

Dog er dette ikke den fælles globale mening – ét land skiller sig især ud fra denne: USA. I bogen ”The Rise of the Network Society”, skrevet i 1996, nævnes den ukontrollerbarhed ikke. I stedet fortælles der om de mange positive konsekvenser internettet har skabt, økonomisk og arbejdsmarkedsmæssigt set. Der berøres også det tidligere nævnte emne omkring tid og rum i denne bog, med samme påstand: tiden går langsommere, da flere ting kan nås indenfor samme tidsinterval. I bogen bliver forklaret, at den stigende acceleration i sidste ende gør tiden ’uendelig’, da tidsintervaller bliver ikke-eksisterende: ”Elimination of sequencing creates undifferentiated time, which is tantamount to eternity”.[11]

Her kan drages en parallel til den første halvdel af det 20. århundredes tankegang, da der her bliver beskrevet, at:

”Hvis rummet tidligere har fungeret som det interval, der adskilte her

fra der, og hvis tiden ligeledes har været det, der adskilte før fra senere,

så findes der med telekommunikationens og lysets hastighed ikke læn-

gere sådanne adskillelser” [12]

Hvor der tidligere var håndfaste fortællinger og handlinger, foregår alt nu i punktlige begivenheder, som skal foregå så hurtigt så muligt, så den tidsmæssige afstand imellem disse skal nærme sig nul.

Samfundsudviklingens påvirken

USA’s accelerende fremdrift

USA var landet, som blev anset som firstmoveren på den teknologiske front. Dette var landet med opfindelsen af det første damplokomotiv[13], morsekoden[14], telefonen[15]^,[16], flyet[17] og masseproduktionen af bilen[18]. Dermed kom det ikke som nogen overraskelse, at internettet også kom til verdenen i dette land.

Et andet element i denne accelerationens samfund var produktivitetsfaktoren. Produktiviteten skulle effektiviseres, og dette foregik bl.a. gennem indførslen af samlebåndsproduktionen, som bl.a. gjorde medarbejderne hos Ford Motors 775% mere effektive i 1914, sammenlignet med 1909.[19] Man anså disse nye teknologiske vidundere til at have magten til at ”ophæve verdens modstand”:

”Elektrisk lys ophæver natten, airconditionering ophæver klimaet,

elektriske maskiner ophæver fysisk arbejde som at pumpe vand eller

male mel.”.[20]

En vigtig konsekvens at nævne, i forbindelse med det hastigt accelerende samfund, var den generelle homogenisering. Dette foregik primært i USA, som så det som en naturlig faktor for at kunne fremme mobiliteten i samfundet, og derved udnyttelsen af den stigende fart af transportmidlerne. Dermed blev indholdet i de enkelte steder irrelevante, da disse afstande blot skulle overvindes hurtigst muligt.[21]

Internettet blev i USA anset som en ny ”guldfeber”, i stil med 1800-tallets vilde vesten. Der var tale om en ny ”frontier”, som skulle overvindes, i stil med koloniseringen af USA. Alle muligheder indenfor det nye medium skulle afprøves, og udnyttes på den mest effektive måde.[22]

Denne besættelse af at ’overvinde’ det nye område gav dog et voldsomt bagslag, i form at it-boblen, som bristede i år 2001. I opløbet til disse år havde USA haft enorm vækst på mellem 4% og 8% på grund af deres entusiastiske tilgang til internettets muligheder, som gav anledning til et enormt salg af aktier indenfor den teknologiske branche. Efter en kæde af begivenheder, én af dem værende Y2K problemet[23], som tvang udgifterne i vejret og fik investorerne til at sælge deres aktier. Dette, og dét faktum at de færreste it-virksomheder egentlig ikke havde noget overskud (investorerne investerede udelukkende på baggrund af spekulation), gjorde at boblen brast. Det medvirkede til at landets BNP-vækst blev så godt som ikke-eksisterende.[24]^,[25],[26]

Indiens it-bølge

Indien har før slutningen af 1990erne ikke været et land i stor fremdrift. I 1970erne boede ca. 80% af befolkningen på landet[27], 45% af landets produktion bestod af landbrug og minedrift[28], hvoraf 70% af landbruget gik tabt pga. dårlige opbevaringsforhold[29] og halvdelen af den 1,2 mia. store befolkning levede i fattigdom.[30] Efter halvfemserne brød it-branchen dog igennem i landet – især ved hjælp af en it-taskforce, som gjorde brugen af it mere tilgængeligt for den almene borger i Indien.[31]^,[32]

Ved årtusindskiftet var de primære erhverv faldet ned til 25% af landets produktion, hvor servicesektoren havde steget fra 33% i halvfjerdserne til ca. 50% ved årtusindskiftet.[33] Fattigdomsandelen var blevet halveret[34], og landets gennemsnitlige BNP har siden gennemsnitligt ligget på omkring 8%.[35]

It bliver ikke kun benyttet indenfor serviceerhvervene i form af callcentre og lignende, men er også blevet benyttet til forbedring af de primære erhvervs effektivitet. Computere er blevet stillet til rådighed for nogle landmænd, så de har større gennemskuelighed i priserne på deres afgrøder – dette har både øget priserne på afgrøderne, øget bøndernes overskud og landarealerne til landbrug er steget.[36] I 2006 udgjorde it-branchen 40% af landets BNP, selvom kun 25% af landets arbejdsstyrke arbejder indenfor dette felt.[37] På fire år, fra 2004-2008, er omsætningen i it-branchen i Indien tredoblet.[38]

I modsætning til udviklingen i USA, har der ikke været et eksplicit krav om homogenisering af landområderne, da det ikke er samme drivkraft, som driver inderne. I USA kunne det virke umådelig vigtigt at vækste for vækstens skyld, og at opfinde nye landvindinger såsom internettet, som blev brugt til at overvinde afstande. Indien benytter i stedet de eksisterende teknologier til at forbedre deres samfund, som derved giver en øget velstand. Indien har altså ikke samme accelerationsfascineret indstilling til samfundet, selvom deres forøgede it-branche uden tvivl vil blive påvirket af denne tendens.

Vurdering og konklusion

Først og fremmest kan det nævnes, som tidligere afsnit også har indikeret, at udviklingen i det amerikanske og indiske samfund er vidt forskellige; primært pga. deres forskellige roller og respektive positioner på ’industrisamfundets tidslinje’. USA er i det 20. århundrede et moderne samfund, hvor der er overskud til at kunne forske og udvikle innovationer såsom internettet, og stadig kunne vedligeholde samfundets standard. Indien er før det 20. århundrede et land drevet af de primære erhverv og plaget af fattigdom.

USA indtog derfor rollen som firstmover, og som landet hvori de nye landvindinger fandt sted, og som derefter bredte sig til resten af verdenen. USA blev derfor drevet af den tidligere nævnte acceleration og at nærme sig en eliminering af afstandsbegrebet. Indien derimod, var konstant tvunget til at sørge for egen overlevelse, og i slutningen af 90erne begyndte de at foretage investeringer i it for at forbedre forholdene i samfundet. Dette fortsatte så, med massive investeringer efter årtusindskiftet, som bidrog til landets eksplosive vækst på 8% i årlig stigning i BNP.[39]

Hvis der fokuseres på de enkelte fordele og ulemper ved denne informationsudvikling i de to lande, vil den ummidelbare klare fordel være den eksplosive vækst, som gjorde sig gældende i begge lande, og som stadig er aktuel i Indien i dag.[40] Denne vækst har dog givet bagslag i USA, da væksten ikke byggede på det samme som i Indien. Væksten i USA byggede på den store entusiasme omkring it-branchen, og de massive indkøb af it-aktier – selvom de fleste it-virksomheder ikke havde noget reelt overskud.[41] Indien derimod, har udnyttet it-ressourcerne konstruktivt og investeret en masse i nye it-virksomheder og samfundets generelle brug af it.[42] Der er derfor ikke tale om et udelukkende fokus på internettet, men snarere at bruge internettet som et redskab til udvikling på den teknologiske front – internettet bruges ikke kun fordi at det er nyt og smart, men fordi at det er brugbart.

Ulemperne for udviklingen kan ses tydeligt på USA. Først og fremmest en stor økonomisk nedgang ved bristen af it-boblen, som også påvirkede alle USA’s handelspartnere verden over. Udover dette er der også stressfaktoren; når så mange amerikanere har et så stort fokus på at alting skal gøres på hurtigst mulige måde, udløser dette ofte stress. I 1999 svarede 40% af amerikanerne at deres arbejde var meget stressfyldt og 26% blev ofte stressede[43]. Til sidst kan også nævnes homogeniseringen, som kan diskuteres om dette er en fordel eller ulempe. Umiddelbart så er det en fordel i forhold til at det er lettere for amerikanerne at handle med andre amerikanere, ligegyldigt hvorhenne i USA de er, da deres forhold og levevis er blevet mere ensartede. Det kan dog diskuteres hvilke negative kulturelle følger homogeniseringen kan have.

På sigt vil Indien opleve negative følger af deres stigende samfundsudvikling ved et værre klima, efterhånden som en større andel af den enorme befolkning får råd til biler i landet. Indien vil muligvis også opleve nogle af de amerikanske tendenser med en stigende fartfiksering, men dette er udelukkende spekulation. Udover disse forventninger, har Indien ikke været udsat for en brøkdel af USA’s ulemper indenfor udviklingen. Ellers er Indien blot ikke nået op på USA’s stadie og tilhørende problemer endnu.

Metoder

I min metodiske overvejelser havde jeg et behov for at belyse udviklingen i informationssamfundet, for at behandle det kritiske accelerationselement indenfor dette emne. En udvikling kræver således en historisk tilgang til emnet, hvorfor jeg besluttede mig for at inddrage de samtidshistoriske og humanistiske metoder. Udover at kunne få et historisk perspektiv ind over emnet, ville jeg således også kunne benytte mig af en kildekritisk vinkel på den litteratur, jeg skulle indhente.

Der var derfor bøger vedrørende den amerikanske såvel som den indiske kultur, skrevet af amerikaner- og inder-entusiaster, der rummede en masse subjektivitet, som ikke var målet. Da jeg gerne vil komme rundt om dette emne med en objektiv vinkel, har jeg brugt artikler skrevet af danske professorer som primære kilder. Artiklen ”Tomorrow was Yesterday”[44], skrevet af Dorthe Gert Simonsen, professor på Københavns Universitet indenfor bl.a. historie, giver et godt overblik over den accelerationsteori, der blev benyttet i det 19. og 20. århundredes samtid. Hendes historiske baggrund gør hende også troværdig.

”Samlebåndet og det Accelerende Amerika”[45], skrevet af professor i historie, kultur og samfundsbeskrivelse David Nye, forklarer accelerationens påvirkning fra og på USA. Hans stilling som behandler af alle tre fag der alle er betydningsfulde ift. problemstillingen gør denne artikel meget brugbar, og gør ham troværdig omkring hans viden.

Charlotte Kroløkke, lektor i Kulturstudier på Syddansk Universitet, har skrevet artiklen ”Internettets vilde web-vesten, lovløshed og pionerpiger”[46] omkring dét at amerikanernes holdning til internettet kan sammenlignes med 1800tallets guldgravere. Hendes kulturmæssige viden er brugbar indenfor netop denne kulturændring i det amerikanske samfund.

Til at belyse overgangen til det internetbaserede samfund er benyttet to bøger. Den første, ”Internettet og vores liv”[47], er skrevet af Esther Dyson. Hun er en schweizisk journalist og kommentator indenfor ny digital teknologi. I og med at hun er kommentator giver det hende en kritisk vinkel på emnet. Den anden bog, ”The Rise of the Network Society”[48], er skrevet af den spanske sociolog Manuel Castells, som har tilbragt halvedelen af hans liv i USA, og kan derfor komme med en amerikansk mening på overgangen til internettet. Da bogen også er engelsk, giver dette også et engelsk-fagligt materiale at arbejde med.

For at kunne få et informationsgrundlag om Indien, er bogen ”Indien – Verdens næste stormagt”[49] valgt, skrevet af historikeren Thomas Sehested. Bogen er primært valgt på grund af dens aktualitet, da den er skrevet i 2010. Den har dog nogle subjektive elementer i sig, som han også nævner i hans indledning, men han prøver så vidt muligt at se på begge sider i hans udtalelser. Derved ser jeg ikke alle påstande i bogen som værende sande, og vil derfor bruge flere kilder fra internettet, for at være sikker på hans påstande.

For at komme med konkrete sammenligninger af USA og Indiens udvikling, er også taget udgangspunkt i statistisk materiale. Til dette formål er valgt hjemmesiden www.tradingeconomics.com, som indeholder data fra 232 lande, er grundlagt af Anna Fedec og Antonio Sousa, begge med en økonomisk master-uddannelse, som derved gør siden til en pålidelig kilde.

Refleksion

I dette DIO-forløb har jeg lært en del om hvordan enkelte begivenheder globalt set kan påvirke resten af verdenen – hvordan næsten alle lande er ’koblet sammen’ i et netværk. Jeg kendte en del til globaliseringsbegrebet i forvejen, men jeg har dog lært noget omkring hvordan internettets udbredelse virkelig har skudt denne udvikling i vejret, med de positive og negative følger deraf. Jeg ville gerne have kunne komme mere i dybden med emnet og grave ned i de enkelte detaljer, men jeg blev nødt til at afgrænse mig pga. tids- og sidetalskravet.

Undervisningen i DIO-forløbet har mindet meget om den normale undervisning – der var ikke de store forskelle på formen. Selve opgaveskrivningsperioden har også mindet en del om skrivningen af studieretningsprojektet, så der var ikke tale om nogen ’ny’ undervisningsform som sådan, for mig. Det hjalp dog til hurtigt at få fokus på selve emnet og ikke at skulle bruge kræfter på undervisningsformen, da vi var underlagt stramme tidskrav i både undervisningsforløbet såvel som skriveperioden.

Jeg har dog nydt at det er en individuel opgave, som giver mig større muligheder for udfoldelse og fordybelse, og at jeg havde mulighed for at arbejde i min egen arbejdsrutine. Gruppearbejde føler jeg hæmmer mig mere end det gavner, da jeg ikke har samme grænseløse tilgang til emnet ved gruppearbejde, og min lyst til fordybelse er ikke altid gensidig.

Ved arbejdet i dette forløb lagde jeg ud med at finde litteratur, som kunne have nogle relevante delementer i sig, som jeg kunne bruge. Jeg startede derfor med at skaffe en masse bøger, og derefter udføre en screeningproces til fravælgelse af de irrelevante. Derefter læste jeg de kapitler i bøgerne, som relaterede sig til min problemstilling og udarbejdede en disposition. På dispositionen havde jeg også angivet et cirkasidetal for hvert afsnit, da det giver mig et godt overblik over hvad jeg skal have fokus på, og jeg læner mig oftest op ad en sådan disposition ved store projekter.

I forløbet er jeg blevet bedre til at forholde mig kritisk til kilder, både med hensyn til forfatterne og ophavsmændene til netbaserede kilder, men også i forhold til indholdet i kilderne. Jeg er blevet bedre til at finde det relevante indhold i tekstmaterialet, så jeg minimerer spildtiden i at læse en masse irrelevant.

Overordnet set siden første studieområde i 1.g, har jeg udviklet mig enormt som studerende. Jeg er blevet meget bedre til at få et overblik over opgaver og de tidsmæssige omfang. Jeg er blevet bedre til at vedligeholde fokuset på opgaverne, når de skulle laves. Jeg føler mig langt mere forberedt til en videregående uddannelse nu, end jeg gjorde i 1.g, da min selvstændighed og individualitet er steget markant – dette kommer også til udtryk ved min opgaveløsning og i undervisningen.

Jeg har erfaret igennem min skolegang på gymnasiet, at noter og notatteknik er essensielt i visse fag. Dette er primært fag med konkrete fagtermer og metoder, som skal bruges løbende. I fag som matematik og erhvervsret har jeg haft stor gavn af notater, da de samme teorier skal bruges igen og igen, og bøgerne ikke er optimale som hurtige opslagsværk. I dansk, hvor analysemodeller ofte bliver brugt, har jeg dog ikke taget noter, da vi har et klart overblik over alle disse på www.textanalyse.dk.

Kildeliste

“Tomorrow was Yesterday” – Hastighedsfascination i det 20. århundrede [Artikel] / forf. Simonsen Dorthe Gert // Hastværk – moderne fart og tempo. – Juni 2005. – s. 5-27.

American Steam Locomotives [Online] // Steamtown. – 14. Februar 2002. – 28. Marts 2011. – http://www.nps.gov/history/history/online_books/steamtown/shs2.htm.

Diesel Locomotive [Online] // Wikipedia. – 17. Marts 2011. – 28. Marts 2011. – http://en.wikipedia.org/wiki/Diesel_train.

Dot-Com Bubble [Online] // Wikipedia. – 27. Marts 2011. – 28. Marts 2011. – http://en.wikipedia.org/wiki/Dot-com_bubble.

Ford Model T [Online] // Wikipedia. – 27. Marts 2011. – 28. Marts 2011. – http://en.wikipedia.org/wiki/Ford_Model_T.

History of the Telephone [Online] // Wikipedia. – 18. Marts 2011. – 28. Marts 2011. – http://en.wikipedia.org/wiki/History_of_the_telephone.

India GDP Growth Rate [Online] // Trading Economics. – 28. Marts 2011. – http://www.tradingeconomics.com/Economics/GDP-Growth.aspx?Symbol=INR.

Indien – Verdens næste stormagt [Bog] / forf. Sehested Thomas. – København : L&R Business, 2010.

Information Technology (IT) Revolution in India [Online] / forf. Nishant Kamaal // Associated Content. – 23. Februar 2009. – 28. Marts 2011. – http://www.associatedcontent.com/article/1488794/information_technology_it_revolution.html?cat=15.

Information Technology in India [Online] // Wikipedia. – 12. Marts 2011. – 28. Marts 2011. – http://en.wikipedia.org/wiki/Information_technology_in_India.

Internettet og vores liv – Release 2.0 [Bog] / forf. Dyson Esther. – [s.l.] : Munksgaard, 1997.

Internettets vilde web-vesten, lovløshed og pionerpiger [Bogsektion] / forf. Kroløkke Charlotte // Apokalypsens Amerika / forfatter Rendix Mia og Krohn Jakob. – Odense : Syddansk universitetsforlag, 2007.

Market Crashes: The Dotcom Crash [Online] / forf. Bettle Andrew // Investopedia. – 11. Marts 2000. – 28. Marts 2011. – http://www.investopedia.com/features/crashes/crashes8.asp.

Milestones of Flight [Online] // Smithsonian National Air and Space Museum. – 28. Marts 2011. – http://www.nasm.si.edu/exhibitions/gal100/wright1903.html.

National Task Force on Information Technology and Software Development [Online] // It Taskforce. – 8. August 1998. – 28. Marts 2011. – http://it-taskforce.nic.in/bbr2/.

På vej mod vidensamfundet – Fra grusvej til informationsmotorvej [Bogsektion] / forf. Østrup Kim // <Kommunikation erstatter transport> – Den digitale revolution i danske forskningsbiblioteker 1980-2005 / forfatter Nielsen Erland Kolding, Nielsen Niels Christian og Larsen Steen Bille. – København : Museum Tusculanums Forlag, 2005.

Samlebåndet og det accelererende Amerika [Artikel] / forf. Nye David // Hastværk – moderne fart og tempo. – Juni 2005. – s. 47-59.

Shaping the Internet Age [Online] / forf. Gates Bill // Microsoft. – December 2000. – 26. Marts 2011. – http://www.microsoft.com/presspass/exec/billg/writing/shapingtheinternet.mspx.

Stress… At Work [Online] // Centers for Disease Control and Prevention. – 1999. – 28. Marts 2011. – http://www.cdc.gov/niosh/docs/99-101/.

Telegraphy [Online] // Wikipedia. – 23. Marts 2011. – 28. Marts 2011. – http://en.wikipedia.org/wiki/Telegraphy.

The History of the Telephone – Alexander Graham Bell [Online] / forf. Bellis Mary // About.com. – 28. Marts 2011. – http://inventors.about.com/od/bstartinventors/a/telephone.htm.

The London & North Eastern Railway Encyclopedia [Online] // The Gresley A4 Pacifics. – The London & North Eastern Railway. – 26. Marts 2011. – http://www.lner.info/locos/A/a4.shtml.

The Pictorial Encyclopedia of Railways [Bog] / forf. Ellis Hamilton. – [s.l.] : The Hamlyn Publishing Group, 1968.

The Rise of the Network Society [Bog] / forf. Castells Manuel. – Malden, Massachusetts : Blackwell Publishers Inc., 1996.

United States GDP Growth Rate [Online] // Trading Economics. – 28. Marts 2011. – http://www.tradingeconomics.com/Economics/GDP-Growth.aspx?Symbol=USD.

Year 2000 Problem [Online] // Wikipedia. – 28. Marts 2011. – 28. Marts 2011. – http://en.wikipedia.org/wiki/Year_2000_problem.

[1] Ellis, Hamilton: “The Pictorial Encyclopedia of Railways” – s. 12

[2] http://en.wikipedia.org/wiki/Telegraphy

W. Pohl (1924): „Einführung in die Physik, Vol. 3“

[3] http://inventors.about.com/od/bstartinventors/a/telephone.htm

[4] http://en.wikipedia.org/wiki/History_of_the_telephone

[5] http://en.wikipedia.org/wiki/Telegraphy

W. Pohl (1924): „Einführung in die Physik, Vol. 3“

[6] http://www.nasm.si.edu/exhibitions/gal100/wright1903.html

[7] http://en.wikipedia.org/wiki/Ford_Model_T

[8] http://en.wikipedia.org/wiki/Diesel_train
Churella, Albert J. (1998): “From Steam to Diesel: Managerial Customs and Organizational Capabilities in the Twentieth-Century American Locomotive Industry” s. 15

[9] Simonsen, Dorthe: ””Tomorrow was yesterday”” – “Hastværk – moderne fart og tempo” s. 10-12

[10] Dyson, Esther: “Internettet og vores liv – Release 2.0” – s. 47

[11] Castells, Manuel: “The Rise of the Network Society” – s. 494

[12] Simonsen, Dorthe: ””Tomorrow was yesterday”” – “Hastværk – moderne fart og tempo” – s. 16

[13] http://www.nps.gov/history/history/online_books/steamtown/shs2.htm

[14] http://en.wikipedia.org/wiki/Telegraphy

W. Pohl (1924): „Einführung in die Physik, Vol. 3“

[15] http://inventors.about.com/od/bstartinventors/a/telephone.htm

[16] http://en.wikipedia.org/wiki/History_of_the_telephone

[17] http://www.nasm.si.edu/exhibitions/gal100/wright1903.html

[18] http://en.wikipedia.org/wiki/Ford_Model_T

[19] Nye, David: ”Samlebåndet og det Accelererende Amerika” – ”Hastværk – moderne fart og tempo” s. 53

[20] Ibid, s. 55

[21] Ibid, s. 49

[22] Kroløkke, Charlotte: ”Internettets vilde web-vesten, lovløshed og pionerpiger” – ”Apokalypsens Amerika” s. 148-150

[23] Y2K problemet var, at størstedelen af teknologiske apparater ikke kunne vise datoer i det nye årtusind.
Y2K = Year 2000. http://en.wikipedia.org/wiki/Year_2000_problem

[24] http://www.investopedia.com/features/crashes/crashes8.asp

[25] http://www.tradingeconomics.com/Economics/GDP-Growth.aspx?Symbol=USD

[26] http://en.wikipedia.org/wiki/Dot-com_bubble

[27] Sehested, Thomas: ”Indien – Verdens næste stormagt” – s. 44

[28] Ibid, s. 23

[29] Ibid, s. 64

[30] Ibid, s. 73

[31] http://it-taskforce.nic.in/bbr2/

[32] http://www.associatedcontent.com/article/1488794/information_technology_it_revolution.html?cat=15

[33] Sehested, Thomas: ”Indien – Verdens næste stormagt” – s. 23

[34] Ibid, s. 73

[35] http://www.tradingeconomics.com/Economics/GDP-Growth.aspx?Symbol=INR