Indholdsfortegnelse
Indledning
Jeg har valgt at belyse med emnet den danske samarbejdspolitik og modstandsbevægelsen under 2 verdenskrig i perioden 1940-45. Jeg har valgt dette emne, da det er en periode i den danske historie, som interesserer mig rigtig meget, da man har hørt en masse historie om besættelsen, og om hvordan danskerne stod sammen om modstanden mod tyskerne.
I denne periode, var der en stor national følelse i Danmark, danskerne stod sammen, selv om de ikke kunne gøre meget kunne de stadig gøre en lille forskel. Det er denne nationale følelse som er min inspirationskilde.
Redegørende del
Samarbejdspolitikken under den tyske besættelse af Danmark i perioden 1940-1945.
Klokken 4.15 om morgenen den. 9. april 1940 invaderede de tyske tropper Danmark. Dette var begyndelsen på Tysklands besættelse af Danmark.
Men Tyskland havde ikke på hensigt at gå i krig med Danmark. Tyskernes angreb på Danmark var en fredsbesættelse.[1] Tyskland sendte Danmark et løfte om at respektere den danske selvbestemmelse, hvis den danske regering accepterede de tyske vilkår.
Dette gjorde Danmark til et særtilfælde af alle de tyske besættelseslande. Danmark det eneste besættelsesland som ikke kom under fuld tysk besættelse[2].
Allerede på dagen dannede man samlingsregeringen af alle de mest betydningsfulde partier i Folketinget. Det var denne regering som førte forhandlingerne og samarbejdet med Tyskland, den mest centrale rolle var udenrigsministeren. Da han havde den væsentligste kontakt med tyskerne. Samarbejdet foregik mellem den danske udenrigsminister og den tyske ambassade. Der nåede at være to udenrigsministrer under besættelsen af Tyskland, Peter Munch og Erik Scavenius.
En helt central person bag samarbejdspolitikken var Erik Scavenius. Han overtog igen posten som udenrigsminister efter Peter Munch. Efter han sikkert havde ført Danmark gennem 1. verdenskrig som udenrigsminister.
I forhold til Munch førte Scavenius en mere samarbejdsivrig politik med tyskerne, hans tilgang til politik var at det skulle føres med hovedet og ikke med følelserne.[3]
Scavenius stod meget for skud i de Illegale blade, selv om han var til for at varetage de danske interesser.
Samarbejdspolitikken betød altså at Danmark havde mulighed for at fortsætte deres Demokratiske tilgang til tingene, fastholde en regering, selv stå for domstolene, politiet og militæret, og derved kunne de danske myndigheder stille sig imellem besættelsesmagten og befolkningen, som en form for retssikkerhed[4]. Dette betød samtidigt at det var det danske politi og de danske domstole, som skulle stå for opklaring og forhør i forhold til sabotage og andre modstandshandlinger. Det gjorde også at danske modstandsfolk undgik koncentrationslejrene og dødsstraf.[5]
Tyskerne havde da også deres fordele ved at lave en fredsbesættelse af Danmark. Dette var nemlig en billigere besættelsesordning.[6] Da tyskerne slap for at skulle have folk ned og styre landet, da danskerne selv klarede dette, selvfølgelig med opsyn af tyskerne, samtidigt fik tyskerne også stor gavn af danskernes korn og kød.[7]
Men selv om samarbejdspolitikken var lavet mellem Danmark og Tyskland, brød tyskerne aftaler som Danmark havde vedlagt samarbejdspolitikken. Dette medførte en kæmpe tvivl blandt den danske befolkning, som mente at tyskerne fik for stor indflydelse. Den danske befolkning begyndte at miste troen på den danske suverænitet. Den danske befolkning begyndte at omtale regeringen som ”Tyskvenlig Marionetregering”[8]
Efter Tysklands nederlag til Sovjetunionen ved Stalingrad. Blev samarbejdspolitikken mere og mere intens, tyskerne begyndt at komme med flere nye tiltag til samarbejdspolitikken, dette fik flere og flere danskere til at deltage i modstanden
Hvorfor og hvordan modstandsbevægelsen opstod.
I forhold til mange af de tyskbesatte land, opstod der ikke en modstandsbevægelse i Danmark med det samme. Dette skyldes tyskerne fredsbesættelse og samarbejdspolitikken. Befolkningen havde stadig tiltro til regeringen.[9] Det første tegn på illegal aktivitet, var dog allerede under første besættelses år, da det kom frem at dele af den danske regering sendte informationer til englænderne.[10]
Den første rigtige modstandsbevægelse opstod efter at tyskerne havde forlangte partiet DKP forbudt.[11] Partiet gik under jorden hvorefter de begyndte at fremsende flyveblade og en illegal presse (Land og Folk).[12] DKP oprettede en frontorganisation og bladet ”Frit Danmark” i foråret 1942[13]. Frit Danmark var et forsøg på at skabe mistillid til samarbejdspolitikken.
Samtidigt iværksatte DKP også Danmarks første sabotageaktion mod tyskerne, som var begyndelsen på modstandsbevægelsens spredning.
Selvom mange danskere støttede samarbejdspolitikken, var danskeren selvfølgelig ikke tilfredse med at være besat. De var stadig utilfredse med at være besat, men dette betød det ikke at man var aktiv i en voldelig modstandskamp. Generelt var der ikke mange danskere som gik ind i kampen mod tyskerne, den danske modstandsbevægelse nåede aldrig over de 2 % af befolkningen.[14] De største modstandsaktioner fandt ikke sted i starten af besættelsestiden. Den rigtige danske modstand begyndte først i den sidste halvdel af besættelsestiden. Hvor tyskerne pressede samarbejdspolitikken meget og fik mere eller mindre fuldbesat Danmark. Dette var de sidste 2 år af besættelsen årene 1943-1945.[15]
Der var mange forskellige former for modstand som danskeren benyttede sig af, nogle skjulte og husede eftersøgte sabotører eller fungerede som kurerer for modstandsfolk, andre stod for de illegale blade og til sidst var der dem som udførte den aktive modstand og sabotage.
Den. 5. maj 1945 om aftenen fik Danmark beskeden om at Tyskland havde overgivet sig. Efter 5 år var Danmark atter et frit land.
Analyse delen
Breve fra modstandsfolk/frihedskæmpere. (Bilag 1 og 2)
I forlængelse af mit emne omkring modstandsfolk eller frihedskæmpere som de også blev kaldt vil jeg gerne inkludere to breve fra nogle danske frihedskæmpere. Begge breve er fundet i bogen ”De sidste timer – Afskedsbreve fra frihedskæmpere 1943-1945”, som er udgivet af Kristeligt Dagblads forlag og Frihedsmuseets Venners forlag.
Det første brev er skrevet af Marius Anton Pedersen Fill (21. maj 1893- 29. juni 1944) til sin kone Gudrun og hans to døtre Gerda og Bitten. Marius skrev brevet den. 29. juni 1944 på dagen hvor han blev henrettet på Ryvangen ved skydning. Marius var starteren af Hvidsten Gruppen.
I brevet siger Marius farvel til sin familie. Han skriver brevet meget religiøs, han kommer med mange bibelske udtryk som ”Vorherre kalder os hjem til sig, og vi faar det godt alle hos ham”, ”men du må bære det i Herrens Navn, og stole paa han, han har hjulpet mig i de sidste dag”, man kan altså se at kirken og det at have noget at tro på har hjulpet ham igennem den største frygt ved at skulle dø. Udover det beskriver han også hvordan han gerne vil huskes ”Vores Fædre faldt med Ære for Danmark og for vores Konge” men som han efterfølgende skriver vil han ikke huskes som nogen helt ”Husk, der er mange, der faldt før os”…”alle har vi gjort, hvad vi kunde, om det kun var for lidt, men vi skammer os ikke” han vil huskes som en almindelig dansker som kæmpede for sit land sammen med mange andre faldende frihedskæmpere.
Han citere også Blicher ”La vos aalti blyv ved de. Faar sit baan ha kinnes ve”, med dette mener han at hans børn ikke skal glemmer hvorfor han faldt som han gjorde, han gjorde det af en grund.
Det andet brev er skrevet af Poul Mackeprang Nielsen (31. december 1922 til 13. marts 1945) til sin ven Asbjørn. Poul tilhørte 14. Nedkastningsgruppe i Silkeborg. Han blev henrettet på Ryvangen den. 13 marts 1945. Han virkede desuden også som instruktør i FDF i Silkeborg.
I dette farvel brev til sin ven Asbjørn starter Poul ud med at beskrive hvad har givet sit liv for ”Jeg har givet mit Liv for det, jeg har kært, nemlig mit Fædreland Danmark og mine Forældre” lige denne sætning beskriver præcis hvad de Danske frihedskæmpere kæmpede for, det var ikke kun for at vise at man var mand nok, det handlede om respekt for det land som man er vokset op i.
Poul har haft en kæmpe fædrelandskærlighed til Danmark som han beskriver i denne enkle men rørende sætning ”Jeg har ment, at jeg ved min beskedne indsats har været med til at føre Danmark til et frit og selvstændigt Land igen. Jeg har givet det bedste, jeg har, nemlig mit unge liv…”.
Dette er nemlig også forskellen fra det foregående brev fra Marius Fill, Poul nåede at se hvordan Danmark blev mere og mere frit, han kunne se forskellen, i forhold til Marius som aldrig nåede at se hvad for en forskel han havde gjort.
De bibelske udtryk går igen og igen i Frihedskæmpernes afskedsbreve, som Poul beskriver her ”Jeg havde ikke selv ventet saa haard en Dom som Dødsdom, men det maa jo være Guds Mening”. Samt citerer de fra kunstnere eller personer som har gjort en forskel i verden, Poul citeres i sit brev hvad Luther engang havde sagt ”Det er hverken klogt eller raadeligt at handle i mod sin samvittighed”, det som han mener med dette er at hvis man ikke gør det som man virkelig føler er rigtigt, vil man miste noget af en selv.
Til sidst vil jeg gerne lige komme ind på en anden Frihedskæmper Sven Christian Johannesen. Han var en af de eneste Frihedskæmpere hvis brev ikke blev sendt til hans forældre, i brevet hvor han sagde farvel til sine forældre, havde han givet en redegørelse for hvorfor han måtte handle som han gjorde, Dette var noget tyskerne ikke brød sig om, da det kunne blive et eksempel til andre unge, som rendte med ideen om at blive en Frihedskæmper. Så hans brev blev først til hans forældre nogle år senere.[16]
Filmen ”Hvidsten gruppen” af Anne-Grethe Bjarup Riis
Jeg har til opfølgning på min redegørelse af samarbejdspolitikken og modstandsbevægelsen valgt at inddrage filmen ”Hvidstensgruppen” af Anne-Grethe Bjarup Riis, som jeg vil foretage en analyse af.
Historien:
Hvidsten Gruppen var en danske modstandsgruppe under besættelsen, som håndterede modtagelse af våben, sprængstof og danske agenter, som var oplært til modstandsaktivitet. Disse blev nedkastet af engelske fly. Gruppen befandt sig omkring Hvidsten kro og den mest centrale person var kroejer Marius Fill.[17]
Resume af ”Hvidsten Gruppen”
Filmen starter på Hvidsten kro foråret 1942. Her kommer lægen Thorup, og henvender sig til Marius omkring opstart af modstandsbevægelse i Randers omegnen. Thorup kommer tilbage til kroen i foråret 1943, men denne gang er han ikke alene, han har en dansk agent med, Axel Nielsen, som står for samarbejdet med englænderne. Området omkring Hvidsten kro er blevet udvalgt af englænderne til at være det mest optimale område at starte optrapningen af modstandskampen.
Marius skal samle en gruppe på omkring 8-10 mand som skal være aktiv ved nedkastningerne. Dertil skal han også finde det mest optimale nedkastningssted. Marius samler en gruppe af de personer som han stoler på, her i blandt er både personer til transport, opbevaring og husning af genstande og agenter, som skulle kommer ved nedkastningerne. Nedkastningsstedet bliver i området omkring Allestrupgård, hvor til der var en mose, som var velegnet til at skjule tomme containere fra flyene. Signalet om nedkastningen kom fra BBC radio kanalen omkring 18.15, hvor der blev givet en kode til Marius og hans gruppe fra englænderne.
Tyskerne nåede aldrig at fange dem i aktion eller finde nogle af deres opbevaringer. Marius nåede også at huse flere danske agenter, en af disse kom til at spille en væsentlig rolle for henrettelsen af medlemmer af Hvidsten Gruppen. Dette var Jacob Jensen, som blev taget den.13. december 1943 af Gestapo og blev torturet til at tale over sig.
Den. 11 marts 1944, tidligt om morgen kom Gestapo til Hvidsten Kroen, her blev Marius og næsten hele gruppen arresteret. Otte af Hvidsten Gruppes medlemmer, blev af den tyske domstol dømt til dødstraf d.26. juni og henrettet ved skydning d.29. juni 1944 i Ryvangen.
Jeg vil nu tage de mest centrale personer i filmen og sætte fokus på deres motiver og oplevelser ved at indgå i Hvidsten Gruppe.
Marius Fill var kroejer af Hvidstenskro, han var byens mand, kendt af alle omkring Hvidsten kro. Han påtog sig uden tøven opgaven omkring samling af gruppe og lokalisering af nedkastningspunktet, Marius havde aldrig haft ondskab forbundet med tyskerne, ikke engang kort inden hans henrettelse. Han var bare en mand som mente at et land er bedst når det er frit. Han var patriot. Marius blev henrettet ved skydning.
Gudrun Fill var kromutter og kone til Marius Fill, sammen havde de sønnen Niels Fill og Døtrene Tulle, Gerda og Bitten. Det var Gudrun, Marius kom til da der skulle tages en beslutning om han skulle tage opgaven, hun var ikke et sekund i tvivl om at det var en opgave man skulle tage i mod, med brystet skudt frem. Gudrun eneste rolle ved modstanden var at hun var med til at huse modstandsfolk. Hun var med til at skrive om benådning til Christian d. 10, som dog aldrig kom igennem.
Gudrun undgik også fængsel, hun fik til ansvar at passe på deres mindste datter Bitten og hendes barnebarn Gulle.
Niels Fill var søn til Marius og Gudrun. Han oplevede allerede på landbrugsskolen i København om folk, som var i modstandsbevægelsen. Han havde sine bekymringer omkring sin fars beslutning, men besluttede alligevel til sidst at slutte sig til gruppen. Niels var aktiv ved nedkastningspunktet, han var med til at styre hvordan hele aktionen gik ved nedkastningsøjeblikket. Niels blev sammen med sin far skudt af tyske soldater.
Tulle og Gerda Fill de to døtre som var aktive i modstanden, Tulle stod for husning af soldater, samt alarmering af de andre medlemmer, når tyske tropper kom. Gerda derimod var mere involveret, hun var til stede ved nedkastningerne, hun stod vagt ved vejen, men Gerda stod dog også for oplæring af de danske soldater, hun skulle lære dem at tale som de var fra egnen. Både Tulle og Gerda blev taget med den. 11. marts 1944 da Gestapo arresterede medlemmer. De endte dog kun med henholdsvis 4 og 2 år. Tulle nåede at skrive et berømt brev til Wagner Best, hvor hun ytrede sine meninger omkring hans og Tysklands håndteringer af patrioter, og hvordan de unge ville gøre oprør i fremtiden.[18] De blev senere sendt til Tyskland hvor de da krigen sluttede kom med De Hvide Busser hjem til Danmark. Tulle kom sig aldrig over at havde mistet sin mand, sin far og sin bror ved henrettelsen af de otte medlemmer, hun kom aldrig ud af 2 verdenskrig før hun døde.
Mange af Hvidsten Gruppens medlemmer havde aldrig troet de skulle være medlem af en aktiv modstandsbevægelse. Mange af de mænd som blev henrettet var familiefædre, de vidste godt der var en risiko ved at være modstandsfolk. Men de havde alligevel ikke lyst til at bare stå i baggrunden, de ville hjælp til. De ville gøre en forskel, de ville ikke bare stå passivt og se på at tyskerne pressede Danmark. Hvidsten Gruppens medlemmer havde en høj grad af fædrelandskærlighed.
Nogle af temaerne som berør filmen er moderlandskærlighed/national følelse, modstand, sammenhold og frihed. Disse er de mest væsentlige temaer i filmen efter min overbevisning. Moderlandskærligheden eller nationalfølelsen, da det er det som får de fleste af medlemmerne til at slutte sig til. Dertil er der også sammenholdet, ved at man som dansker står sammen mod overmagten, og ikke bare ligger sig ned ”selv om der er sorte skyer over Danmark” citeret Marius Fill. Modstanden og kampen om frihed for danskerne, friheden var jo det som det hele handlede om. Danmark skulle være fri og dette skete kun hvis tyskerne tabte krigen til de allierede eller hvis danskerne gik i mod tyskerne. De første skete og det sidste kunne meget muligt være sket hvis ikke tyskerne havde overgivet sig i 1945.
Perspektiverende del
”Man binder os på mund og hånd” af Poul Henningsen (Bilag 3)
Som opfølgning på mine breve fra Frihedskæmperne vil jeg gerne perspektivere til sangen ”De binder os på mund og hånd” af Poul Henningsen, PH skrev denne sang med et anti-nazistisk budskab i. Sangen handlede nemlig om tyskernes undertrykkelse af danskerne, sangen var skrevet som en helt normal sang, men den havde et indhold som kun danskerne kunne forstå den fulde mening af. PH camouflere sangen så det lød som om sangen handlede om erotik og ægteskab.
Nogle af eksemplerne på hvordan han camoufleret teksten er ”Man binder os på mund og hånd,
Men man ka’ ikke binde ånd” han beskriver her, at det kan godt være tyskerne har magten over Danmark, men de vil aldrig kunne stoppe den national følelse som danskerne har, det sammenhold som binder danskerne sammen.
Dette kunne også ses når sangen blev spillet i de danske sale, rejste alle danskere sig op under sidste strofe som et udtryk for at de støttede den danske modstand.[19]
Poul Henningsen var den første af de danske kunstnere som gik mod nazismen, første gang PH advarede mod nazismen var i 1930’erne, han gav tyskerne en sviner i hans bog ”Hvad’ mæ kulturen” og advarede mod deres latente fascisme. Han blev dog nød til at nedtone kritikken under besættelsen, han blev overvåget og hans tekster blev underlagt censur.[20]
Kaj Munks prædiken i Vedersø Kirke d.1. januar 1944 (Bilag 4)
Udover ”Man binder os på mund og hånd” af Poul Henningsen vil jeg også gerne perspektivere mit emne med Kaj Munk, og hans prædiken i Vedersø Kirke, 1. januar 1944.
I hans prædiken begyndte han at prædike om hvordan tyskerne har invaderet deres land og hvad han mener om de danskere som hjælper tyskerne ”Naar en Dansker godvillig hjælper Tyskerne nu, er det altsaa landsforræderisk Færd”. Men som han også siger, vil han ikke stå og prædike om had mod nogen i kirken, han har ikke engang nogen had til Adolf Hitler ”ikke engang Adolf Hitler hader jeg”. Selvom han ikke vil prædike om had til nogen kan han dog ikke dy sig med at svine alt hjælp fra danskernes side til ”Men derfor bliver det aldrig kristen Gerning at hjælpe Tyskerne med at bygge Fæstningsværker mod Englænderne, for at vort eget Land saa længe som muligt kan holdes i Trældom og Underkuelse”.
Men det er ikke kun danskerne og deres hjælp mod den ”onde magt” som Munk prædiker om, han kommer også ind på hvordan tyskerne henretter danske unge, undertrykker den danske konge og hvordan jødeforfølgelsen er blevet indført i de nordiske lande ”To Gange har de udgydt vor Ungdoms Blod, vor gamle Konge har de sat fra Magten og under Opsyn, de har slaaet om sig med Mishandlinger og Fængslinger, og de har ladet Jødeforfølgelsens Skændsel udfolde sig ogsaa i vor nordiske stat”.
Kaj Munk var en helt anderledes personlighed[21] end PH, han var ligeglad med om tyskerne hørte ham, han skjulte ikke sit budskab i sine taler og prædikener, han talte frit.
Dette kostede ham dog også livet den. 4. januar 1944, altså kun 3 dagen efter hans prædiken om tyskerne i Vedersø Kirke, han blev likvideret af tyskerne, tyskerne ville skræmme andre modstandsfolk fra at gå i mod tyskerne[22]
De danske kunstnere var altså meget forskellige i deres udfoldelser af litteratur eller udtalelser omkring tyskerne. En person som PH havde alligevel en form for frygt for tyskerne og valgte at skjule sine budskaber til den danske befolkning. Derimod var der Kaj Munk som gik direkte ud til
befolkningen og sagde hvad han ville. Han frygtede ikke tyskerne på sammen måde eller også ville han bare ikke underlægges og dette var hans form for ytringsfrihed.
Vurderende del
Jeg vil afslutningsvis vurdere forskellige former for samarbejde og modstand.
Den danske regering var meget interesseret i at samarbejde med tyskerne. Da man til gengæld fik en masse frihed i forhold til mange af de andre besatte land, ved at danskerne ingen modstand gjorde og sørgede for korn og kød til tyskerne. Ville de til gengæld lade os styre domstolene, politiet og miltæret.
Der var mange forskellige former for modstand fra danskerne side, kunstnerne brugte deres kunne med pennen til at kritisere tyskerne direkte eller indirekte, andre uddelte illegale breve hvor danskerne kunne få sandheden af vide, andre var mere aktiv i modstanden, nogle af frihedskæmperne stod for opsamling af nedkast fra engelske fly, andre husede modstandsfolk fra England og Danmark, største delen af modstandsfolkene var dog ventegrupper, som blev uddannet til håndtering af sprængstof, våben klar til en allieret invasion, den sidste del og den mest aggressive del af modstanden, var den gruppe som tog sig af sabotage og likvideringer. Den samlet modstand udgjorde dog også kun 2 % af hele den danske befolkning.
Konklusion
Til at afrunde min opgave vil jeg gerne svare kort og overordnet på min problemformulering.
Under 2 verdenskrig, kom tyskerne ind i Danmark, men tyskerne ville ikke lave en fuldbesættelse af Danmark, man ville lave en fredsbesættelse. Samarbejdspolitikken var den form for politik, som den danske regering benyttede sig af i perioden under besættelsen fra 1940-45. Mange danskere var tilfreds med samarbejdspolitikken, men der var dog en gruppe danskere som ikke synes det var i orden at danskerne skulle holdes øje med af tyskerne.
Modstandsbevægelsen opstod da det kommunistiske parti DKP blev forbudt af tyskerne gennem den danske regering. De begyndte at uddele illegale breve og dette var sådan set starten på modstandsbevægelsen i Danmark. Mange af de danske frihedskæmpere var ikke personer som man ville sammenligne med sabotage og modstand. De var bare normale danskere som dig og mig, de vil bare ikke føle sig nedtryk af tyskerne, de vil være frie. Danskerne blev samlet via fædrelandskærligheden til Danmark.
Litteraturliste
Samarbejdspolitikken
- http://www.frhavn-gym.dk/fag-og-undervisning/historie/danmark-under-besaettelsen/samarbejdspolitikken-1940-43/
- http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/forhandlings-og-samarbejdspolitikken-under-besaettelsen-1940-1945/
- http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/samarbejdspolitikken-under-besaettelsen-1940-45/
- http://www.illegalpresse.dk/articles/show/id/27
- http://www.folkedrab.dk/sw92336.asp
- http://www.faktalink.dk/titelliste/besa/besasama
Modstandsbevægelsen
- http://www.historiefaget.dk/emner/danmark-besat/modstandsbevaegelsen/
- http://modstand.natmus.dk/Modstandstyper.aspx
- http://www.2verdenskrig.dk/danmark/modstandsgrupper.html
- http://danmarkshistorien.dk/soegeformular/?q=modstandsbev%C3%A6gelsen
- http://www.sa.dk/content/dk/undervisning_og_temaer/temaer_til_inspiration/modstandsbevagelsen
- http://danmarkshistorien.dk/soegeformular/?q=modst
- http://www.2verdenskrig.dk/danmark/modstandsgrupper.html
- http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Milit%C3%A6re_forhold_og_krigshistorie/Anden_Verdenskrig/modstandsbev%C3%A6gelse
- http://www.besaettelse-befrielse.dk/leksikon_m.html
- http://da.wikipedia.org/wiki/Danmarks_Kommunistiske_Parti#DKP_bliver_forbudt_.E2.80.93_men_fors.C3.A6tter_illegalt_.281941.29
- http://da.wikipedia.org/wiki/P._Munch
- http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_Scavenius
- http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/sabotage-1940-1945/
Primære kilder
- http://www.befrielsen1945.dk/temaer/samarbejdemodstand/modstand/kildeoversigt.html
- http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hvidstengruppen-1/
- http://www.befrielsen1945.dk/temaer/samarbejdemodstand/modstand/kilder/sidstebrev.pdf
- http://www.besaettelse-befrielse.dk/leksikon_m.html
- http://www.1sted.dk/2verdenskrig/danmark/marius_fiil.aspx
- http://www.1sted.dk/2verdenskrig/danmark/hvidstengruppen/lillemor-brev.aspx
Hvidstensgruppen
- http://www.2verdenskrig.dk/danmark/hvidstens-gruppen.html
- http://hvidstengruppenfilmen.dk/undervisning
- http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hvidstengruppen-1/
- http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hvidstengruppens-henrettelse/
- http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/anton-marius-pedersen-fiil-1893-1944/
- http://politiken.dk/kultur/boger/ECE1587794/hvidstengruppens-afskedsbreve-kommer-som-bog/
- http://hvidstengruppen.randers.dk/FrontEnd.aspx?id=64427
- http://www.hvidstenfilm.dk/historisk/tulles_brev_til_werner_best
- http://www.1sted.dk/2verdenskrig/danmark/hvidstengruppen/lillemor-brev.aspx
- http://www.1sted.dk/2verdenskrig/danmark/
- http://www.denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie/Dansk_litteraturs_historie_4/Underholdning_og_holdning_-_revyen/Man_binder_os_p%C3%A5_mund_og_h%C3%A5nd_-_bes%C3%A6ttelse_og_censur
- http://da.wikipedia.org/wiki/Poul_Henningsen
- http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1914-40/Poul_Henningsen
Perspektivering
*Man binder os på mund og hånd af Poul Henningsen
- https://www.youtube.com/watch?v=4DKqdbE4oP0
- http://www.trykkefrihed.dk/poul-henningsen-man-binder-os-pa-mund-og-haand-1940.htm
- http://www.denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie/Dansk_litteraturs_historie_4/Underholdning_og_holdning_-_revyen/Man_binder_os_p%C3%A5_mund_og_h%C3%A5nd_-_bes%C3%A6ttelse_og_censur
- http://da.wikipedia.org/wiki/Poul_Henningsen
- http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1914-40/Poul_Henningsen
*Kaj Munks prædiken Vedersø Kirke d. 1. januar 1944
- http://www.detnyforlag.dk/netopgaver_del2/6.2.%20Denotation%20og%20konnotation.pdf
- http://www.detnyforlag.dk/netopgaver_del2/6.2.%20Denotation%20og%20konnotation.pdf
- http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/539808:Kronik–Den-nazistiske-likvidering-af-Kaj-Munk
Bøger:
- Frederiksen, Peter ”Danmark – Besat og Befriet” Forlag: Systime. Udg. År 2000
- Holm, Axel ”Hvidsten Gruppen – Den autentiske beretning fra 1945” Forlag: Lindhardt og Ringhof 1945
- Macaulay, Harley. ”De sidste timer- Afskedsbreve fra frihedskæmperne“ Forlag: Kristeligt Dagblad & Frihedsmuseets Venner. Udg. År 2012
- Mellemgaard, Lis ”Fra tavshed til tale – Børn af friheds kæmpere fortæller” Forlag Forum. Udg. År 2001
- Mau, Mark. ”Man binder os på mund og hånd” Forlag: Post og Tele Museum. Udg. År 2005
- Nielsen, Morten ”Breve til en ven” Forlag: Gyldendal. Udg. År 1994
- Stevnsborg, Henrik og Christensen, John. ”Besat – Kampen mellem demokrati og diktatur i Danmark 1940-45” Forlag: Emil. Udg. År 2004
Film:
- Riis, Anne-Grethe Bjarup. ”Hvidsten gruppen – Nogle må dø for at andre kan leve”. Producent: Regner Grasten Film. Udg. År 2012
Bilag
1) Marius Fills brev skrevet få timer inden han henrettelse d. 29. juni 1944.
Fra bogen ”De sidste timer” side 93-94
Poul Nielsens sidste brev, skrevet til hans ven Asbjørn den. 13. marts 1945
Fra bogen ”De sidste timer” side. 159-160
3) ”Man binder os på mund og hånd” af Poul Henningsen (Fulde version, med censur delen)
Hjemmesiden: http://www.trykkefrihed.dk/poul-henningsen-man-binder-os-pa-mund-og-haand-1940.htm
4) Kaj Munks Prædiken i Vedersø Kirke den. 1. januar 1944
Fra hjemmesiden: http://www.detnyforlag.dk/netopgaver_del2/6.2.%20Denotation%20og%20konnotation.pdf
[1] http://www.faktalink.dk/titelliste/besa/besasama
[2] http://www.illegalpresse.dk/articles/show/id/27
[3] http://www.illegalpresse.dk/articles/show/id/27
[4] http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/forhandlings-og-samarbejdspolitikken-under-besaettelsen-1940-1945/
[5] Peter Frederiksen ”Danmark – Besat og Befriet”
[6] http://www.illegalpresse.dk/articles/show/id/27
[7] John Christensen og Henrik Stevnsborg ”BESAT – Kampen mellem demokrati og diktatur i Danmark 1940-45”
[8] http://www.frhavn-gym.dk/fag-og-undervisning/historie/danmark-under-besaettelsen/samarbejdspolitikken-1940-43/
[9]http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Milit%C3%A6re_forhold_og_krigshistorie/Anden_Verdenskrig/modstandsbev%C3%A6gelse
[10] John Christensen og Henrik Stevnsborg ”BESAT – Kampen mellem demokrati og diktatur i Danmark 1940-45”
[11]http://da.wikipedia.org/wiki/Danmarks_Kommunistiske_Parti#DKP_bliver_forbudt_.E2.80.93_men_fors.C3.A6tter_illegalt_.281941.29
[12]http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Milit%C3%A6re_forhold_og_krigshistorie/Anden_Verdenskrig/modstandsbev%C3%A6gelse
[13] http://www.besaettelse-befrielse.dk/leksikon_m.html
[14] http://www.besaettelse-befrielse.dk/leksikon_m.html
[15] http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/sabotage-1940-1945/
[16] Bogen ”De sidste timer”
[17] http://www.2verdenskrig.dk/danmark/hvidstens-gruppen.html
[18] http://www.2verdenskrig.dk/danmark/hvidstens-gruppen.html
[19] http://www.denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie/Dansk_litteraturs_historie_4/Underholdning_og_holdning_-_revyen/Man_binder_os_p%C3%A5_mund_og_h%C3%A5nd_-_bes%C3%A6ttelse_og_censur
[20] http://da.wikipedia.org/wiki/Poul_Henningsen
[21] http://www.kristendom.dk/artikel/294578:Troens-hovedpersoner–Kaj-Munk–1898-1944
[22] http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/539808:Kronik–Den-nazistiske-likvidering-af-Kaj-Munk
Skriv et svar